Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Stalddørssalg

Stalddørssalg er, når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder fra sin ejendom, bedrift eller fiskefartøj direkte til den private forbrugers egen husholdning.

​En landmand kan fx sælge sine grønsager eller æg fra et lokale i stuehuset eller fra en bod ved vejen. Biavleren kan sælge honning fra hjemmet e​​ller fra en bod ved vejen. Jægeren kan sælge vildt fra hjemmet. Fiskeren skal sælge fisk direkte fra fiskefartøjet. Da​​​mbrugeren skal sælge fra dambruget.

Gårdbutikker er ikke stalddørssalg. Gå​rdbutikker ​​er detailbutikker og skal være registreret i Fødevarestyrelsen.

Hvornår skal stalddørssalg registreres?
Stalddørssalg af anim​​​​alske fødevarer, fx æg, mælk og fjerkræ skal som udgangspunkt registreres i Fødevarestyrelsen. Stalddørssalg af frugt og grønt skal som udgangspunkt ikke registreres.

En gårdbutik skal altid væ​re registreret i ​​Fødevarestyrelsen, før salget må gå i gang.

Hvis du er i tvivl, om du har sta​lddørssal​​​g eller en gårdbutik, kan Fødevarestyrelsen hjælpe.

Læs mere i Autoris​ationsvejl​​edningen

Stalddørssælgeren har ansvar for, at h​åndtering ​​og salg af fødevarer sker hygiejnisk forsvarligt. Fødevarerne må ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning. Fødevarerne skal opbevares tilstrækkelig køligt og rent og må ikke stå for længe. Der kan være risiko for fluer og andre insekter på varerne, og for at fødevarerne bliver forurenede, fordi produktion og salg ofte sker tæt på levende dyr.

Stalddørssalg eller gårdbutik
Du må kun sælge mindre mængder af dine egne ufor­a​​rbejdede produk​​ter ved stalddørssalg. Hvis du ønsker at sælge tilvirkede produkter eller produkter, som er ind­købt andre steder fra, skal du etablere en gårdbutik.
 
Som en undtagelse kan man fra en vejbod sælge mindre m​ængder hjemmelavet syltetøj, marmelade eller saft fremstillet af frugt f​ra e​​gen have. Der er ikke tale om stalddørssalg, men om en gårdbutik med så lille omsætning, at den ligger under bagatelgrænsen for at være registreret. Produkterne kan fremstilles i ens eget køkken. Omsætningen må ikke overstige kr. 50.000 pr. år. Læs mere her:
 
 
Hvis en bedrift både har en gårdb​ut​​ik og stalddørssalg, skal gårdbutikkens aktiviteter holdes adskilt fra stald­dørssalget. Det skal være tydeligt for forbrugeren, om en vare bliver solgt ved stalddørssalg eller fra en gårdbutik.
 
Det er kun tilladt at sælge varer fra egen bedrift ved stalddørssalg. Der er dog en undtagelse. Man må gerne stille plads til rådighed, så frug​​t, bær, grønsager og kar­tofler fra nærliggende bedrifter kan sælges fra samme lokale eller bod, hvis de andre bedrifter ligger sådan, at de ikke har mulighed for selv at have stalddørssalg, f​x hvis de ligger langt fra en offentlig vej.
 
Alle produkter, der sælges ved stalddørssalg, skal være​​​ uforarbejdede.
 
Varer som fx syltetøj må sælges fra en vejbod, så l​ænge d​​er er tale om små mængder, og råvarerne kommer fra egen bedrift.
 
Frugt, bær, grønsager og kartofler ved stalddørssalg
Du må sælge mindre mængder frugt, bær, grønsager og kartofler ved stald​dørssalg uden særlige betingelser og uden registrering.
 
Animalske fødevarer, fx æg, mælk, fjerkræ og vildt ved stalddørssalg
Du må sælge mindre mængder a​​f de følgende animalske produkter på en række betingelser. Se betingelserne for de forskellige produkter nedenfor.
 
Æg ved stalddørssalg
  • Stalddørssalg af æg skal være registreret i Fødevarestyrelsen.
  • Æggene må ikke være sorteret i kvalitets- eller vægt­klasser.
  • Hvis bedriften er autoriseret til produktion af økologiske produkter, er det tilladt at informere om det ved salget og bruge Ø-mærket. Det er ikke tilladt at mærke med “Frilandsæg”, “Skrabeæg” eller “Buræg”.
  • Æggene skal sælges, senest 21 dage efter at æggene er lagt.
  • Æggene skal pakkes i nye bakker. Der må ikke tages brugte æggebakker retur fra forbrugerne.
  • Salget af æg må ikke ske direkte fra bedriftens ægop­bevaringsrum, hvis der også opbevares æg til ægpakkeri i rummet.
  • Forbrugeren skal selv hente æggene på bedriften.
  • Forbrugeren skal have oplysning om datoen for æg­genes mindste holdbarhed, som højst må være 28 dage efter læggedagen. Oplysningen skal stå på et opslag på salgsstedet eller på en fortrykt seddel i æggebakkerne eller udleveret med æggene.
  • Besætningerne skal kontrolleres for salmonella. Se dog undtagelsen for små hønsehold længere nede.
Salmonella​​kontrol af æg ve​​d st​​​alddørssalg 
Kontrol for salmonella ved stalddø​​rssalg af æg omfatter:
 ​
Godkendelse af flokken:​
  • Høner til produktion af æg, som sælges ved stalddør, skal komme fra et godkendt opdræt under salmonellahandlingsplanen.​
  • Hvis det ikke er muligt at få høns fra godkendt opdræt, fx hvis du har racehøns, skal flokken undersøges efter et særligt prøveprogram, inden du starter salget. I prøveprogrammet undersøges for salmonella i gødning, æg og blodprøver. Hvis der kommer nye dyr til flokken, skal disse også undersøges. Prøverne skal udtages af Fødevarestyrelsen. Kontakt Fødevarestyrelsen, hvis du skal have taget prøver i din besætning.​​
Løbende kontrol​​​:
​​​​Hvis du har til og med 500 høns, gælder følgende:
  • Tre gange om året skal du indsende æg til undersøgelse for salmonella.
  • Hvis du leverer æg til et ægpakkeri, skal du dog indsende prøver af æg og gødning
    hver anden uge.
  • Det skal fremgå af et skilt, at hønsene er under salmonellakontrol. Det Danske Fjerkræraad sender årligt skilt til ejeren. Skiltet skal placeres et sted, hvor det er nemt at se.
Hvis du har me​​re end 500 høns, gælder følgende:
  • Du skal indsende sokkeprøver hver anden uge
  • Fødevarestyrelsen skal udtage prøver hos dig ca. én gang om året.
Hvis der bliver fundet salmonella​​:
  • Hvis der er tegn på salmonella i prøverne, må ægge​ne ikke sælges til forbrugeren.
  • Fødevarestyrelsen besøger besætningen og udtager nye prøver. Hvis disse prøver er positive, vil hønseflokken​ blive erklæret smittet med salmonella.
  • Smittede besætninger skal overholde særlige restriktioner. Hønsehus og omgivelser skal gøres rent, desinficeres og godkendes, inden der må sættes nye dyr ind.
Små besætninger undtaget fr​a salmonellakontrol ved stalddørssalg af æg
Små besætninger er undtaget fra kontrollen for salmonella, når der ikke re​​klameres eller annonceres med stalddørssalg af æg, og når kunden oplyses om, at æggene ikke er salmonellakontrollerede. Æggene må kun omsættes til en kendt aftagerkreds.
 
“Små besætninger”​ er besætninger med op til 30 høns over 16 uger.
 
Små besætninger skal være registreret til stalddørssalg i Fødevarestyrelsen, men besætningerne er ikke omfattet af kontrolle​​​n for salmonella. Det betyder for små besætninger:
  • Høner til produktion ​af​ æg, der sælges ved stalddør, behøver ikke komme fra et godkendt opdræt omfattet af salmonellahandlingsplanen.
  • Der er ikke krav om, at flokken skal undersøges for salmonella efter et særligt prøveprogram, inden du starter stalddørssalg af æg. Der er heller ikke krav om salmonellaundersøgelse af nye dyr, der kommer ind i flokken.
  • Der er ikke løbende kontrol for salmonella.
  • Der må ikke skiltes eller annonceres med salget.
 
Mælk ved stalddørssalg
  • Stalddørssalget skal være registreret i Fødevarestyrelsen.
  • Der må max. sælges 70 liter ugentligt ved stalddørssalg.
  • Besætningen skal være indplaceret i salmonellaniveau 1.
  • Mælken skal sælges som rå og ubehandlet.
  • Mælken skal afhentes af forbrugeren og må ikke bringes ud.
  • Mælken skal tappes i dunke eller flasker, som forbruge­ren selv har med. Forbrugeren har selv ansvaret for at holde dunke og flasker rene.
  • Mælken skal overholde en række grænser for, hvor mange bakterier og celler, der må være i den. Mælken må ikke indeholde sygdomsbakterier. Der er også græn­ser for mælkens indhold af medicinrester, som kan være overført fra koen til mælken.
  • Mælken skal nedkøles til højst 6 °C straks efter malkning og må sælges ved stalddørssalg i op til 24 timer efter malkning.
  • Hvis en bedrift sælger mælk ved stalddøren, skal bedrif­ten udføre egenkontrol og overvåge sundhedsrisici, så der ikke bliver solgt rå mælk, som kan være en risiko for menneskers sundhed.
Fjerkræ og opdrættet fjervildt ved stalddørssalg
  • Stalddørssalget skal være registreret i Fødevarestyrel­sen.
  • Der må max. sælges 500 stk. årligt.
  • Ved fjerkræ og opdrættet fjervildt forstås kyllinger, høns, gæs, ænder og kalkuner samt opdrættet fjervildt som fx fasaner eller agerhøns, men ikke strudsefugle.
  • Både slagtning og eventuel plukning og salg skal ske på opdrætsbedriften.
  • Fjerkræ og opdrættet fjervildt skal være uåbnet, dvs. forbrugerne skal selv fjerne indmad og tarme, når de kommer hjem, men kroppene må gerne sælges i plukket stand.
Kaniner ved stalddørssalg
  • Stalddørssalget skal være registreret i Fødevarestyrelsen.
  • Der må max. sælges 500 stk. årligt.
  • Både slagtning og eventuel afhudning og salg skal ske på opdrætsbedriften.
  • Kaninerne skal være uåbnede, dvs. forbru­gerne skal selv fjerne indmad og tarme, når de kommer hjem, men kroppene må gerne sælges i afhudet stand.
Vildt eller kød af vildt ved stalddørsalg
  • Jægeren må behandle og sælge mindre mængder vildt eller kød af vildt direkte til forbrugeren.
  • Jægeren skal have sit jagttegn, men stalddørssalget skal IKKE være særskilt registreret. Ved vildt forstås fx fasaner, harer og vilde kaniner samt hjorte og andet kronvildt.
  • Der må max. sælges 10-15 stk. klovbærende vildt.
  • Der må max. sælges 500 stk. småvildt som fjervildt og harer.
​Fisk ved stalddørssalg
  • Salget skal være registreret i Fødevarestyrelsen.
  • Der må max. sælges 4.000 kg årligt.
  • Der må kun sælges og behandles fisk og krebsdyr.
  • Slagtning, rensning og salg skal ske fra fiskefartøjet eller fra dambruget. Fiskefartøjer, der ligger “side ved side”, kan sælge fisk m.v. fra det fartøj, der ligger tættest ved kajen.
  • Der må ikke sælges muslinger m.v. ved stalddørssalg.
Honning ved stalddørssalg
  • Salget skal IKKE være registreret hos Fødevarestyrelsen.
  • Der må sælges max 4.000 kg årligt ved stalddørssalg.
Økologiske varer ved stalddørssalg
Når varerne er produceret og kontrolleret efter økologireglerne, må bedriften reklamere med, at varerne er øko­logiske. Det er tilladt ​​​at bruge Ø-mærket ved stalddørssalg af økologiske varer fra en autoriseret økologisk bedrift.
 
Du må ikke sælge rødt kød fra husdyr og kød fra strudse ved stalddørssalg
Du må ikke sælge kød fra større husdyr, fx svin, okse,​ kalv, får, lam og strudse ved stalddørssalg. Det er dog tilladt at formidle salg af k​ød fra sådanne dyr. Dette kræ­ver dog som hovedregel, at landmanden er registreret som kødformidler i Fødevarestyrelsen.
Kødformidling kan foregå på den måde, at forbrugeren udvælger et af landmandens dyr, som landmande​​n så sender på slagteri. Kødet skal udleveres til forbrugeren fra en registreret detailvirksomhed.
 
Læs mere

 

 

 

MarkedsboderMarkedsboderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Markedsboder.aspx03413aspx0htmlEmneside

Ændret 13. juli 2016