Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin

Er dyrevelfærden hos danske køer og grise god? Forbedres den år for år? Sådanne spørgsmål kan et dyrevelfærdsindeks være med til at besvare.

​​Dyrevelfærdsindekser tager temperaturen på dyrevelfærden

Formålet med at udvikle nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin er at skabe et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden på landsplan og give mulighed for at følge udviklingen over tid.

Det er visionen, at dyrevelfærdsindekserne skal give myndigheder, politikere og branche et bedre grundlag for at træffe beslutninger om indsatser, der skal forbedre dyrevelfærden. 

Desuden er det visionen, at dyrevelfærdsindekser skal gøre det muligt at måle, om forskellige tiltag inden for kvæg- og svineproduktionen – fx lovændringer, kampagner og informationsindsatser – har en effekt på dyrevelfærden.

 

Et samarbejde mellem myndigheder og universiteter

Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin er gennemført i perioden 2013-2016, som en del af Veterinærforlig II.

Projektet ledes af Fødevarestyrelsen og udføres i et tæt samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

 

Et indeks er et forholdstal

Et indeks angiver en størrelse målt i forhold til en bestemt referenceværdi. 

Den første værdi, der beregnes på baggrund af eksisterende data og data indsamlet i besætninger det første år, skal fungere som referenceværdi. De efterfølgende år kan der beregnes egentlige indeksværdier, som holdes op imod denne referenceværdi. ​

Separate indekser for undergrupper af kvæg og svin 
Projektets formål er at udvikle dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin. 

Der er meget stor forskel på de produktionsforhold, som søer, pattegrise og slagtesvin lever under. På samme måde er der stor forskel på produktionsforholdene hos køer og kalve. 

For at dyrenes velfærd under forskellige produktionsforhold bedst kan måles ved hjælp af dyrevelfærdsindekser, er der blevet udviklet særskilte indekser for følgende undergrupper af kvæg og svin:
 

Kvæg

• Malkekvæg
• Kalve

 

Svin 

• Søer og gylte
• Farende og diegivende søer
• Pattegrise
• Fravænnede grise og slagtesvin

 
Dyrevelfærdsindekserne skal være transparente 
Det er vigtigt, at dyrevelfærdsindekserne er:
Transparente. Det skal være nemt at gennemskue, hvordan indekserne er bygget op og hvilke mål for dyrevelfærd, der indgår i indekserne.
Valide. Indekserne skal måle det, som er hensigten – nemlig hvor god dyrevelfærden er.
Praktisk anvendelige. Data til brug i indekserne må ikke tage for lang tid eller være for vanskelige at indsamle. 
Robuste. Der skal være høj overensstemmelse mellem data indsamlet af forskellige personer. 
’Retssikre’. Fødevarestyrelsen skal have lovmæssig ret til at indsamle og bruge data til beregning af dyrevelfærdsindekserne. 
Videnskabeligt baserede. Der skal ligge videnskabelig ekspertviden bag valget af de mål for dyrevelfærd, der skal indgå i indekserne. På samme vis skal den måde, indekserne er bygget op og beregnet på, være videnskabelig baseret. 

 
Sådan defineres dyrevelfærd i projektet 
En klar definition af dyrevelfærd er nødvendig for  at vægte de forskellige mål for dyrevelfærd i forhold til hinanden.

I projektet defineres dyrevelfærd som dyrets oplevelse af dets egen situation. Det er således dyrets oplevelse, som er afgørende for, om det har en god eller dårlig velfærd. Beslutningen om hvilken definition, der skalbruges, er truffet sammen med Københavns Universitet og Aarhus Universitet. 

Denne definition anvendes også i forbindelse med Welfare Quality, som er den mest gennemarbejdede protokol til velfærdsvurdering, der findes i dag (se afsnittet ”Dyrevelfærdsindekserne sammenlignes med Welfare Quality”).

Mål for dyrevelfærd i indekserne 
Dyrevelfærd er en sammensat størrelse. En væsentlig del af projektarbejdet består derfor i at udvælge netop de mål, som bedst beskriver velfærden hos kvæg og svin, og som derfor skal med i indekserne.

Udvælgelsen er baseret på en omfattende litteraturgennemgang og på ekspertvurderinger. Desuden er nogle af målene blevet undersøgt grundigere ude i et mindre antal besætninger.
 
Til hvert mål knytter der sig nogle data. Er der fx tale om halthed hos kvæg, vil de data, som bruges til beregning af indekset, være andelen af halte køer i en stikprøve.
 

Vægtning af målene for dyrevelfærd

Vægtning af målene for dyrevelfærd er et centralt element i udviklingen af dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin. I projektet er det eksperter, der foretager vægtningen. Eksperterne er danske og udenlandske dyrlæger, agronomer og biologer, som arbejder med vurdering af dyrevelfærd, eller som forsker i dyrevelfærd hos kvæg og svin.

Eksperterne skal komme med deres bud på vægtning af de forskellige mål, som skal indgå i indekserne – eksempelvis halthed og huld. Er det for eksempel værre for en ko at være halt end at være tynd, og i givet fald hvor meget værre er det? Det skal eksperterne give deres bud på.

Når målene er vægtet i forhold til hinanden, skal de aggregeres (lægges sammen) til et samlet tal for dyrevelfærd.

Data til indekserne indsamles i besætninger  
De dyrebaserede data, som skal indgå i udviklingen af dyrevelfærdsindekserne, vil blive indsamlet i udvalgte kvæg- og svinebesætninger.

Udviklede indekser sammenlignes med Welfare Quality 
Sideløbende med, at der blev indsamlet data til indekserne i udvalgte besætninger, blev der foretaget en Welfare Quality-vurdering af dyrevelfærden i de samme besætninger.
 
Welfare Quality (WQ) er den mest gennemarbejdede velfærdsprotokol, der findes i dag. Den er imidlertid meget omfattende, og det tager mange timer at gennemføre en fuld WQ-velfærdsvurdering i en besætning. Derfor er den praktiske anvendelighed af WQ ikke så høj. Men i indeksprojektet bruges WQ som reference for de udviklede dyrevelfærdsindekser, så validiteten af indekserne kan vurderes.

Tidslinje for udvikling af dyrevelfærdsindekser samt afsluttende rapport
Januar 2013: Projektet igangsættes, projektgruppe nedsættes og samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet formaliseres.

Juni 2013: 1. interessentmøde afholdes.

 
Marts 2014: Lister over eksisterende og ønskelige mål for dyrevelfærd, der eventuelt vil kunne bruges i dyrevelfærdsindekserne for kvæg og svin, ligger klar.

 
September 2014: Indeksprojektet præsenteres på The 6th International Conference on the Assessment of Animal Welfare at Farm and Group Level i Clermont-Ferrand i Frankrig.

 
Oktober 2014: Der udtages stikprøver af kvæg- og svinebesætninger. I de besætninger, som deltager i projektet, indsamler forskere fra Aarhus og Københavns Universitet primære data og WQ-data i perioden frem til januar 2016.

 
November 2014:
Lister over mål for dyrevelfærd, der har vist sig at være anvendelige i dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin, ligger klar.

Projektet præsenteres på Videncenter for Dyrevelfærds konference i København.

 
Januar 2015:
En analyse af, om data fra kødkontrollen på slagterierne kan bruges i indekserne, ligger klar.

2. interessentmøde afholdes.

Indeksprojektet præsenteres på CPH Pig Seminar.

 
Februar 2015: Indsamling af data i besætninger påbegyndes.

 
April 2015: Projektet præsenteres ved Miljø - og Fødevareministeriets internationale konference ”Improving pig welfare – what are the ways forward?” i København.

 
Oktober 2015: Projektet præsenteres på en stand ved Kongres for svineproducenter i Herning.

 
November 2015:  Indeksprojektet præsenteres på CPH Cattle Seminar.
 
 
Januar 2016: Indsamling af data i besætninger afsluttes.
 
 
Forår 2016: Proces omkring udvalgte eksperters vægtning af mål for dyrevelfærd afsluttes.

 
Maj 2016: Proces omkring aggregering af mål for dyrevelfærd (dvs. målene sammenlægges) til et samlet tal for dyrevelfærd afsluttes.

 
Juni 2016: Udviklingen af en metode til beregning af dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin er afsluttet, og indekserne er sammenlignet med resultaterne af en Welfare Quality-velfærdsvurdering. 

 
November 2016: Projektet præsenteres på Videncenter for Dyrevelfærds konference i København.

 
December 2016:
Implementeringsplan for dyrevelfærdsindekserne ligger klar.
 
Projektet afsluttes.​
 

 
Svar på ofte stillede spørgsmål
Få svar på en række af ofte s​tillede spørgsmål om dyrevelfærdsindekset på siden her:
Spørgsmål og svar om dyrevelfærdsindekser

Ændret 2. august 2017