Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Spørgsmål og svar om dyrevelfærdsindekser

I samarbejde med danske dyrevelfærdsforskere er Fødevarestyrelsen i gang med at udvikle nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin. Indeksernes formål er at skabe et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden på landsplan og give mulighed for at følge udviklingen i dyrevelfærden over tid. På denne side kan du finde svar på relevante spørgsmål fx om indeksernes formål, hvordan de udvikles, og hvordan de kan bruges.

​​​Hvad er formålet med at udvikle nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin?
Svar: Formålet er at skabe et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden på landsplan og give mulighed for at følge udviklingen over tid.
 
Hvad er et indeks?
Svar: Et indeks er et forholdstal, som angiver en størrelse målt i forhold til en bestemt referenceværdi.
 
Hvem udvikler dyrevelfærdsindekserne?
Svar: Udviklingen af en metode til beregning af dyrevelfærdsindekser ledes af Fødevarestyrelsen og udføres i tæt samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Projektet gennemføres som led i udmøntningen af det seneste veterinærforlig.

Hvornår kan dyrevelfærdsindekserne tages i brug?
Svar: Udviklingen af en metode til beregning af dyrevelfærdsindekser afsluttes ved udgangen af 2016. Herefter kan der indsamles data til de nationale indekser for kvæg og svin.
Hvilke dyrearter laves der indekser for?
Svar: Der laves indekser for kvæg og svin. Der er imidlertid stor forskel på produktionsforholdene hos kvæg og svin i forskellige aldersgrupper og i forskellige led i produktionen. Der udvikles derfor særskilte indekser for undergrupperne 1) malkekvæg, 2) kalve, 3) søer og gylte, 4) farende og diegivende søer, 5) pattegrise samt 6) fravænnede grise og slagtesvin.
Hvilken rolle spiller Københavns Universitet og Aarhus Universitet i projektet?
Svar: Projektet er forankret i Fødevarestyrelsen, men det udføres i et tæt samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet. De to universiteter har blandt andet ansvaret for at udvikle selve indeksmodellen og indsamle data i udvalgte kvæg- og svinebesætninger. 

Kommer indekserne til at beskrive velfærden ude i den enkelte besætning? 
Svar: Indekserne skal beskrive udvikling i velfærden på nationalt niveau og vil derfor ikke komme til at sige noget om velfærden i de enkelte besætninger.
Hvad er et mål for dyrevelfærd?
Svar: I forbindelse med udvikling af dyrevelfærdsindekserne defineres et mål for dyrevelfærd som en målbar indikator for et enkelt aspekt af dyrenes velfærd – for eksempel halthed (vedrører dyrets sundhed/helbred) og huld (vedrører fodring/sult).
Hvilke mål for dyrevelfærd skal med i indekserne?
Svar: I indekserne skal der indgå en række mål, som alle siger noget om dyrenes velfærd. Et mål for dyrevelfærd er i indeksprojektet defineret som en målbar indikator for et enkelt aspekt af dyrevelfærden. Nogle mål relaterer sig direkte til dyrene (fx halthed eller dødelighed), mens andre siger noget om dyrenes omgivelser (fx adgang til sygeboks). For nogle mål findes der data i eksisterende databaser, mens data fra andre mål skal indsamles i udvalgte besætninger.
Hvem beslutter hvilke mål, der skal med i indekserne, og hvordan besluttes det?
Svar: Det er forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, som beslutter hvilke mål, der skal indgå i indekserne. En række internationale eksperter har bidraget med forslag til mål for dyrevelfærd. Ved udvælgelsen af målene tages der hensyn til, i hvor høj grad de siger noget om dyrevelfærden, hvor vanskelige de er at få adgang til via eksisterende databaser, eller hvor vanskelige de er at indsamle i besætninger.
Hvad er forskellen på et dyrevelfærdsindeks og myndighedernes kontrol af dyrevelfærd i kvæg- og svinebesætninger?
Svar: Ved kontrol af dyrevelfærd tjekker myndighederne, om reglerne for hold af dyr overholdes. Indsamling af data til et dyrevelfærdsindeks handler derimod ikke om at kontrollere, at regler overholdes. I stedet handler det om at indsamle data til at foretage en vurdering af dyrevelfærden over tid.
Indsamles der data fra alle dyr i en besætning, eller indsamles der data fra en stikprøve af dyr?
Svar: Der indsamles ikke data fra alle dyr i en besætning. Det ville være alt for tidskrævende at gennemføre en så omfattende indsamling af data. I stedet udtages der en stikprøve, som er repræsentativ for hele besætningen.

Hvad skal dyrevelfærdsindekserne bruges til?
Svar: Indekserne skal give politikere, branche, myndigheder m.v. et overblik over dyrevelfærden hos kvæg og svin på landsplan samt mulighed for at følge udviklingen over tid. Det er visionen, at dyrevelfærdsindekserne skal skabe et bedre grundlag for at træffe beslutninger om indsatser til forbedring af dyrevelfærden. Samtidig er det visionen, at indekserne skal gøre det muligt at vurdere effekten af forskellige tiltag – fx lovændringer og kampagner – på dyrevelfærden hos kvæg og svin i Danmark.
 
Kan landmanden se, hvor god dyrevelfærden er i hans besætning?
Svar: Nej, det kan landmanden ikke se. Der laves nemlig ikke indekser på besætningsniveau (dvs. for enkelt-besætninger). I stedet laves der nationale indekser for kvæg og svin.

Skal dyrevelfærdsindekserne erstatte den eksisterende kontrol med lovgivningen inden for dyrevelfærd?
Svar: Indekserne hverken kan eller skal erstatte den kontrol med dyrevelfærd, der gennemføres i dag. Formålet med kontrollen er at tjekke, om minimumskravene til dyrevelfærd er overholdt. Denne kontrol vil fortsat finde sted, også når dyrevelfærdsindekserne er taget i brug efter 2016.
 
Får de danske kvæg og svin gavn af, at der udvikles dyrevelfærdsindekser? 
Svar: Indekserne skal være et supplement til de redskaber, vi allerede har i dag i forhold til at træffe beslutninger om dyrevelfærdsforbedrende tiltag.
 
Ændret 26. juli 2017