Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Tuberkulose

Tuberkulose (TB) er en smitsom sygdom, der skyldes infektion med tuberkelbakterier (Mycobacterium sp.).

​​Det normale forløb af sygdommen er et kronisk fremadskridende forløb, men TB kan i sjældne tilfælde have et mere akut og hurtigt forløb. TB er en zoonose, dvs. den kan smitte fra dyr til mennesker og omvendt.

Næsten alle hvirveldyr kan have tuberkulose, og der findes mange tuberkelbakterie-arter. De 3 vigtigste typer af tuberkulose er:

  • Den humane tuberkulosetype, som forårsages af Mycobacterium tuberculosis, og hvor mennesker er den naturlige vært. Den humane type forårsager sjældent sygdom hos andre dyr end mennesker og aber. 
  • Kvægtuberkulose, som forårsages af Mycobacterium bovis, og hvor kvæg er den naturlige vært. Kvægtuberkulose kan forårsage sygdom hos de fleste varmblodede hvirveldyr. 
  • Fjerkrætuberkulose, som forårsages af Mycobacterium avium, og hvor fjerkræ er den naturlige vært. Fjerkrætuberkulose er den eneste alvorlige type hos fugle, men den kan også smitte svin, kvæg, får, geder, mink, hunde, katte og visse koldblodede arter.
Indtil indførelsen af kontrolforanstaltninger mod tuberkulose var det den mest betydende og tabsvoldende sygdom hos mennesker og husdyr. Kvægtuberkulose er stadig den mest betydende zoonose i store dele af verden.​

Statens Serum Instituts hjemmeside om tuberkulose

Annual Report on Zoonoses in Denmark

 

 
Sygdomstegn og smittespredning
Den mest almindelige infektionsvej er via indånding af små dråber af udåndingsluft fra tuberkulosesmittede lunger. Men indtagelse, især af kontamineret mælk, kan også medføre infektion.
 
I kroppen dannes ved sygdom en klassisk "tuberkel", der er et knudelignede område omgivet af en kapsel og med en betændt midte, der kan forkalke (foroste). Denne dannelse, sammen med lignende fund i de omkringliggende lymfeknuder, kaldes det "primære kompleks".
 
Det primære kompleks heler sjældent op og vil ofte udvikle sig – langsomt eller hurtigt. Hvis der er en hurtigt forløbende generaliseret tuberkulose (såkaldt "miliær tuberkulose") vil sygdommen sprede sig til alle organer, og denne tilstand er dødelig.
 
De kliniske tegn afhænger af, hvor sygdommen befinder sig. Symptomerne kan være træthed, udmattelse, appetitløshed og let feber. Sidder sygdommen i luftvejene, ses der lungebetændelse, der giver en kronisk fugtig hoste, og senere i forløbet af sygdommen ses der åndenød og stakåndethed. De overfladiske lymfeknuder er forstørret, og dette er et vigtigt diagnostisk symptom. De dybereliggende lymfeknuder kan ikke føles, men knudernes tryk på for eksempel øvre luftveje og spiserøret kan henholdsvis forårsage åndenød eller trommesyge. Sidder sygdommen i fordøjelsessystemet, ses den oftest i svælget eller i lymfeknuderne omkring tarmene. Ved yver-TB kan der mærkes en fast, smerteløs hævelse. Flåd fra livmoder og kronisk diarré kan også være tegn på tuberkulose.
 
Det er ikke muligt at konstatere tuberkulose alene ved hjælp af kliniske tegn, end ikke i meget fremskredne tilfælde. Fund af tuberkler ved obduktion er tegn på sygdommen, men man kan ikke konkludere, at det er tuberkulose. Diagnosen skal bekræftes ved isolation og identifikation af bakterien, hvilket er en undersøgelse, der kan tage op til 4-8 uger.
 
Den vigtigste metode til at konstatere tuberkulose er den såkaldte tuberkulintest. Ved tuberkulintesten indsprøjtes en ganske lille mængde tuberkuloseantigen ind i huden, og testen udnytter, at der derved vil komme en overfølsomhedsreaktion hos værtsdyret. Er dyret smittet, vil antigenerne give en hævelse af huden, der kan bestemmes efter 48-72 timer.
 
De forskellige typer af tuberkulose kan skelnes fra hinanden ved dyrkning.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Danmark påbegyndte allerede i 1893 en udryddelse af kvægtuberkulose. I 1959 blev udryddelsesprogrammet afløst af et overvågningsprogram, eftersom udryddelsen af sygdommen på daværende tidspunkt var så fremskreden, at der kun blev konstateret enkelte udbrud om året. I 1980 blev Danmark erklæret officielt fri for kvægtuberkulose af EU, og sidste gang sygdommen blev konstateret blandt kreaturer i Danmark, var i 1988.

Det danske overvågningsprogram for kvægtuberkulose består af de kliniske inspektioner i forbindelse med kødkontrollen samt tuberkulintest. I kødkontrollen undersøges samtlige slagtede dyr for eventuelle kliniske tegn på sygdommen. Derudover bliver både tyre, der skal indsættes på tyrestationer, og kreaturer, der skal eksporteres, undersøgt ved tuberkulintests.

Læs mere om tuberkulinprøvelister (La 23,0-1649)
 
Sygdommen er anmeldepligtig
Såfremt der opstår en mistanke om tuberkulose i en besætning, bliver besætningen sat under offentligt tilsyn, og dyrene undersøges ved tuberkulintest.
 
Ved positiv diagnose bliver besætninger, der har modtaget dyr fra den smittede besætning, opsøgt og sat under offentligt tilsyn. Dyrene på disse besætninger bliver ligeledes testet ved hjælp af tuberkulintest.
 
I en smittet besætning bliver alle smittede dyr aflivet. Fødevarestyrelsen kan endvidere beslutte at aflive alle modtagelige dyr i besætningen, hvis det vurderes at være nødvendigt for bekæmpelsen af sygdommen. Herefter skal ejendommen rengøres og desinficeres. Tidligst 1 måned efter, at veterinærenheden har godkendt rengøringen, må der indsættes nye modtagelige dyr i besætningen.
 
Eftersom mykobakterier kan overleve på marker i op til 2 måneder, må græsgange og andre arealer, hvor der har gået smittede dyr, tidligst benyttes til nye modtagelige dyr 1 år efter fjernelse af de smittede dyr. Dette gælder også arealer, hvor der er udbragt gødning fra smittede dyr.
 
Calmette-vaccine​ har været brugt til kontrol af den humane tuberkulose type. I bl.a. England forsøger man sig med at vaccinere grævlinger, da disse dyr er medvirkende til, at TB er et voksende problem her. Introduktionen af pasteurisering af mælk var et stort fremskridt for bekæmpelsen af tuberkulose hos mennesker, og det er stadig en af de mest betydende kontrolforanstaltninger i man​ge lande.
 
Forekomst
Danmark har siden 1980 været erklæret officielt fri for kvægtuberkulose af EU.
 
Sidst sygdommen blev konstateret blandt kreaturer i Danmark, var i 1988, hvor der i Kødkontrollen blev fundet en ko med tegn på TB. Dyrkning viste, at fundet var positivt. Resten af dyrets hjembesætning blev undersøgt med negativt resultat.
 
I 1989 blev et kontrolprogram iværksat for samtlige hjortefarme i Danmark, og i hvert af årene 1991, 1993 og 1994 blev tuberkulose konstateret i en hjortefarm. Samlet set er tuberkulose blevet konstateret i 16 hjortebesætninger i Danmark.
 
TB hos farmede hjorte
I 1980'erne begyndte en række hjortefarme at dukke op i Danmark. Dyrene i farmene var hovedsagelig importeret kronvildt og dådyr. På trods af, at tuberkulose aldrig er blevet konstateret hos vildlevende hjorte i Danmark, fandt man i 1988 et udbrud af tuberkulose i en hjortefarm, og ved tuberkulintests af andre hjortefarme i 1988-1989 blev sygdommen konstateret i yderligere 12 hjortefarme.
 
Lovstof og regler
 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx039960aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx040153aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx040377aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside
Anmeldepligtige dyresygdommeAnmeldepligtige dyresygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Anmeldepligtige-sygdomme.aspx039943aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018