Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Smittebeskyttelse

Smittebeskyttelse i husdyrbruget er generelt meget vigtig og får større og større betydning, jo mere intensivt husdyrholdet bliver.

​Smittebeskyttelse er både beskyttelse af besætningens ​​​egne dyr mod indførsel af smitsomme sygdomme, beskyttelse mod spredning af sygdomme mellem forskellige besætninger og beskyttelse mod spredning af zoonotiske smitstoffer fra besætninger til det omgivende samfund (zoonoser er sygdomme, der kan smitte mellem dyr og mennesker).

Ansvaret for smittebeskyttelsen i den enkelte besætning er besætn​​ingsejerens.

Smittebeskyttelse er yderst vigtig i alle besætninger, uanset antallet af dyr.​ I de store besætninger med mange ansatte, mange dyreflytninger og mange øvrige kontakter er det særlig​ vigtigt at sætte smittebeskyttelsen i system, således at alle, der har med besætningens dyr at gøre, ved, hvad de skal gøre for at reducere risikoen for at sprede smitsomme sygdomme.

Der er regler om smitte​beskyttelse for kvæg- og svinebesætninger med sundhedsrådgivningsaftale.

For svinebesætninger med sundhedsrådgivningsaftale gælder desuden særlige regler om zoonotisk smittebeskyttelse, hvor den besætningsansvarlige i samarbejde med besætningsdyrlægen skal udarbejde en zoonotisk smittebeskyttelsesplan, som har til formål at modvirke smittespredning fra besætningen.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at også øvrige ​besætninger følger reglerne om smittebeskyttelse.

Smittebeskyttelse i kvæg- og svinebesætninger med sundhedsrådgivningsaftale
I alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale skal dyrlægen rådgive om smittebeskyttelse mindst én gang årligt. Rådgivning om smittebeskyttelse har tidligere kun været obligatorisk for store besætninger, men som følge af implementering af MRSA-handlingsplanen (november 2016), gøres rådgivningen om smittebeskyttelse gældende for alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale. Rådgivningen skal foregå indenfor de eksisterende tidsmæssige rammer af sundhedsrådgivningen ved en prioritering én gang årligt.

​Konklusioner efter rådgivning om smittebeskyttelse skal indgå i besætningsdyrlægens journal, og skal ligeledes fremgå af rapporten mindst én gang årligt sammen med en beskrivelse af eventuelle handlingsplaner om smittebeskyttelse.
Zoonotisk smittebeskyttelse i svinebesætninger (MRSA)
Der er pr. 1. september 2014 indført særlige krav om zoonotisk smittebeskyttelse, dvs. beskyttelse mod spredning af sygdomme, som smitter mellem dyr og mennesker. Kravene har særligt til formål at reducere risikoen for spredning af svine-MRSA fra svinestalde til det omgivende samfund.

MRSA er en forkortelse for Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (methicillin-resistente gule stafylokokker). MRSA er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelig penicillin, og MRSA-infektioner hos mennesker kan derfor være svære at behandle. Det skal dog bemærkes, at raske personer kun har lille risiko for at blive alvorligt syge af MRSA.

Spredning af svine-MRSA fra svin til medarbejdere og besøgende i stalden sker primært via direkte kontakt med levende svin og støv i stalden. Når staldmiljøet forlades, er det derfor vigtigt at begrænse den smitte, man kan have med fra stalden. De smitteforebyggende tiltag består af krav om anvendelse af forrum og udarbejdelse af en besætningsspecifik, zoonotisk smittebeskyttelsesplan.
 

Forrum

Indgang til og udgang fra besætningen skal ske gennem et forrum, medmindre besætningen helt eller delvist opholder sig udendørs.

I forrummet skal forefindes:
  • håndvask med koldt og varmt vand
  • håndsæbe
  • hånddesinfektionsmiddel
  • engangshåndklæder
  • tøj eller overtrækstøj (evt. engangstøj) til anvendelse i besætningen
  • gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres (evt. engangsstøvleovertræk) til anvendelse i besætningen
  • faciliteter til vask og desinfektion af fodtøj og evt. udstyr
For besætninger, der helt eller delvist ophol​der sig udendørs, skal procedurer for håndvask, tøj- og fodtøjsskift m.v. beskrives og efterleves, uanset om adgang til og fra besætningen foregår via et egentligt forrum. Det skal beskrives i den zoonotiske smittebeskyttelsesplan, hvor og hvordan dette gennemføres.
 

Zoonotisk smittebeskyttelsesplan

Den ansvarlige for besætningen har ansvaret for, at de​r udarbejdes en zoonotisk smittebeskyttelsesplan, og at denne revideres mindst en gang årligt. Planen skal udarbejdes på baggrund af de konkrete forhold i besætningen og efter rådgivning fra besætningsdyrlægen.
 
Smittesmittebeskyttelsesplanen skal som minimum omhandle procedurer for:
  • håndvask med sæbe
  • hånddesinfektion
  • tøjskift, herunder en beskrivelse af, hvordan det hindres, at rent tøj forurenes ved kontakt med tøj, der har været anvendt i besætningen
  • håndtering og vask af tøj, der har været anvendt i besætningen, således at støv fra tøjet ikke spredes til omgivelserne
  • håndtering og bortskaffelse af engangsmaterialer
  • fodtøjsskift eller vask og desinfektion af fodtøj, herunder en beskrivelse af, hvordan det hindres, at rent fodtøj forurenes ved kontakt med fodtøj, der har været anvendt i besætningen og/eller ved kontakt med forurenede gulvarealer
  • vask og desinfektion af udstyr eller værktøj, der har været medbragt i besætningen
De procedurer, der beskrives i smittebeskyttelsesplanen, skal dels tage højde for, hvordan de konkrete forhold er for adgangen til og fra besætningen, dels for antallet og typen af besøgende i besætningen. En skitse over forrummets ​​indretning og anvendelse kan med fordel indgå i smittebeskyttelsesplanen.
 
Den ansvarlige for besætningen skal desu​den sikre, at alle personer, som fast eller lejlighedsvis har ærinde i besætningen (fx medarbejdere, konsulenter, dyrlæger, klovbeskærere og øvrige besøgende), efterlever de beskrevne procedurer.
 
Ansatte bør introduceres til planen i forbindelse med ansættelse, og hvis der er ansatte, der ikke taler og læser dansk, kan det være nødvendigt at oversætte plane​n til andre sprog eller på anden måde sikre, at den ansatte får kendskab til indholdet af smittebeskyttelsesplanen.
 
En oplagt metode til at informere og påminde medarbejdere og andre o​m procedurer før og efter besøg i besætningen er tydelig skiltning i forrum m.v.
Lovstof og regler
Gå til lovstofsiden for lægemidler til dyr. Her finder du regler og vejledninger for denne sides indhold under punktet om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger.

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx039960aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx040487aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx040153aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx040377aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside

Ændret 17. oktober 2018