Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Tuberkulose

Tuberkulose (TB) er en smitsom sygdom, der skyldes infektion med tuberkelbakterier (Mycobacterium sp.).

​​Det normale forløb af sygdommen er et kronisk fremadskridende forløb, men TB kan i sjældne tilfælde have et mere akut og hurtigt forløb. TB er en zoonose, dvs. den kan smitte fra dyr til mennesker og omvendt.

Næsten alle hvirveldyr kan have tuberkulose, og der findes mange tuberkelbakterie-arter. De 3 vigtigste typer af tuberkulose er:

  • Den humane tuberkulosetype, som forårsages af Mycobacterium tuberculosis, og hvor mennesker er den naturlige vært. Den humane type forårsager sjældent sygdom hos andre dyr end mennesker og aber. 
  • Kvægtuberkulose, som forårsages af Mycobacterium bovis, og hvor kvæg er den naturlige vært. Kvægtuberkulose kan forårsage sygdom hos de fleste varmblodede hvirveldyr. 
  • Fjerkrætuberkulose, som forårsages af Mycobacterium avium, og hvor fjerkræ er den naturlige vært. Fjerkrætuberkulose er den eneste alvorlige type hos fugle, men den kan også smitte svin, kvæg, får, geder, mink, hunde, katte og visse koldblodede arter.
Indtil indførelsen af kontrolforanstaltninger mod tuberkulose var det den mest betydende og tabsvoldende sygdom hos mennesker og husdyr. Kvægtuberkulose er stadig den mest betydende zoonose i store dele af verden.​

Statens Serum Instituts hjemmeside om tuberkulose hos mennesker

Annual Report on Zoonoses in Denmark

 

 
Sygdomstegn og smittespredning
Den mest almindelige infektionsvej er via indånding af små dråber af udåndingsluft fra tuberkulosesmittede lunger. Men indtagelse, især af kontamineret mælk, kan også medføre infektion.
 
I kroppen dannes ved sygdom en klassisk "tuberkel", der er et knudelignede område omgivet af en kapsel og med en betændt midte, der kan forkalke (foroste). Denne dannelse, sammen med lignende fund i de omkringliggende lymfeknuder, kaldes det "primære kompleks".
 
Det primære kompleks heler sjældent op og vil ofte udvikle sig – langsomt eller hurtigt. Hvis der er en hurtigt forløbende generaliseret tuberkulose (såkaldt "miliær tuberkulose") vil sygdommen sprede sig til alle organer, og denne tilstand er dødelig.
 
De kliniske tegn afhænger af, hvor sygdommen befinder sig. Symptomerne kan være træthed, udmattelse, appetitløshed og let feber. Sidder sygdommen i luftvejene, ses der lungebetændelse, der giver en kronisk fugtig hoste, og senere i forløbet af sygdommen ses der åndenød og stakåndethed. De overfladiske lymfeknuder er forstørret, og dette er et vigtigt diagnostisk symptom. De dybereliggende lymfeknuder kan ikke føles, men knudernes tryk på for eksempel øvre luftveje og spiserøret kan henholdsvis forårsage åndenød eller trommesyge. Sidder sygdommen i fordøjelsessystemet, ses den oftest i svælget eller i lymfeknuderne omkring tarmene. Ved yver-TB kan der mærkes en fast, smerteløs hævelse. Flåd fra livmoder og kronisk diarré kan også være tegn på tuberkulose.
 
Det er ikke muligt at konstatere tuberkulose alene ved hjælp af kliniske tegn, end ikke i meget fremskredne tilfælde. Fund af tuberkler ved obduktion er tegn på sygdommen, men man kan ikke konkludere, at det er tuberkulose. Diagnosen skal bekræftes ved isolation og identifikation af bakterien, hvilket er en undersøgelse, der kan tage op til 4-8 uger.
 
Den vigtigste metode til at konstatere tuberkulose er den såkaldte tuberkulintest. Ved tuberkulintesten indsprøjtes en ganske lille mængde tuberkuloseantigen ind i huden, og testen udnytter, at der derved vil komme en overfølsomhedsreaktion hos værtsdyret. Er dyret smittet, vil antigenerne give en hævelse af huden, der kan bestemmes efter 48-72 timer.
 
De forskellige typer af tuberkulose kan skelnes fra hinanden ved dyrkning.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Danmark påbegyndte allerede i 1893 en udryddelse af kvægtuberkulose. I 1959 blev udryddelsesprogrammet afløst af et overvågningsprogram, eftersom udryddelsen af sygdommen på daværende tidspunkt var så fremskreden, at der kun blev konstateret enkelte udbrud om året. I 1980 blev Danmark erklæret officielt fri for kvægtuberkulose af EU, og sidste gang sygdommen blev konstateret blandt kreaturer i Danmark, var i 1988.

Det danske overvågningsprogram for kvægtuberkulose består af de kliniske inspektioner i forbindelse med kødkontrollen samt tuberkulintest. I kødkontrollen undersøges samtlige slagtede dyr for eventuelle kliniske tegn på sygdommen. Derudover bliver både tyre, der skal indsættes på tyrestationer, og kreaturer, der skal eksporteres, undersøgt ved tuberkulintests.
 
Procedure for gennemførelse af tuberkulintest er beskrevet i 'Regulativ for foretagelse af tuberkulinprøver på kvæg, svin og høns'; se Lovstof og regler/Lovgivning om dyresygdomme. Ved tuberkulinprøve på svin skal man være opmærksom på, at det optimale tidspunkt for aflæsning er 48 timer, selv om der i regulativet står 72 timer.
 
Bovin og aviær tuberkulin kan rekvireres hos Dianova

Læs mere om tuberkulinprøvelister (La 23,0-1649)
 
Sygdommen er anmeldepligtig
Såfremt der opstår en mistanke om tuberkulose i en besætning, bliver besætningen sat under offentligt tilsyn, og dyrene undersøges ved tuberkulintest.
 
Ved positiv diagnose bliver besætninger, der har modtaget dyr fra den smittede besætning, opsøgt og sat under offentligt tilsyn. Dyrene på disse besætninger bliver ligeledes testet ved hjælp af tuberkulintest.
 
I en smittet besætning bliver alle smittede dyr aflivet. Fødevarestyrelsen kan endvidere beslutte at aflive alle modtagelige dyr i besætningen, hvis det vurderes at være nødvendigt for bekæmpelsen af sygdommen. Herefter skal ejendommen rengøres og desinficeres. Tidligst 1 måned efter, at veterinærenheden har godkendt rengøringen, må der indsættes nye modtagelige dyr i besætningen.
 
Eftersom mykobakterier kan overleve på marker i op til 2 måneder, må græsgange og andre arealer, hvor der har gået smittede dyr, tidligst benyttes til nye modtagelige dyr 1 år efter fjernelse af de smittede dyr. Dette gælder også arealer, hvor der er udbragt gødning fra smittede dyr.
 
Calmette-vaccine​ har været brugt til kontrol af den humane tuberkulose type. I bl.a. England forsøger man sig med at vaccinere grævlinger, da disse dyr er medvirkende til, at TB er et voksende problem her. Introduktionen af pasteurisering af mælk var et stort fremskridt for bekæmpelsen af tuberkulose hos mennesker, og det er stadig en af de mest betydende kontrolforanstaltninger i man​ge lande.
 
Forekomst
Danmark har siden 1980 været erklæret officielt fri for kvægtuberkulose af EU.
 
Sidst sygdommen blev konstateret blandt kreaturer i Danmark, var i 1988, hvor der i Kødkontrollen blev fundet en ko med tegn på TB. Dyrkning viste, at fundet var positivt. Resten af dyrets hjembesætning blev undersøgt med negativt resultat.
 
I 1989 blev et kontrolprogram iværksat for samtlige hjortefarme i Danmark, og i hvert af årene 1991, 1993 og 1994 blev tuberkulose konstateret i en hjortefarm. Samlet set er tuberkulose blevet konstateret i 16 hjortebesætninger i Danmark.
 
TB hos farmede hjorte
I 1980'erne begyndte en række hjortefarme at dukke op i Danmark. Dyrene i farmene var hovedsagelig importeret kronvildt og dådyr. På trods af, at tuberkulose aldrig er blevet konstateret hos vildlevende hjorte i Danmark, fandt man i 1988 et udbrud af tuberkulose i en hjortefarm, og ved tuberkulintests af andre hjortefarme i 1988-1989 blev sygdommen konstateret i yderligere 12 hjortefarme.
 
Lovstof og regler
 
Ændret 3. oktober 2019