Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Transfedtsyrer

Transfedtsyrer er en særlig type umættede fedtsyrer, som både bliver dannet naturligt og fremstillet kunstigt. Indtag af transfedtsyrer i for store mængder er sundhedsskadeligt. Industrielt fremstillet transfedt er reguleret i Danmark.

​Ifølge flere videnskabelige undersøgelser er transfedtsyrer mere fremmende for udvikling af hjertesygdomme end mættede fedtsyrer. Transfedtsyrer mistænkes desuden for at øge risikoen for udvikling af type 2 diabetes.

Af hensyn til folkesundheden har Danmark, som det første land i EU, reguleret industrielt fremstillet transfedt i fødevarer.

 
Industrielt transfedt er reguleret i Danmark

Siden den 1. januar 2004 må indholdet af industrielt fremstillet transfedt i olier og fedtstoffer højst udgøre 2 g. pr. 100 g olie eller fedt. Dette gælder uanset om det drejer sig om rene olier og fedtstoffer eller om disse indgår som en ingrediens i forarbejdede fødevarer.

Industrielt fremstillet transfedt findes i margarine og fedtstoffer anvendt til bagværk, fastfood og snacks. Før i tiden kunne indholdet af transfedt i disse produkter udgøre op til 60 % af det samlede fedtindhold. Efter der er indført restriktioner på området, er indholdet af industrielt transfedt i forarbejdede fødevarer på det danske marked blevet reduceret betydeligt. Indholdet er nu så lavt, at indholdet af transfedt vurderes at være uden betydning for sundheden.

  
Fødevarers naturlige indhold af transfedt er ikke reguleret

Naturlige transfedtsyrer findes i fedt fra okse- og fårekød samt mælkefedt (ruminant fedt). Indholdet af transfedt i ruminant fedt er 3-6 %. Transfedtsyrer som findes naturligt, er ikke omfattet af lovgivningen.

 
Konsekvenser for udbuddet af fødevarer

Efter at de danske regler om transfedt er trådt i kraft, er der ikke konstateret ændringer i vareudbuddet. Så vidt det vides, er der heller ikke sket prisstigninger af betydning, som er forårsaget af udskiftningen af transfedtsyrerne med andre typer fedtsyrer.

 
Effekt af lovgivningen

Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet ved DTU har i henholdsvis 2002-03, 2004-05, 2006-07 samt 2009-10 gennemført en række laboratorieprojekter for at monitorere udviklingen i indholdet af transfedtsyrer i fødevarer på det danske marked.

 

Forsøgene har vist, at indholdet af transfedtsyrer i forarbejdede fødevarer er faldet markant, siden bekendtgørelsen er trådt i kraft.

 

I 2003 havde 26% af de undersøgte fødevarer et for højt indhold af transfedtsyrer. I 2005, 2007, 2010 og 2013 blev konstateret, at henholdsvis 11 %, 9 %, 7 % og 6 % af de undersøgte fødevarer ikke overholdt reglerne. Forsøgene viser desuden, at det transfedtsyreholdige fedt primært er blevet udskiftet med mættet fedt i form af kokosfedt eller palmefedt, men der er også tilfælde, hvor fedtsyresammensætningen er blevet markant forbedret. Dette gælder fx friturefedt brugt i fastfood kæder, hvor det transfedtsyreholdige fedt er blevet erstattet med monoumættet fedt.

 
Håndtering af transfedt i andre lande

EU-landene Østrig og Ungarn har som Danmark indført lovgivning om fødevarers indhold af industrielt fremstillet transfedt og Letland har i 2015 også notificeret regler om transfedt til EU-Kommissionen.

Andre EU-lande (Belgien, Nederlandene, Storbritannien, m.fl.) har valgt at indgå frivillige aftaler med industrien om en reducering af transfedtsyreindholdet i fødevarer.

 

I USA har Food and Drug Administration (FDA) i 2015 besluttet, at delvist hærdede olier - som er den væsentligste kilde til industrielle transfedtsyrer - ikke længere kan betragtes som værende sikre at anvende i fødevarer (not "generally recognized as safe"). Producenterne har herefter 3 år til fjerne delvist hærdede fedtstoffer fra produkterne, med mindre de på anden måde er godkendt af FDA.  

 

Harmoniseret EU-lovgivning på vej?

EU-Kommissionen har i december 2015 offentliggjort en rapport om transfedtsyrer i fødevarer og i Unionens befolknings kost som helhed.

I rapporten konkluderes, at de foreløbige undersøgelser peger på, at fastsættelse af en øvre grænse for industrielt fremstillet transfedt vil være den mest effektive foranstaltning med hensyn til folkesundheden, forbrugerbeskyttelse og forenelighed med det indre market.

Kommissionen finder det imidlertid nødvendigt med yderligere undersøgelser omkring den måde, hvorpå dette teknisk kan gennemføres i praksis. Det vides endnu ikke, hvornår EU-Kommissionen vil påbegynde denne undersøgelse. 

 
Fakta om transfedt

Transfedtsyrer er umættede fedtsyrer, som indeholder en eller flere dobbeltbindinger i en kemisk struktur kaldet transposition. Modsat, er dobbeltbindingerne i de fleste naturligt forekommende umættede fedtsyrer i en kemisk struktur kaldet cisposition. På grund af dobbeltbindingernes transposition minder transfedtsyrerne fysisk og kemisk om mættede fedtsyrer. De har fx et højere smeltepunkt, hvilket gør dem faste ved stuetemperatur og de har en længere holdbarhed end de umættede fedtsyrer hvor dobbeltbindingerne er i cisposition. Selvom transfedtsyrer kemisk ligner mættede fedtsyrer, er der alligevel forskel på disse fedtsyrers biologiske effekt.

Ifølge flere videnskabelige undersøgelser er transfedtsyrer mere fremmende for udvikling af hjertesygdomme end mættede fedtsyrer. Transfedtsyrer mistænkes desuden for at øge risikoen for udvikling af type 2 diabetes.

 

Hvordan dannes transfedt?

Transfedtsyrer kan dannes både naturligt og industrielt:

  • ved bakteriel omdannelse af umættede fedtsyrer i drøvtyggeres vom, hvorved de dannede fedtsyrer optages og lagres i dyrets væv og fedt.
  • ved opvarmning og brug af olier ved meget høje temperaturer over længere tid.
  • ved industriel hydrering af umættede planteolier i produktionen af halvfaste eller faste fedtstoffer, som anvendes til fremstilling af fødevarer.
 
Forbrugerspørgsmål og svar

Transfedtsyrer er usunde at spise, derfor er de kun tilladt i små mængder i vores mad.

Transfedtsyrer er så usunde for os, at hvis vi ofte spiser mad der indeholder store mængder af dem, er der risiko for, at vi udvikler en hjertekarsygdom. Derfor er det bestemt ved lov, at ingen fødevarer må indeholde transfedtsyrer i mængder, der er farlige for os.

For år tilbage blev der brugt store mængder af transfedtsyrer til at fremstille blandt andet margarine, wienerbrød, fastfood og snacks. I dag må indholdet af industrielt fremstillet transfedtsyrer i margarine og olie højst udgøre 2 g. pr. 100 g olie eller fedt.
Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende for indholdet af transfedtsyrer i fødevarer.

 

Hvis transfedtsyrer er så farlige for os, hvorfor er det så overhovedet lovligt, at det er i vores mad?

Fordi transfedtsyrer ikke er farlige i de tilladte mængder.

 

Hvad kan jeg gøre, for at undgå transfedt i min mad?

Hvis du sørger for at spise sundt og varieret, og hvis du kun ind i mellem spiser præfabrikerede retter, fastfood og snacks, undgår du rigtig mange transfedtsyrer.

I Danmark er transfedtsyre i vores mad kun tilladt i så små mængder, at det ikke har nogen betydning for vores sundhed. I dag er transfedtsyrer blevet udskiftet med primært mættede fedtsyrer, som kokosfedt eller palmefedt. Før i tiden kunne indholdet af transfedtsyrer i vores mad, være helt op til 60 % af det samlede fedtindhold.

 

Er det farligt at spise mad der indeholder transfedtsyrer?

Nej, transfedtsyrer, i de små mængder, som findes i vores mad, er ikke i sig selv farlige at spise. Men, spiser du ofte fødevarer som fastfood, chips og snacks, bliver det i længden usundt for dig. Og risikoen for, at du udvikler en hjertekarsygdom bliver større. Transfedtsyrer er desuden mistænkt for at øge din risiko for at udvikle sukkersyge (type 2 diabetes, også kaldet gammelmandssukkersyge, som man dog slet ikke behøver at være gammel for at få).

 

Hvad er transfedtsyrer?

Transfedtsyrer er en særlig type umættede fedtsyrer, som bliver dannet både naturligt og industrielt.

De naturlige transfedtsyrer dannes i en drøvtyggeres vom, hvorefter fedtsyrerne lagres i dyrets væv og fedt.

Industrielle transfedtsyrer bliver dannet i produktionen af halvfaste eller faste fedtstoffer, som bliver anvendt i fremstilling af fødevarer. De bliver også dannet ved opvarmning og brug af olier ved meget høje temperaturer over længere tid. 

Naturlige transfedtsyrer findes i fedt fra okse- og fårekød samt mælkefedt (ruminant fedt). Indholdet af transfedt i ruminant fedt er 3-6 %.

Industrielt fremstillet transfedtsyrer kan findes i margarine, bagværk, fastfood og snacks.

Lovstof og regler

Se siden Transfedtsyrer - lovstof.

 

 

Naturlige mineralvand godkendt i DanmarkNaturlige mineralvand godkendt i Danmarkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturligt-mineralvand-godkendt-i-Danmark.aspx019247aspx0htmlEmneside
Ansøgning om beskyttelseAnsøgning om beskyttelsehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ansøgning-om-beskyttelse.aspx02183aspx0htmlEmneside
Danske beskyttede produkterDanske beskyttede produkterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Beskyttede-produkter.aspx014802aspx0htmlEmneside
Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (GI’er)Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (GI’er)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Beskyttede_betegnelser_GIer.aspx02202aspx0htmlEmneside
Beskyttede fødevarebetegnelserBeskyttede fødevarebetegnelserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Beskyttede-fødevarebetegnelser.aspx017675aspx0htmlEmneside
VarespecifikationerVarespecifikationerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Varespecifikationer.aspx014676aspx0htmlEmneside
FødevarekvalitetFødevarekvalitethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fødevarekvalitet.aspx02309aspx0htmlEmneside
KvalitetsanprisningerKvalitetsanprisningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kvalitetsanprisninger.aspx02463aspx0htmlEmneside
Handelsnormer og varestandarderHandelsnormer og varestandarderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Handelsnormer-og-varestandarder.aspx014675aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018