Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Spørgsmål og svar om Dyrevelfærdsmærket

Fødevarestyrelsen har i denne FAQ samlet en lang række spørgsmål til Dyrevelfærdsmærket.

Det statslige Dyrevelfærdsmærke i en nøddeskal

  • Formålet med det statslige dyrevelfærdsmærke er gennem forandring af forbrugernes indkøbsvaner at forbedre dyrevelfærden for flest mulige grise. Mærket hedder Bedre Dyrevelfærd.
  • Dyrevelfærdsmærket gør det muligt for forbrugerne at se, hvilke produkter der lever op til kravene om bedre dyrevelfærd. Dyrevelfærdsmærket skaber transparens.
  • Dyrevelfærdsmærket er markedsdreven dyrevelfærd.
  • Dyrevelfærdsmærket handler om centrale krav til dyrevelfærden udvalgt af Fødevarestyrelsens eksperter i dyrevelfærd:
    • Søerne skal være løsgående
    • Grisene skal have krølle på halen. Halerne skal være hele – ingen halekupering og ingen halebid
    • Mere halm som rode- og beskæftigelsesmateriale og til redebygning
    • Mere plads
    • Maksimal transporttid: 8 timer
  • Dyrevelfærdsmærket findes i 3 niveauer med stigende krav til dyrevelfærd. Højere krav fører til højere priser – det betyder, at der er noget for enhver præference og pengepung.
  • Dyrevelfærdsmærket er underkastet statskontrol og akkrediteret kontrol.
  • Økologi klassificeres som det højeste med 3 hjerter og understøttes således af Dyrevelfærdsmærket. Men økologisk svinekød er dyrt og har kun en markedsandel på 3-4 %.
  • Ambitionen er, at markedsandelen for svinekød med dyrevelfærdsmærket i løbet af et par år skal nå op på ca 30 % (dansk produktion på det danske detailmarked). Udgangspunktet er 12-15 %.
  • Dyrevelfærdsmærket forbereder os på at imødekomme tilsvarende trends på eksportmarkederne.
  • Dyrevelfærd er som noget nyt blevet en konkurrenceparameter i detailhandlen.
  • Dyrevelfærdsmærket er udarbejdet i samarbejde med en bred kreds af interessenter i fødevarekæden omfattende dyreværnsorganisationer, producenter, slagterier og hele detailhandelen med undtagelse af Coop.  – Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet, Økologisk Landsforening og Coop har ikke ønsket at medvirke af forskellige årsager.
 
Hvem står bag mærket?
Mærket er udviklet af Miljø- og Fødevareministeriet i samspil med interessenter fra hele fødevarekæden omfattende: Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Danske Slagtermestre og detailhandelen – Dansk Supermarked (Bilka, Føtex og Netto), De Samvirkende Købmænd (Meny, Rema1000, KIWI og Spar), Lidl og Aldi.

Dyrevelfærdsmærket har sit udgangspunkt i topmødeerklæringen om bedre dyrevelfærd for svin fra marts 2014. Topmødeerklæringen blev underskrevet af fødevareministeren, Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, DOSO, Den Danske Dyrlægeforening, COOP, Dansk Supermarked, De Samvirkende Købmænd og Forbrugerrådet.

Fødevarestyrelsen iværksatte i august 2014 første fase af arbejdet med et dyrevelfærdsmærke. I arbejdet deltog alle interessenterne fra topmødet samt Økologisk Landsforening, der ikke var medunderskriver af topmødeerklæringen.

Da det i begyndelsen af 2015 blev konstateret, at der ikke kunne opnås konsensus om at etablere et dyrevelfærdsmærke, fortsatte arbejdet med de interessenter, der på daværende tidspunkt havde interesse i at indføre et dansk dyrevelfærdsmærke. Interessenterne var DOSO, Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Dansk Supermarked, De Samvirkende Købmænd og Danske Slagtermestre. Siden har Den Danske Dyrlægeforening, Lidl og Aldi tilsluttet sig mærket og det videre arbejde.
 
Hvordan adskiller Dyrevelfærdsmærket sig fra den traditionelle produktion?
Grundkravene i Dyrevelfærdsmærket adskiller sig fra den traditionelle produktion på følgende områder:
  • Krav om fritgående søer i farestalden
  • Krav om fritgående søer i løbe- og kontrolafdelingen allerede nu uanset lovgivningens overgangsperiode frem til 2035
  • Krav om tildeling af halm som rode- og beskæftigelsesmateriale
  • Krav om 'hele haler' dvs. at grisene ikke er halekuperede og ikke har halebid. 95 % af danske grise bliver i dag halekuperede for at undgå halebid.
  • Mere plads
For to hjerter er der yderligere krav om mere plads (30 %) og mere halm.
For tre hjerter er der yderligere krav om udeareal til grisene og mere halm.
 
Vil mærkets krav betyde bedre dyrevelfærd?
Ja – ud fra en faglig dyrevelfærdsmæssig vurdering er der med Dyrevelfærdsmærkets krav tale om væsentlige velfærdsforbedringer. Dyrevelfærdsmærket stiller nemlig i alle tre niveauer krav om tildeling af halm, ingen halekupering og dermed hele haler samt fritgående søer i farestalden og i løbe-/kontrolafdelingen, således at søerne er fritgående i hele produktionsforløbet.

Dansk lovgivning sætter rammen for en god dyrevelfærd i den almindelige produktion. Dyrevelfærdsmærket er en god mulighed for at fremme en markedsbaseret produktion med et endnu bedre niveau af dyrevelfærd end det, det følger af lovgivningen.

Der findes ikke en entydig, generelt anerkendt definition af dyrevelfærd. Forskellige persongrupper vil have forskellig holdning til, hvad der skal forstås som god eller dårlig dyrevelfærd. Dyrevelfærd kan vurderes ud fra dyrets oplevelser af dets aktuelle situation, hvilket vil sige, at det er dyrets egne oplevelser, som er afgørende for, om det har en god velfærd eller ej. Dette er i god overensstemmelse med dyreværnslovens generelle principper om, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at de skal huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres forskellige behov.

Begrebet dyrevelfærd er dynamisk, og forståelsen for, hvad der er god dyrevelfærd, rykkes over tid, bl.a. som følge af nye videnskabelige erfaringer. Dette afspejles i dansk lovgivning fx ved det nyligt indførte krav om, at søer skal være løse i grupper allerede fra fravænning. Lovgivningen har en overgangsperiode indtil 2035 for eksisterende bygninger.
 
Hvorfor har man valgt netop disse kriterier?
Krølle på halen – hele haler uden halebid og halekupering – er en indikator for at grisene helt generelt trives. Det forudsætter plads, halm som rode- og beskæftigelsesmateriale, ventilation m.v.

Halm er vigtig for at opfylde grisenes naturlige behov for at lave rodebevægelser. Lovgivningen stiller krav om rode- og beskæftigelsesmateriale. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om, at det skal være i form af halm. Mærket stiller i hjerte 1, 2 og 3 stigende krav til halm og om, hvordan det tildeles.

Løsgående søer: Ifølge lovgivningen skal søer være løsgående i flok fra fravænning til faring. Men der er ikke lovkrav om løsdrift i farestalden.  Lovkravet om løsdrift i løbestalden bliver dog først fuldt gennemført i 2035. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om løsdrift allerede nu i hele produktionsforløbet - også i farestalden. For hjerte 1 og 2 tillades farebøjle i et kort tidsrum ved faring. Muligheden for anvendelse af farebøjle er en afvejning af 2 dyreværnshensyn – at undgå ihjelligning af pattegrise overfor soens større bevægelsesfrihed.

Mere plads betyder, at grisene trives bedre, og risikoen for halebid reduceres.
 
Hvorfor er der behov for et nyt mærke, når der findes så mange i forvejen?
Der findes ikke i forvejen et dansk statsligt dyrevelfærdsmærke. Hvis forbrugerne skal kunne vælge dyrevelfærdsprodukter, er det nødvendigt, at de kan identificere dem på en nem og overskuelig måde ude ved køledisken. Dyrevelfærdsmærket og systemet med de tre hjerter er lettilgængelig forbrugeroplysning og skaber en transparens, der ikke findes i dag. 

Dyrevelfærdsmærket vil blive placeret side om side på kødet med eksisterende mærker, fx økomærket og Antonius. Det vil derfor også kunne bidrage til oplysning om, hvilket niveau af dyrevelfærd eksisterende mærker indeholder
 
Hvor megen dyrevelfærd får forbrugerne med ét hjerte?
Dyrevelfærdsmærket stiller på alle tre niveauer nogle grundkrav til dyrevelfærden, der ligger ud over gældende dansk og europæisk lovgivning. Ét hjerte giver derfor et markant løft af dyrevelfærden i svinestalden.

Dyrevelfærden bliver bedre for hvert hjerte, der tilføjes i mærket, men så bliver prisen også højere. På hvert niveau er der derfor en balance mellem velfærd og pris.

 
Dyrevelfærdsmærket er ikke ambitiøst nok
Dyrevelfærdsmærket er ambitiøst, men der er et dilemma. Meget høje krav fører til højere omkostninger og priser og derfor mindre afsætning. Færre grise får glæde af bedre velfærd. Ambitionen med mærket er bedre dyrevelfærd for mange grise.

 
Mærket er vildledning – fordi kravene svarer til lovgivningen
Det er forkert. Mærket stiller krav, der ligger klart over lovgivningskravene.

 
Kravet om hele haler er allerede et lovgivningskrav, der bare ikke overholdes i Danmark
Det er forkert. Rutinemæssig halekupering er ikke tilladt. Men halekupering er tilladt for at forhindre halebid, hvis der forud er taget passende foranstaltninger for at undgå halebid. Over 95 % af grisene i Danmark og de fleste andre EU-lande er halekuperede.

Dyrevelfærdsmærket kræver hele haler – altså hverken halekupering eller halebid – og er derfor en stor forbedring.
 
Hvorfor er antibiotika ikke en del af kravene i Dyrevelfærdsmærket?
Dyrevelfærdsmærket fokuserer alene på egentlige dyreværnsforhold som løsdrift, plads, hele haler, tildeling af halm og transporttider.

Der er iværksat en række initiativer med henblik på at reducere antibiotikaforbruget i den danske svineproduktion – fx ”gult kort”, regler om flokmedicinering m.v. Denne indsats retter sig mod hele den danske svineproduktion og er ikke begrænset til deltagerne i den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning. Syge dyr skal behandles.
 
Hvorfor skal mærket være statsligt?
Det har været et klart ønske fra interessenterne. Et statsligt mærke har større troværdighed hos forbrugerne. Erfaringerne fra Ø-mærket og Nøglehullet taler deres tydelige sprog.

 
Hvordan kontrolleres mærket?
Kontrollen er fastlagt i en bekendtgørelse. Kontrollen på svinebedrifterne udføres af et akkrediteret certificeringsorgan og suppleres ved Fødevarestyrelsens kontrolkampagner. Kontrollen på slagterier og i detailhandel udføres af Fødevarestyrelsen.

Svinebesætningerne skal på forhånd godkendes til at opfylde de fastsatte betingelser og skal kontrolleres mindst én gang om året. Endvidere fører kødkontrollen på slagterierne løbende kontrol med overholdelse af kravene.
 
Hvad er forskellen på det statslige mærke og Coops mærke?
Coop har valgt ikke at samarbejde om det statslige Dyrevelfærdsmærke. Coops mærke opererer med 4 niveauer, som betegnes ’Det gode staldliv’, ’Det gode udeliv’, ’Det økologiske liv’ og ’Det ekstra gode liv’. Disse kategorier omfatter, hvad der i det statslige mærke svarer til 2 og 3 hjerter.

Forskellen er især, at det statslige mærke med ét hjerte introducerer en ny produktion med bedre dyrevelfærd til en overkommelig pris. Det vil sige, at dyrevelfærden løftes fra bunden. Denne produktion har et langt større potentiale, fordi merprisen er i bedre overensstemmelse med, hvad forbrugerne vil betale.
 
Hvorfor fastsætter ministeren ikke bare lovkrav, hvis ha​n tager dyrevelfærd alvorligt?
Øgede lovkrav vil forøge omkostningerne for producenterne, men uden sikkerhed for at prisen kan øges. Det vil forringe den danske konkurrenceevne. Øgede lovkrav vedrørende staldindretning mv. er ofte forbundet med lange overgangsordninger. Dyrevelfærdsmærkets krav, som er frivillige, kan derimod gennemføres straks.

Dyrevelfærdsmærket er udtryk for markedsdreven forbedring af dyrevelfærden. Det vil sige, at forbrugerne gennem deres indkøb bidrager til bedre dyrevelfærd. Der er balance mellem forbrugernes ønske om bedre dyrevelfærd og deres vilje til at betale. Den merpris, som forbrugeren betaler, gør det muligt for svineproducenten at investere i bedre forhold i svinestalden.
 
Interesserer EU-borgere sig for dyrevelfærd og vil de betale for det?
Et absolut flertal af europæere – hele 94 % – mener ifølge en Eurobarometer-undersøgelse publiceret i marts 2016, at det er vigtigt at sikre velfærd for fødevareproducerende dyr. I Europa er der således stor opmærksomhed på og interesse for dyrevelfærd i landbrugsproduktionen.

Samme undersøgelse viste, at der er en meget stor betalingsvillighed over for dyrevelfærdsvenlige produkter såvel i Danmark som på europæisk plan.

Ligeledes pegede undersøgelsen på, at folkeoplysning – især over fo​r yngre generationer – opfattes som et nyttigt redskab til at højne viden om og opmærksomhed på dyrevelfærd.

Mere specifikt viste undersøgelsen, at:
  • 82 % af danskere (59 % af europæere) er villige til at betale ekstra for dyre-velfærdsvenlige produkter. Dette opdeles i:
    • 34 % af danskere (35 % af europæere) er villige til at betale op til 5 % mere.
    • 31 % af danskere (16 % af europæere) er villige til at betale 6-10 % mere.
    • 10 % af danskere (5 % af europæere) er villige til at betale 11-20 % mere.
  • 61 % af danskere (64 % af europæere) vil gerne have mere information og viden om, hvordan landbrugsdyr holdes og behandles.
  • 85 % af danskere (87 % af europæere) mener, at information og oplysning om dyrevelfærd er en god måde at påvirke yngre generationer (fx skolebørn) på.
Eurobarometer-undersøgelsen blev udført november og december 2015 i 28 medlemslande og omfattede i alt 27.672 EU-borgere.

 
Hvornår blev Dyrevelfærdsmærket lanceret?
Mærket landede i de danske kølediske i maj 2017 og omfatter pt. kun fersk grisekød. Ordningen vil senere blive udvidet til andre både ferske og forarbejdede produkter (fx æg, fjerkræ og kalvekød).
 
Hvorfor omfatter mærket kun fersk grisekød?
Mærkningsordningen skal på sigt være generel, men vi har i første omgang fokuseret på fersk grisekød for at forbedre dyrevelfærden for svin. Ordningen blev ultimo 2017 udvidet til også at omfatte forarbejdet grisekød som leverpostej og bacon m.m. Senere vil ordningen blive udvidet til andre både ferske og forarbejdede produkter (fx æg, fjerkræ og kalvekød). 
 
Vil efterspørgslen på økologi sænkes, når det nye Dyrevelfærdsmærke kommer? 
Nej. Tværtimod bliver det med dyrevelfærdsmærket klart for forbrugerne, at økologi klassificeres i den højeste kategori af dyrevelfærd. Økologimærket og dyrevelfærdsmærket kan komme til at stå ved siden af hinanden på pakninger med økologisk svinekød. Dyrevelfærdsmærket kan således være med til at øge efterspørg​slen efter økologisk svinekød.
 
Hvorfor er økologerne imod mærket?
Økologerne frygter, at mærket udhuler Ø-mærket. Det mener vi ikke, det gør – tværtimod forklarer dyrevelfærdsmærket, at økologi er dyrevelfærd på højeste niveau.
 
Økologi og Friland får begge tre hjerter – er det ikke at forvirre forbrugerne unødigt – der er jo forskellige krav til de to systemer?
Ud fra en dyrevelfærdsmæssig faglig vurdering er der ikke væsentlig forskel på økologi og friland. Derfor skal disse produktioner klassificeres ens i dyrevelfærdsmærket. Den økologiske produktion opfylder derudover en række andre økologiske krav. Derfor har den økologiske produktion også økologi-mærket.
 
Hvad sker der med Ø-mærket?
De økologiske produkter kan både blive mærket med Ø-mærket og Dyrevelfærdsmærket, forudsat at kravene til Dyrevelfærdsmærket er opfyldt, dvs. at der ikke har været tale om halebid.
 
Danske forbrugere køber allerede mere økologi og dermed mere dyrevelfærd. Overflødiggør den positive udvikling ikke behovet for et Dyrevelfærdsmærke?
Nej. Det er godt, at økologien vokser. Det støtter regeringen med en række initiativer. Men desværre har økologisk svinekød kun en beskeden markedsandel på et sted mellem 2 og 4 %. Set i forhold til den samlede produktion til hjemmemarked og eksport er markedsandelen helt nede på omkring 0,6 %. Hvis vi derfor skal gøre noget mærkbart for at forbedre dyrevelfærden for svin, bliver vi nødt til at få en bredere del af svineproduktionen med.
 
Der er højere dødelighed blandt de nyfødte øko-grise i forhold til den traditionelle produktion. Hvordan er det bedre dyrevelfærd? Øko-grisen får jo 3 hjerter
Der er høj dyrevelfærd i den økologiske produktion – men der er også dilemmaer, fx er pattegrisdødeligheden højere. Det er en kendt omkostning, når grisene fødes i hytter på friland.
 
Hvilken dokumentation har I for, at forbrugerne er parate til at betale ekstra for dyrevelfærd?
Det er en vurdering, der først og fremmest kommer fra erhvervet, herunder detailhandelen. Herudover har Eurobarometer netop gennemført en undersøgelse, der viser, at omkring 80 % af danskere er villige til at betale ekstra for dyrevelfærdsprodukter. De fleste er dog kun parate til at betale en lille merpris. Derfor er det vigtigt, at dyrevelfærdsmærket tilbyder bedre dyrevelfærd til en overkommelig pris.
 
Kan udenlandske svineproducenter få dyrevelfærdsmærket?
Ja – udenlandske producenter, der opfylder mærkets krav og som er underlagt en tilsvarende kontrol godkendt af Fødevarestyrelsen kan anvende mærket.
 
Kan mærket anvendes i udlandet?
Nej, det er et dansk mærke med dansk tekst.  Men der er bestræbelser på at etablere lignende mærker i andre EU-lande fx. Tyskland. Danmark har været foregangsland og vil formentlig inspirere til at der anvendes kriterier, der minder om de danske. Det vil gøre det lettere for de danske svineproducenter, der har indrettet sig efter det danske mærke, at kunne levere på eksportmarkederne. Det vil betyde,at flere grise hurtigere får bedre dyrevelfærd.
 
Særligt om MRSA
Husdyr-MRSA (svine-MRSA)
MRSA 398 er en særlig type MRSA, som findes hos dyr, og som kan smitte til mennesker. I Danmark er den først og fremmest fundet hos svin – deraf navnet svine-MRSA. Men MRSA kan også findes hos andre husdyr (fx fjerkræ og kvæg) og kaldes derfor mere generelt for husdyr-MRSA.

MRSA i husdyr blev først beskrevet i 1972. Indtil for ca. 10 år siden var fund af MRSA i husdyr dog sjældne. Da bakterierne var af ”humane” typer, menes det, at disse fund primært skyldtes smitte fra menneske til dyr.

I Danmark er MRSA 398 næsten udelukkende fundet i svin – deraf navnet svine-MRSA.
Dette ændrede sig i 2005, hvor der blev beskrevet en ny MRSA-subtype, MRSA 398 (egentlig: MRSA CC398), som blev fundet både i svin og hos mennesker, der arbejdede med svin, i både Holland og Frankrig. MRSA 398 har efterfølgende spredt sig til husdyr i store dele af verden, inklusive det meste af Europa, Syd- og Nordamerika, Canada, Australien og Asien. I Asien domineres husdyr-MRSA dog af MRSA af en anden subtype

MRSA 398 findes primært hos svin, men er i udlandet også fundet i en række andre dyr, herunder (kød-)kalve, kyllinger, kalkuner og heste og sjældnere i malkekøer.

I Danmark er MRSA 398 næsten udelukkende fundet i svin (deraf navnet svine-MRSA), men der har været enkelte tilfælde hos mink. MRSA er desuden fundet i enkelte prøver fra komælk.

I 2014 viste en stikprøveundersøgelse på 206 slagtesvinsbesætninger og 72 avls- og opformeringsgårde, at hhv. 63 % og 68 % af gårdene var MRSA positive.
Undersøgelse af prøver fra 65 økologiske svinegårde i 2014, viste at 4 (6%) var positive for husdyr-MRSA CC398.
Dyrene er kun meget sjældent syge af MRSA bakterierne.
 
MRSA 398 ligner de øvrige typer af MRSA på en række punkter:
  • De fleste smittede bærer bakterien på sig, men er ikke syge
  • MRSA 398 giver de samme typer infektioner – oftest børnesår og bylder 
  • MRSA 398 giver sjældent anledning til alvorlig sygdom hos ellers raske mennesker
  • MRSA 398 smitter på de samme måder, dvs. primært gennem tæt og gentagen kontakt med dyr eller andre mennesker, der bærer MRSA 398
  • Der gælder de samme hygiejneforholdsregler, herunder ved indlæggelse på hospital, som ved andre typer af MRSA

MRSA – Er det farligt at besøge en svinebesætning?
Nej. Mennesker, der ikke regelmæssigt er udsat for MRSA 398, taber oftest bakterien spontant inden for få dage. Der er således i praksis kun lille risiko for at blive bærer ved enkeltstående besøg i en svinebesætning. Men smittede personer kan smitte videre til andre mennesker.
 
Hvorfor indgår MRSA ikke i Dyrevelfærdsmærket?
MRSA er ikke et dyresundhedsmæssigt problem. Grise vil som mennesker kunne huse MRSA-bakterier uden nogen form for gene, og MRSA vil derfor ikke påvirke hverken dyresundheden eller -velfærden.
 
Bidrager Dyrevelfærdsmærket til at reducere forekomsten af MRSA?
Dyrevelfærdsmærket vil i sig selv ikke bidrage til at reducere forekomsten af MRSA, men kan have en indirekte effekt på forekomsten af MRSA.

Økologiske svinebesætninger synes at have en mindre forekomst af MRSA, så da økologi klassificeres som det højeste niveau 3, kan man sige, at Dyrevelfærdsmærket indirekte påvirker MRSA. Da der er indikationer på, at MRSA belastningen bl.a. kan hænge sammen med støvbelastningen i staldene, kan en mindre bestandstæthed, som også er et af kravene til Dyrevelfærdsmærket, måske bidrage til et mindre infektionspres.

 

 

 

DyrevelfærdsmærketDyrevelfærdsmærkethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyrevelfærdsmærket.aspx02254aspx0htmlEmneside
Fakta om dyrevelfærdsmærketFakta om dyrevelfærdsmærkethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-dyrevelfaerdsmaerket.aspx02292aspx0htmlEmneside

Ændret 28. november 2017