Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Vildledende mærkning af fødevarer

Fødevarer må ikke sælges med varebetegnelser, billeder, anprisninger, reklamer eller andet, der ikke stemmer overens med fødevarens indhold.

​​​Der er udstedt regler om forbud mod vildledend​​​e mærkning og markedsføring af fødevarer. Varen skal indeholde det, der står på varebetegnelsen, og restaurationer må ikke betegne en fødevare som hjemmelavet, hvis den ikke er det.

 

Fødevarer med særlige eg​​enskaber

Det er forbudt at give indtryk af, at en føde​​vare har særlige egenskaber, hvis alle typer af denne fødevarer har den samme egenskab.​

​​​Det er virksomhedens ansvar, at reglerne overholdes, og det er virksomheden, der skal dokumentere, at de fremsatte oplysninger og påstande er korrekte. 

 

Hvornår er der tale om vildledning?

Der bliver foretaget en samlet konkret vurdering af den enkelte fødevares mærkning og markedsføring.

 
Eksempler på vildledning
  • ​Hvis småkage​r sælges som ‘"smørba​​​gte", skal der som udgangspunkt være anvendt smør ved bagningen. På samme måde må man ikke kalde en kage for "kanelkage", hvis der ikke er kanel i.
  • Man må fx gerne sælge danskproduceret wienerbrød, italiensk salat og franske kartofler, da det er produkter, der er solgt i årevis, og som forbrugerne godt ved er danske produkter. Men hvis et produkt fx mærkes med et flag, skal produktet som udgangspunkt komme fra det pågældende land. Kød me​d tysk flag skal altså som udgangspunkt stamme fra Tyskland.
  • Som hovedregel vil det være vildledende at anprise et produkt som frisk, hvis det har en holdbarhed på flere uger.​​
  • "Gammeldags" må som udgangspunkt bruges, når der er anvendt en gammel opskrift eller fremstillingsmetode, som helt eller delvis er forladt i moderne produktion.

Varestandarder og mærkningsordninger
For en række varer er der en vare​​standard. Eksempelvis må varebetegnelserne "frugtsaft" og "chokolade" kun bruges om produkter med en bestemt sammensætning. Når der er tale om en varestandard, skal spørgsmål om anvendelse af varebetegnelsen afgøres efter de specifikke regler, der gælder på området. 

Herudover findes der også nogle særlige ​mærkningsordninger. Fx er der i økologireglerne en række særlige krav, som skal overholdes, når der mærkes med "økologisk", "øko", "bio" eller lignende.

Se mere om mærkning med økologi her​​​​ 

Eksempler på forskellige anprisninger
  • “Vaniljeis” eller “citronf​romage”, der ikke indeholder henholdsvis vanilje eller citron i en eller anden naturlig form, men alene får sm​​​ag fra kunstige aromaer, kan i stedet  for betegnelsen vaniljeis markedsføres som fx “is med vaniljesmag” eller i stedet for citronfromage markedsføres som fx ”fromage med citronsmag”.
  • Markedsføring af produkter med an​prisninger som “af fransk type” eller “efter engelsk opskrift” siger ikke nødvendigvis noget om, at produkterne kommer fra henholdsvis Frankrig eller England. Disse anprisninger betragtes ofte mere som en karakter ved produktet end en egentlig oprindelsesangivelse.
  • Det kræves sædvanligvis, at brød, der anprises som "frisk", sælges indenfor et døgn efter fremstillingstidspunktet.

Ved mistanke om vildledning
Hvis man som forbruger ha​r mistanke om, at mærkningen på eller mar​​kedsføringen af et produkt er vildledende, kan man henvende sig til Fødevarestyrelsen. 

Notater vedrørende vildledende mærkning

 
Lovstof og regler
 
Ændret 16. juli 2021