Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Transfedtsyrer

Transfedtsyrer er en særlig type umættede fedtsyrer, som er sundhedsskadelige i for store mængder. Transfedtsyrer bliver både dannet naturligt og fremstillet kunstigt. Indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer er nu reguleret på EU-plan.

​Ifølge flere videnskabelige undersøgelser er transfedtsyrer mere fremmende for udvikling af hjertesygdomme end mættede fedtsyrer.

Af hensyn til folkesundheden indførte Danmark i 2003, som det første land i verden regler for maksimalt indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer. Siden april 2021 har industrielt fremstillede transfedtsyrer været reguleret på EU-plan.

Indhold af transfedtsyrer i fødevarer er EU-reguleret

En regulering af indholdet af transfedtsyrer i fødevarer på det europæiske marked har været fuldt harmoniseret siden den 1. april 2021.

Ifølge reglerne må indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer højst udgøre 2 g. pr. 100 g fedt i fødevarer bestemt til den endelige forbruger samt i fødevarer, der leveres til detailhandlen, for eksempel bagere, restauranter, mv. For fødevarer (ingredienser), der sælges til andre virksomheder end detailhandel, der producerer fødevarer til den endelige forbruger, skal indholdet af transfedtsyrer være mærket, hvis det overstiger 2 g pr. 100 g fedt.

Naturligt forekommende transfedtsyrer i animalsk fedt er ikke omfattet af reglerne.

EU-reglerne blev vedtaget 7. december 2018 og trådte i kraft den 15. maj 2019. Overgangsordningen i EU-reglerne gav mulighed for at markedsføre fødevarer som ikke overholdt reglerne frem til 1. april 2021.

Før 1. april 2021 gjaldt de danske regler vedrørende transfedtsyrer.  Disse er dog blevet afløst af Kommissionens forordning (EU) nr. 2019/649 af 24. april 2019 om ændring af bilag III til forordning (EF) nr. 1925/2006 for så vidt angår andre transfedtsyrer end transfedtsyrer, der forekommer naturligt i animalsk fedt.

Baggrunden for at begrænse indholdet af transfedtsyrer i fødevarer til maksimum 2 g pr. 100 g fedt på hele det europæiske marked er blandt andet baseret på en rapport om transfedtsyrer i fødevarer og i Unionens befolknings kost som helhed, som EU-Kommissionen offentliggjorde i december 2015.

EU-Kommissionens rapport om transfedtsyrer (COM(2015)619 final) 

I rapporten konkluderes det bl.a., at fastsættelse at en lovbestemt maksimumsgrænse for industrielle transfedtsyrer i fødevarer synes at være den mest effektive foranstaltning til fordel for folkesundheden, forbrugerbeskyttelse og foreneligheden med det indre marked.

Kommissionen foretog herefter en konsekvensanalyse og anmodede EFSA om videnskabelig rådgivning. EFSA konkluderede, at indtaget af transfedtsyrer gennem kosten i henhold til nyeste nationale og internationale anbefalinger bør være så lavt som muligt. 

Fødevarers naturlige indhold af transfedtsyrer er ikke reguleret
Naturligt forekommende transfedtsyrer findes i fedt fra okse- og fårekød og mælkefedt (ruminant fedt). Indholdet af transfedtsyrer i ruminant fedt er 3-6 %. Transfedtsyrer, som findes naturligt, er ikke omfattet af de europæiske regler.

Konsekvenser for udbuddet af fødevarer
Efter at de danske regler om begrænsning af transfedtsyrer trådte i kraft i starten af 2004, er der ikke konstateret ændringer i vareudbuddet. Så vidt det vides, er der heller ikke sket prisstigninger af betydning, som er forårsaget af udskiftningen af transfedtsyrerne med andre typer fedtsyrer.

Effekt af lovgivningen

Industrielt fremstillede transfedtsyrer findes i margarine og fedtstoffer, der bruges i bagværk og snacks og til fremstilling af fastfood. Før i tiden kunne indholdet af transfedtsyrer i disse produkter udgøre op til 60 % af det samlede fedtindhold. Med de danske regler blev indholdet af industrielle transfedtsyrer i forarbejdede fødevarer på det danske marked reduceret betydeligt. Indholdet af transfedtsyrer vurderes nu at være uden negativ betydning for sundheden

Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet ved DTU har i 2002-03, 2004-05, 2006-07 og 2009-10 gennemført en række laboratorieprojekter for at monitorere udviklingen i indholdet af transfedtsyrer i fødevarer på det danske marked.

 Projekterne har vist, at indholdet af transfedtsyrer i forarbejdede fødevarer på det danske marked er faldet markant, siden de danske regler trådte i kraft.

 I 2003 havde 26% af de undersøgte fødevarer et for højt indhold af transfedtsyrer. I 2005, 2007, 2010 og 2013 blev konstateret, at henholdsvis 11 %, 9 %, 7 % og 6 % af de undersøgte fødevarer ikke overholdt reglerne. Projekterne viser desuden, at det transfedtsyreholdige fedt primært er blevet udskiftet med mættet fedt i form af kokosfedt eller palmefedt. Der er også tilfælde, hvor fedtsyresammensætningen er blevet markant forbedret. Eksempelvis er transfedtsyreholdig fedt blevet erstattet med monoumættet fedt ved fremstilling af fastfood.

Nu, hvor reglerne pr. 1. april 2021 er gældende for hele det europæiske marked, er det forventningen, at indholdet af transfedtsyrer i forarbejdede fødevarer inden for hele EU vil falde markant. 

Håndtering af transfedtsyrer i lande uden for EU

I USA har Food and Drug Administration (FDA) i 2015 besluttet, at delvist hærdede olier - som er den væsentligste kilde til industrielle transfedtsyrer - ikke længere kan betragtes som værende sikre at anvende i fødevarer (not "generally recognized as safe"). Producenterne har herefter 3 år til fjerne delvist hærdede fedtstoffer fra produkterne, med mindre de på anden måde er godkendt af FDA.  

Fakta om transfedt

Transfedtsyrer er umættede fedtsyrer, som indeholder en eller flere dobbeltbindinger i en kemisk struktur kaldet transposition. Modsat, er dobbeltbindingerne i de fleste naturligt forekommende umættede fedtsyrer i en kemisk struktur kaldet cisposition. På grund af dobbeltbindingernes transposition minder transfedtsyrerne fysisk og kemisk om mættede fedtsyrer. De har for eksempel et højere smeltepunkt, hvilket gør dem faste ved stuetemperatur og de har en længere holdbarhed end de umættede fedtsyrer hvor dobbeltbindingerne er i cisposition. Selvom transfedtsyrer kemisk ligner mættede fedtsyrer, er der alligevel forskel på disse fedtsyrers biologiske effekt.

Ifølge flere videnskabelige undersøgelser er transfedtsyrer mere fremmende for udvikling af hjertesygdomme end mættede fedtsyrer. Transfedtsyrer mistænkes desuden for at øge risikoen for udvikling af type 2 diabetes.

Hvordan dannes transfedtsyrer?

Transfedtsyrer kan dannes både naturligt og industrielt:

  • ved bakteriel omdannelse af umættede fedtsyrer i drøvtyggeres vom, hvorved de dannede fedtsyrer optages og lagres i dyrets væv og fedt.
  • ved opvarmning og brug af olier ved meget høje temperaturer over længere tid.
  • ved industriel hydrering af umættede planteolier i produktionen af halvfaste eller faste fedtstoffer, som anvendes til fremstilling af fødevarer.

 De to sidstnævnte betragtes som industrielt fremstillede transfedtsyrer og er underlagt regulering.

Forbrugerspørgsmål og svar

Transfedtsyrer er usunde at spise. Derfor er de kun tilladt i små mængder i vores mad.

Transfedtsyrer er så usunde for os, at hvis vi ofte spiser mad, der indeholder store mængder transfedtsyrer, er der risiko for, at vi udvikler en hjertekarsygdom. Derfor er det bestemt ved lov, at ingen fødevarer må indeholde transfedtsyrer i mængder, der er farlige for os.

For år tilbage blev der brugt store mængder af transfedtsyrer til at fremstille blandt andet margarine, wienerbrød, fastfood og snacks. I dag må indholdet af industrielt fremstillet transfedtsyrer i margarine og olie højst udgøre 2 g. pr. 100 g olie eller fedt.
Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende for indholdet af transfedtsyrer i fødevarer.

Hvis transfedtsyrer er så farlige for os, hvorfor er det så overhovedet lovligt, at det er i vores mad?

Fordi transfedtsyrer ikke er farlige i de tilladte mængder.

Hvad kan jeg gøre for at undgå transfedtsyrer i min mad?

Hvis du sørger for at spise sundt og varieret, og hvis du kun ind i mellem spiser præfabrikerede retter, fastfood og snacks, undgår du rigtig mange transfedtsyrer.

I Danmark er transfedtsyre i vores mad kun tilladt i så små mængder, at det ikke har nogen betydning for vores sundhed. I dag er transfedtsyrer blevet udskiftet med primært mættede fedtsyrer, som kokosfedt eller palmefedt. Før i tiden kunne indholdet af transfedtsyrer i vores mad, være helt op til 60 % af det samlede fedtindhold.

Er det farligt at spise mad der indeholder transfedtsyrer?

Nej, transfedtsyrer, i de små mængder, som findes i vores mad, er ikke i sig selv farlige at spise. Men, spiser du ofte fødevarer som fastfood, chips og snacks, bliver det i længden usundt for dig. Og risikoen for, at du udvikler en hjertekarsygdom bliver større.

Transfedtsyrer er desuden mistænkt for at øge din risiko for at udvikle sukkersyge (type 2 diabetes, også kaldet gammelmandssukkersyge, som man dog slet ikke behøver at være gammel for at få).

Hvad er transfedtsyrer?

Transfedtsyrer er en særlig type umættede fedtsyrer, som bliver dannet både naturligt og industrielt.

De naturlige transfedtsyrer dannes i en drøvtyggeres vom, hvorefter fedtsyrerne lagres i dyrets væv og fedt.

Industrielle transfedtsyrer bliver dannet i produktionen af halvfaste eller faste fedtstoffer, som bliver anvendt i fremstilling af fødevarer. De bliver også dannet ved opvarmning og brug af olier ved meget høje temperaturer over længere tid. 

Naturlige forekommende transfedtsyrer findes i fedt fra okse- og fårekød samt mælkefedt (ruminant fedt). Indholdet af transfedt i ruminant fedt er 3-6 %.

Industrielt fremstillet transfedtsyrer kan findes i margarine, bagværk, fastfood og snacks.

Lovstof og regler

Find reglerne på lovstofsiden om transfedtsyrer

Ændret 15. juli 2021