Tidligere havde trikinose stor betydning for folkesundheden. Mennesker blev smittet ved at spise ikke gennemstegt kød, primært fra svin.
Vilde kødædende dyr (især bjørne) er naturlige værter for parasitten, men den er også fundet hos bl.a. heste, bævere, hvalrosser, hvaler og kødspisende fugle.
Trikinose er udbredt over hele verden. Sidst, der blev registreret fund af Trichinella spiralis i Danmark, var i 1930.
I langt de fleste tilfælde vil sygdommen være uden symptomer og vil derfor ikke blive fundet. Infektion med rigtig mange parasitter kan dog medføre døden.
Smittespredning
Infektionen starter med, at en larve, indkapslet i muskulatur, spises. Kapslen, som larven ligger i, ødelægges i maven, og den frigivne larve bevæger sig ud i tarmvæggen og vil i løbet af 4-6 dage blive en kønsmoden voksen larve. En voksen larve kan blive til 500-1.000 larver på 2-6 uger.
De voksne larver dør, og de unge larver forsvinder ud i muskelcellerne, typisk i mellemgulvet, trykkemusklerne, tungen og muskulaturen mellem ribbenene. De vokser hurtigt og begynder at krølle sig sammen inde i muskelcellen. De begynder på kapseldannelse efter ca. 15 dage og er indkapslet efter 4-5 uger.
Larverne kan leve i kapslen i årevis, men kapslerne kan forkalke. Her ligger de så og venter på at blive spist igen.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Behandling af smittede dyr er ikke praktisk mulig. I områder, hvor sygdommen stadig findes, vil der skulle laves forbyggende foranstaltninger i forbindelse med hold af dyrene og disses fodring.
Alle svin, der blive slagtet på danske eksportslagterier, undersøges for tilstedeværelsen af Trichinella spiralis. Lidt mere en 20 mio. svin testes årligt. Vilde svin testes ligeledes.
Alle heste, der slagtes på danske eksportslagterier, testes for Trichinella spiralis.
Nedfrysning af kød dræber ikke parasitten hos andre dyr end svin, og gennemstegning af kød fra dyr, der kan være smittet med Trichinella spiralis, er derfor et krav, hvis man vil undgå smitte.
Lovstof og regler
Ændret 16. maj 2018
