Reglerne om mærkning af fodermidler og foderblandinger står i markedsføringsforordningen.
Når du åbner linket under afsnittet "Lovstof og regler", kommer du til oversigt over reglerne på foderområdet "EU: Markedsføringsforordningen".
Mærkningsreglerne i markedsføringsforordningen gælder for alle fodermidler og foderblandinger, herunder diætetisk foder og foder, der ikke opfylder kravene i foderlovgivningen.
Mærkningsreglerne gælder for foder til alle dyrearter, dvs. foder til alle dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, samt foder til pelsdyr, selskabsdyr, cirkusdyr, dyr i zoologiske haver og forsøgsdyr.
Hvilket sprog skal foderet mærkes på?
Mærkning skal være på det eller de officielle sprog i medlemsstaten eller regionen, hvor foderet sælges. I Danmark skal mærkningen være på dansk.
Reglen står i markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1.
Hvordan skal mærkningsoplysningerne stå?
De obligatoriske mærkningsoplysninger
skal gives på emballagen, beholderen, en etiket eller i et ledsagedokument; et ledsagedokument bruges, når foderet leveres i løs vægt efter reglerne herom. Se siden
Pakningsregler for fodermidler og foderblandinger skal gives i deres helhed på et fremtrædende sted
skal være iøjnefaldende, let læselige og må ikke kunne slettes
Reglen står i markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1.
Er der regler for handel med foder på internettet?
Mærkningsreglerne gælder også for de oplysninger der gives om foder på internettet. Det fremgår af definitionen af mærkning.
Mærkning er defineret som følgende:
"Betegnelse af foder med angivelser, oplysninger, varemærker, handelsbetegnelser, billeder eller symboler på ethvert medium, der henviser til eller ledsager foderet, såsom emballage, beholdere, skilte, etiketter, dokumenter, halsetiketter eller internetsider, herunder til reklameformål"
Definitionen står i markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra s).
Mærkning der skal gives på internettet
Når foder udbydes til salg på internettet, er der nogle oplysninger, som ikke behøver at fremgå, når handlen indgås, nemlig de oplysninger som varierer fra parti til parti: Det er
Reglen står i markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 3.
Når foderet leveres, skal alle de obligatoriske oplysninger fremgå af mærkningssedlen eller af ledsagedokumentet. Dette fremgår af reglerne i markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 3, samt artikel 14, stk. 1, hvor det angives, at mærkningsoplysningerne skal gives i sin helhed.
Hvem skal mærke foderet, og hvem er ansvarlig for mærkningsoplysningerne?
Foderet skal mærkes af den mærkningsansvarlige. Denne skal sikre, at køberen får mærkningsoplysningerne, og at de er indholdsmæssigt korrekte.
Lederen af den foderstofvirksomhed, der først markedsfører foderet, er den mærkningsansvarlige
Den leder af en foderstofvirksomhed, under hvis navn eller firmanavn foderet markedsføres, er den mærkningsansvarlige
Hvis en leder af en foderstofvirksomhed ændrer originalmærkningen eller emballagen, bliver lederen mærkningsansvarlig.
Grossister og detailforhandlere skal også bidrage til at sikre, at det foder, de distribuerer eller sælger, er mærket korrekt.
Reglerne står i markedsføringsforordningen, artikel 12.
Eksempler på reglerne i praksis
Hvis en grossist leverer en hel palle af sækkevarer til detailhandel eller slutbruger, skal hver enkelt sæk være mærket korrekt og på dansk. Det er ikke nok, at leverancen følges af én korrekt mærkningsseddel.
Hvis foder leveret fra en grossist til detailhandel ikke er korrekt mærket, bliver detailhandelen ikke mærkningsansvarlig, men er ansvarlig for at sælge foder, der ikke er korrekt mærket.
Hvis en detailhandel selv vælger at mærke foder, for eksempel hvis de har konstateret, at foderet mangler dansk mærkning, bliver detailhandelen mærkningsansvarlig.
Man må ikke ompakke foder for eksempel fra en sæk à 20 kg til 10 poser à 2 kg og sætte en kopi af den originale mærkningsseddel på de små sække. Den, der ompakker, bliver mærkningsansvarlig og skal mærke sækkene i eget navn.
Det er tilladt at anprise særlige egenskaber som foderet har.
Man må godt fremhæve, at et fodermiddel eller en foderblanding indeholder eller ikke indeholder et bestemt stof, eller at foderet har særlige egenskaber. Det kræves dog, at oplysningerne er objektive, let forståelige og kan kontrolleres af myndighederne.
Man må ikke skrive, at foderet forebygger, behandler eller helbreder sygdom. Man må heller ikke skrive synonymer til disse udtryk
Dokumentation for anprisninger
Hvis man bliver bedt om det, skal man over for myndighederne kunne fremlægge videnskabelig dokumentation for en anprisning. Dokumentationen skal foreligge når foderet markedsføres.
Reglen står i markedsføringsforordningen, artikel 13.
Hvor koncentreret må tilskudsfoder og mineralsk foder
være?
I markedsføringsforordningen er der fastsat grænser for, hvor høj koncentrationen af et tilsætningsstof må være i fodermidler og tilskudsfoderblandinger.
Det er tilladt at have fodermidler, tilskudsfoder og mineralsk foder med et indhold af et tilsætningsstof, der er maksimalt 100 gange større end den maksimumgrænse, der er fastsat for tilsætningsstoffet i fuldfoder. For coccidiostatika og histomonostatika er grænsen maksimalt 5 gange større end fastsat for fuldfoder.
Reglen står i markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 1.
Overskridelse af 100-gange-reglen
Et fodermiddel eller et tilskudsfoder må kun overskride koncentrationen på 100 gange, hvis det pågældende produkt er godkendt som et "foder med særlige ernæringsformål", altså et diætetisk foder.
Reglen står i markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 2.
For yderligere information om diætetisk foder se følgende:
Lovstof og regler
