Effekter/Symptomer:
Akutte forgiftninger er mave/tarm-forgiftninger og alvorlige allergiske reaktioner. Der er desuden mistanke om, at der kan forekomme langtidseffekter.
Risikogruppe:
Alle, der selv samler svampe i skovene.
Råd og sundhedsmæssig vurdering:
Tjekliste over spisesvampe
I nordisk regi er der udarbejdet tjeklister (se under "Læs mere" nedenfor) til brug i kontrollen af svampe, der markedsføres som spisesvampe. Formålet er at give værktøjer til brug i virksomhedernes egenkontrol ved handel med og produktion af spisesvampe og sikre, at markedet tilbyder forbrugerne spisesvampe, der er identificeret og sikre at spise.
Vejledningen består af 2 dele:
Vol. I: Spisesvampe til kommerciel brug, nordisk spørgeskema til brug i kontrollen, herunder vejledende lister om spisesvampe (egnet og ikke-egnet til kommerciel brug). Denne tjekliste findes på dansk, islandsk, norsk, svensk og engelsk.
Vol. II: Baggrundsinformation: Del 1 giver generel information, og i del 2 findes risikovurderinger af mere end 100 svampearter.
Alle svampene på listerne er vurderet med hensyn til fødevaresikkerhedsmæssige aspekter og med specielt fokus på muligt indhold af naturlige toksiner.
Læs mere
Publication on poisonous mushrooms (English)
Ændret 13. oktober 2021