Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Snive

Snive eller malleus er en sygdom, der skyldes smitte med bakterien Burkholderia mallei.

​​​Snive angriber dyr af hesteslægten, kattedyr og mennesker (sjældent).

Snive er en af de ældste sygdomme, man kender,​​ og e​ngang var den udbredt over hele verden, men er nu kraftigt og effektivt bekæmpet. Snive er ikke registreret i Danmark siden 1928 og da i forbindelse med import af heste fra Rusland.

Snive spredes ved kontaktsmitte med pus fra næs​​eflåd, opbrud af knuder i huden osv. Smitte via luften menes også at forekomme. Smittespredningen sker langsomt, da der kræves tæt kontakt. Kattedyrene får snive ved indtagelse af snivesmittet kød.

 
Sygdomstegn
Inkubationstiden (den tid, der går, fr​a dyret er smittet, til der konstateres sygdom) varierer fra få dage til flere måneder. Der skelnes mellem lungesnive, næsesnive og hudsnive, alt efter hvor bakterien slår igennem. Der skelnes også mellem en akut og en kronisk form.
 
Den akutte form ses især hos æsel og muldyr, og her ses høj feber, hoste, næseflåd, sår på næseslimhinden og knuder i huden på lemmer og bug. Døden kan indtræde i løbet af få dage.
 
Den kroniske form, der er den form, der især findes hos heste, kan vise​ sig som hoste, vejrtrækningsproblemer, næseflåd, næseblod og forstørrede lymfeknuder under kæben og ved halsen.
 
Ved hudsnive ses knuder under huden på 1-2 cm med sårdannelse og betændt flåd. Disse medfører kraftige reaktioner i lymfesystemet. Tilstanden er kronisk og ender med kraftig afmagring efter uger eller måneder med smitte.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Snive behandles kun i områder, hvor sygdo​mmen er udbredt. Der findes ingen vaccine mod snive.
 
Lovstof og regler
 
Ændret 16. maj 2018