Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Salmonella

Salmonella er én af de fødevarebakterier, der gør flest mennesker syge i
Danmark.

​​​Hvor findes salmonella og i hvilke fødevarer?
Salmonella er en tarmbakterie, som kan være i gødningen fra mange husdyr, kæledyr og vilde dyr.
 
Bakterien kan blive spredt med gødning til andre dyr, til slagtekroppe, til rå mælk, samt til jord, vand og afgrøder. Salmonella bliver også i nogle tilfælde spredt fra høns til æg, så kyllingen er, når den kommer ud af ægget.
 
Mennesker kan blive smittet via mad, som er forurenet med bakterien. Du kan risikere at blive smittet med salmonella fra en række fødevarer, fx fjerkræ, svine- og oksekød og upasteuriseret mælk. Der kan også være salmonella i fisk og skaldyr og i vegetabilske fødevarer, fx rå grønsager.
 
​I Danmark er risikoen for at blive syg af salmonella fra æg meget lille. 
 

Smittekilderegnskab

Fødevareinstituttet, DTU, laver hvert år et såkaldt smittekilderegnskab for salmonella. Det er en opgørelse over, hvor mange der er blevet syge af salmonella fra forskellige fødevarer. Se smittekilderegnskabet her i Annual Report on Zoonoses fra DTU.
 

Salmonella i dansk og udenlandsk kød

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) laver hvert år en rapport over forekomsten af fødevarebårne bakterier hos mennesker, dyr og fødevarer i EU. Se den seneste rapport fra EFSA:
 
Hvorfor er salmonella et problem i fødevarer? 
Hvis du bliver syg af salmonella, har du sandsynligvis spist mad med salmonella, hvor maden enten ikke har været tilstrækkeligt varmet igennem, eller hvor salmonella fra fx råt kød er spredt til den spiseklare mad. Du kan fx risikere at blive syg af at spise hakket kød eller fjerkræ, der ikke er gennemstegt.
 
Det er forskelligt, hvor mange bakterier der skal til for at gøre mennesker syge. Det kan variere fra mindre end 10 bakterier til 100.000 bakterier pr. gram fødevare – afhængigt af fødevaren og af personens almene tilstand. Der skal kun få bakterier til, hvis maden er fed, da fedtet beskytter bakterien.

 

Hvor mange bliver syge af salmonella fra fødevarer?
I 2016 blev der registreret 1074 syge af salmonella i Danmark. Det reelle tal er meget højere, bl.a. fordi mange ikke går til lægen.
Se tallene over antal syge af salmonella på Statens Serum Instituts hjemmeside:
 
 
Mange typer af salmonella
Der er omkring 2.000 forskellige typer af salmonella, der kan give sygdom. De hyppigste typer, der giver sygdom hos mennesker, er Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium. 
Hvad er symptomerne på sygdom med salmonella?
Symptomerne er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og måske kvalme og opkast.
 
Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger. I sjældne tilfælde, hvor salmonella giver blodforgiftning, kan man blive syg i længere tid.
 
Man bliver gerne syg 1/2 - 2 døgn efter at have spist fødevaren med salmonella.
 
Du kan læse mere om symptomer på SSI´s hjemmeside: Salmonellainfektion - Statens Serum Institut
 

Hvornår skal du gå til lægen?

Hvis sygdommen bliver alvorlig eller varer længe, skal du til lægen. Ved mistanke om, at sygdommen skyldes en bestemt fødevare, kan lægen anmelde det til embedslægen, som har overblik over, om flere mennesker er blevet syge fx i den samme by eller samme kommune.
 
Ud over at ringe til lægen kan du selv eller lægen kontakte Fødevarestyrelsen, som kan være med til at opklare, hvad der er årsag til sygdommen.
 
Hvordan undgår du at blive syg af salmonella?
I guiden "Sådan undgår du campylobacter og salmonella i din mad" kan du læse, hvordan du undgår at blive syg af salmonella i fødevarer.
Særstatus for salmonella i kyllingekød

1. Hvilke typer af kyllingekød og hvilke produktgrupper er omfattet af den danske salmonella særstatus?

 Svar: Særstatus omfatter fersk eller frosset kyllingekød, herunder også hakket kød.

Kødprodukter, tilberedt og maskinsepareret kød er ikke omfattet af særstatus.

 

2. Hvilke krav er der til import af kyllingekød, der bruges i industrien til varmebehandlede produkter? 

 Svar: Ved import af kød er kravene til kødet de samme, uanset om det skal sælges fersk, eller om det skal bruges til varmebehandlede produkter. Import af kødprodukter, tilberedt eller maskinsepareret kød, er ikke omfattet af særstatus.

 

3. Kan danske producenter sende kød til Sverige og Finland uden at tage ekstra prøver?

 Svar: Ja, der er ikke regler om, at det danske kød skal undersøges yderligere for salmonella. EU har vurderet, at det danske kontrolprogram sikrer, at der ikke er salmonella i dansk kyllingekød. Derfor er der ikke krav om ekstra undersøgelser.

 

4. Hvornår træder reglerne i kraft?

Svar: Reglerne træder i kraft 22. marts 2018. Forordningen kan ses her.

 

5. Er kyllingekød, der importeres fra tredjelande, også omfattet af reglerne?

 Svar: Ja, særstatus gælder alt fersk eller frosset kyllingekød, der importeres til Danmark.

 

6. Må danske kyllingeflokke slagtes i udlandet, hvis de er salmonella positive?

Svar: Producenter, der har en kontrakt med et udenlandsk slagteri om fast levering af slagtekyllinger, vil fortsat kunne levere positive flokke til slagtning, hvis slagteriet vil modtage dem.

 

7. Er det fortsat tilladt at anprise dansk kyllingekød som "salmonellafrit", når Danmark har særstatus?

Svar: Med særstatus skal alt kyllingekød på det danske marked være fri for salmonella. Derfor er det ikke længere lovligt at mærke med "salmonellafri". Dog må virksomhederne gerne opbruge den emballage, de har fået trykt, inden særstatus blev vedtaget.

 

8. Gælder salmonellagarantien for kyllingekød indført både fra andre EU-lande og fra tredjelande?

Svar: Salmonellagarantien gælder for kyllingekød, der indføres fra:

  • Andre EU-lande, bortset fra Sverige og Finland, samt Island, Schweiz og Liechtenstein. Sverige, Finland og Norge har selv salmonellagaranti for kyllingekød. Derfor skal der ikke stilles garanti for produkter fra disse lande.
  • Alle tredjelande.

9. Skal kyllingekød altid ledsages af et handelsdokument?

Svar: Kyllingekød, der indføres til Danmark fra alle lande, bortset fra Sverige, Finland og Norge, skal ledsages af et handelsdokument.

10. Hvor finder jeg handelsdokumentet?

Svar: En model af det handelsdokument, der skal ledsage kyllingekød til Danmark, findes i bilag IV til Kommissionens forordning (EF) nr. 1688/2005 af 14. oktober 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt angår særlige garantier vedrørende salmonella for sendinger til Finland og Sverige af visse typer kød og æg. Her finder du også en beskrivelse af, hvordan handelsdokumentet skal udfærdiges.


11. Skal kyllingekød fra Sverige, Finland og Norge ledsages af handelsdokument?

Svar: Kyllingekød fra Sverige, Finland og Norge kan indføres uden handelsdokument, da disse lande har salmonellagaranti for kyllingekød.


12. Må kyllingekød sendes til Danmark, inden handelsdokumentet er udarbejdet?

Svar: Kyllingekød må først sendes til Danmark, når handelsdokumentet er udarbejdet som dokumentation for, at salmonellagarantien er opfyldt.

13. Skal originaleksemplaret af handelsdokumentet ledsage kyllingekødet til modtagevirksomheden?

Svar: Det originale handelsdokument må gerne sendes elektronisk eller med kurer til bestemmelsesvirksomheden. Ved elektronisk fremsendelse skal bestemmelsesvirksomheden kunne fremlægge dokumentation for handelsdokumentets ægthed.


14. Hvor skal handelsdokumentet præsenteres / sendes til?

Svar: Handelsdokumentet skal præsenteres / sendes til bestemmelsesvirksomheden. Hvis kyllingekødet omlæsses eller opsplittes på danske lagre, inden kødet transporteres til bestemmelsesvirksomheden, skal handelsdokumentet sendes til bestemmelsesvirksomheden – og ikke til lagrene for omlæsning.

15. Hvor længe skal handelsdokumentet opbevares?

Svar: Handelsdokumentet bør opbevares på bestemmelsesvirksomheden så længe kyllingekødet, som handelsdokumentet vedrører, opbevares på virksomheden, dog mindst et år.


16. Må producenten skrive flere udskæringer af samme batch på handelsdokumentet?

Svar: Ja.


17. Skal kyllingekød, der sendes fra Danmark til Sverige, Finland og Norge, ledsages af handelsdokument?

Svar: Nej, da Danmark, Sverige, Finland og Norge har samme salmonellagaranti for kyllingekød.

 

​Lovstof og regler

 

 

SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx02593aspx0htmlEmneside
Salmonella og kvæg Salmonella og kvæg https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kvæg-og-salmonella.aspx02461aspx0htmlEmneside
Salmonella og svin Salmonella og svin https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Svin-og-salmonella.aspx02643aspx0htmlEmneside
Salmonella og ægSalmonella og æghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Æg.aspx02162aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af salmonellaForebyggelse og bekæmpelse af salmonellahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-salmonella.aspx018624aspx0htmlEmneside
Salmonella og slagtefjerkræSalmonella og slagtefjerkræhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkræ-og-salmonella.aspx02304aspx0htmlEmneside
Analyser af fødevarerAnalyser af fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Analyser-af-fødevarer.aspx019244aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018