Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Smittebeskyttelse

Smittebeskyttelse i husdyrbruget er generelt meget vigtig og får større og større betydning, jo mere intensivt husdyrholdet bliver.

​Smittebeskyttelse er både beskyttelse af besætningens ​​​egne dyr mod indførsel af smitsomme sygdomme, beskyttelse mod spredning af sygdomme mellem forskellige besætninger og beskyttelse mod spredning af zoonotiske smitstoffer fra besætninger til det omgivende samfund (zoonoser er sygdomme, der kan smitte mellem dyr og mennesker).

Ansvaret for smittebeskyttelsen i den enkelte besætning er besætn​​ingsejerens.

Smittebeskyttelse er yderst vigtig i alle besætninger, uanset antallet af dyr.​ I de store besætninger med mange ansatte, mange dyreflytninger og mange øvrige kontakter er det særlig​ vigtigt at sætte smittebeskyttelsen i system, således at alle, der har med besætningens dyr at gøre, ved, hvad de skal gøre for at reducere risikoen for at sprede smitsomme sygdomme.

Der er regler om smitte​beskyttelse for kvæg- og svinebesætninger med sundhedsrådgivningsaftale.

For svinebesætninger med sundhedsrådgivningsaftale gælder desuden særlige regler om zoonotisk smittebeskyttelse, hvor den besætningsansvarlige i samarbejde med besætningsdyrlægen skal udarbejde en zoonotisk smittebeskyttelsesplan, som har til formål at modvirke smittespredning fra besætningen.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at også øvrige ​besætninger følger reglerne om smittebeskyttelse.

Smittebeskyttelse i kvæg- og svinebesætninger med sundhedsrådgivningsaftale
I alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale skal dyrlægen rådgive om smittebeskyttelse mindst én gang årligt. Rådgivning om smittebeskyttelse har tidligere kun været obligatorisk for store besætninger, men som følge af implementering af MRSA-handlingsplanen (november 2016), gøres rådgivningen om smittebeskyttelse gældende for alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale. Rådgivningen skal foregå indenfor de eksisterende tidsmæssige rammer af sundhedsrådgivningen ved en prioritering én gang årligt.

​Konklusioner efter rådgivning om smittebeskyttelse skal indgå i besætningsdyrlægens journal, og skal ligeledes fremgå af rapporten mindst én gang årligt sammen med en beskrivelse af eventuelle handlingsplaner om smittebeskyttelse.
Zoonotisk smittebeskyttelse i svinebesætninger (MRSA)
Der er pr. 1. september 2014 indført særlige krav om zoonotisk smittebeskyttelse, dvs. beskyttelse mod spredning af sygdomme, som smitter mellem dyr og mennesker. Kravene har særligt til formål at reducere risikoen for spredning af svine-MRSA fra svinestalde til det omgivende samfund.

MRSA er en forkortelse for Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (methicillin-resistente gule stafylokokker). MRSA er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelig penicillin, og MRSA-infektioner hos mennesker kan derfor være svære at behandle. Det skal dog bemærkes, at raske personer kun har lille risiko for at blive alvorligt syge af MRSA.

Spredning af svine-MRSA fra svin til medarbejdere og besøgende i stalden sker primært via direkte kontakt med levende svin og støv i stalden. Når staldmiljøet forlades, er det derfor vigtigt at begrænse den smitte, man kan have med fra stalden. De smitteforebyggende tiltag består af krav om anvendelse af forrum og udarbejdelse af en besætningsspecifik, zoonotisk smittebeskyttelsesplan.
 

Forrum

Indgang til og udgang fra besætningen skal ske gennem et forrum, medmindre besætningen helt eller delvist opholder sig udendørs.

I forrummet skal forefindes:
  • håndvask med koldt og varmt vand
  • håndsæbe
  • hånddesinfektionsmiddel
  • engangshåndklæder
  • tøj eller overtrækstøj (evt. engangstøj) til anvendelse i besætningen
  • gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres (evt. engangsstøvleovertræk) til anvendelse i besætningen
  • faciliteter til vask og desinfektion af fodtøj og evt. udstyr
For besætninger, der helt eller delvist ophol​der sig udendørs, skal procedurer for håndvask, tøj- og fodtøjsskift m.v. beskrives og efterleves, uanset om adgang til og fra besætningen foregår via et egentligt forrum. Det skal beskrives i den zoonotiske smittebeskyttelsesplan, hvor og hvordan dette gennemføres.
 

Zoonotisk smittebeskyttelsesplan

Den ansvarlige for besætningen har ansvaret for, at de​r udarbejdes en zoonotisk smittebeskyttelsesplan, og at denne revideres mindst en gang årligt. Planen skal udarbejdes på baggrund af de konkrete forhold i besætningen og efter rådgivning fra besætningsdyrlægen.
 
Smittesmittebeskyttelsesplanen skal som minimum omhandle procedurer for:
  • håndvask med sæbe
  • hånddesinfektion
  • tøjskift, herunder en beskrivelse af, hvordan det hindres, at rent tøj forurenes ved kontakt med tøj, der har været anvendt i besætningen
  • håndtering og vask af tøj, der har været anvendt i besætningen, således at støv fra tøjet ikke spredes til omgivelserne
  • håndtering og bortskaffelse af engangsmaterialer
  • fodtøjsskift eller vask og desinfektion af fodtøj, herunder en beskrivelse af, hvordan det hindres, at rent fodtøj forurenes ved kontakt med fodtøj, der har været anvendt i besætningen og/eller ved kontakt med forurenede gulvarealer
  • vask og desinfektion af udstyr eller værktøj, der har været medbragt i besætningen
De procedurer, der beskrives i smittebeskyttelsesplanen, skal dels tage højde for, hvordan de konkrete forhold er for adgangen til og fra besætningen, dels for antallet og typen af besøgende i besætningen. En skitse over forrummets ​​indretning og anvendelse kan med fordel indgå i smittebeskyttelsesplanen.
 
Den ansvarlige for besætningen skal desu​den sikre, at alle personer, som fast eller lejlighedsvis har ærinde i besætningen (fx medarbejdere, konsulenter, dyrlæger, klovbeskærere og øvrige besøgende), efterlever de beskrevne procedurer.
 
Ansatte bør introduceres til planen i forbindelse med ansættelse, og hvis der er ansatte, der ikke taler og læser dansk, kan det være nødvendigt at oversætte plane​n til andre sprog eller på anden måde sikre, at den ansatte får kendskab til indholdet af smittebeskyttelsesplanen.
 
En oplagt metode til at informere og påminde medarbejdere og andre o​m procedurer før og efter besøg i besætningen er tydelig skiltning i forrum m.v.
Lovstof og regler
Gå til lovstofsiden for lægemidler til dyr. Her finder du regler og vejledninger for denne sides indhold under punktet om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger.

 

 

Fakta om afrikansk svinepestFakta om afrikansk svinepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta_om_afrikansk_svinepest.aspx019032aspx0htmlEmneside
Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx018839aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx02437aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx02658aspx0htmlEmneside
TBE (Tick Borne Encephalitis)TBE (Tick Borne Encephalitis)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/TBE-(Tick-Borne-Encephalitis).aspx02646aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx02216aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx02472aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx02252aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx018675aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx018862aspx0htmlEmneside
ParatuberkuloseParatuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paratuberkulose.aspx018263aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx02230aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx02698aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx02657aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx02193aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx02568aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx02354aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx02660aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx02300aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx02550aspx0htmlEmneside
HvalpesygeHvalpesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvalpesyge.aspx02369aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx02424aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx02235aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx02693aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx02282aspx0htmlEmneside
KokopperKokopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kokopper.aspx02449aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx02505aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx02539aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx02559aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx02697aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx018674aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx02277aspx0htmlEmneside
Infektiøs lakseanæmiInfektiøs lakseanæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-lakse-anæmi.aspx02425aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx02427aspx0htmlEmneside
Influenza A hos minkInfluenza A hos minkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Influenza-A-hos-mink.aspx02428aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx02514aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx02703aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx02221aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx02280aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx02232aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx02610aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx02366aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx02557aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx02426aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx02224aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx02593aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx02236aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx02237aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx02248aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx02281aspx0htmlEmneside

Ændret 2. august 2017