Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Spørgsmål og svar om fugleinfluenza

Læs hvad du kan gøre for at undgå at smitten spredes

​Om smitte
Kan alle fugle smittes af fugleinfluenza?
Svar: Alle fuglearter kan rammes af sygdommen. Kalkuner og høns er mest følsomme og udvikler kraftige symptomer, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige og kan være bærere af sygdommen uden at udvise symptomer. Undersøgelser viser, at duer er forholdsvis modstandsdygtige over for sygdommen, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.
 
Kan man se på en fugl, om den er smittet?
Svar: De klassiske kliniske symptomer på fugleinfluenza er pludselig høj dødelig­hed, stop for æglæg­ning, luftvejs­symptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré og eventuelt væskeophobninger samt misfarvning af huden, især i hovedet på fuglen. Svømme­fug­le, der ikke er sær­ligt modtage­li­ge for sygdommen, viser kun svage eller slet ingen sympto­mer.
 
Kan andre dyr smittes med fugleinfluenza?
Svar: Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og fjerkræ. Der er dog set tilfælde af, at svin kan være bærere af fugleinfluenzavirus. Desuden kan kattedyr, sæler, hvaler, mink og ildere/fritter smittes med fugleinfluenza. Det er dog kun set i ekstremt få tilfælde trods rigelig mulighed for smittekontakt. Det tyder på, at smitte fra fugle til pattedyr foregår meget sjældent.
 
Hvordan smitter fugleinfluenza fra fjerkræ til fjerkræ?
Svar: Smittede dyr udskiller virus via luftvejene samt gennem afføringen. Smitten over­føres nemt med foder og vand, der indeholder virus. Smitten kan også overføres med tøj og fodtøj, foder­sække, ikke-desinfi­cerede rugeæg, redskaber og maskiner med videre.
 
Hvordan smitter fugleinfluenza til mennesker?
Svar: Fugleinfluenza smitter normalt ikke til mennesker. I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. Læs mere om risikoen for smitte til mennesker på Statens Serum Instituts side Fugleinfluenza.
 
Kan fugleekskrementer på fx emballage omkring møbler fra Asien udgøre en risiko?
Svar: Nej, det bør det ikke. Men smid emballagen ud, og lad være med at røre ved de tørre fugleklatter. Der er ikke set nogen form for smittespredning på den måde.
 
Om hold af høns, ænder og andet fjerkræ
Er der særlige regler, hvis man har fjerkræ eller andre fugle i fangenskab?
Svar: Ja. For at beskytte fjerkræ og andre fugle i fangenskab mod smitte med fugleinfluenza gælder følgende regler:
  • Fjerkræ eller andre fug​le i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning, der sikrer, at større vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der er beregnet til dit fjerkræ eller dine andre fugle. 
  • Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke få vand fra overfladevandreservoirer (fx fra søer eller åer), herunder opsamlet regnvand.
  • Udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller som dit fjerkræ eller dine fugle har adgang til, skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
  • Ved opdræt eller hold af ænder eller gæs må disse dyr ikke have fysisk kontakt med andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Deres indhegninger, volierer og stalde med mere må ikke være placeret på en sådan måde, at der er risiko for smitteoverførsel af fugleinfluenza mellem ænder eller gæs og de andre hønsefugle. Der må heller ikke anvendes samme udstyr, redskaber, fodtøj og transportkasser med mere, medmindre dette er blevet rengjort og desinficeret efter forrige anvendelse.
  • Gæs eller ænder må ikke tages med til samlinger, hvor der er andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Ved samling forstås udstillinger, skuer, konkurrencer eller lignende, herunder tilførsel til markeder. Dog kan samling ske, hvis en række betingelser er opfyldt. Betingelserne fremgår af Bekendtgørelse om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza.
Når  Fødevarestyrelsen konstaterer udbrud af fugleinfluenza, træder andre beskyttelsesforanstaltninger i kraft.
 
Har Fødevarestyrelsen et råd til, hvordan man undgår fugleinfluenza hos sine fjerkræ?

Svar: Ja, Fødevarestyrelsen har udarbejdet seks gode råd om hygiejne i besætninger med tamfjerkræ eller opdrættet fjervildt. Rådene er ikke specielt rettet mod fugleinfluenza, men bør være en del af den normale smittebeskyttelse i en fjerkræbesætning. De seks råd lyder:
  1. ​Skift fod​tøj, skift tøj eller anvend overtrækstøj, når du går ind til din besætning.
  2. Vask hænder i varmt vand og sæbe inden og efter du har været inde hos din besætning.
  3. Hunde brugt til jagt må ikke – på grund af mulighed for smittespredning – komme i kontakt med dit tamfjerkræ eller dit opdrættede fjervildt.
  4. Redskaber og andet, der har været anvendt til et fjervildt- eller fjerkræhold, bør ikke anvendes i andre besætninger. 
  5. Hold rent ved indgangen til stalden, i forrum og omkring fodersilo m.v.
  6. Sørg for at servicepersonale eller gæster i besætningen ikke udgør en smitterisiko, inden de får adgang til din besætning. Hav derfor ekstra skiftesko og overtrækstøj liggende klart.
​​​​
Hvorfor skal høns og ænder holdes adskilt?
Svar: Høns og ænder skal holdes adskilt, fordi ænder – og andre svømmefugle – kan være bærere af fugleinfluenza uden at have symptomer på sygdommen. Der er større risiko for, at et lavvirulent fugleinfluenzavirus kan ændres til et højvirulent i hønsefugle end i svømmefugle. Sættes svømmefugle, som er bærere af et lavvirulent fugleinfluenzavirus, sammen med hønsefugle, kan virus i hønsefuglene – i værste tilfælde – omdannes til et højvirulent fugleinfluenzavirus. Det kan føre til udbrud af fugleinfluenza. Hønsefugle er i modsætning til svømmefugle meget følsomme og vil hurtigt udvikle sygdom og dø, hvis de udsættes for smitte med fugleinfluenzavirus.
 
Skal det være "sandkassesand " fra byggemarkedet eller varmebehandlet fuglesand fra dyrehandleren, vores dyr skal skrabe i?
Svar: Når det gælder smitteforebyggelse, er det aldrig godt at hente sand eller grus til hobbyfjerkræ i områder, der besøges af ænder, gæs og trækkende vilde fugle. Der er dog intet krav om, at sand eller grus skal stamme fra særlige forhandlere, eller at det skal være varmebehandlet.
 
Må mine høns få opsamlet græs efter græsslåning, en skovlfuld jord til at rode i eller en spand ukrudt?
Svar: Hvis der ikke har gået gæs, ænder eller trækkende fugle på det område, hvor græsset, jorden eller ukrudtet er indsamlet, så er der ikke noget i vejen for at give det til dine høns.
 
Hvilke fugle er opdrættet fjervildt?
Svar: Ved opdrættet fjervildt forstås gråænder, fasaner og agerhøns, inklusiv rødhøns og stenhøns, der holdes under hegning.
 
Jeg opdrætter gråænder til udsætning. Må jeg også opdrætte tamænder?
Svar: Ja. Det er tilladt at opdrætte eller holde gråænder, tamænder og gæs samtidig. Det er dog en betingelse, at de holdes fysisk adskilt fra andre fjerkræarter eller andet fjervildtopdræt.
 
Må mine gråænder ikke længere svømme rundt i min sø?
Svar: Nej, men de skal kunne svømme i et kunstigt bassin med fast bund. Bassinet skal være let at gøre rent og desinficeres. Der skal også ske regelmæssig udskiftning af vandet. Bassinerne skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
 
Gælder der særlige regler for opdrættede fasaner og fugle til jagt?
Svar: Når fasaner og ænder til jagt er sat ud, betragtes de som vilde fugle, og dem kan der ikke laves regler for. Så længe opdrætterne har dyrene under hegn, gælder de samme regler for fasanerne og ænderne, som der gør for andre besætninger med fjerkræ og andre fugle.
 
Må vi købe og sælge racedyr inden for Danmarks grænser?
Svar: Alle, der handler fjerkræ eller opdrættet fjervildt, skal kunne dokumentere, at besætningen er testet fri for fugleinfluenza. For handel med fjerkræ gælder, at fjerkræet inden for de seneste 3 måneder skal være undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat. For handel med opdrættet fjervildt gælder, at fjervildtet inden for de seneste 2 måneder skal være undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat. Ovennævnte gælder dog ikke for besætninger, der på omsætningstidspunktet har mindre end 100 dyr.
 
Transport af fjerkræ
Du må gerne transportere dine hobbyhøns rundt i landet og sælge dem til andre. Men vi opfordrer alle til at hjælpe med at begrænse risikoen for at sprede smitten. Generelt er det vigtigt​, at du sørger for at vaske hænder og skrifte fodtøj, inden du går ind og ud af en besætning, så du ikke slæber jord, fuglelort eller andet skidt med ind. Så er du med til at mindske risikoen for at sprede smitten.

Må man vaccinere sine hobbyhøns mod fugleinfluenza?
Svar: Nej. Der er et generelt forbud i EU mod at vaccinere mod fugleinfluenza. Vaccination kan ikke forhindre infektion af de vaccinerede dyr, men vil undertrykke symptomerne og reducere den mængde virus, de inficerede dyr udskiller. På den måde kan de vaccinerede dyr fungere som raske smittebærere og udgøre en risiko for at overføre smitte til andet fjerkræ.
 
Om vilde fugle
Hvad gør jeg, hvis jeg opdager døde eller syge fugle i naturen?
Svar: Lad fuglene ligge. Det er helt normalt, at fugle dør i naturen, men hvis fundet drejer sig om vandfugle, rovfugle eller kragefugle, skal Fødevarestyrelsen have besked. Brug Fødevarestyrelsens kontaktformular og sørg for at give en nøjagtig beskrivelse af stedet, hvor du har fundet fuglene. Fødevarestyrelsen vil herefter vurdere dit fund og afgøre, om fuglene skal undersøges for fugleinfluenza.
 
Må jeg røre ved en død fugl?
Svar: Hvis du finder en død fugl i naturen, bør du lade være med at røre ved den. Den kan smitte længe efter den er død. Hvis du skal fjerne en død fugl fx fra din have, skal du undgå at komme direkte i kontakt med fuglen eller dens ekskrementer. Brug engangshandsker eller saml fuglen op med en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen og luk posen. Smid posen i skraldespanden sammen med den almindelige dagrenovation, og vask derefter hænderne grundigt med vand og sæbe. Det dræber virus. Kun voksne bør håndtere døde fugle.

Hvorfor er vilde fugle farlige for fjerkræ?
Svar: De vilde fugle tiltrækkes af foder, der er lagt ud til fritgående fjerkræ eller fjervildtopdræt. Vilde andrikker kan også tiltrækkes af indhegnede ænder i parringstiden. Smitte kan spredes ved, at de klatter og blander sig med tamme høns og ænder, inden de flyver videre igen.
 
Lander vilde fugle primært, hvis de kan se foder og vand, eller er synet af andre fugle nok til at få dem til at lande?
Svar: Trækkende svømmefugle tiltrækkes primært af vand og foder, da de er på gennemrejse og har behov for at finde steder, hvor de kan finde føde, før de skal videre. Andre fugle vil uden tvivl kunne tiltrække visse trækkende fugle. Det kan jo betyde, at der netop er foder tilstede. Derfor er kravet om at fodre og vande indendørs eller under overdækning et supplement til reglerne om adskillelse af fjerkræ fra vilde fugle.
 
Må jeg fortsætte med at fodre vilde fugle i haven?
Svar: Ja, det må du gerne. Du skal blot være opmærksom på ikke at røre ved fuglene. Ved rensning af foderbrætter og lignende eller håndtering af døde fugle bør du tage handsker på.
Har du selv hobbyfjerkræ på din ejendom, anbefaler vi dog, at du ikke fodrer vilde fugle, fordi det giver en unødig risiko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.
 
Hvad med duerne på Rådhuspladsen og andre steder?
Svar: Duerne på Rådhuspladsen betragtes som vilde fugle, og derfor kan der ikke laves regler for dem. Men de er ikke trækfugle og betragtes derfor ikke som potentielle smittebærere. Endvidere viser undersøgelser, at duer er forholdsvis modstandsdygtige over for fugleinfluenza, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.
 
Om fjerkrækød og æg​
Er det farligt at spise fjerkrækød?
Svar: Nej, der er ingen risiko ved at spise tilberedt kød fra fjerkræ. Af hensyn til risikoen for salmonella og campylobacter med videre bør man dog vaske hænder, når man har rørt ved kød, og tilberede kødet godt. Bakterier og virus dræbes ved 70°C.

Kan jeg spise en fugl, der har fugleinfluenza?
Du skal ikke spise syge dyr. Heller ikke fugle med fugleinfluenza og heller ikke selvom vira dør ved opvarmning til 70 grader. ​

Er det farligt at spise æg?
Svar: Nej. Bakterier og virus dræbes ved 70°C. Man skal dog altid håndtere æg med omtanke, da der er risiko, om end meget lille, for forekomst af fx salmonella. Fugleinfluenza har ikke givet anledning til at ændre de råd, som Fødevarestyrelsen allerede giver om æg. Find dem i denne guide: Sådan håndterer du æg i hjemmet
 
Hvad med pasteuriserede æg er de farlige?
Svar: Nej, der er ingen risiko ved at spise pasteuriserede æg eller pasteuriserede æggehvider eller æggeblommer.
 
Er det farligt at puste æg ud for at dekorere dem til påske?
Svar: Nej, hvis æggene er rengjorte, er der ingen risiko for at få fugleinfluenza. Af hensyn til salmonellarisikoen anbefaler Fødevarestyrelsen dog, at I spritter æggene af, inden I puster dem ud. Læs mere om påskeæg på www.altomkost.dk.

Man kan købe rigtige æg beregnet til dekoration. De er vaskede og pustede. Er det farligt at bruge dem?
Svar: Nej. Da de er rengjorte og pustede, vil de ikke kunne overføre fugleinfluenza.
 
Særligt for katteejere
Kan katte blive inficeret med fugleinfluenza?
Svar: Katte kan smittes med fugleinfluenza af typen H5N1, men der er set ekstremt få dokumenterede tilfælde af fugleinfluenza hos katte, selv om der har været rig mulighed for smittekontakt. Smitten sker ved meget tæt kontakt med inficerede fugle, fx katte der fanger og æder vilde fugle smittet med fugleinfluenza. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling. Man har ikke kendskab til, at inficerede katte har smittet mennesker.
 
Hvor længe går der, fra en kat er blevet smittet, til den bliver syg?
Svar: Det afhænger af den mængde virus, som katten har været udsat, for og virussens evne til at fremkalde sygdom (virulens) samt smittevejen. Et meget forsigtigt skøn er 2-7 dage. I eksperimentelle undersøgelser har man set tydelige forandringer efter 7 dage. Men man ved ikke, hvordan det er i det virkelige liv.
 
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har kat og bor i en zone med fugleinfluenza?
Svar: Hvis du har kat og bor i en zone med fugleinfluenza, bør du undgå, at katten kommer i kontakt med vilde fugle og dermed risikerer at blive smittet med fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at tamme katte i videst muligt omfang holdes inden døre. Gårdkatte bør fodres regelmæssigt for at mindske risikoen for, at de begynder at strejfe efter føde og dermed kommer i kontakt med inficerede vilde fugle. Vilde katte bør ikke fodres, eller de bør fodres mindst 100 meter fra bebyggelse, især hvor der også er fjerkræ og tamkatte.
 
Hvad gør jeg, hvis min kat kommer hjem med en død fugl?
Svar: ​Du skal kun foretage dig noget særligt, hvis du bor i en zone med fugleinfluenza. I den situation vil Fødevarestyrelsen gerne have undersøgt fuglen for fugleinfluenza. Ring derfor til Fødevarestyrelsen. Indtil du får at vide, hvad du skal gøre med fuglen, kan du samle den op med en engangshandske eller plastikpose, lægge den i en plastikpose og lukke posen. Vask hænderne grundigt med sæbe bagefter. Hvis du ikke bor i en zone med fugleinfluenza, kan du smide fuglen ud med dagrenovationen, når den er lagt i en lukket pose, som beskrevet ovenfor.
 
Særligt for hundeejere
Kan hunde blive inficeret med fugleinfluenza?
Svar: Der er kun er sparsomme informationer om fugleinfluenza og smitte til hunde. De foreløbige erfaringer tyder på, at hunde ikke er særligt modtagelige, selvom de har været i kontakt med smittede dyr. På nuværende tidspunkt er det således forskernes vurdering, at hunde kan betragtes som blindgydeværter for fugleinfluenzavirus. Blindgydeværter betyder, at hunde måske i sjældne tilfælde kan smittes med virus, men de kan ikke smitte videre til mennesker eller andre dyr. Der er således ikke grundlag for antage, at hunde udvikler sygdom eller spreder fugleinfluenzavirus til mennesker eller dyr.
 
Hvad skal jeg gøre, hvis min hund spiser en fugleklat, et fuglekadaver eller lignende?
Svar: Hunde anses ikke for at være modtagelige over for fugleinfluenza. Vask dog hunden, hvis den har rullet sig i en fugleklat eller en død fugl. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling.
 
Særligt for skoler og daginstitutioner
Må vi fodre ænder og lignende, når vi er på tur?
Svar: Ja, det må I gerne. I skal blot være opmærksomme på ikke at røre ved fuglene. Efter turen skal I rengøre fodtøj og eventuelt tøj, der måtte være kommet fugleekskrementer på. På den måde undgår I at overføre eventuel smitte fra vilde fugle til fjerkræ. Det er også en god ide at vaske hænderne i vand og sæbe efter turen.
 
Må vi fodre vilde fugle omkring skolen/daginstitutionen?
Svar: Ja, det må I gerne. I skal blot være opmærksom på ikke at røre ved fuglene, og at børnene ikke må røre ved foderbræt og lignende. Når I renser foderbrætter eller lignende eller håndterer døde fugle, bør I tage handsker på. Vask hænderne afslutningsvis. Hvis I har høns eller andet fjerkræ, anbefaler vi dog, at I ikke også fodrer vilde fugle. Det giver nemlig en unødig risiko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.
 
Må børnene komme i kontakt med de høns, vi har på legepladsen?
Svar: Som altid, når man har været i kontakt med fjerkræ, skal man sørge for grundig håndvask. Man skal vaske fodtøjet, før man går ind til hønsene, og når man går ud igen, for ikke at sprede smitte. Desuden bør krogen til hønsegården/huset sidde så højt oppe, at børnene ikke kan komme derind, uden at der er en voksen med.
 
Må vi tage børnene med på gårdbesøg?
Svar: Ja, I skal blot være opmærksom på at få rengjort fodtøj og i øvrigt følge reglerne på landbruget.
 
Må børnene være med til at lave mad med æg eller fjerkræ?
Svar: Ja, så længe I sørger for at hjælpe børnene med, at de får vasket deres hænder, efter at de har rørt ved råvarerne. Man bør fortælle dem om de almindelige regler for håndtering af fødevarer, fx at man ikke spiser/slikker på råt kød og æg. 
 
Særligt for naturvejledere
Skal vi tage særlige forholdsregler, når vi har børnene med i et vådområde?
Svar: I skal ikke røre ved fugle eller fugleekskrementer. Desuden skal I efter turen rengøre fodtøj og tøj, der er kommet fugleekskrementer på for at undgå at overføre eventuel smitte fra vilde fugle til fjerkræ. Det er også en god ide at vaske hænderne med vand og sæbe.
 
Må vi fodre vilde fugle omkring naturskolen?
Svar: Ja, det må I gerne. Men I skal ikke røre ved fuglene, og eleverne/gæsterne må ikke røre ved foderbræt og lignende. Ved rensning af foderbrætter med videre eller håndtering af døde fugle bør man tage handsker på og vaske hænder afslutningsvis. Har I har høns eller andet fjerkræ ved naturskolen, anbefaler vi dog, at I ikke også fodrer vilde fugle. Det giver nemlig en unødig risiko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.
 
Må elever/gæster komme med ind i hønsegården på naturskolen?
Svar: Ja, men man skal vaske fodtøjet både før, man går ind til hønsene, og når man går ud igen for ikke at sprede smitte. Desuden skal man som altid, når man har været i kontakt med fjer kræ, sørge for grundig håndvask med vand og sæbe.
 
Er der risiko for fugleinfluenza, hvis vi ruger æg ud i en rugemaskine?
Svar: Nej.
 
Særligt for jægere
Skal jeg tage særlige forholdsregler, når jeg håndterer nedlagt fjervildt?
Svar: Det vigtigste er, at du vasker hænder i varmt vand og sæbe ofte. Hvis det er mere praktisk, kan du bruge håndsprit (70 %), efter at du har fjernet synligt snavs på hænderne.
Når du håndterer nedlagt fjervildt, kan du teoretisk udsættes for smitte ved at indånde virusholdigt støv, eller du kan komme i kontakt med smitte fra dyrets indvolde eller tarmindhold.
 
For at mindske en eventuel risiko for smitte gennem støv kan du flå nedlagt fjervildt i stedet for at plukke det, da det giver mindre støv. Alternativt kan nedlagt fjervildt bestøves med vand, skoldes eller vokses før plukning. Ved udendørs håndtering af fjervildt vil der være en mindre støvkoncentration. Hvis det støver meget, eller hvis du håndtere store mængder fuglevildt, bør du anvende en FFP3-maske ("virusmaske") til opfangning af støv.
 
Når du udtager indvoldene fra nedlagt fjervildt, skal du vaske hænder grundigt med sæbe. Vær opmærksom på risikoen for hånd-til-mund-smitte. Indvolde med mere kan smides ud i en plasticpose med dagrenovationen.
 
Du kan eventuelt bruge sikkerhedsbriller, hvis der er risiko for stænk og sprøjt, eller hvis du vil være sikker på ikke at komme til at gnide dig i øjnene.
 
Hvis jeg skyder fjervildt, der er smittet med fugleinfluenzavirus, vil det så være farligt at spise kødet?
Svar: Du skal ikke spise syge dyr. Men der er ikke risiko ved at spise korrekt tilberedt fjervildtkød, da tilberedning, som stegning, slår virus ihjel – forudsat at centrumstemperaturen i kødet er på over 70 °C.  Ved kold eller halvvarm røgning er temperaturen så lav, at du ikke kan være sikker på, at virus bliver dræbt. Der vil derfor være en teoretisk risiko for fugleinfluenzavirus i kødet. Der er dog stadig ikke rapporteret om tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med fugleinfluenza ved at spise tilberedt kød fra fjerkræ eller fjervildt.
 
Jeg har været på jagt. Er der forholdsregler, jeg skal følge, inden jeg går ind til mit tamfjerkræ eller mit opdrættede fjervildt?
Svar: Ja, efter jagt og færdsel i naturen skal du være særlig opmærksom på risikoen for at bringe smitte ind til dit tamfjerkræ eller dit opdrættede fjervildt. Tøj og fodtøj anvendt på jagten må ikke bringes i kontakt med din besætning, og efter jagt skal du sørge for at gå i bad og skifte tøj og fodtøj, inden du går ind til din besætning. Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus hverken tåler håndsæbe, håndsprit (70 %) eller sæbe til tøjvask. Fodtøj anvendt på jagt vaskes og desinficeres.
 
Er der forbud mod at afholde hundeprøver og markprøver?
Svar: Der er ikke forbud mod at afholde hundeprøver og markprøver. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at prøverne ikke afholdes i de områder, hvor der er oprettet fugleinfluenzazoner. Hvis der er oprettet zoner, kan du se dem på siden Zoner og områder med fugleinfluenza
 
Er der forbud mod jagt i de oprettede restriktionszoner?
Svar: Nej, der er i øjeblikket ikke forbud mod jagt i restriktionszonerne. Dette kan dog hurtigt ændre sig, hvis det vurderes, at det er nødvendigt. Hold derfor øje med Fødevarestyrelsens hjemmeside eller kontakt Fødevarestyrelsen, hvis du planlægger at gå på jagt i en restriktionszone. Husk, at  tøj og fodtøj anvendt på jagten ikke må bringes i kontakt med tamfjerkræ, og efter jagt skal du sørge for at gå i bad og skifte tøj og fodtøj, inden du kommer i kontakt med tamfjerkræ. Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus hverken tåler håndsæbe, håndsprit (70 %) eller sæbe til tøjvask. Fodtøj anvendt på jagt vaskes og desinficeres.
 
Særligt for fjerkræproducenter
Kan jeg blive smittet med fugleinfluenza?
Svar: Risikoen for at erhvervsfjerkræ bliver smittet med fugleinfluenza er meget lille, hvis besætningen er godt sikret mod smitte fra vilde fugle. Hvis der alligevel sker et udbrud i en fjerkræbesætning, er det vigtigt at vide, at fugleinfluenza normalt ikke smitter særlig let til mennesker. Hvis et stort antal høns eller andet fjerkræ bliver smittet i en staldbygning med begrænset ventilation, eller hvis man på anden måde har tæt kontakt til smittet fjerkræ, kan der dog være en risiko for, at fugleinfluenza kan give sygdom hos de personer, der passer fjerkræet.
 
Hvilke forholdsregler skal jeg tage, hvis der er fugleinfluenza i min besætning?
Svar: De ekstra forholdsregler, man kan træffe for at undgå at blive smittet fra fjerkræet i en sådan situation, er forholdsvis simple og effektive. Forholdsreglerne er baseret på Arbejdstilsynets retningslinjer om "Beskyttelse mod fugleinfluenza (Februar 2013)".
 
Beskyt øjne, åndedræt og mund, hvis fjerkræ viser sygdomstegn. I tilfælde af symptomer på fugleinfluenza i besætningen, såsom ydelsesfald, nedgang i foder- og vandindtag, forøget sygelighed eller dødelighed, bør personale bruge maske, briller, handsker og be-skyttelsesdragt under arbejdet i husene, indtil situationen er afklaret.
  • Brug maske med specifikationen FFP3 ('virusmaske'). Masken skiftes efter producentens anvisninger.
  • Brug briller, som ikke må være så tætsiddende, at de dugger.
  • Brug gummihandsker, eventuelt latexbelagte bomuldshandsker.
  • Brug engangsbeskyttelsesdragt med hætte og skoovertræk.
​Det vil være fornuftigt at anskaffe et lille lager af det beskyttelsesudstyr, som er nævnt her.
Kontakt med det samme din dyrlæge, hvis der er tegn på sygdom i din besætning.
 
Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus ikke tåler håndsæbe og håndsprit (70%) samt sæbe til tøjvask.
 
Kan man behandle mennesker mod fugleinfluenza?
Svar: Ja. I tilfælde af mistanke om fugleinfluenza i din besætning vil Embedslægevagten, efter kontakt med Fødevarestyrelsen, på ethvert tidspunkt med kort varsel kunne stille medicinen Tamiflu til rådighed. Embedslægen vil i det konkrete tilfælde vurdere, om du og din familie, samt personale skal behandles med Tamiflu. Tamiflu hindrer spredning af virus i kroppen, og kan derfor bruges til både forebyggelse og behandling af fugleinfluenza hos mennesker.
 
Download faktaark

Faktaark: Hvad skal jeg gøre i zoner med fugleinfluenza?

Faktaark: Om fugleinfluenza generelt

Faktaark: For fjerkræproducenter

Faktaark: For daginstitutioner og skoler

Faktaark: For hunde- og katteejere

Faktaark: For jægere

 

 

 

Meld fund af døde fugle med ny appMeld fund af døde fugle med ny apphttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza_App.aspx02483aspx0htmlEmneside
Fakta om overgang fra frilands- til skrabeægFakta om overgang fra frilands- til skrabeæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta_om_overgang_fra_frilands_til_skrabeaeg.aspx01804aspx0htmlEmneside
Fugle skal holdes indendørsFugle skal holdes indendørshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hold_fugle_indendoers.aspx016549aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza - aktuelle situationFugleinfluenza - aktuelle situationhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza_den_aktuelle_situation.aspx020475aspx0htmlEmneside
Undgå fugleinfluenza i udlandetUndgå fugleinfluenza i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rejse-i-udlandet-og-fugleinfluenza.aspx06758aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza hos svømmefugleFugleinfluenza hos svømmefuglehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Svømmefugle-og-fugleinfluenza.aspx06829aspx0htmlEmneside
Dyrlægers rolle ved udbrud af fugleinfluenzaDyrlægers rolle ved udbrud af fugleinfluenzahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyrlaegers_rolle_ved_udbrud_af_fugleinfluenza.aspx020463aspx0htmlEmneside
Spørgsmål og svar om den aktuelle situationSpørgsmål og svar om den aktuelle situationhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Spørgsmaal_og_svar_om_den_aktuelle_situation.aspx017151aspx0htmlEmneside
Zoner og områder med fugleinfluenzaZoner og områder med fugleinfluenzahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoner-og-områder-med-fugleinfluenza.aspx06886aspx0htmlEmneside
Lavpatogen fugleinfluenza hos fjerkræ og fugleLavpatogen fugleinfluenza hos fjerkræ og fuglehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lavpatogen-fugleinfluenza-hos-fjerkræ-og-fugle.aspx06654aspx0htmlEmneside
Registrering af hobbyfjerkræRegistrering af hobbyfjerkræhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Registrering_af_hobbyfjerkrae.aspx020425aspx0htmlEmneside
Aviær Influenza - retningslinjer for udstedelse af certifikater til tredjelandeAviær Influenza - retningslinjer for udstedelse af certifikater til tredjelandehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aviaer-Influenza-retningslinier-for-udstedelse-af-certifikater-til-tredjelande.aspx06395aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza og smittebeskyttelseFugleinfluenza og smittebeskyttelsehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza-og-smittebeskyttelse.aspx06587aspx0htmlEmneside
Højpatogen H5N1 i vilde fugleHøjpatogen H5N1 i vilde fuglehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Højpatogen-H5N1-i-vilde-fugle.aspx06618aspx0htmlEmneside
Smittebeskyttelse i fjerkræbesætningerSmittebeskyttelse i fjerkræbesætningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smittebeskyttelse-i-fjerkræbesætninger.aspx06797aspx0htmlEmneside
Zoner ved højpatogen fugleinfluenza hos fjerkræ og fugle i fangenskabZoner ved højpatogen fugleinfluenza hos fjerkræ og fugle i fangenskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoner-ved-højpatogen-fugleinfluenza-hos-fjerkræ-og-fugle-i-fangenskab.aspx06887aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza-udbrud i udlandetFugleinfluenza-udbrud i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza-i-udlandet.aspx016956aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza hos hobbyfjerkræFugleinfluenza hos hobbyfjerkræhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hobbyfjerkræ-og-fugleinfluenza.aspx06617aspx0htmlEmneside
A- og B-områder ved udbrud af H5N1 i fjerkræA- og B-områder ved udbrud af H5N1 i fjerkræhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/A--og-B-områder-ved-udbrud-af-H5N1-i-fjerkræ.aspx06390aspx0htmlEmneside
Forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod fugleinfluenzaForebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod fugleinfluenzahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggende-beskyttelsesforanstaltninger-mod-fugleinfluenza.aspx06577aspx0htmlEmneside
Opdræt af fjervildtOpdræt af fjervildthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Opdræt-af-fjervildt-og-fugleinfluenza.aspx06714aspx0htmlEmneside
Regler for adskillelse af fugle -og fjerkræarterRegler for adskillelse af fugle -og fjerkræarterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza-og-regler-for-adskillelse-af-arter.aspx06586aspx0htmlEmneside
Fugleinfluenza-udbrud i DanmarkFugleinfluenza-udbrud i Danmarkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Sidste-nyt-om-fugleinfluenza.aspx06786aspx0htmlEmneside
Overvågning for fugleinfluenza i fjerkræ og opdrættet fjervildtOvervågning for fugleinfluenza i fjerkræ og opdrættet fjervildthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning-af-fugleinfluenza-i-fjerkræ-og-opdrættet-fjervildt.aspx06725aspx0htmlEmneside
Overvågning for fugleinfluenzaOvervågning for fugleinfluenzahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Overvaagning-for-fugleinfluenza.aspx020347aspx0htmlEmneside
FugleinfluenzaFugleinfluenzahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza.aspx06584aspx0htmlEmneside

Ændret 20. januar 2017