Ifølge flere videnskabelige undersøgelser er transfedtsyrer mere fremmende for udvikling af hjertesygdomme end mættede fedtsyrer.
Af hensyn til folkesundheden indførte Danmark i 2003, som det første land i verden regler for maksimalt indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer. Nu er forbrugerbeskyttelsen overgået til EU-regler.
Indhold af transfedtsyrer i fødevarer er EU-reguleret
En regulering af indholdet af transfedtsyrer i fødevarer på det europæiske marked har været fuldt harmoniseret siden den 1. april 2021.
Ifølge reglerne må indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer højst udgøre 2 g. pr. 100 g fedt i fødevarer bestemt til den endelige forbruger samt i fødevarer, der leveres til detailhandlen (f.eks. bagere og restauranter). For fødevarer (ingredienser), der sælges til andre virksomheder (end detailhandel, der producerer fødevarer til den endelige forbruger), skal indholdet af transfedtsyrer være mærket, hvis det overstiger 2 g pr. 100 g fedt.
Naturligt forekommende transfedtsyrer i animalsk fedt er ikke omfattet af reglerne.
Baggrunden for at begrænse indholdet af transfedtsyrer er blandt andet baseret på en rapport om transfedtsyrer fra EU-Kommissionen.
EU-Kommissionens rapport om transfedtsyrer
I rapporten konkluderes det bl.a., at fastsættelse at en lovbestemt maksimumsgrænse for industrielle transfedtsyrer i fødevarer vil være den mest effektive metode i forhold til folkesundheden, forbrugerbeskyttelse og forenelighed med det indre marked.
Kommissionen foretog herefter en konsekvensanalyse og anmodede EFSA om videnskabelig rådgivning. EFSA konkluderede, at indtaget af transfedtsyrer gennem kosten i henhold til nyeste nationale og internationale anbefalinger bør være så lavt som muligt.
Fødevarers naturlige indhold af transfedtsyrer er ikke reguleret
Naturligt forekommende transfedtsyrer findes i fedt fra okse- og fårekød og mælkefedt (ruminant fedt). Indholdet af transfedtsyrer i ruminant fedt er 3-6 %. Transfedtsyrer, som findes naturligt, er ikke omfattet af de europæiske regler.
Ingen konsekvenser for udbuddet af fødevarer
Efter at de danske regler om begrænsning af transfedtsyrer trådte i kraft i starten af 2004, er der ikke konstateret ændringer i vareudbuddet. Så vidt det vides, er der heller ikke sket prisstigninger af betydning, som er forårsaget af udskiftningen af transfedtsyrerne med andre typer fedtsyrer.
God effekt af reglerne
Industrielt fremstillede transfedtsyrer findes i margarine og fedtstoffer, der bruges i bagværk og snacks og til fremstilling af fastfood. Før i tiden kunne indholdet af transfedtsyrer i disse produkter udgøre op til 60 % af det samlede fedtindhold. Med de danske regler blev indholdet af industrielle transfedtsyrer i forarbejdede fødevarer på det danske marked reduceret betydeligt. Indholdet af transfedtsyrer vurderes nu at være uden negativ betydning for sundheden
Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet ved DTU har i 2002-03, 2004-05, 2006-07 og 2009-10 gennemført en række laboratorieprojekter for at monitorere udviklingen i indholdet af transfedtsyrer i fødevarer på det danske marked.
Projekterne har vist, at indholdet af transfedtsyrer i forarbejdede fødevarer på det danske marked er faldet markant, siden de danske regler trådte i kraft.
I 2003 havde 26% af de undersøgte fødevarer et for højt indhold af transfedtsyrer. I 2005, 2007, 2010 og 2013 blev konstateret, at henholdsvis 11 %, 9 %, 7 % og 6 % af de undersøgte fødevarer ikke overholdt reglerne. Projekterne viser desuden, at det transfedtsyreholdige fedt primært er blevet udskiftet med mættet fedt i form af kokosfedt eller palmefedt. Der er også tilfælde, hvor fedtsyresammensætningen er blevet markant forbedret. Eksempelvis er transfedtsyreholdig fedt blevet erstattet med monoumættet fedt ved fremstilling af fastfood.
Nu, hvor reglerne pr. 1. april 2021 er gældende for hele det europæiske marked, er det forventningen, at indholdet af transfedtsyrer i forarbejdede fødevarer inden for hele EU vil falde markant.
Fakta om transfedtsyrer
Transfedtsyrer er umættede fedtsyrer, som indeholder en eller flere dobbeltbindinger i en kemisk struktur kaldet transposition. Modsat, er dobbeltbindingerne i de fleste naturligt forekommende umættede fedtsyrer i en kemisk struktur kaldet cisposition. På grund af dobbeltbindingernes transposition minder transfedtsyrerne fysisk og kemisk om mættede fedtsyrer. De har for eksempel et højere smeltepunkt, hvilket gør dem faste ved stuetemperatur og de har en længere holdbarhed end de umættede fedtsyrer hvor dobbeltbindingerne er i cisposition. Selvom transfedtsyrer kemisk ligner mættede fedtsyrer, er der alligevel forskel på disse fedtsyrers biologiske effekt.
Transfedtsyrer mere fremmende for udvikling af hjertesygdomme end mættede fedtsyrer. Transfedtsyrer mistænkes desuden for at øge risikoen for udvikling af type 2 diabetes.
Transfedtsyrer kan dannes både naturligt og industrielt:
- ved bakteriel omdannelse af umættede fedtsyrer i drøvtyggeres vom, hvorved de dannede fedtsyrer optages og lagres i dyrets væv og fedt.
- ved opvarmning og brug af olier ved meget høje temperaturer over længere tid.
- ved industriel hydrering af umættede planteolier i produktionen af halvfaste eller faste fedtstoffer, som anvendes til fremstilling af fødevarer.
De to sidstnævnte betragtes som industrielt fremstillede transfedtsyrer og er underlagt EU-reglerne.
Lovstof og regler
Find reglerne på lovstofsiden om transfedtsyrer
Ændret 21. februar 2023
