Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Pesticidrester i fødevarer

Pesticider kan bruges til at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod skadedyr/svampeangreb eller påvirke plantens vækst.

 ​Pesticider kaldes også for sprøjtemidler, sprøjtegift eller plantebeskyttelsesmidler.

Da brug af pesticider i produktionen af frugt, grønt og korn er tilladt, er det også muligt at finde pesticidrester i disse fødevarer.

Særligt i frugt og grøntsager er der risiko for at finde pesticidrester. Men selv om der kan være rester af pesticider, er det stadig sundt og nødvendigt at spise frugt og grønt hver dag.

Hvorfor bruges pesticider, og hvorfor er der rester i fødevarer?
Pesticider bruges bl.a. til at bekæmpe ukrudt, svampeangreb, skadedyr eller til at regulere væksten af planter. Formålet er at øge udbyttet og undgå, at afgrøderne tager skade eller går til spilde på grund af fx insekt- eller svampeangreb. Det er lovligt at anvende pesticider. Men man må kun bruge midler, der er godkendt til den specifikke afgrøde, og midlet skal bruges efter etikettens anvisning om fx dosering og seneste anvendelse før høst. Miljøstyrelsen giver godkendelser til anvendelse af pesticider i Danmark.
 
Pesticider er ikke det eneste middel til at bekæmpe skadevoldere i gartneri og landbrug. Nogle steder anvendes alternative metoder som biologisk bekæmpelse med fx rovmider, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og forebyggende sædskifte.
 
I økologisk produktion er det kun meget få midler, der må anvendes, og dette kun i særlige tilfælde. 
 
Nogle pesticider forsvinder helt fra de behandlede afgrøder, inden de er modne til høst. Andre behandlinger giver rester af pesticider i de modne afgrøder. Den restmængde, der er i den modne frugt eller grøntsag, afhænger af flere faktorer. Der er forskel på, hvor hurtigt et stof nedbrydes og forsvinder fra afgrøden. Jo højere dosis der er brugt, og jo tættere på høsttidspunktet afgrøderne er behandlede, jo højere er restindholdet. Nogle pesticider bruges til behandling efter høst (post harvest) og skal forhindre fx svampeangreb, spiring eller overmodning af afgrøden under opbevaring.
 
Hvor mange pesticidrester må der være i fødevarer?
Grænseværdier for pesticidrester sættes på EU-niveau. Der gælder derfor de samme grænseværdier i hele EU, uanset hvor pesticidet anvendes. Der skal søges om anvendelse i de enkelte medlemslande.
 
Før et pesticid kan godkendes til anvendelse på en bestemt afgrøde, skal producenten indsende en ansøgning, der bl.a. viser, hvor stort restindholdet er i de modne afgrøder ved korrekt og effektiv anvendelse. Hvis dette restindhold ikke er skadeligt for mennesker, fastsættes en grænseværdi (MRL, Maximum Residue Level) så tæt som muligt på det forventede restindhold. Dette niveau er som oftest langt lavere, end hvad man ville kunne tillade i en fødevare, hvis man udelukkende så på de sundhedsmæssige aspekter.
 
Det er et vigtigt princip i pesticidlovgivningen, at anvendelsen af pesticider skal være effektiv. Det vil sige, at der ikke anvendes for meget, men heller ikke for lidt, i forhold til bekæmpelse af skadevolderen.
 
For pesticider kan man altså ud fra anvendelsen forudsige niveauet for restindholdet i fødevaren, og kun godkende anvendelser og tilhørende grænseværdier, hvis de er sundhedsmæssigt acceptable. Dette er specielt for stoffer, der anvendes i produktionen af fødevarer. Ved mange andre kemiske forureninger kan man ikke justere på, hvor meget der ender i fødevarerne. Dette gælder fx ved miljøforureninger. Her må man starte med at se på, hvor meget der er sundhedsmæssigt acceptabelt, og forbyde fødevarer, hvis indholdet er over dette niveau.
 
Hvordan sikres det, at restindholdet er sundhedsmæssigt forsvarligt?
EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) og DTU Fødevareinstituttet foretager en grundig sundhedsmæssig vurdering af det restindhold, der ligger til grund for fastsættelsen af en grænseværdi. Restindholdet må ikke være til fare for mennesker. Det vurderes både ud fra et helt livs gennemsnitlige daglig indtag af fødevarer og ved indtagelse af større portioner på en enkelt dag. Der er indbygget sikkerhedsmarginer i alle grænseværdier.
 
Langtidsvurderingen tager udgangspunkt i ADI for pesticidet. ADI står for det Acceptable Daglige Indtag og er den mængde pesticid, som et menneske dagligt kan indtage livet igennem uden nogen sundhedsrisiko. Denne vurdering tager højde for indtaget af pesticider fra alle fødevarer. Hvis det samme pesticid er godkendt til flere afgrøder, tages der højde for indtaget fra alle disse afgrøder. Dette gøres ud fra viden om befolkningens kostsammensætning.
 
Korttidsvurderingen tager udgangspunkt i pesticidets ARfD. ARfD står for den Akutte Reference Dosis, og er den mængde pesticid, en person kan indtage i et måltid eller på en dag uden nogen sundhedsmæssig risiko. Korttidsvurderingen tager udgangspunkt i viden om befolkningens portionsstørrelser af hver enkelt afgrøde.
 
Alle pesticider er risikovurderede. Når grænseværdierne er overholdt, er de mængder, der findes i fødevarer, sundhedsmæssigt acceptable. Dette er vurderet ud fra den viden, vi i dag har om de forskellige stoffer. Hvis der kommer ny viden, bliver grænseværdierne justeret.
 
Grænseværdier sættes så lavt som muligt
Anvendelse af sprøjtemidler skal foregå ud fra God Landbrugsmæssig Praksis (GAP). Det vil sige, at når myndighederne giver tilladelse til anvendelse af et sprøjtemiddel, fastlægges først den mindst mulige mængde, som skal til, for at sprøjtemidlet virker effektivt over for den uønskede skadevolder – fx insekter eller svampesygdomme.

Når man har fundet den mindste mængde sprøjtemiddel, som er effektiv over for skadevolderen, udfører man kontrollerede markforsøg for at finde det forventede restindhold i den modne afgrøde, når man anvender den korrekte mængde på det korrekte tidspunkt af afgrødens vækst.

Når restindholdet i afgrøden kendes, laves der en sundhedsmæssig risikovurdering. Man tager højde for risikoen ved en enkelt portion af afgrøden og det gennemsnitlige indtag af den pågældende afgrøde hele livet. Samtidig vurderer man det samlede indtag af den pågældende sprøjtegift fra alle de afgrøder, som lovligt må behandles med sprøjtemidlet.

Restindholdet i fødevarer vurderes i forhold til befolkningens indtag af de enkelte afgrøder. Alle EU's medlemslande har meldt data ind til en fælles database med kostdata. En foreslået grænseværdi bliver vurderet i forhold til kostdata for alle landenes befolkningsgrupper. Hvis der bare er en enkelt gruppe, der vil få et for højt indtag af et pesticid, bliver grænseværdien ikke godkendt. Hvis det fx er italienske børn, der spiser flest tomater, er det italienske børn, der vil være den mest følsomme gruppe. Hvis indtaget bliver for højt for de italienske børn, vil en foreslået grænseværdi dermed ikke blive godkendt.

Hvis restindholdet er under det sundhedsmæssigt acceptable indtag for alle EU's befolkningsgrupper, fastsættes grænseværdien ud fra det forventede restindhold ifølge God Landbrugsmæssig Praksis. For pesticider er indtaget således altid under det acceptable daglige indtag og oftest langt under det acceptable daglige indtag. Det vil sige, at grænseværdien altid fastsættes, så den er sundhedsmæssig forsvarlig.

I pesticidreglerne er det fastsat, at når der ikke er fastsat en egentlig grænseværdi på baggrund af en tilladt anvendelse, må sprøjtemidlet ikke findes i afgrøderne. Det vil sige, at der ikke må kunne måles indhold over den mindste mængde, man kan måle i laboratoriet. Denne mængde kaldes den generelle analytiske bestemmelsesgrænse og er i EU generelt fastsat til 0,01 mg/kg.
 
Hvor findes grænseværdierne?
Alle grænseværdier fastsættes i ændringer til EU's pesticidrammeforordning 396/2005:
 
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF

Det kan være svært at læse grænseværdierne i forordningsteksterne. Derfor har Kommissionen lavet en lettere tilgængelig database med tilhørende søgemaskine.
 
Se oversigt over pesticider i Kommissionens pesticiddatabase
Der er grænseværdier for pesticidrester i alle typer af fødevarer, bortset fra fisk og fiskeprodukter. 
 
Grupperingen af fødevarer ses af forordning 2018/62 (bilag 1 til forordning 396/2005), der også angiver, hvilken del af produktet, som maksimalgrænseværdien gælder for.
 

For forarbejdede og sammensatte produkter, hvor grænseværdien ikke direkte fremgår af bilag 1 til forordning 396/2005, beregnes grænseværdien ud fra ingrediensernes grænseværdi, hvor der tages hensyn til ændringer i koncentrationen af pesticidrester som følge af forarbejdningen og/eller blandingen (jf. artikel 20 i forordning 396/2005).

Er Danmark mere restriktiv end andre lande?
Det generelle grundlag for vurderinger af ansøgninger om godkendelser af anvendelser af sprøjtemidler er ens i hele EU.

I Danmark er godkendelsen af sprøjtemidler til anvendelse i gartneri og landbrug meget restriktiv. Der tages særlig hensyn til det danske grundvand, som man har et særligt ønske om at beskytte.

For at et sprøjtemiddel kan godkendes, skal ansøgeren vise, at det er den lavest muligt virksomme dosis, der søges om. Det er et generelt princip i den europæiske lovgivning, men der er forskel på, hvilke konkrete krav de enkelte lande stiller, for at dette kan vurderes. Danmark stiller skrappe krav til den dokumentation, der skal vise, at firmaet har søgt om den lavest mulige dosis.
 
Hvad er "kombinationseffekter"?
Vi udsættes dagligt for mange forskellige stoffer fra mange forskellige kilder. Hvis disse stoffer har en samlet effekt kaldes det for kombinationseffekter, cocktaileffekter eller kumulative effekter.
 
For pesticider gælder det, at en afgrøde, fx et æble, kan være behandlet med flere forskellige pesticider i løbet af vækstsæsonen. Der kan derfor findes rester af flere pesticider i en enkelt afgrøde. Samtidig kan kosten indeholde forskellige pesticider fra forskellige afgrøder.
 
Grænseværdierne er fastsat for hver enkelt pesticid. Der er i pesticidlovgivningen en regel om, at der skal tages højde for kombinationseffekter, hvor dette er relevant. Der mangler indtil nu at blive udviklet en metode til at indarbejde kombinationseffekter i risikovurderingen af pesticidrester. Men både EFSA (Den Europæiske 
Fødevaresikkerhedsautoritet) og DTU Fødevareinstituttet er langt med dette. Når metoden er på plads, vil grupper af pesticidrester, der virker på samme måde blive risikovurderet sammen.
 
Indtil der er en fælles vedtaget metode, laver DTU Fødevareinstituttet en vurdering af alle forslag til nye grænseværdier, der tager højde for eventuelle kombinationseffekter.
 
Guide til importører om pesticidrester

Denne importguide om pesticidrester skal hjælpe dig som importør til at sikre overholdelse af grænseværdierne for pesticidrester i frugt og grønt.

Læs mere i Guide til importører om pesticidrester.

Sesamfrø fra Indien

Der er vedtaget nye regler for import af sesamfrø med oprindelse i Indien grundet risiko for forurening med det farlige stof ethylenoxid. Den nye restriktion er hasteinført i EU og trådte i kraft den 26. oktober 2020.

Læs mere på siden Sesamfrø fra Indien

Lovstof og regler
Læs mere om Regler for pest​icidrester i fødevarer​ på lovstofsiden for pesticidrester i fødevarer

 

Ændret 19. januar 2021