Hvis man har brug for et større vægttab, kan man i en kortere periode erstatte almindelig mad med et særligt energifattigt kosterstatningsprodukt.
Produktet kaldes et VLCD-produkt (VLCD = Very Low Calorie Diet). Det er en fødevare, som er beregnet til brug ved moderat og alvorlig fedme. VLCD-produkter giver alle de nødvendige næringsstoffer, men indeholder kun meget lidt energi (ca. 450-800 kcal).
Hvis man spiser VLCD-produkter, skal man ikke supplere med andre fødevarer eller kosttilskud for at få dækket sit daglige behov for næringsstoffer.
Regler for markedsføring af VLCD-produkter fremgår af guiden "Sådan markedsfører du VLCD-produkter". Guiden finder du på lovstofsiden om fødevarer til særlige grupper nederst på siden.
Lovstof
Find reglerne om VLCD-produkter på lovstofsiden om fødevarer til særlige grupper
Ændret 20. november 2019