Om smitte
Kan alle fugle smittes af fugleinfluenza?
Svar: Alle fuglearter kan rammes af sygdommen. Kalkuner og høns er mest følsomme og udvikler kraftige symptomer, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige og kan være bærere af sygdommen uden at udvise symptomer. Undersøgelser viser, at duer er forholdsvis modstandsdygtige over for sygdommen, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.
Kan man se på en fugl, om den er smittet?
Svar: De klassiske kliniske symptomer på fugleinfluenza er pludselig høj dødelighed, stop for æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré og eventuelt væskeophobninger samt misfarvning af huden, især i hovedet på fuglen. Svømmefugle, der ikke er særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller slet ingen symptomer.
Kan andre dyr smittes med fugleinfluenza?
Svar: Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og fjerkræ. Der er dog set tilfælde af, at svin kan være bærere af fugleinfluenzavirus. Desuden kan kattedyr, sæler, hvaler, mink og ildere/fritter smittes med fugleinfluenza. Det er dog kun set i ekstremt få tilfælde trods rigelig mulighed for smittekontakt. Det tyder på, at smitte fra fugle til pattedyr foregår meget sjældent.
Hvordan smitter fugleinfluenza fra fjerkræ til fjerkræ?
Svar: Smittede dyr udskiller virus via luftvejene samt gennem afføringen. Smitten overføres nemt med foder og vand, der indeholder virus. Smitten kan også overføres med tøj og fodtøj, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber og maskiner med videre.
Hvordan smitter fugleinfluenza til mennesker?
Svar: Fugleinfluenza smitter normalt ikke til mennesker. I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. Læs mere om risikoen for smitte til mennesker på Statens Serum Instituts side Fugleinfluenza.
Kan fugleekskrementer på fx emballage omkring møbler fra Asien udgøre en risiko?
Svar: Nej, det bør det ikke. Men smid emballagen ud, og lad være med at røre ved de tørre fugleklatter. Der er ikke set nogen form for smittespredning på den måde.
Om indeluknings- eller overdækningskravet og undtagelser herfra
Hvis du holder fjerkræ eller mange fugle i fangenskab, så gælder kravet om indelukning eller overdækning fra den 23. november 2022 for at begrænse smitte med fugleinfluenza.
Hvad er "fjerkræ"?
"Fjerkræ" - er fugle, der opdrættes eller holdes med henblik på produktion af kød, æg til konsum eller andre produkter. Fjerkræ er også fugle, der holdes med henblik på fornyelse af fjervildtbestande. Hvis du avler fugle, som skal anvendes til disse formål, er disse fugle også "fjerkræ".
Eksempler på fjerkræ:
- Ænder og gæs som holdes med henblik på slagtning til jul.
- Høner som holdes med æglægning som formål og, hvor æggene sælges eller gives bort.
Hvad er "fugle i fangenskab"?
"Fugle i fangenskab" - er fugle, som holdes til ethvert andet formål end de formål, der er nævnt under definitionen for "fjerkræ". Det kan for eksempel være fugle, der holdes med henblik på opvisninger, kapflyvninger, udstillinger eller konkurrencer. Hvis du avler og sælger fugle til disse formål er det også fugle i fangenskab. Men fuglene må altså ikke holdes med det formål at producere f.eks. æg og kød eller avles med henblik på at blive solgt til disse formål.
Eksempler på fugle i fangenskab:
- Duer, der bruges til kapflyvning, også selv om ejeren skulle have lyst til at spise et æg eller slagte en due til egen husholdning.
- Høner, som holdes som kæledyr, også selv om ejeren skulle have lyst til at spise æggene eller slagte en høne eller kylling til egen husholdning.
Hvornår er man undtaget fra indeluknings- og overdækningskravet?
Hønsegårde under 40 m2
Hvis du har fjerkræ eller fugle i fangenskab, som holdes i indhegninger på 40m2 eller derunder, gælder kravet om overdækning ikke.
Fugle i fangenskab på visse betingelser
Hvis du har fugle, som går under betegnelsen "fugle i fangenskab", så gælder kravet om overdækning og indelukning ikke, hvis du opfylder alle tre punkter nedenfor:
- Du har færre end 100 fugle i fangenskab og
- produkter fra fuglene anvendes udelukkende i din egen husholdning, og
- der er ingen kontakt mellem dine fugle i fangenskab til fjerkræ eller besætninger med fjerkræ - hverken direkte eller indirekte.
Kravet i punkt 3. betyder, at hvis man for eksempel arbejder på en fjerkræbesætning og samtidig har egne "fugle i fangenskab" derhjemme, så er man ikke undtaget for indeluknings- og overdækningskravet. Uanset om man opfylder de 2 øvrige krav for undtagelsen. Baggrunden for dette er hensynet til at opretholde tilstrækkelig beskyttelse af fjerkræet mod smitte med fugleinfluenza.
Undtagelsesmuligheder for duer
Kapflyvning og motionsflyvning med duer er tilladt, såfremt duerne ikke flyver gennem restriktionszoner oprettet af Fødevarestyrelsen i forbindelse med et udbrud af fugleinfluenza.
Undtagelsesmuligheder ved jagt og motionsflyvning med rovfugle
Jagt med falke og motionsflyvning med rovfugle er tilladt, såfremt jagten og motionsflyvning ikke foregår i restriktionszoner oprettet af Fødevarestyrelsen i forbindelse med et udbrud af fugleinfluenza.
Undtagelsesmuligheder for sammenbringninger af fugle i fangenskab
Det er som udgangspunkt ikke tilladt at arrangere sammenbringninger af hverken fjerkræ eller fugle i fangenskab. Sammenbringninger er for eksempel udstillinger, skuer, konkurrencer mv.
Fødevarestyrelsen kan dog give tilladelse til afholdelse af sammenbringninger af fugle i fangenskab under visse betingelser. Du skal sende en ansøgning til Fødevarestyrelsen på email@fvst.dk:
- Fuglene, der deltager, udelukkende stammer fra virksomheder, som holder fugle i fangenskab, med færre end 100 fugle, og
- at fuglene udelukkende stammer fra virksomheder, der ikke holder fjerkræ, og
- at sammenbringningerne ikke afholdes inden for restriktionszoner oprettet af Fødevarestyrelsen som følge af udbrud af højpatogen aviær influenza.
Bemærk, at alle betingelserne skal være opfyldte.
Om hold af høns, ænder og andet fjerkræ
Hvad kan jeg gøre for at undgå at mit fjerkræ får fugleinfluenza ?
Svar: Du kan hjælpe med at beskytte dit fjerkræ mod fugleinfluenza således:
- Sørg for at vande og fodre dit fjerkræ indendørs eller under fast tag eller fast overdækning. Det nedsætter risikoen for at større vilde fugle bliver tiltrukket af foderrester.
- Brug ikke vand fra overfladevandreservoirer (fx fra søer eller åer), herunder opsamlet regnvand, da det kan indeholde virus.
- Afskærm udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller som dit fjerkræ har adgang til, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
- Sørg for at adskille ænder og gæs fysisk fra hønsefugle og anvend ikke samme udstyr, redskaber, fodtøj og transportkasser imllem dem med mindre det er blevet rengjort og desinficeret forinden. Ænder og gæs viser ikke altid symptomer på sygdom mens høns ofte bliver alvorligt ramt. Der er større risiko for, at et lavvirulent fugleinfluenzavirus kan ændres til et højvirulent i hønsefugle end i svømmefugle
- Medbring ikke gæs eller ænder til udstillinger, skuer, konkurrencer og lignende, hvor der er andet fjerkræ.
Desuden bør nedenstående 6 råd være en del af den normale smittebeskyttelse i en fjerkræbesætning:
- Skift fodtøj, skift tøj eller anvend overtrækstøj, når du går ind til din besætning.
- Vask hænder i varmt vand og sæbe inden og efter du har været inde hos din besætning.
- Hunde brugt til jagt bør ikke – på grund af mulighed for smittespredning – komme i kontakt med dit tamfjerkræ eller dit opdrættede fjervildt.
- Redskaber og andet, der har været anvendt til et fjervildt- eller fjerkræhold, bør ikke anvendes i andre besætninger.
- Hold rent ved indgangen til stalden, i forrum og omkring fodersilo m.v.
- Sørg for at servicepersonale eller gæster i besætningen ikke udgør en smitterisiko, inden de får adgang til din besætning. Hav derfor ekstra skiftesko og overtrækstøj liggende klart.
Hvorfor skal høns og ænder holdes adskilt?
Svar: Høns og ænder bør holdes adskilt, fordi ænder – og andre svømmefugle – kan være bærere af fugleinfluenza uden at have symptomer på sygdommen. Der er større risiko for, at et lavvirulent fugleinfluenzavirus kan ændres til et højvirulent i hønsefugle end i svømmefugle. Sættes svømmefugle, som er bærere af et lavvirulent fugleinfluenzavirus, sammen med hønsefugle, kan virus i hønsefuglene – i værste tilfælde – omdannes til et højvirulent fugleinfluenzavirus. Det kan føre til udbrud af fugleinfluenza. Hønsefugle er i modsætning til svømmefugle meget følsomme og vil hurtigt udvikle sygdom og dø, hvis de udsættes for smitte med fugleinfluenzavirus.
Skal det være "sandkassesand " fra byggemarkedet eller varmebehandlet fuglesand fra dyrehandleren, vores dyr skal skrabe i?
Svar: Når det gælder smitteforebyggelse, er det aldrig godt at hente sand eller grus til hobbyfjerkræ i områder, der besøges af ænder, gæs og trækkende vilde fugle. Der er dog intet krav om, at sand eller grus skal stamme fra særlige forhandlere, eller at det skal være varmebehandlet.
Må mine høns få opsamlet græs efter græsslåning, en skovlfuld jord til at rode i eller en spand ukrudt?
Svar: Hvis der ikke har gået gæs, ænder eller trækkende fugle på det område, hvor græsset, jorden eller ukrudtet er indsamlet, så er der ikke noget i vejen for at give det til dine høns.
Hvilke fugle er opdrættet fjervildt?
Svar: Ved opdrættet fjervildt forstås gråænder, fasaner og agerhøns, inklusiv rødhøns og stenhøns, der holdes under hegning. Bemærk at betegnelsen opdrættet fjervildt også hører under fjerkræ.
Jeg opdrætter gråænder til udsætning. Må jeg også opdrætte tamænder?
Svar: Ja. Det er tilladt at opdrætte eller holde gråænder, tamænder og gæs samtidig. Det er dog en betingelse, at de holdes fysisk adskilt fra andre fjerkræarter eller andet fjervildtopdræt.
Må mine gråænder ikke længere svømme rundt i min sø?
Svar: Nej, men de skal kunne svømme i et kunstigt bassin med fast bund. Bassinet skal være let at gøre rent og desinficeres. Der skal også ske regelmæssig udskiftning af vandet. Bassinerne skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
Gælder der særlige regler for opdrættede fasaner og fugle til jagt?
Svar: Når fasaner og ænder til jagt er sat ud, betragtes de som vilde fugle, og dem kan der ikke laves regler for. Så længe opdrætterne har dyrene under hegn, gælder de samme regler for fasanerne og ænderne, som der gør for andre besætninger med fjerkræ og andre fugle.
Må vi købe og sælge racefjerkræ inden for Danmarks grænser?
Svar: Ja, du skal dog huske at registrere dig i CHR, hvis du flytter dyr ud fra din virksomhed. Desuden skal virksomheder med ænder, gæs eller vagtler kunne dokumentere, at virksomhenden er testet fri for fugleinfluenza. Ved flytning gælder, at fjerkræet inden for de seneste 2 måneder skal være undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat. Ovennævnte gælder dog ikke for virksomeheder, der på omsætningstidspunktet har mindre end 100 dyr.
Transport af fjerkræ
Du må gerne transportere dine hobbyhøns rundt i landet og sælge dem til andre. Du skal dog huske at registrere dig i CHR, hvis du flytter dyr ud fra din virksomhed. Men vi opfordrer alle til at hjælpe med at begrænse risikoen for at sprede smitten. Generelt er det vigtigt, at du sørger for at vaske hænder og skrifte fodtøj, inden du går ind og ud af en besætning, så du ikke slæber jord, fuglelort eller andet skidt med ind. Så er du med til at mindske risikoen for at sprede smitten.
Må man vaccinere sine hobbyhøns mod fugleinfluenza?
Svar: Nej. Der er et generelt forbud i EU mod at vaccinere mod fugleinfluenza. Vaccination kan ikke forhindre infektion af de vaccinerede dyr, men vil undertrykke symptomerne og reducere den mængde virus, de inficerede dyr udskiller. På den måde kan de vaccinerede dyr fungere som raske smittebærere og udgøre en risiko for at overføre smitte til andet fjerkræ.
Om vilde fugle
Hvad gør jeg, hvis jeg opdager døde eller syge fugle i naturen?
Svar: Lad fuglene ligge. Det er helt normalt, at fugle dør i naturen, men hvis fundet drejer sig om vandfugle, rovfugle eller kragefugle, skal Fødevarestyrelsen have besked. Send besked og sørg for at give en nøjagtig beskrivelse af stedet, hvor du har fundet fuglene. Fødevarestyrelsen vil herefter vurdere dit fund og afgøre, om fuglene skal undersøges for fugleinfluenza. Med Fødevarestyrelsens app "FugleinfluenzaTip" kan du melde fund af døde, vilde fugle direkte via din smartphone.
Må jeg røre ved en død fugl?
Svar: Hvis du finder en død fugl i naturen, bør du lade være med at røre ved den. Den kan smitte længe efter den er død. Hvis du skal fjerne en død fugl fx fra din have, skal du undgå at komme direkte i kontakt med fuglen eller dens ekskrementer. Brug engangshandsker eller saml fuglen op med en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen og luk posen. Smid posen i skraldespanden sammen med den almindelige dagrenovation, og vask derefter hænderne grundigt med vand og sæbe. Det dræber virus. Kun voksne bør håndtere døde fugle.
Hvorfor er vilde fugle farlige for fjerkræ?
Svar: De vilde fugle tiltrækkes af foder, der er lagt ud til fritgående fjerkræ eller fjervildtopdræt. Vilde andrikker kan også tiltrækkes af indhegnede ænder i parringstiden. Smitte kan spredes ved, at de klatter og blander sig med tamme høns og ænder, inden de flyver videre igen.
Lander vilde fugle primært, hvis de kan se foder og vand, eller er synet af andre fugle nok til at få dem til at lande?
Svar: Trækkende svømmefugle tiltrækkes primært af vand og foder, da de er på gennemrejse og har behov for at finde steder, hvor de kan finde føde, før de skal videre. Andre fugle vil uden tvivl kunne tiltrække visse trækkende fugle. Det kan jo betyde, at der netop er foder tilstede. Derfor er kravet om at fodre og vande indendørs eller under overdækning et supplement til reglerne om adskillelse af fjerkræ fra vilde fugle.
Må jeg fortsætte med at fodre vilde fugle i haven?
Svar: Ja, det må du gerne. Du skal blot være opmærksom på ikke at røre ved fuglene. Ved rensning af foderbrætter og lignende eller håndtering af døde fugle bør du tage handsker på.
Har du selv hobbyfjerkræ på din ejendom, anbefaler vi dog, at du ikke fodrer vilde fugle, fordi det giver en unødig risiko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.
Hvad med duerne på Rådhuspladsen og andre steder?
Svar: Duerne på Rådhuspladsen betragtes som vilde fugle, og derfor kan der ikke laves regler for dem. Men de er ikke trækfugle og betragtes derfor ikke som potentielle smittebærere. Endvidere viser undersøgelser, at duer er forholdsvis modstandsdygtige over for fugleinfluenza, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.
Om fjerkrækød og æg
Er det farligt at spise fjerkrækød?
Svar: Nej, der er ingen risiko ved at spise tilberedt kød fra fjerkræ. Af hensyn til risikoen for salmonella og campylobacter med videre bør man dog vaske hænder, når man har rørt ved kød, og tilberede kødet godt. Bakterier og virus dræbes ved 70°C.
Kan jeg spise en fugl, der har fugleinfluenza?
Du skal ikke spise syge dyr. Heller ikke fugle med fugleinfluenza og heller ikke selvom vira dør ved opvarmning til 70 grader.
Er det farligt at spise æg?
Svar: Nej. Bakterier og virus dræbes ved 70°C. Man skal dog altid håndtere æg med omtanke, da der er risiko, om end meget lille, for forekomst af fx salmonella. Fugleinfluenza har ikke givet anledning til at ændre de råd, som Fødevarestyrelsen allerede giver om æg. Find dem i denne guide:
Guide til sådan håndterer du æg i hjemmet
Hvad med pasteuriserede æg er de farlige?
Svar: Nej, der er ingen risiko ved at spise pasteuriserede æg eller pasteuriserede æggehvider eller æggeblommer.
Er det farligt at puste æg ud for at dekorere dem til påske?
Svar: Nej, hvis æggene er rengjorte, er der ingen risiko for at få fugleinfluenza. Af hensyn til salmonellarisikoen anbefaler Fødevarestyrelsen dog, at I spritter æggene af, inden I puster dem ud. Læs mere om påskeæg på
www.altomkost.dk.
Man kan købe rigtige æg beregnet til dekoration. De er vaskede og pustede. Er det farligt at bruge dem?
Svar: Nej. Da de er rengjorte og pustede, vil de ikke kunne overføre fugleinfluenza.
Særligt for katteejere
Kan katte blive inficeret med fugleinfluenza?
Svar: Katte kan smittes med fugleinfluenza af typen H5N1, men der er set ekstremt få dokumenterede tilfælde af fugleinfluenza hos katte, selv om der har været rig mulighed for smittekontakt. Smitten sker ved meget tæt kontakt med inficerede fugle, fx katte der fanger og æder vilde fugle smittet med fugleinfluenza. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling. Man har ikke kendskab til, at inficerede katte har smittet mennesker.
Hvor længe går der, fra en kat er blevet smittet, til den bliver syg?
Svar: Det afhænger af den mængde virus, som katten har været udsat, for og virussens evne til at fremkalde sygdom (virulens) samt smittevejen. Et meget forsigtigt skøn er 2-7 dage. I eksperimentelle undersøgelser har man set tydelige forandringer efter 7 dage. Men man ved ikke, hvordan det er i det virkelige liv.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har kat og bor i en zone med fugleinfluenza?
Svar: Hvis du har kat og bor i en zone med fugleinfluenza, bør du undgå, at katten kommer i kontakt med vilde fugle og dermed risikerer at blive smittet med fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at tamme katte i videst muligt omfang holdes inden døre. Gårdkatte bør fodres regelmæssigt for at mindske risikoen for, at de begynder at strejfe efter føde og dermed kommer i kontakt med inficerede vilde fugle. Vilde katte bør ikke fodres, eller de bør fodres mindst 100 meter fra bebyggelse, især hvor der også er fjerkræ og tamkatte.
Hvad gør jeg, hvis min kat kommer hjem med en død fugl?
Svar: Du skal kun foretage dig noget særligt, hvis du bor i en zone med fugleinfluenza. I den situation vil Fødevarestyrelsen gerne have undersøgt fuglen for fugleinfluenza. Ring derfor til Fødevarestyrelsen. Indtil du får at vide, hvad du skal gøre med fuglen, kan du samle den op med en engangshandske eller plastikpose, lægge den i en plastikpose og lukke posen. Vask hænderne grundigt med sæbe bagefter. Hvis du ikke bor i en zone med fugleinfluenza, kan du smide fuglen ud med dagrenovationen, når den er lagt i en lukket pose, som beskrevet ovenfor.
Særligt for hundeejere
Kan hunde blive inficeret med fugleinfluenza?
Svar: Der er kun er sparsomme informationer om fugleinfluenza og smitte til hunde. De foreløbige erfaringer tyder på, at hunde ikke er særligt modtagelige, selvom de har været i kontakt med smittede dyr. På nuværende tidspunkt er det således forskernes vurdering, at hunde kan betragtes som blindgydeværter for fugleinfluenzavirus. Blindgydeværter betyder, at hunde måske i sjældne tilfælde kan smittes med virus, men de kan ikke smitte videre til mennesker eller andre dyr. Der er således ikke grundlag for antage, at hunde udvikler sygdom eller spreder fugleinfluenzavirus til mennesker eller dyr.
Hvad skal jeg gøre, hvis min hund spiser en fugleklat, et fuglekadaver eller lignende?
Svar: Hunde anses ikke for at være modtagelige over for fugleinfluenza. Vask dog hunden, hvis den har rullet sig i en fugleklat eller en død fugl. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling.
Særligt for skoler og daginstitutioner
Må vi fodre ænder og lignende, når vi er på tur?
Svar: Ja, det må I gerne. I skal blot være opmærksomme på ikke at røre ved fuglene. Efter turen skal I rengøre fodtøj og eventuelt tøj, der måtte være kommet fugleekskrementer på. På den måde undgår I at overføre eventuel smitte fra vilde fugle til fjerkræ. Det er også en god ide at vaske hænderne i vand og sæbe efter turen.
Må vi fodre vilde fugle omkring skolen/daginstitutionen?
Svar: Ja, det må I gerne. I skal blot være opmærksom på ikke at røre ved fuglene, og at børnene ikke må røre ved foderbræt og lignende. Når I renser foderbrætter eller lignende eller håndterer døde fugle, bør I tage handsker på. Vask hænderne afslutningsvis. Hvis I har høns eller andet fjerkræ, anbefaler vi dog, at I ikke også fodrer vilde fugle. Det giver nemlig en unødig risiko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.
Må børnene komme i kontakt med de høns, vi har på legepladsen?
Svar: Som altid, når man har været i kontakt med fjerkræ, skal man sørge for grundig håndvask. Man skal vaske fodtøjet, før man går ind til hønsene, og når man går ud igen, for ikke at sprede smitte. Desuden bør krogen til hønsegården/huset sidde så højt oppe, at børnene ikke kan komme derind, uden at der er en voksen med.
Må vi tage børnene med på gårdbesøg?
Svar: Ja, I skal blot være opmærksom på at få rengjort fodtøj og i øvrigt følge reglerne på landbruget.
Må børnene være med til at lave mad med æg eller fjerkræ?
Svar: Ja, så længe I sørger for at hjælpe børnene med, at de får vasket deres hænder, efter at de har rørt ved råvarerne. Man bør fortælle dem om de almindelige regler for håndtering af fødevarer, fx at man ikke spiser/slikker på råt kød og æg.
Særligt for naturvejledere
Skal vi tage særlige forholdsregler, når vi har børnene med i et vådområde?
Svar: I skal ikke røre ved fugle eller fugleekskrementer. Desuden skal I efter turen rengøre fodtøj og tøj, der er kommet fugleekskrementer på for at undgå at overføre eventuel smitte fra vilde fugle til fjerkræ. Det er også en god ide at vaske hænderne med vand og sæbe.
Må vi fodre vilde fugle omkring naturskolen?
Svar: Ja, det må I gerne. Men I skal ikke røre ved fuglene, og eleverne/gæsterne må ikke røre ved foderbræt og lignende. Ved rensning af foderbrætter med videre eller håndtering af døde fugle bør man tage handsker på og vaske hænder afslutningsvis. Har I har høns eller andet fjerkræ ved naturskolen, anbefaler vi dog, at I ikke også fodrer vilde fugle. Det giver nemlig en unødig risiko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.
Må elever/gæster komme med ind i hønsegården på naturskolen?
Svar: Ja, men man skal vaske fodtøjet både før, man går ind til hønsene, og når man går ud igen for ikke at sprede smitte. Desuden skal man som altid, når man har været i kontakt med fjer kræ, sørge for grundig håndvask med vand og sæbe.
Er der risiko for fugleinfluenza, hvis vi ruger æg ud i en rugemaskine?
Svar: Nej.
Særligt for jægere
Skal jeg tage særlige forholdsregler, når jeg håndterer nedlagt fjervildt?
Svar: Det vigtigste er, at du vasker hænder i varmt vand og sæbe ofte. Hvis det er mere praktisk, kan du bruge håndsprit (70 %), efter at du har fjernet synligt snavs på hænderne.Når du håndterer nedlagt fjervildt, kan du teoretisk udsættes for smitte ved at indånde virusholdigt støv, eller du kan komme i kontakt med smitte fra dyrets indvolde eller tarmindhold.
For at mindske en eventuel risiko for smitte gennem støv kan du flå nedlagt fjervildt i stedet for at plukke det, da det giver mindre støv. Alternativt kan nedlagt fjervildt bestøves med vand, skoldes eller vokses før plukning. Ved udendørs håndtering af fjervildt vil der være en mindre støvkoncentration. Hvis det støver meget, eller hvis du håndtere store mængder fuglevildt, bør du anvende en FFP3-maske ("virusmaske") til opfangning af støv.
Når du udtager indvoldene fra nedlagt fjervildt, skal du vaske hænder grundigt med sæbe. Vær opmærksom på risikoen for hånd-til-mund-smitte. Indvolde med mere kan smides ud i en plasticpose med dagrenovationen.
Du kan eventuelt bruge sikkerhedsbriller, hvis der er risiko for stænk og sprøjt, eller hvis du vil være sikker på ikke at komme til at gnide dig i øjnene.
Hvis jeg skyder fjervildt, der er smittet med fugleinfluenzavirus, vil det så være farligt at spise kødet?
Svar: Hvis kødet fra det nedlagte vildt skal spises, må du kun nedlægge vildt, som du vurderer har normal adfærd. Hvis dyret viser unormal adfærd, kan det være tegn på, at dyret er sygt. Du skal ikke spise syge dyr. Men der er ikke risiko ved at spise korrekt tilberedt fjervildtkød, da tilberedning, som stegning, slår virus ihjel – forudsat at centrumstemperaturen i kødet er på over 70 °C. Ved kold eller halvvarm røgning er temperaturen så lav, at du ikke kan være sikker på, at virus bliver dræbt. Der vil derfor være en teoretisk risiko for fugleinfluenzavirus i kødet. Der er dog stadig ikke rapporteret om tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med fugleinfluenza ved at spise tilberedt kød fra fjerkræ eller fjervildt.
Jeg har været på jagt. Er der forholdsregler, jeg skal følge, inden jeg går ind til mit tamfjerkræ eller mit opdrættede fjervildt?
Svar: Ja, efter jagt og færdsel i naturen skal du være særlig opmærksom på risikoen for at bringe smitte ind til dit tamfjerkræ eller dit opdrættede fjervildt. Tøj og fodtøj anvendt på jagten må ikke bringes i kontakt med din besætning, og efter jagt skal du sørge for at gå i bad og skifte tøj og fodtøj, inden du går ind til din besætning. Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus hverken tåler håndsæbe, håndsprit (70 %) eller sæbe til tøjvask. Fodtøj anvendt på jagt vaskes og desinficeres. Hunde, der har apporteret i vand, kan med fordel gives et bad efter jagt.
Generelt bør hunde aldrig befinde sig i hønsegården med direkte adgang til fjerkræet.
Er der forbud mod at afholde hundeprøver og markprøver?
Svar: Der er ikke forbud mod at afholde hundeprøver og markprøver, men du bør ligesom ved deltagelse i jagt være særlig opmærksom på riskoen for at bringe smitte ind til dit fjerkræ. Hunde, der har apporteret i vand, kan med fordel gives et bad.
Generelt bør hunde aldrig befinde sig i hønsegården med direkte adgang til fjerkræet.
Særligt for fjerkræproducenter
Kan jeg blive smittet med fugleinfluenza?
Svar: Risikoen for at erhvervsfjerkræ bliver smittet med fugleinfluenza er meget lille, hvis besætningen er godt sikret mod smitte fra vilde fugle. Hvis der alligevel sker et udbrud i en fjerkræbesætning, er det vigtigt at vide, at fugleinfluenza normalt ikke smitter særlig let til mennesker. Hvis et stort antal høns eller andet fjerkræ bliver smittet i en staldbygning med begrænset ventilation, eller hvis man på anden måde har tæt kontakt til smittet fjerkræ, kan der dog være en risiko for, at fugleinfluenza kan give sygdom hos de personer, der passer fjerkræet.
Hvilke forholdsregler skal jeg tage, hvis der er fugleinfluenza i min besætning?
Svar: De ekstra forholdsregler, man kan træffe for at undgå at blive smittet fra fjerkræet i en sådan situation, er forholdsvis simple og effektive. Forholdsreglerne er baseret på Arbejdstilsynets retningslinjer om "Beskyttelse mod fugleinfluenza (Februar 2013)".
Beskyt øjne, åndedræt og mund, hvis fjerkræ viser sygdomstegn. I tilfælde af symptomer på fugleinfluenza i besætningen, såsom ydelsesfald, nedgang i foder- og vandindtag, forøget sygelighed eller dødelighed, bør personale bruge maske, briller, handsker og beskyttelsesdragt under arbejdet i husene, indtil situationen er afklaret.
- Brug maske med specifikationen FFP3 ('virusmaske'). Masken skiftes efter producentens anvisninger.
- Brug briller, som ikke må være så tætsiddende, at de dugger.
- Brug gummihandsker, eventuelt latexbelagte bomuldshandsker.
- Brug engangsbeskyttelsesdragt med hætte og skoovertræk.
Det vil være fornuftigt at anskaffe et lille lager af det beskyttelsesudstyr, som er nævnt her.
Kontakt med det samme din dyrlæge, hvis der er tegn på sygdom i din besætning.
Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus ikke tåler håndsæbe og håndsprit (70%) samt sæbe til tøjvask.
Se mere på Arbejdstilsynets hjemmeside
Kan man behandle mennesker mod fugleinfluenza?
Svar: Ja. I tilfælde af mistanke om fugleinfluenza i din besætning vil Embedslægevagten, efter kontakt med Fødevarestyrelsen, på ethvert tidspunkt med kort varsel kunne stille medicinen Tamiflu til rådighed. Embedslægen vil i det konkrete tilfælde vurdere, om du og din familie, samt personale skal behandles med Tamiflu. Tamiflu hindrer spredning af virus i kroppen, og kan derfor bruges til både forebyggelse og behandling af fugleinfluenza hos mennesker.
Download faktaark
Ændret 23. november 2022
