Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Sødestoffer E 950-967

Sødestoffer bruges til at give fødevarer en sød smag og anvendes som en kaloriefattig erstatning for sukker.

​​​​​​​Allergi og overfølsom​​hed

Sødestoffer forbindes ikke med al​​lergi eller overfølsomhed.

Søg E-numre i EU's database for tilsætningsstoffer

Eksempler på sødestoffer: 

Navn​

Formål/funktion

 Tilsæ​ttes fx disse 
fødevarer:

Fremstilling
(
naturlig eller syntetisk)

​Sødestoffer ​​​​​

Acesulfamkalium

Intense sødestoffer, der  søder hhv. ca. 150, 200 og  400 gange mere end sukker.

Læskedrikke, frugtyoghurt, is, slik, kager, marmelade og sennep

Syntetisk. Aspartam består af to naturligt forekommende aminosyrer, som er byggestenene i proteiner.

Aspartam

Saccharin

Xylitol

Sødestof, der søder lidt mindre end sukker. Bruges desuden som konsistensmiddel.

Frugtyoghurt, is, slik, kager, marmelade og sennep

Fremstilles ved kemisk behandling af xylose (træsukker), der forekommer naturligt og især udvindes af birkebark.

 

Læs forbrugerspørgsmål og svar om sødestoffer

Hvad er aspartam?

Svar: Aspartam er et sødestof, der bruges som erstatning for suk​​ker i såkaldte light-produkter for at reducere deres energiindhold. Sødestoffet aspartam er samme​​​​nsat af to aminosyrer, som findes naturligt i proteinerne i vores kost. 
 

Hvor mange kalorier indeholder aspartam?

Svar: Aspartam indehol​​der det samme antal kalorier pr. gram som sukker, men da det er ca. 200 gange sødere​ end sukker, behøver man kun at tilsætte meget små mængder aspartam for at opnå en sød smag. Derfor har fødevarer og drikkevarer sødet med aspartam et lavere energiindhold end tilsvarende produkter sødet med sukker.
 

Brug i madlavningen

Aspartam nedbrydes ved opvarmning og kan derfor ikke a​​nvendes i mad, der skal bages eller koges. 
 

Føllings syge

Mennesker, der​​​ lider af den medfødte sygdom Føllings syge (phenylketonuri eller PKU), kan ikke nedbryde aspartam og skal derfor undgå fødevarer, som indeholder dette sødestof.
 

I hvilke fødevarer må sødestoffet steviolglycosid bruges – og hvorfor nogle og ikke andre?

Svar: Stoffet stevio​​lglycosid må anvendes til en række fødevarer, herunder is, marmelade, tyggegummi, slik og læskedrikke. Det er dog et krav, at disse produkter er uden tilsat sukker eller for nogle gruppers tilfælde energireduceret.
 
Der kan være flere grunde til, at man ikke må bruge steviolglycosid i a​lle fødevarer. Der kan enten ikke være søgt om det, eller man har, som i tilfældet med steviolglycosid, søgt om at anvende det i en lang række produkter, hvilket kan medføre, at man som forbruger kan få mere af stoffet, end der er sundhedsmæssigt forsvarligt.
 

Hvordan kan jeg se, om en fødevare indeholder aspartam?

Svar: Hvis der er anvendt asp​​​artam i en fødevare, skal dette både fremgå af produktets ingrediensliste og mærkningen generelt. I ingredienslisten skal anvendelsen af aspartam angives som "sødestof (aspartam)" eller "sødestof (E 951)". På mærkningen generelt skal der stå "indeholder sødestof" og "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri (PKU).
 

I hvilke fødevarer må der bruges aspartam?

Svar: ​Aspartam må i d​​ag bruges i en lang række fødevarer som slik, frugtyoghurt, is og marmelade samt drikkevarer som sodavand, saftevand, øl og cider. Desuden må aspartam bruges i marinader til fisk og krebsdyr, saucer, slankekostprodukter samt vitamin- og mineraltabletter.
 
I de fleste af diss​​​e fødevarer er der udover en mængdemæssig begrænsning også fastsat den begrænsning, at produkterne skal være enten energireducerede eller uden tilsat sukker.
 

Er det farligt for gravide at indtage aspartam?

Svar: Nej. Aspartam er godkendt til brug i fødevarer, ef​ter at det flere gange er blevet vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som består af eksperter og forskere fra hele EU. Senest i februar 2011 har EFSA udtalt, at aspartam er sundhedsmæssigt forsvarligt at anvende i fødevarer, og at der ikke er videnskabeligt belæg for, at stoffet er sundhedsskadeligt i de tilladte mængder. Udtalelsen kom bl.a. på baggrund af en dansk undersøgelse, som antydede, at gravide, der dagligt indtager læskedrikke sødet med aspartam, kan have en øget risiko for at føde for tidligt.
 
​De danske eksperter,​​ der har vurderet aspartam, herunder undersøgelsen fra 2010, er enige i EFSA’s vurdering. Dermed er der ikke belæg for at forbyde brugen af aspartam i fødevarer.
 

Hvorfor er der forbud mod at bruge planten Stevia i fødevarer og kosttilskud?

Svar: EU har udstedt forbud mod markedsfø​​ring af planten Stevia rebaudiana Bertoni og tørrede blade fra planten til brug i fødevarer. Forbuddet blev udstedt på baggrund af den sikkerhedsvurdering, s​​om gennemføres i EU, før nye fødevarer kan godkendes til markedsføring. Der var ikke nok dokumentation for, at det er sikkert at bruge af planten.
Fødevarestyrelsen fraråder forbrugerne at bruge plan​​ten som en del af deres almindelige kost.
 

Hvorfor er aspartam godkendt i fødevarer?

Svar: Sødestoffet Aspartam (E 951) er godkend​​t som tilsæt​​ningsstof i EU i fastsatte mængder i bestemte fødevarer. Aspartam er risikovurderet flere gange af Den Europæiske Fødevaresi​​kkerhedsautoritet (EFSA). Den sidste vurdering af sikkerheden af aspartam foretog EFSA i 2009. EFSA konkluderede igen, at anvendelsen af aspartam som tilsætningsstof ikke in​​debærer nogen sundhedsmæssig risiko ved de fastsatte grænseværdier. Tilsætningsstoffer som aspartam skal mærkes på varedekla​​rationen, sådan at man altid kan undgå bestemte stoffer. Forbrugeren har derfor altid mulighed for at undgå aspartam, hvis forbrugeren ønsker det.
 

Må børn få føde- og drikkevarer med kunstige sødestoffer?

Svar: Ja, men Fødevarestyrelsen anbefaler ge​​​nerelt, at man er mådeholden med produkter sødet med sødestoffer, især overfor børn. Sundhedsmæssigt er der ikke nogen risiko ved at spise fødevarer med sødemidler. Men hvis man spiser og drikker disse produkter ofte, vænner man sig til den søde smag.
 
Fra kostundersøgelser kan man se, at børn, der spiser meget su​​kker, generelt spiser usundere. De får mindre mælk, frugt og grønt, fisk, og fuldkorn. Dermed får de ikke alle de næringsstoffer, de har brug for til at vokse og udvikle sig optimalt.
 

Kan tilsætningsstoffer i maden forhøje risikoen for kræft?

Svar: Enkelte tilsætningsstoffer har været diskuteret indgående i f​orhold til risikoen for kræft hos mennesker. Der har været særlig fokus på konserveringsmidlerne nitrat og nitrit, antioxidanterne BHA og BHT, og sødestofferne aspartam og saccharin.
 
Anvendelse af konserveringsstofferne nitrat og nitrit i maden har vær​​et genstand for en særlig vurdering. Det er vurderet, at anvendelsen af disse stoffer er acceptabel i de lave mængder, der var tilladt i Danmark før 1997, uanset at nitrat og nitrit kan medvirke til dannelse af ganske små mængder nitrosaminer, som er stoffer, der har vist sig at være kræftfremkaldende i dyreforsøg.
 
Antioxidanterne BHA og BHT ​​​har i dyreforsøg i høje doser vist sig at kunne fremkalde kræft. I andre dyreforsøg har de vist sig at være kræfthæmmende. De mængder, der er tilladt i forbindelse med tilsætningsstofanvendelse, er uden virkning på mennesker.
 
Dyreforsøg har vist en sammenhæng mellem blærekræft og brugen af sødemidl​​et saccharin i høje doser. Samtidig er der fundet doser, der ikke har nogen kræftfremmende virkning. Undersøgelser viser også, at saccharin ikke kan starte en kræftudvikling, men stoffet kan i store mængder skade blæreslimhinden sådan, at udviklingen af kræft af andre årsager bliver lettere. Ved befolkningsundersøgelser har man ikke kunnet vise nogen sammenhæng mellem brugen af saccharin og blærekræft.
 
Aspartam i de tilladte mængder har heller ikke vist sig at indebære nogen risiko for mennesker.
 

Er kunstige sødestoffer i sodavand skadelige?

Svar: Light-sodavand kan være et alternativ til almindelig sodavand, når man g​​erne vil tabe sig. Men det er en god idé også at begrænse indtaget af disse produkter. Light-sodavand kan ligesom almindelig sodavand og sure drikke give syreskader på tænderne. Desuden kan det øge din lyst til flere søde sager, hvis du ofte drikker sodavand eller saft, fordi du vænner dig til, at alting skal smage sødt.
 
Anvendelse af tilsætningsstoffer, herunder sødemidler, i fødev​​arer er reguleret i EU, og kun risikovurderede og godkendte tilsætningsstoffer må bruges i fødevarer, og kun i de tilladte mængder. Reglerne fremgår af den danske positivliste.
 
Hvis man gerne vil tabe sig, anbefaler vi, at man slukker ​​​tørsten i vand, spiser efter kostrådene, spiser mindre portioner og/eller motionerer noget mere. Man tager på, når kalorieindtaget er højere end kalorieforbruget, uanset hvad der spises og hvor sundt der spises. Du kan læse mere om kostrådene på altomkost.dk.
 

​Er aspartam kræftfremkaldende?

Svar: Nej, aspa​​rtam er ikke kræftfremkaldende, men det er et meget omdiskuteret sødestof, som er blevet mistænkt for at være sundhedsskadeligt. Det er imidlertid blevet belyst, at stoffet ikke skader menneskers arveanlæg og forplantningsevne efter kort eller lang tids indtagelse. På baggrund heraf er aspartam blevet godkendt som sødestof til brug i fødevarer. Aspartam er godkendt som tilsætningsstof i EU, og i Danmark har det været tilladt at anvende siden 1983.
 

Er alle E-numre på positivlisten uskadelige?

Svar: Mange tror, at tilsætningsstoffer ofte er å​​rsag til allergi eller anden overfølsomhed, men oftest er det helt almindelige fødevarer som fx mælk, æg og nødder, der er årsag til overfølsomhed overfor mad. Visse tilsætningsstoffer kan dog give overfølsomhedsreaktioner.
 
​Som udgangspunkt er alle tilsætningsst​​offer uskadelige i de mængder og i de fødevarer, der står på positivlisten. Stoffer med E-numre er blevet godkendt af EU’s medlemslande og tildelt et E-nummer efter en grundig risikovurdering af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
 
Ved en ansøgning for et tilsætningsstof gennemgår EFS​​​A alle de informationer, der er om stoffet, samt de medsendte toksikologidata. På den baggrund fastsætter EFSA en såkaldt ADI-værdi, der står for Acceptabelt Daglig Indtag. Hvis EFSA finder, at et tilsætningsstof er acceptabelt at indtage i de anmodede mængder og i forhold til bidraget fra andre fødevarer, så skriver de en positiv udtalelse for tilsætningsstoffet, som derefter kan blive godkendt af EU’s medlemslande.
 
Hvis du vil undgå særlige tilsætningsstoffer kan du sikre dig via varens m​​​ærkning eller spørge i forretningen, hvis du køber uindpakkede fødevarer.
Hvis man spiser en almindelig varieret kost, vil indtaget ​​af de enkelte tilsætningsstoffer aldrig overstige de fastsatte ADI-værdier.


 

 

 

Tekniske hjælpestoffer - fødevarerTekniske hjælpestoffer - fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tekniske-hjaelpestoffer-foedevarer.aspx02647aspx0htmlEmneside
Naturlige aromaerNaturlige aromaerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturlige-aromaer.aspx02511aspx0htmlEmneside
Ammoniumklorid i lakridsAmmoniumklorid i lakridshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ammoniumklorid.aspx02175aspx0htmlEmneside
Steviolglycosider fra planten SteviaSteviolglycosider fra planten Steviahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stevia.aspx02630aspx0htmlEmneside
Smagsforstærkere E 620-640Smagsforstærkere E 620-640https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smagsforstaerkere_E620-640.aspx02608aspx0htmlEmneside
Antioxidanter E 300-399Antioxidanter E 300-399https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antioxidanter---E-300---399-.aspx02185aspx0htmlEmneside
AspartamAspartamhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aspartam.aspx02192aspx0htmlEmneside
Farvestoffer E 100-199Farvestoffer E 100-199https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Farvestoffer---E-100---199.aspx02299aspx0htmlEmneside
RøgaromaRøgaromahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Røgaroma.aspx02584aspx0htmlEmneside
AzofarvestofferAzofarvestofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Azofarvestoffer.aspx02196aspx0htmlEmneside
Fakta om thrombin og sammensat kødFakta om thrombin og sammensat kødhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-thrombin-og-sammensat-kød.aspx02295aspx0htmlEmneside
Parabener i fødevarerParabener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Parabener-i-fødevarer.aspx02548aspx0htmlEmneside
KoffeinKoffeinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koffein.aspx02444aspx0htmlEmneside
Konserveringsstoffer E 200-299Konserveringsstoffer E 200-299https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Konserveringsstoffer---E-200---299.aspx02452aspx0htmlEmneside
Konsistensmidler E 400-499Konsistensmidler E 400-499https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Konsistensmidler---E-400---499.aspx02453aspx0htmlEmneside
NitritNitrithttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nitrit-og-nitrat.aspx02515aspx0htmlEmneside
Tilsætninger til fødevarerTilsætninger til fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tilsætningsstoffer-og-teknologi.aspx02651aspx0htmlEmneside
Aroma til fødevarerAroma til fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aroma.aspx02190aspx0htmlEmneside
Mærkning af aromaMærkning af aromahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Maerkning-af-aroma.aspx02485aspx0htmlEmneside
EU-listenEU-listenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Positivilisten.aspx02560aspx0htmlEmneside
Godkendelse af tilsætningsstofferGodkendelse af tilsætningsstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Godkendelsesprocedure.aspx02344aspx0htmlEmneside
Mikrobielle kulturerMikrobielle kulturerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mikrobielle-kulturer.aspx02498aspx0htmlEmneside
EnzymerEnzymerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzymer.aspx02279aspx0htmlEmneside
Øvrige tilsætningsstofferØvrige tilsætningsstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Øvrige-tilsætningsstoffer.aspx09602aspx0htmlEmneside
Tilsætningsstoffer til fødevarer (E-numre)Tilsætningsstoffer til fødevarer (E-numre)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-tilsætningsstoffer.aspx02296aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018