Ifølge lov om hold af dyr kræves der en særlig tilladelse til landbrugsmæssigt opdræt af visse dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark.
Formålet med bestemmelsen er at sikre:
- at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses,
- at det forebygges, at der sker spredning af sygdomme til dyr, der holdes, eller til den fritlevende vildtbestand, og
- at bedriften er sådan indrettet, at den pågældende dyreart ikke kommer i kontakt med den fritlevende vildtbestand.
Ansøgning om tilladelse til vildtopdræt
I bekendtgørelse om tilladelse til opdræt af visse dyrearter er det beskrevet, hvordan man ansøger Fødevarestyrelsen om tilladelse til landbrugsmæssigt opdræt af dyr, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark.
Bestemmelser om opdræt af visse dyrearter fremgår af kapitel 4 i lov om hold af dyr, bekendtgørelse om tilladelse til opdræt af visse dyrearter og de bekendtgørelser, der er udstedt for opdræt af hhv. hjortedyr, strudsefugle, fjervildt og ræve. Derudover finder en række generelle dyrevelfærdsbestemmelser anvendelse.
Der er udstedt 4 bekendtgørelser om opdræt af hhv. hjortedyr, ræve, fjervildt og strudsefugle.
Disse bekendtgørelser angiver retningslinjerne for opdræt af den pågældende dyreart og er således at betragte som en "tilladelse" til, at opdræt må finde sted.
NB! Se dog "Særligt om opdræt af ræve" nedenfor.
Dyrearter, hvor man IKKE behøver en særlig tilladelse til vildtopdræt
En række dyrearter er vurderet til ikke at være omfattet af kravet om tilladelse til landbrugsmæssigt opdræt – se linket til den vejledende liste. Dyrearterne på listen kan altså opdrættes landbrugsmæssigt, uden at det kræver tilladelse.
Vejledende liste over dyrearter, hvor tilladelse til opdræt ikke er påkrævet
Harer og zobel – må ikke opdrættes landbrugsmæssigt
Der er udstedt en bekendtgørelse om forbud mod hold af harer i enhver form for anlæg. Med baggrund i en konkret sag, er det desuden blevet vurderet, at der ikke gives tilladelse til landbrugsmæssigt opdræt af zobel. Dette er dels begrundet med dyrenes adfærdsmæssige behov, dels med hensynet til risikoen for faunaforurening.
Se bekendtgørelse om forbud mod opdræt af harer i anlæg Rævehold – forbud mod nye opdræt
Der er i medfør af lov om hold af dyr udstedt en bekendtgørelse om opdræt af ræve, og der er desuden fastsat en række dyreværnsmæssige bestemmelser for rævehold i Justitsministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (se de to bekendtgørelser under lovstof).
I 2009 udstedte Justitsministeriet en lov om forbud mod hold af ræve. Loven betyder, at der ikke kan etableres nye ræveopdræt. For ræveopdræt, der var etableret før 26. november 2008 er der dog en udfasningsperiode til 31. december 2016 – dog går udfasningsperioden frem til 31. december 2023, for personer, der har ræveholdet som hovederhverv.
Hjortedyr, fjervildt og strudsefugle – opdrætsbekendtgørelser
For hjortedyr, fjervildt og strudsefugle er der udstedt opdrætsbekendtgørelser. Fælles for bekendtgørelserne er krav om, at nye opdræt skal anmeldes til registrering i Fødevarestyrelsen, at den ansvarlige for dyreholdet skal gennemgå et kursus, og at opdrættet underkastes uanmeldt kontrol for overholdelse af bestemmelserne.
Herudover indeholder bekendtgørelserne bestemmelser, der tager sigte på lovens tre hovedformål: dyrenes behov, dyresundheden og forebyggelse af faunaforurening.
Der er visse undtagelsesbestemmelser for kursuskravet og tilsynskravet, men opdrættene skal altid registreres i Fødevarestyrelsen.
Der udføres kontrol i mindst 5 % af opdrættene, dog mindst 25 opdrætssteder årligt.
Vejledende materiale for opdræt af vildt
Lovstof
Ændret 29. juli 2020
