Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Vesikulær stomatitis

Vesikulær stomatitis (VS) hedder på engelsk vesicular stomatitis, hvilket er den betegnelse, der anvendes i internationale sammenhænge.

​Vesikulær stomatitis er en​​ smitsom virussygdom, der forårsages af et rhabdovirus. Sygdommen angriber hov- og klovbærende dyr (f.eks. heste, kvæg, svin, får og geder). Kontakt med sygdomsramte dyr udgør også en sundhedsmæssig risiko for mennesker. Hos mennesker giver den influenza-lignende symptomer, men er ikke farlig. En lang række andre pattedyr (rovdyr, aber, og gnavere) kan smittes med sygdommen eksperimentelt.

Vesikulær stomatitis er blandt de internationalt vigtigste husdyrsyg​​domme på grund af at sygdommens kliniske symptomer har store lighed med symptomerne på mund- og klovesyge.

 
Sygdomstegn
Vesikulær stomatitis er kara​kteriseret ved feber og blærer (vesikler) på slimhinden i mundhulen, på overfladen af tungen, patterne og ved kronranden. Vesikler kan forekomme andre steder på kroppen.
 
Inkubationsperioden (den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer på sygdom) er normalt mellem 2 og 8 dage, men kan være op til 21 dage. Savlen er ofte det første tegn på sygdommen. Ved undersøgelse af mundhulen ses små hvide vesikler. Læsionerne varierer i størrelse; enkelte er på størrelse med en ært, mens andre kan omfatte hele tungens overflade.
  • Hos heste ses læsionerne primært på den bageste del af tungen, men også indersiden af læberne og tandkødet kan have blærer.
  • Hos kvæg ses læsionerne på den hårde gane, læberne og tandpladen og i sjældne tilfælde også på mulen og næsen. Sekundære læsioner ved kronranden og på patterne (malkekvæg) er almindelige.
  • Hos svin er halthed ofte det første tegn på sygdommen, da kronrandslæsioner er hyppigt forekommende.
    Feber forekommer samtidigt med dannelsen af vesiklerne.
Almindeligvis er sygdommen ukompliceret med helbredelse ​efter ca. 2 uger.
VS er især af betydning på grund af den store lighed med mu​​nd- og klovesyge, vesikulær exanthem og smitsom blæreudslet hos svin. Derfor er det uhyre vigtigt at få en korrekt diagnose. Såfremt det er heste, der er angrebet, er det ikke noget problem, da disse ikke er modtagelige for de nævnte sygdomme. Diagnosen hos kvæg og svin foretages ved laboratorieundersøgelse af vesikelmateriale. Antistoffer hos dyr, der har overstået sygdommen, kan også identificeres ved laboratorieundersøgelsen.

Den, der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om vesikulær ​​stomatitis straks tilkalde en dyrlæge.
Smittespredning
VS er ikke så smitsom som mund- og klovesyge. Virus spreder sig hurtigt i en besætning; op til 90 pct. af dyrene kan vise kliniske symptomer på VS, og næsten alle dyr vil have antistoffer. Virus findes i rigelige mængder i såvel blærevæske som blærevæg, og overførsel af VS gennem spyt og væske fra bristede blærer er størst, lige når vesiklerne sprænger, eller kort tid efter. Læsionerne er imidlertid ufarlige efter 5-6 dage.
 
Den primære infektionsrute kendes ikke, men antages at være gennem hud eller slimhinde. VS kan endvidere smitte med stikfluer af bl.a. arten Phlebotomus.
 
VS optræder oftest epidemisk i tempererede regioner og endemisk i varmere regioner. Insekter, især fluer, kan fungere som vektorer, men også flytning af dyr er medvirkende til spredning af sygdommen. I endemiske regioner (Mexico, Centralamerika og det nordlige af Sydamerika) kan sygdommen optræde hele året, men observeres hyppigst i slutningen af våde perioder.
 
Bekæmpelse af sygdommen
Sygdommen er anmeldepli​gtig, og der foretages ikke behandling. Såfremt der opstår en mistanke om vesikulær stomatitis, der ikke kan afvises af den regionale Veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet.

Veterinærafdelingen i Fødevarestyrelsen foretage​r smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn.

Ved positiv diagnose skal den smittede besætning samt d​yr i kontaktbesætninger slås ned. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevarestyrelsen.

Der oprettes beskyttelseszoner og over​vågningszoner omkring smittede besætninger.
 
 
Forekomst
Vesikulær stomatitis har aldrig været kons​tateret i Danmark.

På verdensplan forekommer sygdommen kun på de​​t amerikanske kontinent.
Lovstof og regler

 

 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx018839aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx02658aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx02216aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx02472aspx0htmlEmneside
TBE (Tick Borne Encephalitis)TBE (Tick Borne Encephalitis)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/TBE-(Tick-Borne-Encephalitis).aspx02646aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx09603aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx019246aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx019248aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx02437aspx0htmlEmneside
ParatuberkuloseParatuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paratuberkulose.aspx019276aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx02193aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx019228aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx02568aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx02698aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx02660aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx02300aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx02550aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx02424aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx015347aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx02282aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx02505aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx02539aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx02235aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx011780aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx02427aspx0htmlEmneside
KokopperKokopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kokopper.aspx02449aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx02514aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx02703aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx02221aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx013902aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx02232aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx02354aspx0htmlEmneside
Influenza A hos minkInfluenza A hos minkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Influenza-A-hos-mink.aspx02428aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx02610aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx02366aspx0htmlEmneside
HvalpesygeHvalpesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvalpesyge.aspx02369aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx02224aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx02593aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx02236aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx02237aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx02248aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx02281aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx02426aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx02536aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx02314aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx02559aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx02697aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx02303aspx0htmlEmneside
Kaseøs lymphadenitis (CLA)Kaseøs lymphadenitis (CLA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaseøs-lymphadenitis-(CLA).aspx02438aspx0htmlEmneside
Parafilaria bovicolainvasionParafilaria bovicolainvasionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Parafilaria-bovicolainvasion.aspx02549aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018