| |
Konventionelle grise |
Økologiske grise |
| Hvor meget plads skal et slagtesvin på ca. 100 kilo mindst have, når de er på stald? |
Minimum 0,65 m². |
Minimum 1,3 m². |
Hvordan skal søer
opstaldes? |
Drægtige søer og gylte
skal være løse i grupper fra fravænning af pattegrise eller indsætning i løbeafdelingen og frem til indsættelse i farestalden. Kravet gælder fra
1. januar 2015 |
De skal altid kunne bevæge
sig frit og have permanent adgang til udendørs arealer. Søerne går i grupper, undtagen i de sidste stadier af drægtighedsperioden,
og når de giver mælk. |
Må søer bindes og
fikseres? (Fiksering
betyder, at søerne
ikke kan vende
sig rundt). |
Ja, de må fikseres
i bokse, men de må
ikke bindes. |
Nej. |
Skal grisene have
adgang til det fri? |
Nej, ingen krav. |
Ja, permanent adgang
til det fri. Fra 15. april til
1. november skal
de have adgang til
græs, når vejret tillader
det. |
Må gulvet hos
slagtesvin være
spaltegulv? |
Ja, i stalde taget i brug før
den 1. juli 2000.
I stalde, der er taget i brug efter den 30. juni 2000, er spaltegulv kun tilladt i 2/3 af arealet.
Fra 1. juli 2015 gælder kravet for alle stalde. |
Ja, men kun i højst
halvdelen af gulvarealet
indendørs. Spaltegulv
er forbudt i liggearealer. |
Er det tilladt at klippe
haler og slibe tænder
på pattegrisene? |
Ja, begge dele er tilladt, dog ikke rutinemæssigt.
Det er kun tilladt maksimalt at klippe halvdelen af halen af. |
Nej, begge dele er
forbudt. |
Hvor længe skal
pattegrisene
være hos soen? |
Mindst 28 dage efter
fødslen – dog kun 21 dage,
hvis særlige forhold
overholdes. |
Mindst 40 dage efter
fødslen. |
Hvilke krav er der
til transporten af
svinene til
slagteriet? |
Efter 24 timers transport
skal svinene læsses af og
hvile i mindst 24 timer, før
transporten kan fortsætte. Dyrene skal hele tiden have adgang til vand.
|
Transporttiden skal
holdes på et minimum. |
Må svinene blive
slagtet i udlandet? |
Ja. |
Ja. |
Skal grisene have
grovfoder? |
Nej, det er ikke et krav, men søer skal have foder med højt fiberindhold, der kan give dem mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge. |
Ja. |
Skal foderet være
økologisk? |
Nej, det er ikke et krav. |
Ja, som udgangspunkt skal fodret være økologisk. Dog må der i en overgangsperiode bruges op til 5 pct. ikke-økologisk foder. |
Må foderet være
gensplejset? |
Ja. |
Nej. |
Skal grisene have
strøelse og andet
materiale, de kan
beskæftige sig med? |
Ja, de skal have tilstrækkelig med halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. |
Ja, der skal være
rigeligt med tør strøelse,
som grisene kan rode i. |
Må grisene
medicineres? |
Kun hvis dyrlægen har stillet en diagnose, og kun efter dyrlægens anvisning. |
Er der særlige
regler for
medicinering
af grisene? |
Hvis dyrlægen har stillet en diagnose, må landmanden efterbehandle enkeltdyr i op til 5 dage.
Indgår landmanden og dyrlægen en sundhedsrådgivningsaftale, får landmanden regelmæssigt besøg af dyrlægen og må behandle dyrene i tiden mellem besøgene, men kun hvis dyrlægen har stillet en diagnose og kun efter dyrlægens anvisning.
|
Hvis dyrlægen har stillet en diagnose, må landmanden efterbehandle enkeltdyr i op til
5 dage.
|
Hvornår må grisene
sendes til slagtning
efter behandling med fx antibiotika? |
For hvert enkelt lægemiddel fastsættes tilbageholdelsestiden af Sundhedsstyrelsen, og den fremgår af produktresumeet for det pågældende lægemiddel. |
Der skal gå to gange den tilbageholdelsestid, der er fastsat af Sundhedsstyrelsen.
For hvert enkelt lægemiddel fastsættes tilbageholdelsestiden af Sundhedsstyrelsen, og den fremgår af produktresumeet for det pågældende lægemiddel.
|
Hvor ofte bliver der ført kontrol med dyre-
velfærden hos
landmændene, og
hvem kontrollerer? |
Fødevarestyrelsen kontrollerer, om svinebesætninger overholder reglerne om dyrevelfærd. |
Landbrugsstyrelsen kontrollerer alle økologiske svineproducenter
mindst én gang
om året. |
Skal landbrugene
kontrollere sig selv? |
Større landbrug (300 søer, gylte eller orner, 3000 slagtesvin
eller 6000 smågrise) er forpligtet til at lave egenkontrol.
|
Er der nogle
mærker på
indpakningen af
kødet, som gør, at
jeg kan genkende
det, når det ligger
i køledisken? |
Nej, ingen specifikke
mærker. |
Ja, kødet er mærket med EU's grønne økologilogo. Kødet kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret og/eller forarbejdet eller pakket på en dansk fødevarevirksomhed. |
