Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Slagtning på bedriften

Typisk bliver dyr transporteret levende til slagtning på et slagteri, men der er også mulighed for at slagte dyr på bedriften uden at gå på kompromis med fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og dyresundhed.

​​​​​​​​​​​​​Oversigt over muligheder for slagtning på bedriften

Grafisk oversigt over de muligheder, der er beskrevet på siden, for at slagte hos landmanden Du kan se en mere detaljeret oversigt, over de forskellige slagtemuligheder her​.

Hvis du har spørgsmål, til de forskellige slagtemuligheder, kan du ringe til Fødevarestyrelsen på tlf.nr.: 72276900, alternativt kan du ringe til Sektionsleder Berit Østergaard Nielsen på tlf.nr.: 72 27 63 20.​


Autoriseret slagteri på bedrift 
Landmanden kan etablere et sla​​gteri, som skal autoriseres af Fødevarestyrelsen. Slagteriet skal være tilpasset produktionen, men der er fleksibilitet i forhold til fx opstaldningsforhold, vaskeplads til transportmidler, antal lokaler og indretningsmæssige krav i forhold til aktiviteter.

Autoriserede mobile slagterier
Landmanden kan benytte et mobilt slagteri, som kører ud til bedriften. Det mobile slagteri skal leve op til fødevarelovgivningens krav til et autoriseret, mobilt slagteri.

Praksisser der er tilmeldt vagtembedsdyrlægeordningen

Region Hovedstaden – Praksisser der er tilmeldt vagtembedsdyrlægeordningen 

Region Sjælland – Praksisser der er tilmeldt vagtembedsdyrlægeordningen 

Region Midtjylland – Praksisser der er tilmeldt vagtembeds​dyrlægeordningen 

Region Nordjylland – Praksisser der er tilmeldt vagtembedsdyrlægeordningen  

Region Syddanmark – Praksisser der er tilmeldt vagtembedsdyrlægeordningen  


Gårdslagtning
Gårdslagtninger kan foretages på bedriften af et autoriseret slagteri, som forud for slagtningen er blevet godkendt hertil af Fødevarestyrelsen. Inden slagtningen skal dyret/dyrenes synes af en embedsdyrlæge. Dette kan foregå på to måder, enten tager slagteriet  kontakt til en embedsdyrlæge, eller landmanden kontakter en vagtembedsdyrlæge, der foretager syningen. Embedsdyrlægerne er udpeget af Fødevarestyrelsen.

Gårdslagtning indebærer, at dyrene kan blive bedøvet og afblødt på bedriften under slagteriets autorisation. Efter afblødningen bliver slagtekroppen transporteret til slagteriet til videre slagtemæssig behandling.

Slagteriet har ansvar for at bedøve, afbløde og transportere slagtekroppen til det permanente slagteri og for, at både dyrevelfærd og hygiejne er i orden. Gårdslagtning er omfattet af Fødevarestyrelsens kontrol.

 

Vejledning om gårdsla​gtning​

Nogle landmænd ønsker at slagte deres dyr på gården, så dyrene undgår transport til et slagteri. Raske dyr, der kan håndteres på bedriften, men som ikke på betryggende vis kan transporteres levende til et slagteri, kan også slagtes under denne model.​ Denne vejledning beskriver en model for at slagte alle typer af slagtedyr på gården, uden at det kræver et fuldt autoriseret slagteri på gården eller et fuldt autoriseret mobilt slagteri. Ifølge denne model kan et autoriseret slagteri stå for at slagte dyr fra besætningen på gården.

Vejledningen beskriver alene de punkter, der afviger fra de generelle regler på området, og ikke fx regler om dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, smittespredning, behandling af animalske biprodukter m.m. Vejledningen fokuserer på ansvarsfordelingen mellem slagteri og primærproducent. 

Modellen for gårdslagtning er, at slagteriet etablerer en mobil enhed. Modellen skal give den størst mulige fleksibilitet inden for lovgivningens rammer, og der kan være behov for at indgå individuelle aftaler mellem slagteri og landmand baseret på forhold i den enkelte besætning, så fødevaresikkerheden, dyresundheden og dyrevelfærden ikke er i fare. 

Definiti​​oner

  • Gårdslagtning: Når et autoriseret slagteri bedøver og afbløder dyr på gården.
  • Mobil enhed: Det udstyr, som slagteriet bruger i forbindelse med bedøvelse og afblødning af dyr på gården og ved transport af slagtekroppen til det stationære slagteri.
  • Indhegnet område: Et afgrænset område, hvor dyrlægen kan foretage AM-kontrollen korrekt. Området kan eventuelt også bruges til bedøvelse og afblødning af dyrene, så det foregår fødevaresikkerheds-, dyresundheds- og dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Området kan være en permanent opsætning eller flytbart udstyr.
  • AM-kontrol: Det levende syn af slagtedyret – Fødevarestyrelsen foretager dette forud for slagtning.
  • PM-kontrol: Kontrollen af slagtekroppen og organerne – Fødevarestyrelsen foretager dette efter den slagtemæssige behandling.
  • Aflivning: Bedøvelse og afblødning af slagtedyret – slagteriets ansvar.

Model for gårdslagt​ning

En landmand (primærproducent) kan aftale med et autoriseret slagteri, at slagteriet henlægger aktiviteterne bedøvelse og afblødning af dyr til gården. Aktiviteterne vil foregå under slagteriets autorisation, og alle aktiviteterne er slagteriets ansvar.
Slagteriet skal sikre sig:
  • at der på bedriften er mulighed for, at Fødevarestyrelsen kan foretage AM-kontrol af de relevante dyr,
  • at der på bedriften er mulighed for hygiejnisk håndtering af dyrene i forbindelse med bedøvelse og afblødning, enten
    • ved, at der på bedriften er et passende område, fx et indhegnet eller befæstet område, eller
    • ved, at der er et mobilt alternativ
Slagteriet skal etablere og beskrive procedurer for de enkelte aktiviteter, som fx AM-kontrol, bedøvelse, afblødning, opsamling af blod m.v., transport af slagtekrop, tidsramme for aktiviteter m.m. Landmanden og slagteriet kan aftale de nærmere praktiske detaljer om udførelse, ansvarsfordeling, økonomi m.v.
 

Kontrol af identifikation af dyr fø​​r gårdslagtning

Slagteriet skal altid inden slagtning af dyr sikre identifikation af dyrene, fx via fødevarekædeoplysninger. 
 
Normalt identificerer slagteriet dyrene, når de ankommer til slagteriet og før det levende syn ved AM-kontrollen, som tidligst må ske 24 timer før slagtetidspunktet. Når dyret ved gårdslagtning bliver AM-kontrolleret af Fødevarestyrelsen på gården, vil slagteriet typisk først identificere dyret efter dette tidspunkt. Slagteriet skal derfor fastsætte procedurer for at sikre, at det dyr, som præsenteres til slagtning, er det samme dyr, som blev AM-kontrolleret. Slagteriet skal som led i sine procedurer have aftalt med landmanden, hvordan det kan sikre sig, at der ikke er tilstødt dyret noget i tiden mellem AM-kontrol og bedøvelse.
 

Levering af dyr til slagteri efter​​ gårdslagtning

Det skal fremgå klart af slagteriets procedurer, hvornår et dyr er leveret til slagtning og dermed er i slagteriets varetægt. Som hovedregel må slagtedyret ikke forlade "slagteriets område". Dyret må fx ikke føres fra slagteriet tilbage i besætningen.
 
Kontrolforordningen giver mulighed for, at Fødevarestyrelsen kan udføre AM-kontrol på gården. Dyrene kan således blive på gården efter AM-kontrollen, hvis slagteriet som led i sine procedurer har en aftale med landmanden om at kunne identificere slagtedyrene og sikre dem mod smitte fra andre dyr eller personer.
 
Hvis landmanden ønsker, at de dyr, som skal slagtes, skal gå sammen med andre dyr, som ikke skal slagtes, frem til slagtetidspunktet, kan landmanden aftale med slagteriet at få AM-kontrolleret alle de dyr, der går sammen, fx i en separat fold. Landmanden kan efterfølgende udpege for slagteriet, hvilke dyr der skal leveres til slagtning på slagtetidspunktet. Dette kan ske ved individuel opmærkning. Alternativt skal AM-kontrollen af det enkelte dyr ske på slagtetidspunktet.
Slagteriet og landmanden skal aftale procedurer for håndtering af dyret frem til det tidspunkt, hvor slagteriet bedøver dyret. Procedurerne skal sikre, at aktiviteterne i besætningen efter AM-kontrol og endelig identifikation af dyr, som skal slagtes, sker under hensyn til fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd.
 

Embedsdyrlægens kontrol a​​f dyr før bedøvelse og afblødning

Ved gårdslagtning skal landmanden fx have et aflukke, et opsamlingssted eller en ventefold, eller forholdene i dyrenes vante aflukke eller fold skal være sådan, at Fødevarestyrelsen kan gennemføre AM-kontrol under egnede, hygiejniske forhold, herunder tilstrækkelig belysning, og så dyrenes velfærd bliver tilgodeset.
 
Slagteriet og landmanden skal tage stilling til identifikation af dyr, der ikke i forvejen er individuelt opmærkede, for at sikre, at det er de samme dyr, der bliver præsenteret ved AM-kontrollen, som efterfølgende aflives og endelig PM-kontrolleres inde på slagteriet. Dyrene skal være lette at identificere og inspicere. Eventuelle aftaler herom mellem slagteri og landmand skal fremgå af slagteriets egenkontrol. Herudover gælder de almindelige bestemmelser for egenkontrol. 
 

Afgivelse og behandling af fødevarekædeoplysninger følger reglerne og skal foreligge inden AM-kontrollen.

Bedøvelse og afblødning ved ​​​gårdslagtning

Slagteriet kan ved bedøvelse og afblødning vælge at benytte:
  • Den mobile enhed
  • Et mobilt og stabilt underlag, fx en platform eller andet egnet underlag af passende kvalitet. Eller
  • Et permanent etableret, stabilt underlag, fx et cement-/betonunderlag.
Slagteriet skal sikre sig, at det på dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis er muligt at få dyrene til at stå på det valgte underlag, som skal fungere som en hygiejnebarriere under bedøvelse og afblødning.

Embedsdyrlægen skal ikke  overvåge bedøvelse og afblødning. Fødevarestyrelsen kontrollerer stikprøvevis i forbindelse med tilsyn i slagteriet, at slagtning foregår korrekt. ​

Landmanden skal sørge for, og slagteriet skal sikre sig, at slagtedyrene er tilstrækkeligt rene forud for slagtningen.
 

Bedøvelse af dyret inden aflivning skal ske ifølge aflivningsforordningen. Der er ikke særlige regler for gårdslagtninger, og det er slagteriets ansvar, at dyrene bliver bedøvet af personer med de nødvenlige kvalifikationer og kompetencer.
 
Afblødning – Dyret skal afblødes tilstrækkeligt, efter at det er bedøvet, og som udgangspunkt mens dyret er ophængt.
 
Det bedøvede dyr kan hejses op før afblødning, hvis dette kan gøres hygiejnisk og arbejdssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Alternativt kan dyret stikkes liggende og hejses op umiddelbart efter.

Spise- og luftrør skal forblive intakte, undtagen ved slagtning efter religiøs skik.

Blodet skal opsamles og behandles som kategori 3-materiale, jf. biproduktforordningen. Blodet skal transporteres separat til slagteri, hvis der er tale om blod, der er godkendt til konsum, eller til forarbejdningsanlæg eller et andet anlæg, der er godkendt efter forordningen om animalske biprodukter, og som må modtage blodet. Det skal sikres, at eventuelt spildevand kan bortledes hygiejnisk, så det ikke bringer fødevaresikkerheden og dyresundheden i fare.
Slagteriet skal overholde bestemmelserne i TSE-forordningen, og håndtering af eventuelt specificeret risikomateriale skal ske efter lovgivningen. 
 

​Håndvaske, værktøj, udstyr og redska​​ber

Slagteriet skal sørge for, at der er mulighed for rengøring, vask og desinfektion af udstyr, redskaber og værktøj, som slagteriet bruger ved bedøvelse og afblødning, enten på bedriften eller hjemme på slagteriet. Hvis slagteriet via den mobile enhed afliver dyr på flere bedrifter, før den mobile enhed kører tilbage til slagteriet, skal rengøring, vask og desinfektion ske før afgang fra den foregående bedrift.

Der skal være faciliteter til at desinficere værktøj med mindst 82 °C varmt vand eller et alternativt system med ligestillet virkning, hvis det vurderes nødvendigt, fx kan man skifte til ikke brugte knive.

Der skal være tilstrækkelige faciliteter til hygiejnisk vask af hænder, og der skal bæres passende og egnet beklædning. Alle processer skal ske under tilstrækkelig smittebeskyttelse.

Transport af slagtekr​​oppe efter gårdslagtning

Slagteriet skal sørge for hurtigst muligt efter aflivning at transportere slagtekroppene hygiejnisk forsvarligt til slagteriet. Slagtekroppe må fx ikke blive transporteret i bunker med risiko for varmeudvikling. Det kan under visse omstændigheder være nødvendigt aktivt at køle slagtekroppene ned før og under transport.

Indtil PM-inspektionen er afsluttet, skal slagtekroppe og dele af dyr fortsat kunne identificeres. Ved ankomst til det stationære slagteri skal slagteriet sikre, at slagtekroppen kan identificeres, og at der kan tages nødvendige hensyn ved eventuelle bemærkninger fra AM-kontrollen.
 

Tidsramme fo​r aktiviteter

Der bør maksimalt gå to timer, fra dyret bliver aflivet til den videre slagtemæssige behandling påbegyndes.

Kontroludgifter ​​​ved gårdslagtning

Fødevarestyrelsen opkræver slagteriet betaling for udgifter til embedsdyrlægen ved gårdslagtning, jf. betalingsbekendtgørelsens §29 (se afsnittet om lovstof længere nede på siden).
 

Autorisation ved sla​gtning med mobil enhed

Slagtning med mobil enhed skal være omfattet af slagteriets autorisation. Tilføjelse af en mobil enhed til et stationært slagteri anses for en væsentlig ændring af autorisationen, hvorfor der vil blive udstedt en ny autorisation. Slagterier, som vil påbegynde sådan aktivitet, skal ansøge om autorisation ved brug af anmeldelsesløsningen. Autorisationen kan først udstedes, efter at Fødevarestyrelsen har været på kontrolbesøg i virksomheden. Ved udfyldelse af blanket til autorisation skal man udfylde første side, vælge "Fortsæt", vælge "Jeg vil lave væsentlige ændringer i min virksomhed eller flytte min virksomhed til ny adresse", vælge "Ja" til at virksomheden i forvejen er en fødevarevirksomhed, vælge "Nej" til at virksomheden flytter til nye lokaler, vælge "Virksomhedens kunder er først og fremmest andre fødevarevirksomheder (engrosvirksomhed, visse primærproducenter)", vælge "Autoriseret virksomhed", vælge "Fortsæt", angive autorisationsnummer og dato for ændring, vælge "Foretager du væsentlige ændringer, som ikke er nævnt ovenfor?" og i boksen skrive "Gårdslagtning", vælge "Fortsæt" og så udfylde oplysninger om navn, adresse osv.


Nødslagtning
​​Man må kun nødslagte dyr uden for et slagteri, hvis det er raske dyr, der er kommet til skade ude på bedriften og derfor ikke kan transporteres levende til slagteriet af hensyn til dyrevelfærden. Hvis et dyr skal nødslagtes, skal man kontakte en vagtembedsdyrlæge, der er udpeget af Fødevarestyrelsen.

Vagtembedsdyrlægen syner dyret før nødslagtningen og overvåger aflivning og afblødning. Vagtembedsdyrlægen skal derefter udfylde et certifikat, der skal ledsage dyret til slagteriet. Certifikatet til brug ved nødslagtning sendes til vagtembedsdyrlægerne.


Dyrets ejer skal betale et gebyr for Fødevarestyrelsens kontrol efter betalingsbekendtgørelsens §30. (Se afsnittet om lovstof længere nede på siden). Vagtembedsdyrlægen skal oplyse om skønnet tidsforbrug for kontrolopgaven.

Du er velkommen til at kontakte Kødkontrolsekretariatet gennem nødslagtepostkassen 

slagtehus@fvst.dk, hvis du har spørgsmål om nødslagtning. Sekretariatet har ekstraordinært travlt, og der kan derfor være længere sagsbehandlingstid end normalt. Vi bestræber os på at svare på din henvendelse hurtigst muligt.​

Læs mere i denne guide: "Hvornår kan et dyr nødslagtes?"
Læs mere i denne guide: "Hvordan godkender jeg som dyrlæge en nødslagtning?"
 

Slagtning af opdrættet vildt og bison
Opdrættet vildt, f.eks. opdrættede strudsefugle, vildsvin og hjorte, kan aflives på bedriften før transport til slagteriet. Det er tilladt af hensyn til dyrevelfærden og arbejdssikkerheden.

Bison kan behandles på tilsvarende måde. Bison anses juridisk for tamkvæg, men dyrene er ikke tamme på samme måde som almindeligt kvæg.

Hvis man afliver og afbløder opdrættede strudsefugle, opdrættet vildt, vildsvin eller bison på bedriften, skal en embedsdyrlæge have undersøgt dyrene inden aflivning og finde dyrene egnede til slagtning. Embedsdyrlægen udfærdiger et certifikat, som skal sendes med dyrene til slagteriet.

En besætningsejer, der ønsker at få slagtet vildt på bedriften, skal tage kontakt til det slagteri, der skal udføre slagtningen. Besætningsejeren og slagteriet laver en aftale om hvilken dato, slagtningen kan finde sted.

En embedsdyrlæge skal udføre levende syn af de dyr, der skal slagtes højest 24 timer før aflivningstidspunktet.

Det er besætningsejerens ansvar at underrette Fødevarestyrelsen om slagtedatoen og tidspunktet for slagtning. Fødevarestyrelsen skal have oplysningerne minimum 3 dage før den planlagte slagtning og gerne en uge før slagtningen, så Fødevarestyrelsen kan tilrettelægge det levende syn af slagtedyrene.

Besætningsejeren underretter Fødevarestyrelsen om slagtningen ved at skrive en e-mail til: slagtehus@fvst.dk. I mailen skal de ovennævnte oplysninger om slagtedato, -tidspunkt, samt kontaktoplysninger på besætningsejeren indgå.

Den embedsdyrlæge, der skal udføre synet, vil herefter tage kontakt til besætningsejeren og aftale de nærmere omstændigheder omkring synet.

Ved efterfølgende behov for levende syn kan besætningsejeren kontakte Fødevarestyrelsen ved at tage direkte kontakt til den samme embedsdyrlæge, der stod for synet første gang.

For at sikre en god hygiejne skal der være et opsamlingssted, hvor embedsdyrlægen kan undersøge dyrene inden slagtning, og faciliteter, som egner sig til slagtning og afblødning af dyrene. De slagtede og afblødte dyr skal på hygiejnisk vis straks transporteres til slagteriet. Hvis transporten tager mere end to timer, skal dyrene om nødvendigt være nedkølede.

Du er velkommen til at kontakte Kødkontrolsekretariatet gennem slagtehuspostkassen: slagtehus@fvst.dk, hvis du har spørgsmål om slagtning af vildt. Sekretariatet har travlt, og der kan derfor være længere sagsbehandlingstid end normalt. Vi bestræber os på, at svare på din henvendelse hurtigst muligt.


Slagtning af uhåndterbare dyr
Det er tilladt at slagte uhåndterbare dyr på bedriften, hvis de kan være til skade for sig selv og/eller for de mennesker, der skal håndtere dem, så de hverken kan slagtes efter gårdslagtningsmodellen eller transporteres til slagteriet. ​Uhåndterbare dyr kan f.eks. være kødkvæg, svin eller heste, der afgræsser naturområder, og derfor ikke er vant til omgang med mennesker.

Raske dyr, der kan håndteres på bedriften, men som ikke på betryggende vis kan transporteres levende til et slagteri, kan slagtes under gårdslagtningsmodellen (se denne). 

Hvis du ønsker at få slagtet uhåndterbare dyr på bedriften, der er uhåndterbare i en sådan grad, at de ikke kan håndteres på bedriften, og dermed ikke kan slagtes efter gårdslagtningsmodellen (se denne), skal du tage kontakt til en vagtembedsdyrlæge, der skal besigtige dyrene før slagtning og overvåge aflivning og afblødning. Vagtembedsdyrlægen skal derefter udfylde et certifikat, der skal ledsage dyret til slagteriet. Certifikatet til brug ved slagtning af uhåndterbare vilde dyr vil blive sendt til vagtembedsdyrlægerene.

Du er velkommen til at kontakte Kødkontrolsekretariatet gennem slagtehuspostkassen: slagtehus@fvst.dk, hvis du har spørgsmål om slagtning af uhåndterbare dyr. Sekretariatet har travlt, og der kan derfor være længere sagsbehandlingstid end normalt. Vi bestræber os på, at svare på din henvendelse hurtigst muligt.

Hvad er en Vagtembedsdyrlæge? 
Vagtembedsdyrlæger er dyrlæger, der bliver udnævnt af Fødevarestyrelsen til et begrænset antal opgaver. 

Afregningen mellem vagtembedsdyrlægen, dyrlægevirksomheden og Fødevarestyrelsen  sker iht. en aftale indgået imellem Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen. 

Afregningen foregår ved elektronisk faktura. Brug kødkontrollens EAN-nummer (5798000989702). Fødevarestyrelsen gør opmærksom på, at afregningen af dyrlægevirksomheden og udbetaling af løn til vagtembedsdyrlægen ikke følges ad i samme system, og kan derfor blive udbetalt forskudt af hinanden. 



Hvordan bliver jeg Vagtembedsdyrlæge? 

Stillings- og opgavebeskrivelse samt honorering og ansøgning

Stilling​​sbeskrivelse

Du skal i forbindelse med udøvelse af funktionen som vagtembedsdyrlæge nøje overholde såvel dansk lovgivning som EU-lovgivning. Udøvelse af funktionen som vagtembedsdyrlæge skal endvidere varetages under iagttagelse af de målsætninger og instruktioner, som Fødevarestyrelsens administrative ledelse har fastlagt iht gældende lovgivning, samt i øvrigt med skyldig hensyntagen til​ de almene pligtig mht. upartiskhed, habilitet og tavshedspligt mv, som traditionelt knytter sig til embedsmandsrollen. Du bør særligt være opmærksom på spørgsmålet om habilitet i de tilfælde, hvor du måtte have en tilknytning til den landmand, som rekvirerer AM-kontrollen.


Opgavede​​finitioner

AM-kontrol i forbindelse med: 

  • Nødslagtning: "slagtning af et i øvrigt sundt d​yr, som skal have været udsat for en ulykke, der har haft til følge, at dyret af hensyn til dets velfærd ikke kan transporteres til slagteri". Der kan således kun nødslagtes raske dyr, som har været udsat for en akut begivenhed, som udelukker transport til slagteri. Vagtembedsdyrlægen skal overvåge aflivning og afblødning af det nødslagtede dyr. Efter afblødning skal dyrekroppene transporteres til et slagteri, hvor den videre slagtemæssige behandling skal foregå.
  • Uhåndterbare dyr er heste, svin og kvæg, som ikke er vant til at blive håndteret af mennesker, og som derfor kan udgøre en fare for sig selv og de personer, der skal håndtere dem og derfor ikke kan transpoteres levende til et slagteri. Vagtembedsdyrlægen skal overvåge aflivning og afblødning af det uhåndterbare dyr. ​Efter afblødning skal dyrekroppene transporteres til et slagteri, hvor den videre slagtemæssige behandling skal foregå.​​

  • Gårdslagtning: slagtning af dyr, som ejeren af forskellige årsager ønsker slagtet på bedriften.  Efter AM-kontrollen overdrages dyret til et autoriseret slagteri der forestår aflivning og afblødning. Vagtembedsdyrlægen skal ikke overvære dette.​
​​

Hvordan bliver du ansat som vagte​​mbedsdyrlæge?

Har din praksis lyst til at være vagtembedsdyrlæge, så ansøg via vores online rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job/ eller via en email til slagtehus@fvst.dk, hvor du angiver dit navn og autorisationsnummer samt navn på praksis.

I vil herefter modtage en kontrakt til underskrift og ​en informationspakke om, hvilke pligter I har som embedsdyrlæger. 
 
Hjemmeslagtning til egen husholdning
Ved hjemmeslagtning forestår landmanden selv slagtningen eller får hjælp til at slagte fra et mobilt slagteanlæg, ofte slagtebusser, der kommer ud på bedriften. Hjemmeslagtede dyr er alene til brug i landmandens/ejerens egen husholdning og kan derfor ikke sælges eller deles med andre.
 

 

Lovstof

Betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.



Ændret 20. juni 2022