Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Sprøjtemidler

Sprøjtemidler kan bruges til at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod skadedyr/svampeangreb eller påvirke plantens vækst.

Sprøjtemidler kaldes også for pesticider, sprøjtegift eller plantebeskyttelsesmidler.

Da brug af sprøjtemidler i produktionen af frugt, grønt og korn er tilladt, er det også muligt at finde pesticidrester i disse fødevarer.

Særligt i frugt og grøntsager er der risiko for at finde pesticidrester. Men selv om der kan være rester af pesticider, er det stadig sundt og nødvendigt at spise frugt og grønt hver dag.

Rangordning af frugt og grønt efter vægtet indhold af pesticidrester
 
Hvorfor bruges sprøjtemidler, og hvorfor er der rester i fødevarer?
Sprøjtemidler bruges bl.a. til at bekæmpe ukrudt, svampeangreb, skadedyr eller til at regulere væksten af planter. Formålet er at øge udbyttet og undgå, at afgrøderne tager skade eller går til spilde på grund af fx insekt- eller svampeangreb. Det er lovligt at anvende sprøjtemidler. Men man må kun bruge midler, der er godkendt til den specifikke afgrøde, og midlet skal bruges efter etikettens anvisning om fx dosering og seneste anvendelse før høst. Miljøstyrelsen giver godkendelser til anvendelse af sprøjtemidler i Danmark.
 
Sprøjtemidler er ikke det eneste middel til at bekæmpe skadevoldere i gartneri og landbrug. Nogle steder anvendes alternative metoder som biologisk bekæmpelse med fx rovmider, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og forebyggende sædskifte.

I økologisk produktion er det kun meget få midler, der må anvendes, og dette kun i særlige tilfælde. 
 
Nogle sprøjtemidler forsvinder helt fra de behandlede afgrøder, inden de er modne til høst. Andre behandlinger giver rester af pesticider i de modne afgrøder. Den restmængde, der er i den modne frugt eller grøntsag, afhænger af flere faktorer. Der er forskel på, hvor hurtigt et stof nedbrydes og forsvinder fra afgrøden. Jo højere dosis der er brugt, og jo tættere på høsttidspunktet afgrøderne er behandlede, jo højere er restindholdet. Nogle sprøjtemidler bruges til behandling efter høst (post harvest) og skal forhindre fx svampeangreb, spiring eller overmodning af afgrøden under opbevaring.
 
Hvor mange pesticidrester må der være i fødevarer?
Grænseværdier for pesticidrester sættes på EU-niveau. Der gælder derfor de samme grænseværdier i hele EU, uanset hvor sprøjtemidlet anvendes. Der skal søges om anvendelse i de enkelte medlemslande.
 
Før et sprøjtemiddel kan godkendes til anvendelse på en bestemt afgrøde, skal producenten indsende en ansøgning, der bl.a. viser, hvor stort restindholdet er i de modne afgrøder ved korrekt og effektiv anvendelse. Hvis dette restindhold ikke er skadeligt for mennesker, fastsættes en grænseværdi (MRL, Maximum Residue Level) så tæt som muligt på det forventede restindhold. Dette niveau er som oftest langt lavere, end hvad man ville kunne tillade i en fødevare, hvis man udelukkende så på de sundhedsmæssige aspekter.
 
Det er et vigtigt princip i pesticidlovgivningen, at anvendelsen af sprøjtemidler skal være effektiv. Det vil sige, at der ikke anvendes for meget, men heller ikke for lidt, i forhold til bekæmpelse af skadevolderen.
 
For pesticider kan man altså ud fra anvendelsen forudsige niveauet for restindholdet i fødevaren, og kun godkende anvendelser og tilhørende grænseværdier, hvis de er sundhedsmæssigt acceptable. Dette er specielt for stoffer, der anvendes i produktionen af fødevarer. Ved mange andre kemiske forureninger kan man ikke justere på, hvor meget der ender i fødevarerne. Dette gælder fx ved miljøforureninger. Her må man starte med at se på, hvor meget der er sundhedsmæssigt acceptabelt, og forbyde fødevarer, hvis indholdet er over dette niveau.
 
Hvordan sikres det, at restindholdet er sundhedsmæssigt forsvarligt?
EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) og DTU Fødevareinstituttet foretager en grundig sundhedsmæssig vurdering af det restindhold, der ligger til grund for fastsættelsen af en grænseværdi. Restindholdet må ikke være til fare for mennesker. Det vurderes både ud fra et helt livs gennemsnitlige daglig indtag af fødevarer og ved indtagelse af større portioner på en enkelt dag. Der er indbygget sikkerhedsmarginer i alle grænseværdier.
 
Langtidsvurderingen tager udgangspunkt i ADI for sprøjtemidlet. ADI står for det Acceptable Daglige Indtag og er den mængde pesticid, som et menneske dagligt kan indtage livet igennem uden nogen sundhedsrisiko. Denne vurdering tager højde for indtaget af pesticider fra alle fødevarer. Hvis det samme sprøjtemiddel er godkendt til flere afgrøder, tages der højde for indtaget fra alle disse afgrøder. Dette gøres ud fra viden om befolkningens kostsammensætning.
 
Korttidsvurderingen tager udgangspunkt i pesticidets ARfD. ARfD står for den Akutte Reference Dosis, og er den mængde pesticid, en person kan indtage i et måltid eller på en dag uden nogen sundhedsmæssig risiko. Korttidsvurderingen tager udgangspunkt i viden om befolkningens portionsstørrelser af hver enkelt afgrøde.
 
Alle sprøjtemidler er risikovurderede. Når grænseværdierne er overholdt, er de mængder, der findes i fødevarer, sundhedsmæssigt acceptable. Dette er vurderet ud fra den viden, vi i dag har om de forskellige stoffer. Hvis der kommer ny viden, bliver grænseværdierne justeret.
 
Hvad er "kombinationseffekter"?
Vi udsættes dagligt for mange forskellige stoffer fra mange forskellige kilder. Hvis disse stoffer har en samlet effekt kaldes det for kombinationseffekter, cocktaileffekter eller kumulative effekter.
 
For pesticider gælder det, at en afgrøde, fx et æble, kan være behandlet med flere forskellige pesticider i løbet af vækstsæsonen. Der kan derfor findes rester af flere pesticider i en enkelt afgrøde. Samtidig kan kosten indeholde forskellige pesticider fra forskellige afgrøder.
 
Grænseværdierne er fastsat for hver enkelt sprøjtemiddel. Der er i pesticidlovgivningen en regel om, at der skal tages højde for kombinationseffekter, hvor dette er relevant. Der mangler indtil nu at blive udviklet en metode til at indarbejde kombinationseffekter i risikovurderingen af pesticidrester. Men både EFSA (Den Europæiske 
Fødevaresikkerhedsautoritet) og DTU Fødevareinstituttet er langt med dette. Når metoden er på plads, vil grupper af pesticidrester, der virker på samme måde blive risikovurderet sammen.
 
Indtil der er en fælles vedtaget metode, laver DTU Fødevareinstituttet en vurdering af alle forslag til nye grænseværdier, der tager højde for eventuelle kombinationseffekter.
 
Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Beskyt vand, natur og sundhed
 
Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015 indeholder to typer aktiviteter – dels en række tværgående initiativer, og dels en række initiativer, der knytter sig til en række særlige indsatsområder.
 
Fødevarestyrelsen har fokus på:
  • Særlig indsats i EU for lave grænseværdier for pesticidrester i fødevarer
  • Øget fokus på kombinationseffekter i forhold til pesticidrester i fødevarer
  • Øget fokus på pesticidrester i foderafgrøder
  • Udvidelse af kontrolprogrammet så det omfatter foderafgrøder
  • Test af flere stoffer og kortere analysetid
  • Øget kontrol for sikkert foder og sikre fødevarer på virksomheder
  • Fokus på særlige problemafgrøder eller oprindelsessteder
  • Målrettet information til forbrugere
  • Rådgivning om minimering af pesticidrester i fødevarer

 
Lovstof og regler

 

 

 

Akrylamid i fødevarerAkrylamid i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Akrylamid-i-fødevarer.aspx03118aspx0htmlEmneside
AlkenylbenzenerAlkenylbenzenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Alkenylbenzener.aspx03123aspx0htmlEmneside
Arsen i fødevarerArsen i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Arsen-i-fødevarer.aspx03140aspx0htmlEmneside
Biogene aminer, fx histaminBiogene aminer, fx histaminhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Biogene-aminer-fx-histamin.aspx03156aspx0htmlEmneside
Bly i fødevarerBly i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bly-i-fødevarer.aspx03160aspx0htmlEmneside
Cadmium i fødevarerCadmium i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cadmium-i-fødevarer.aspx03168aspx0htmlEmneside
Chlorpropanoler i fødevarerChlorpropanoler i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Chlorpropanoler-i-fødevarer.aspx03173aspx0htmlEmneside
CucurbitacinerCucurbitacinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cucurbitaciner.aspx03178aspx0htmlEmneside
Cyanogene glykosiderCyanogene glykosiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cyanogene-glykosider.aspx03179aspx0htmlEmneside
DDT i fødevarer DDT i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/DDT-i-fødevarer-.aspx03183aspx0htmlEmneside
Dioxin i fiskDioxin i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dioxin-i-fisk.aspx03188aspx0htmlEmneside
Dioxin og PCB i fødevarer Dioxin og PCB i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dioxin-og-PCB-i-fødevarer-.aspx03189aspx0htmlEmneside
FurokumarinerFurokumarinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Furocumariner.aspx03267aspx0htmlEmneside
GenbrugsflaskerGenbrugsflaskerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Genbrug.aspx03269aspx0htmlEmneside
GlasGlashttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glas.aspx03272aspx0htmlEmneside
GlycyrrhizinsyreGlycyrrhizinsyrehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glycyrrizinsyre.aspx03274aspx0htmlEmneside
Histamin og andre biogene aminerHistamin og andre biogene aminerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Histamin-og-andre-biogene-aminer.aspx03293aspx0htmlEmneside
Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hormonforstyrrende-stoffer-i-fødevarer-.aspx03297aspx0htmlEmneside
Kemiske forureningerKemiske forureningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kemiske-forureninger.aspx03366aspx0htmlEmneside
Kumarin i kanelKumarin i kanelhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kumarin-i-kanel.aspx03383aspx0htmlEmneside
Kviksølv i fødevarerKviksølv i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kviksølv-i-fødevarer.aspx03387aspx0htmlEmneside
Laksefiskeri med begrænsninger i ØstersøenLaksefiskeri med begrænsninger i Østersøenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Laksefiskeri-med-begrænsninger-i-Østersøen.aspx03390aspx0htmlEmneside
Lupin-alkaloiderLupin-alkaloiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lupinalkaloider.aspx03402aspx0htmlEmneside
Maksimalgrænseværdier og importtolerancer for pesticidrester i fødevarer eller foderMaksimalgrænseværdier og importtolerancer for pesticidrester i fødevarer eller foderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Maksimalgraensevaerdier-og-importtolerancer-for-pesticidrester-i-foedevarer-eller-foder.aspx03412aspx0htmlEmneside
Medicinrester i fiskMedicinrester i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Medicinrester-i-fisk.aspx03416aspx0htmlEmneside
Metaller i fødevarerMetaller i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Metaller-i-fødevarer.aspx03417aspx0htmlEmneside
MykotoksinerMykotoksinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mykotoksiner.aspx03426aspx0htmlEmneside
Naturlige giftstofferNaturlige giftstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturlige-giftstoffer.aspx03432aspx0htmlEmneside
Organiske miljøforureninger i fødevarerOrganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Organiske-miljøforureninger-i-fødevarer--.aspx03456aspx0htmlEmneside
PAH i fødevarerPAH i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/PAH-i-fødevarer.aspx03466aspx0htmlEmneside
Parabener i fødevarerParabener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Parabener-i-fødevarer.aspx03468aspx0htmlEmneside
Phenylhydrazin-derivaterPhenylhydrazin-derivaterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Phenylhydrazin-derivater.aspx03475aspx0htmlEmneside
Procesforureninger i fødevarerProcesforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Procesforureninger-i-fødevarer.aspx03483aspx0htmlEmneside
Radioaktive stoffer i fødevarer og foderRadioaktive stoffer i fødevarer og foderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Radioaktive-stoffer-i-fødevarer.aspx03491aspx0htmlEmneside
Solanin (glykoalkaloider)Solanin (glykoalkaloider)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Solanin-(glykoalkaloider).aspx03534aspx0htmlEmneside
Stegemutagener i fødevarerStegemutagener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stegemutagener-i-fødevarer.aspx03545aspx0htmlEmneside
Toksiske stoffer i spisesvampeToksiske stoffer i spisesvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Toksiske-stoffer-i-spisesvampe.aspx03568aspx0htmlEmneside
Uorganiske miljøforureninger i fødevarerUorganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Uorganiske-miljøforureninger-i-fødevarer.aspx03594aspx0htmlEmneside
Veterinære lægemiddelrester i fødevarer Veterinære lægemiddelrester i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-lægemiddelrester-i-fødevarer--.aspx03602aspx0htmlEmneside

Ændret 22. juli 2016