Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Stegemutagener i fødevarer

Stegning, kogning, grilning og bagning er almindelige tilberedningsmetoder, som bruges i alle hjem. Når du varmer mad op, sker der kemiske ændringer, der danner nye stoffer, hvoraf nogle er mutagene og kræftfremkaldende.

Disse stoffer kaldes stegemutagener og er en fællesbetegnelse for en række heterocykliske aromatiske aminer.

 

Kilder til stegemutagener

Kogning er ikke et sundhedsmæssigt problem, fordi temperaturen ikke er særlig høj.

Derimod kan der dannes kræftfremkaldende stoffer ved stegning, især ved pandestegning og grilning. Der dannes mere, jo længere og jo kraftigere du steger. Der kan også dannes farlige stoffer ved bagning af brød og ved ovnstegning af kød.

 
Risikoen ved stegemutagener
Det ser ud til, at risikoen for at få kræft ved at spise den mængde pandestegt kød og fisk, som gennemsnitsdanskeren gør, svarer til, at én ud af hver 10.000 mennesker vil få kræft pga. stegt kød og fisk.
 
Hvis du i stedet grillede kød hver dag, vil risikoen være ca. 10 gange højere. En risiko af den størrelsesorden ville aldrig blive accepteret for en ny teknologi, og set i det perspektiv må problemet tages alvorligt.
 
Der er mange usikkerheder i beregningerne. Risikoen kan være større,
  • hvis du steger hårdt eller branker kødet,     
  • hvis du bruger stegefedtet til sovs,
  • hvis du griller over trækul, træ eller kogler i stedet for over grillbriketter,
  • eller hvis du tilhører den tiendedel af befolkningen, som er arveligt disponeret for at udvikle kræft.  
Hvad du kan gøre for at nedsætte risikoen
Der er muligt at nedsætte risikoen, hvis du følger Fødevarestyrelsens råd om stegning og grilning. Læs mere i guiden "Sådan undgår du tjærestoffer (PAH) i din mad", som du finder nedenfor.
 
Læs mere på ‘Alt om kost’

Stegemutagener  

 

 

 

Ændret 15. august 2018