Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Salg af slagtede høns, kyllinger, ænder, gæs eller kalkuner fra stalddør, gårdbutik m.m.

Du må sælge dine slagtede høns, kyllinger, ænder, gæs og kalkuner direkte til forbrugere samt til lokale butikker og lokale restauranter på en række betingelser. Det skal sikre, at forbrugere ikke bliver syge af at spise de slagtede dyr, og at dine dyr trives.

Hvem må du sælge til?
  • Du må sælge dine egne slagtede høns, kyllinger, ænder, gæs og kalkuner:
     
    • Direkte til forbrugere fra et lokale på gården eller fra en bod ved vejen (såkaldt stalddørssalg). 
    • Direkte til lokale butikker og lokale restauranter. Butikkerne og restauranterne må højst ligge 50 km væk fra gården.

  • Du må tage organerne ud af dyrene før salg af det ferske kød til forbrugere eller lokale butikker og restauranter. Du skal sørge for, at udtagningen foregår hygiejnisk forsvarligt. Du må plukke dyrene.

I guiden nedenfor kan du klikke dig frem til reglerne ved at vælge efter, hvor mange slagtede fjerkræ du vil sælge, og hvem du ønsker at sælge til. 

HVAD BETYDER?
Stalddørssalg: Salg direkte fra primærproducent/landmand til den endelige forbruger, fx salg af slagtet fjerkræ.
Lokalt: Levering af fødevarer inden for en radius af 50 km - målt i luftlinje.     
Primærproducent: En primærproducent producerer, opdrætter eller dyrker primærprodukter. Fx en landmand der opdrætter slagtefjerkræ eller producerer æg.
Hobbyhøns: Flokke af højst 30 høns, hvorfra der ikke bliver omsat æg eller kød. 
ELLER: Flokke af højst 30 høns, hvorfra der bliver omsat æg til en kendt kundekreds, uden dyrene er undersøgt for salmonellaDu må ikke reklamere for eller skilte med salget, og du skal oplyse kunden om, at æggene ikke er undersøgt for salmonella. 

Hvor mange slagtede dyr må du sælge?
  • Du må sælge op til i alt 2.000 slagtede høns, kyllinger, ænder, gæs, kalkuner og duer om året:
     
    • Direkte til forbrugere ved stalddørssalg.
    • Til lokale butikker og lokale restauranter – højst 50 km fra gården. Det kan også være din egen gårdbutik eller din egen restaurant på gården.
       
  • Du skal kunne dokumentere, at du højst sælger 2.000 stykker af disse slagtede fjerkræ hvert regnskabsår.

I guiden nedenfor kan du klikke dig frem til reglerne ved at vælge efter, hvor mange slagtede fjerkræ du vil sælge, og hvem du ønsker at sælge til. 

Skal du være registeret? 
  • Fjerkræflokken skal være registreret i CHR (det Centrale Husdyrbrugs Register) og hos Landbrug & Fødevarer, samt hos Landbrugsstyrelsen, hvis det er økologiske dyr.
  • Som primærproducent skal du også være registreret på landbrugsindberetning.dk, dels til at fodre dine dyr, og dels til at producere fødevarer. Vælg "Foder og fødevarer" og udfyld med dine oplysninger.
  • Primærproducenten og salget af slagtede høns, kyllinger, ænder, gæs og kalkuner ved stalddør skal være registeret til stalddørssalg i Fødevarestyrelsen.
  • Salg af slagtede høns, kyllinger, ænder, gæs og kalkuner til lokale butikker og lokale restauranter skal være registreret i Fødevarestyrelsen.

Brug denne blanket til at blive registreret i Fødevarestyrelsen
Læs mere her om registrering og autorisation af fødevarevirksomheder, herunder primærproducenter i autorisationsvejledningen

HVAD BETYDER?
Primærproducent: En primærproducent producerer, opdrætter eller dyrker primærprodukter. Fx en landmand der opdrætter slagtefjerkræ eller producerer æg.
Må du fodre med madrester?
  • Nej. Fjerkræ må ikke få madrester fra hverken din egen eller andres husholdninger, restauranter m.v.  
  • Der kan nemlig være risiko for at overføre smitte fra dyr samt salmonella og campylobacter fra madrester til dine dyr.
  • Du må gerne fodre med frugt og grøntsager fra egen avl og andre vegetabilske rester fra haven, fx græsafklip og smågrene. Det betragtes ikke som madrester.
HVAD BETYDER?
Madrester er rester af fødevarer, der har været håndteret i et køkken. Det kan være både vegetabilske og animalske fødevarer.

Prøver for salmonella i høns, kyllinger og kalkuner
  • Alle flokke af høns, kyllinger og kalkuner skal undersøges for salmonella inden slagtning. Det gælder ikke for ænder og for gæs.
  • Som opdrætter af høns, kyllinger og kalkuner skal du derfor kontrollere dyrene for salmonella før slagtning. Du må kun sælge de slagtede dyr eller det ferske kød, hvis dyrene er kontrolleret for salmonella inden slagtning.
  • Du skal derfor være tilmeldt salmonellakontrollen hos Landbrug & Fødevarer.
  • Som hovedregel skal der undersøges for salmonella op til tre uger inden slagtning.
  • Hvis det er en økologisk besætning eller en besætning med kyllinger, der er ældre end 81 dage, eller kalkuner ældre end 100 dage ved slagtning, må prøverne tages op til seks uger før slagtning.
  • Resultatet skal ligge klar, inden dyrene bliver slagtet.
  • Hvis der er salmonella i prøver fra dine slagtekyllinger, kommer flokken under offentligt tilsyn. Du får et brev fra Fødevarestyrelsen, der beskriver, hvad du skal gøre. Fx må kyllingerne kun slagtes, hvis det sker på et slagteri, og efterfølgende skal kødet varmebehandles på en virksomhed, der er autoriseret til dette.
    Hvis der er salmonella i prøver fra dine slagtekalkuner, må du gerne slagte dem. Men du skal være omhyggelig med hygiejnen. Du skal være særlig omhyggelig med at undgå forurening af kødet med afføring fra dyrene, hvis du tager indvoldene ud af dyrene i forbindelse med slagtningen. 
  • Hvis du har egen detailvirksomhed, hvor du opskærer dyrene, er det dit ansvar, at kødet ikke bliver forurenet med salmonella fra kalkunernes afføring. Der må ikke være Salmonella Typhimurium eller Salmonella Enteritidis i kødet efter opskæring. Hvis det er én af de salmonellatyper, der er påvist i dine prøver fra flokken, kan du få undersøgt, om der er smitte i kødet. Hvis der bliver påvist Salmonella Typhimurium eller Salmonella Enteritidis i prøverne, må kødet ikke markedsføres.
God hygiejne ved slagtning og salg af fjerkræ
  • Du skal skaffe det animalske affald bort efter reglerne i biproduktforordningen.
  • Både stalddørssalg og salg direkte til lokale butikker og restauranter skal foregå under god hygiejne. Fjerkrækødet må ikke blive forurenet eller skadet på nogen måde.
  • Opbevaring og evt. transport til detailbutikker skal foregå hygiejnisk forsvarlig, så fødevaren ikke bliver farlig.
  • Læs mere i næste afsnit.
Hvis du sælger økologiske høns, kyllinger, ænder, gæs og kalkuner
Undgå sygdomme som Newcastle Disease og fugleinfluenza
  •  Du skal få dine høns og slagtekyllinger vaccineret mod Newcastle Disease, hvis:  
    • Du har mere end 100 fjerkræ,
    • du deltager i udstillinger med dit fjerkræ, eller
    • omsætter høns via markeder.
    • Hvis du køber udsætterhøns.

Dyrevelfærd/Dyrenes trivsel
  • Høns, kyllinger, gæs, ænder og kalkuner skal have det godt, uanset om du holder hobbydyr, eller har et landbrugsmæssigt opdræt.
  • Du skal derfor behandle dine dyr omsorgsfuldt, så de ikke bliver udsat for smerte, lidelse og angst.
  • Du skal sørge for foder, vand, pasning og et hus til dyrene.
  • De rum eller arealer, hvor du holder dyr, skal indrettes, så det tilgodeser dyrenes behov.
  • Dyrene skal have den fornødne bevægelsesfrihed – også når de æder, drikker eller hviler sig. Vurderingen af den "fornødne bevægelsesfrihed", herunder at dyrene kan æde, drikke og hvile uhindret, beror på en konkret vurdering. Se også Dyrevelfærdslovens § 18, stk. 1.
  • Dine dyr skal også være sikret mod vejr og vind med adgang til et rum i læ og fast tag eller overdækning.
  • Du skal overholde reglerne for at aflive og slagte dyr.
  • Aflivningen skal ske så hurtigt og smertefrit, som muligt, og man må ikke drukne dyrene. Se også Dyrevelfærdslovens § 25, stk. 1.
  • Du skal overholde reglerne om:
Mærkning og handelsnormer for fjerkræ
Egenkontrol
  • Du skal have egenkontrol, som passer til aktiviteterne i og størrelsen af din virksomhed. Det betyder fx gode arbejdsgange og/eller et skriftligt egenkontrolprogram. Der er fx ikke de samme krav til egenkontrol i primærproduktion og ved stalddørssalg, som f.eks. en gårdbutik eller en café.
  • I din primærproduktion skal du identificere de risici, der kan være i din produktion, og kontrollere dem. På den måde skal du sørge for, at dine produkter ikke kan gøre folk syge eller på anden måde er uegnede til at blive spist. Der er ikke krav om skriftlig egenkontrol.
  • Du kan have stalddørssalg af slagtet fjerkræ direkte til forbrugere eller til lokale detailvirksomheder, fx butikker og restauranter. Du kan også levere til din egen gårdbutik – det er også en lokal detailvirksomhed. For disse aktiviteter skal du sørge for, at kødet fra de slagtede dyr ikke kan gøre folk syge eller på anden måde er uegnede til at blive spist. Der er ikke krav om skriftlig egenkontrol. Der er også krav om, at du fører regnskab over, hvor mange slagtede dyr du leverer henholdsvis ved stalddørssalg og til lokale detailvirksomheder, inkl. din egen gårdbutik. Antallet af slagtede fjerkræ må ikke overstige 2.000 om året tilsammen.
  • Du kan også have andre virksomheder, fx detailvirksomhed på bedriften, en gårdbutik eller en café. For denne type virksomhed skal du gennemgå alle aktiviteter i virksomheden. For hver aktivitet skal du vurdere, om aktiviteten kan udgøre en fare for fødevaresikkerheden. Start med at lave en skriftlig risikoanalyse, hvor du identificerer og vurderer de farer, der kan være på din virksomhed. Omfanget af risikoanalysen afhænger af de aktiviteter, du har i virksomheden. Hvis der er en fare for fødevaresikkerheden, skal du beslutte, hvad du vil gøre for at styre den.
  • På baggrund af din risikoanalyse vurderer du, om du har behov for at udarbejde skriftlige procedurer for, hvordan du udfører egenkontrol (et skriftligt egenkontrolprogram), og for at registrere resultater af egenkontrollen. 
  • Hvis du kan styre dine aktiviteter med gode arbejdsgange, behøver de ikke være skrevet ned. Men du og dine medarbejdere skal kunne redegøre for arbejdsgangene mundtligt. Gode arbejdsgange kaldes også for god fremstillings praksis/god produktions praksis. De gode arbejdsgange skal sikre, at du overholder fødevarelovgivningen. Du må selv bestemme, hvordan du fastlægger gode arbejdsgange. Det er retningslinjer for, hvordan du kan tilrettelægge produktionen på en måde, så produkterne bliver sikre for forbrugerne. 
  • Du skal kunne dokumentere over for Fødevarestyrelsen, at du har lavet en risikoanalyse, som er dækkende for virksomhedens aktiviteter. Ved nye aktiviteter skal du revidere risikoanalysen og eventuelt egenkontrolprogrammet, hvis det er nødvendigt. 
Sporbarhed – hvem har du leveret til og hvor meget?
  • Når du sælger fjerkræ direkte til den endelige forbruger, er der ikke krav om dokumentation af sporbarhed. Du skal dog stadig kunne dokumentere den mængde fjerkræ, du har solgt/leveret.  
  • Når du leverer fjerkræ til lokale fødevarevirksomheder, skal du kunne dokumentere sporbarhed af produkterne. De fødevarevirksomheder, som du leverer til, skal også kunne dokumentere sporbarhed.
  • Skriv derfor på din faktura:
Læs mere
Her kan du klikke dig frem til reglerne  ved at vælge efter, hvor mange slagtede fjerkræ du vil sælge, og hvem du ønsker at sælge til.  

Ændret 19. april 2021