Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Udegående dyr

Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal være forberedt på og egnet til at være udegående. På denne side beskrives de gældende regler og retningslinjer.

​​​​Ifølge dyreværnsloven skal dyr behandles omsorgsfuldt og sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
 
På baggrund af udtalelser fra Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd, og på baggrund af den gældende lovgivning, kan der opstilles en række generelle retningslinjer om hold af udegående dyr.
 
Generelle retningslinjer for hold af udegående dyr
Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt være forberedt på og egnet til at være udegående. Det vil sige, at dyrene som udgangspunkt skal
  • ​​have et kraftigt og tæt hårlag eller en tæt fjer​​dragt
  • være i godt huld og tildeles supplerende foder, så det gode huld opretholdes hele vinteren
  • have adgang til frisk drikkevand
  • have adgang til græsdækkede arealer, der i størrelse er afpasset til antallet af dyr
  • have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje. Muligheden for adgang til læskur eller bygning kan helt undtagelsesvis fraviges under visse naturforhold.
​For heste, svin, malkekvæg og afkom af malkekvæg gælder også nogle mere specifikke regler for dyr, der går ude hele døgnet. Læs mere nedenfor. 
 
Regler og retningslinjer for udendørs hold af kvæg
Kvæg skal, ifølge dyreværnsloven, behandles omsorgsfuldt og sikr​es mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Udendørs hold af kvæg om vinte​ren
Kvæg, der går ude hele døgnet om vinteren e​​ller i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt have adgang til et læskur eller en bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.

H​vornår er vinterperioden?
Ved vinterperioden forstås månederne dec​​ember, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses ofte i månederne november og marts, men der kan også ses perioder med vinterlignende vejr tidligere på efteråret og i forårsmånederne, jf. Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse med retningslinjer for udendørs hold af dyr hele døgnet om vinteren.


Kvæg skal forberedes på at gå ude o​m vinteren
Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt være forberedt på og egnet til at være udegående. Det vil sige, at dyrene som udgangspunkt skal

  • have et kraftigt og tæt ​hårlag 
  • være i godt huld og tildeles supplerende foder, så det gode huld opretholdes hele vinteren
  • have fri adgang til frisk drikkevand
  • have adgang til græsdækkede arealer, der i størrelse er afpasset til antallet af dyr
  • have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje
Undtage​​lsesvis fravigelse af krav om adgang til læskur eller bygning
Kravet om sikring mod vind og vejr gennem a​​dgang til læskur eller bygning vil helt undtagelsesvis kunne fraviges for alle kvægracer. Det vil dog alene kunne ske, hvis dyrene holdes på store arealer, hvor de ”naturlige forhold” er af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse et læskur eller en bygning vil kunne give.

Hvad forstås ved ”naturlige fo​rhold”?
Ved ”naturlige forhold” forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning, der –sammenholdt med ​øvrige landskabsforhold som hældninger, skråninger og niveauforskelle samt jordbundsforhold på arealet – kan sikre dyrene beskyttelse mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. De ”naturlige forhold” skal samtidig kunne sikre, at alle dyr på samme tid kan hvile på et passende tørt leje.

Det Veterinære Sundhedsråd har på Fødevarestyrelsens forespørgsel oplyst, at et sådant tørt leje systematisk kan etableres på steder, hvor der kan holdes tørt, og vedligeholdes med passende strøelse af frisk halm eller tilsvarende strøelse. Rådet har også oplyst, at Rådet ikke finder, at tilfældigt udrevne totter af halm fra halmballer, som er opstillet som tilbud af grovfoder, samtidig kan opfylde behovet for udegående dyrs mulighed for at kunne finde tørt leje.

Det Veterinære Sundhedsråd finder heller ikke, at en randbeplantning alene opfylder forudsætningerne for en høj grad af læ for vind og beskyttelse mod nedbør. Rådet vurderer, at en randbeplantning – ofte benævnt som et læbælte – kun yder læ fra bestemte vindretninger samtidigt med, at den ikke yder passende beskyttelse mod nedbør.

Rådet vurderer, at naturlige forhold som ”en særlig veldrænet bund” og ”en beplantning, som yder en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør” ikke kan adskilles, idet det ”tørre leje” skal være til rådighed, hvor der samtidig er ”læ og beskyttelse mod nedbør”.

Det er rådenes og også Fødevarestyrelsens opfattelse, at der findes ganske få steder i Danmark, hvor de naturgivne forhold er af en beskaffenhed, så kvæg i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr vil kunne holdes ude hele døgnet uden adgang til læskur eller bygning.

Opførelse og placering af læskur
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at læskure eller bygninger til udegående dyr som udgangspunkt skal have en overdækning for at kunne sikre dyrene adgang til et tørt leje. Læskure og bygninger bør opføres og placeres således, at alle dyr samtidig kan søge tørt leje, også i tilfælde af slagregn og snestorm.

Udendørs dyrehold skal ikke godkendes af Fødevarestyrelsen
Vurderingen af, om et udendørs dyrehold lever op til gældende regler og retningslinjer, foretages af ejeren eller den ansvarlige for dyrene. Der findes ikke en godkendelsesordning for udendørs dyrehold i Fødevarestyrelsen

I de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen kommer på besætningskontrol, vil en vurdering af de konkrete forhold for de udegående dyr i besætningen kunne indgå, afhængig af kontrollens formål.

Krav om opstaldning ved ekstremt vejr
Malkekvæg og afkom af malkekvæg skal holdes på stald i ekstremt vejr, jf. loven om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.

Udegående kvæg om sommeren
Ifølge lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, skal malkekvæg eller afkom af malkekvæg på bedrifter etableret efter 1. juli 2010, der går ude i varm​e perioder om sommeren, have mulighed for at søge skygge eller have adgang til stalden. 

Regler og retningslinjer for udendørs hol​d af heste
Heste skal ifølge dyreværnsloven behandles omsorgsfuldt og beskyttes mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. I Lov om hold af heste og Bekendtgørelse om udegående heste fastsættes specifikke krav til udendørs hold af heste om vinteren. Hertil kommer de retningslinjer for hold af udegående dyr, som følger af Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråds fælles udtalelse fra den 8. november 2012 om hold af udegående dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr .

Udendørs hold af heste om vinteren
Heste, der går ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vejr, skal, jf. Lov om hold af heste, have adgang til et læskur eller bygning, hvor alle heste samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.

Hvornår er vinterper​ioden?
Ved vinterperioden forstås månederne december, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses ofte i månederne novem​ber og marts, men der kan også ses perioder med vinterlignende vejr tidligere på efteråret og i forårsmånederne, jf. Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse med retningslinjer om udendørs hold af dyr hele døgnet om vinteren (Se link til udtalelse længere nede på siden). 

Heste forberedes på at gå ude om vinteren
Heste, der går ude mere end 12 tim​​er i døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal være forberedt på og egnet til at være udegående.

Det vil sige, at h​​​estene skal:
  • have et kraftigt og tæt hårlag
  • være i godt huld 
  • have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt strøet leje
Heste skal ifølge retningsli​njerne i rådenes udtalelse om udendørs hold af dyr hele døgnet om vinteren som udgangspunkt også:
  • have fri adgang til frisk drikkevand
  • have adgang til græsdækkede arealer, der i størrelse er afpasset til antallet af dyr
  • tildeles supplerende foder, så et godt huld opretholdes hele vinteren
Krav til læskur eller bygning til udegående he​ste
Størrelsen af læskuret eller bygningen følger de generelle krav til opstaldning af heste. Gulvarealet i læskure til udegående heste svarer til a​realkravene for gruppeopstaldning og skal være mindst (2,0 x hestens stangmål)2 for de første fire heste. For hver yderligere hest, skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)2

Opførelse og placering af læs​kur
Læskur eller bygning til udegående heste ​skal ifølge hesteloven være placeret på et sted med tilstrækkelig afvanding (dræning).

Det er Fødevarestyrelsens vurder​​ing, at læskure eller bygninger til udegående dyr som udgangspunkt skal have en overdækning for at kunne sikre dyrene adgang til et tørt leje. Læskure og bygninger bør opføres og placeres således, at alle dyr samtidig kan søge tørt leje, også i tilfælde af slagregn og snestorm.

Undtagelsesvis fravigelse af krav om adgang til læskur til islandsheste eller shetlandsponyer
For hesteracerne islandsheste og shetlandsponyer (7/8-rene racedyr) kan krave​t om adgang til læskur eller bygning under visse forudsætninger fraviges, jf. bekendtgørelsen om udegående heste.

Det vil dog alene kunne ske, hvis hestene ho​ldes på meget store arealer, hvor de naturlige forhold yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, hvilket ifølge retningslinjerne i Rådenes udtalelse er naturlig​​e forhold af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse et læskur eller en bygning vil kunne give. De naturlige forhold skal give hestene mulighed for at hvile på et lejeareal med en veldrænet bund, som f.eks. et tykt lag grannåle.

Hvad forstås ved ”naturlige forhold”?
Ved naturlige forhold forstås en tæt bev​​oksning, lavninger eller lignende, der kan sikre ​hestene beskyttelse mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. De naturlige forhold skal samtidig kunne sikre, at alle heste på samme tid kan hvile på et passende tørt leje.

Det Veterinære Sundhedsråd har på Fødevarestyrelsens forespørgsel til udegående kvæghold oplyst, at et sådant tørt leje systemati​sk kan etableres på steder, hvor der kan holdes tørt, og vedligeholdes med passende strøelse af frisk halm eller tilsvarende strøelse. Rådet har også oplyst, at Rådet ikke finder, at tilfældigt udrevne totter af halm fra halmballer, som er opstillet som tilbud af grovfoder, samtidigt kan opfylde behovet for udegående dyrs mulighed for samtidigt at kunne finde tørt leje.

Det Veterinære Sundhedsråd finder heller ikke, at e​n randbeplantning alene opfylder forudsætningerne for en høj grad af læ for vind og beskyttelse mod nedbør. Rådet vurderer, at en randbeplantning – ofte benævnt som et læbælte – kun yder læ fra bestemte vindretninger samtidigt med, at den ikke yder passende beskyttelse mod nedbør.

På baggrund heraf er det Fødevarestyrelsens vurde​​ring, at et passende tørt leje ud over bekendtgørelsens eksempel med et tykt lag grannåle også kan etableres på en veldrænet bund forsynet med passende strøelse af frisk halm eller lignende.

Rådet vurderer, at naturlige forhold som ”en særlig veldrænet bund” og ”en b​eplantning, som yder en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør” ikke kan adskilles, idet det ”tørre leje” skal være til rådighed, hvor der samtidigt er ”læ og beskyttelse mod nedbør”. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at det samme som udgangspunkt også bør gælde heste.

Det er rådenes og også Fødevarestyrelsens o​pfattelse, at der findes ganske få steder i Danmark, hvor de naturgivne forhold er af en beskaffenhed, så heste i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr vil kunne holdes ude hele døgnet uden adgang til læskur eller bygning.

Udendørs dyrehold skal ikke godkendes af Fødevarestyrelsen
Vurderingen af om et udendørs dyrehold lever op til gældende regler og retningslinjer foretages af ejeren eller den ansvarlige for dyrene. Der findes ikke en godkendelsesordning for udendørs dyrehold i Fødevarestyrelsen
 
Regler og retningslinjer for hold af udegående får
Får skal – ifølge Dyreværnsloven – behandles omsorgsfuldt og sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Kravet om sikring mod vejr og vind gennem adgang til læskur eller bygning gælder ikke for får, der efter Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelser generelt anses for særligt hårdføre, forudsat, at de tilses dagligt og er forberedt på at gå ude.
 
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at får skal have adgang til et tørt leje, hvor alle dyr kan hvile samtidig. 
 
Retningslinjer for udegående dyr er ikke strammet som følge af revideret udtalelse fra Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd
Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd har den 8. november 2012 offentliggjort en fælles udtalelse om hold af udegående dyr i vinterperioden og i perioder med vint​erlignende vejr. Udtalelsen erstatter udtalelsen fra 2001. Der er den 18. november 2013 kommet en revideret fælles udtalelse, ligesom der den 18. og 19. april er svaret på supplerende spørgsmål vedrørende hold af udegående dyr.
 
 
Efter Fødevarestyrelsens vurdering er der med udta​lelserne ikke sket en stramning af den måde, hvorpå gældende retningslinjer om sikring mod vejr og vind tolkes for udegående dyr. Der er tale om visse lempelser.

Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd har på forespørgsel fra Landbrug & Fødevarer/Kvæg og Økologisk Landsforening bl.a. oplyst, at rådene ikke finder, at der med fællesudtalelsen af 8. november 2012 er sket en skærpelse af kravene til en eventuel fravigelse af kravet om læskur. Rådene har også oplyst, at det er rådenes opfattelse, at muligheden for at fravige kravet om læskur eller bygning i den nye udtalelse om hold af dyr, der går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, er lempet for kvæg.
​ 

 

 

Æglæggende høners opvækstÆglæggende høners opvæksthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Æglæggende-høns'-opvækst.aspx06349aspx0htmlEmneside
Kvægs opvækstKvægs opvæksthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kalvekød-og-oksekød.aspx06442aspx0htmlEmneside
DyrevelfærdDyrevelfærdhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyrevelfærd.aspx06509aspx0htmlEmneside
DyrevelfærdsansvarligDyrevelfærdsansvarlighttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyrevelfærdsansvarlig.aspx06510aspx0htmlEmneside
Egenkontrol med dyrevelfærdEgenkontrol med dyrevelfærdhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Egenkontrolprogram-og-branchekoder.aspx06518aspx0htmlEmneside
Fakta om dyrevelfærdsmærketFakta om dyrevelfærdsmærkethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-dyrevelfaerdsmaerket.aspx06549aspx0htmlEmneside
Forhold for dyr under transportForhold for dyr under transporthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forhold-for-dyr-under-transport.aspx06579aspx0htmlEmneside
Fremvisning af dyr i cirkus, forlystelsesparker m.m.Fremvisning af dyr i cirkus, forlystelsesparker m.m.https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fremvisning-af-dyr-i-cirkus,-forlystelsesparker-m-m.aspx06582aspx0htmlEmneside
Grænseværdier for dødelighed hos svin og kvægGrænseværdier for dødelighed hos svin og kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Graensevaerdier-for-doedelighed-hos-svin-og-kvaeg.aspx06603aspx0htmlEmneside
Herreløse katteHerreløse kattehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Herreloese-katte.aspx06611aspx0htmlEmneside
Kontrol med dyrevelfærd - VejledningerKontrol med dyrevelfærd - Vejledningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kontrol-med-dyrevelfaerd-Vejledninger.aspx06641aspx0htmlEmneside
Slagtekyllingers opvækstSlagtekyllingers opvæksthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kyllingekød.aspx06649aspx0htmlEmneside
Overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning i svinestaldeOverbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning i svinestaldehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overbrusning-af-svin.aspx06720aspx0htmlEmneside
Pasningsvejledning - Sådan passer du dit kæledyrPasningsvejledning - Sådan passer du dit kæledyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Pasningsvejledning.aspx06734aspx0htmlEmneside
Skuldersår hos svinSkuldersår hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Skuldersår-hos-svin.aspx06790aspx0htmlEmneside
Svins opvækstSvins opvæksthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Svinekød.aspx06827aspx0htmlEmneside
Kontrol med dyrevelfærdKontrol med dyrevelfærdhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Velfærdskontrol.aspx06871aspx0htmlEmneside
VildtopdrætVildtopdræthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Vildtopdræt.aspx06878aspx0htmlEmneside
DyrevelfærdsmærketDyrevelfærdsmærkethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyrevelfærdsmærket.aspx017449aspx0htmlEmneside

Ændret 3. juni 2016