Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Smittebeskyttelse i fjerkræbesætninger

Risikoen for at erhvervsfjerkræ bliver smittet med fugleinfluenza er meget lille, hvis besætningen er sikret mod smitte fra vilde fugle.

En besætning med erhvervsfjerkræ har meget lille risiko for at blive smittet med fugleinfluenza (AI), hvis besætningen er godt beskyttet mod smitte fra vilde fugle.

Hvis der alligevel sker et udbrud i en fjerkrævirksomhed, er det vigtigt at vide, at fugleinfluenza normalt ikke smitter særlig let til mennesker.

Hvis et stort antal høns eller andet fjerkræ bliver smittet i en staldbygning med begrænset ventilation, eller hvis man på anden måde har tæt kontakt til smittet fjerkræ, kan der dog være en risiko for, at fugleinfluenza kan give sygdom hos de personer, der passer fjerkræet.

 
Følg de ekstra forholdsregler ved udbrud
For at undgå at blive smittet af fjerkræet i tilfælde af et udbrud af fugleinfluenza, kan man følge de ekstra forholdsregler, som er forholdsvis simple og effektive. Det drejer sig primært om at beskytte slimhinderne - dvs. øjne, åndedræt og mund.
 
Fugleinfluenza slås i øvrigt let ihjel, idet virus ikke tåler håndsæbe, håndsprit (70%) og sæbe til tøjvask.
 
Anbefalingerne er baseret på Sundhedsstyrelsens og Arbejdstilsynets vejledninger.
 
 
Når der er symptomer på udbrud af fugleinfluenza i besætningen
Beskyt øjne, åndedræt og mund hvis fjerkræ viser sygdomstegn. I tilfælde af symptomer på fugleinfluenza i besætningen, såsom ydelsesfald, forøget sygelighed eller dødelighed, bør personale bruge maske, briller, handsker og beskyttelsesdragt under arbejdet i husene, indtil situationen er afklaret.
  • Brug maske med speci​fikationen FFP3 ('virusmaske'). Masken skiftes efter producentens anvisninger.
  • Brug briller, som ikke må være så tætsiddende, at de dugger.
  • Brug gummihandsker, eventuelt latexbelagte bomuldshandsker.
  • Brug engangsbeskyttelsesdragt eller arbejdstøj, der dækker både hår og krop.
Det vil være fornuftigt at anskaffe et lille lager af det beskyttelsesudstyr, som er nævnt her.
Kontakt med det samme din dyrlæge og Fødevarestyrelsen om problemet i besætningen.
 
Almindelig smittebeskyttende foranstaltning i hverdagen
  • Håndvask med sæbe i forbindelse med hver eneste pause m.v.
  • Brug af maske med specifikationen FFP2 (støvmaske) efter behov.
  • Bad og totalt skift af tøj efter endt arbejde, hvis det kan ske i umiddelbar tilslutning til besætningsområdet.
  • Hvis det ikke kan ske i umiddelbar tilslutning til besætningsområdet:
    Der anvendes arbejdstøj eller beskyttelsesdragt, som efterlades i besætningsområdet og der foretages efterfølgende bad og tøjskifte og skifte af fodtøj.
  • Vask arbejdstøj og andet forurenet tøj med sæbe ved en temperatur, der anbefales for den pågældende slags tøj og med en sæbemængde, der svarer til vandets hårdhedsgrad.
Anbefalinger om de almindelige smittebeskyttende foranstaltninger er ikke specielt rettet mod fugleinfluenza, men bør være en del af den normale smittebeskyttelse i en fjerkrævirksomhed mod andre, mere almindelige sygdomme, som fx salmonella eller campylobacter.
 
Behandling med Tamiflu
I tilfælde af mistanke om fugleinfluenza vil Embedslægevagten, efter kontakt med Fødevarestyrelsen, på ethvert tidspunkt med kort varsel kunne stille medicinen Tamiflu til rådighed. Embedslægen vil i det konkrete tilfælde vurdere, om du og din familie, samt personale skal behandles med Tamiflu.

Tamiflu hindrer spredning af virus i kroppen, og kan derfor bruges til både forebyggelse og behandling af fugleinfluenza. Der er Tamiflu på lager i de fleste apoteker i landet.

Men husk, den bedste sikring mod fugleinfluenza er at sørge for, at der ikke kommer besøgende udefra med forurenet tøj, fodtøj eller redskaber.
 
Ændret 26. juli 2017