Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Risikovurdering og godkendelse af nye fødevarer (novel food)

Her kan du finde oversigter over, hvilke nye fødevarer (novel food) der er godkendt.

​​​​​​Når en fødevare godkendes som novel food, tilføjes den på EU-listen, som er en samlet liste over alle fødevarer, der er godkendt som novel food i EU. Listen indeholder følgende:

  • Navn og beskrivelse af fødevaren
  • Hvilke fødevarekategorier og mængder fødevaren er godkendt til  
  • Specifikationer (fx næringsindhold eller indhold af uønskede stoffer)
  • Eventuelt de betingelser, hvorpå fødevaren kan bruges. Det kan fx være eventuelle krav, der er nødvendige for at undgå negative virkninger for særlige befolkningsgrupper, hvis der er grænser for maksimalt indtag, eller hvis der er risici forbundet med overdrevent brug.
  • Eventuelle specifikke mærkningskrav
  • Eventuelle krav om, at virksomheden skal indberette data om markedsføring af fødevaren (se afsnit 5.1) 

Fødevarer kan også blive fjernet fra listen. Det kan være i tilfælde, hvor produktet ikke længere markedsføres, fx pga. sikkerhedsmæssige betænkeligheder, der er fremkommet efter godkendelsen. Disse produkter vil herefter ikke være lovlige at markedsføre.

Du kan se listen her:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 af 20. december 2017 om EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer samt efterfølgende ændringer

 

Brug af hamp i fødevarer
Fødevarer på basis af hamp kan markedsføres såfremt de er sikre og ikke er i strid med novel food reglerne. Desuden skal fødevarerne overholde reglerne om euforiserende stoffer.

Fra 1. juli 2018 ændres Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvorved den gældende 0-tolerance for indhold af det psykoaktive stof tetrahydrocannabinol (THC) i fødevarer på basis af hamp (Cannabis sativa L.) erstattes af en grænse på 0,2%. Dermed udvides de hidtidige muligheder for markedsføring af hampebaserede fødevarer i Danmark.

Novel food status for hamp fremgår af EU’s Novel Food Catalogue. Der er enighed om, at frø og olie fra frø af hampeplanten uden eller med lavt indhold THC ikke betragtes som novel food under forudsætning af, at produkterne er fremstillet af industri-hampesorter opført på EU’s sortsliste med et maksimalt indhold af (THC) på 0,2%.

Der er en proces i gang i EU med at fastslå, hvilke andre dele af hampeplanten (blade, blomster, ekstrakter mv.), der har været lovligt markedsført i Fællesskabet før 15. maj 1997. Herefter vil Novel Food Catalogue blive opdateret og præciseret med hensyn til, hvilke dele af hampeplanten, der ikke betragtes som omfattet af novel food reglerne.

Fødevarestyrelsen har fastsat vejledende aktionsgrænser for, hvilke niveauer af THC, der kan accepteres i fødevarer, uden at fødevaren er i strid med fødevareforordningens Artikel 14 om, at fødevarer ikke må være farlige.
 
Læs mere om vejledende aktionsgrænser for indhold af THC i hampebaserede fødevarer.
 
Må planten stevia sælges som fødevare i EU?
Selve planten stevia (Stevia rebaudiana Bertoni) er novel food og må derfor ikke markedsføres som fødevare i EU uden en forudgående novel food-godkendelse.
 
Dog er te, urtete og frugtte, der indeholder eller er fremstillet af bladene af stevia, og som indtages som sådan (dvs. som brygget te) ikke novel food, hvilket fremgår af EU's Novel Food Catalogue.
 
Anvendelse af ekstrakter af steviablade som sødestof eller aroma er omfattet af henholdsvis Forordning (EU) 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer og Forordning (EU) 1334/2008 om aroma.
 
Sødestoffet E 960, også kaldet steviolglycosider, er godkendt som tilsætningsstof i EU til visse fødevarer. Læs mere om E 960. Steviolglycosider er stoffer, der ved kemisk oprensning bliver udvundet fra planten stevia.

Fødevarestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at planteskoler og internethandlende i visse tilfælde udbyder stevia-planter til salg som fødevarer, selv om stevia-planten som sådan ikke er sikkerhedsvurderet og godkendt til markedsføring som fødevare i EU. Fødevarestyrelsen fraråder forbrugerne at bruge denne plante i mad eller drikkevarer, udover som brygget te af bladene, da man ikke ved nok om eventuelle sundhedsmæssige risici forbundet med indtag af planten.
 
Må chiafrø sælges i Danmark?
Ja. Hele og formalede chiafrø fra firmaet Columbus Paradigm Institute S.A. blev i 2009 novel food-godkendt i EU til brug i bestemte fødevarekategorier (se den oprindelige godkendelse). Siden hen er chiafrø blevet godkendt til brug i andre fødevarekategorier, ligesom andre firmaer har fået godkendelse til at markedsføre chiafrø.
 
Chiafrø er nu novel food-godkendt til brug i bagværk (højst 10 %), morgenmadscerealier (højst 10 %), blandinger af frugter, nødder og frø (højst 10 %), til færdigpakkede chiafrø, der sælges som frø (højst 15 g pr. dag) (se godkendelsen til brug i de fire ovenstående fødevarekategorier) samt til frugtjuice og frugtjuiceblandinger (højst 15 g/450 ml) (se godkendelsen til brug i juice).
 
 
Markedsføring af chiafrø
Hele og formalede chiafrø samt chiaolie er novel food-godkendt i EU til brug i bestemte fødevarekategorier og mængder. Godkendelserne kan findes i EU-listen over godkendte novel foods.
 
Godkendelserne af chiafrø er gældende for alle virksomheder, idet der med de nye novel food-regler, gældende fra 1. januar 2018, ikke længere er behov for, at hver enkelt virksomhed skal have en novel food-godkendelse.
 
Hvorfor står der på emballagen, at man højst må indtage 15 g chiafrø om dagen?
På emballagen af chiafrø står der, at du højst må indtage 15 g om dagen. Det skyldes, at det er den mængde, der oprindeligt blev ansøgt om at få novel food-godkendt. Derfor er det den mængde, der er blevet risikovurderet og fundet sikker af den Europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA), og dermed den mængde, der er blevet godkendt. Fødevarestyrelsen har ikke kendskab til nogen sundhedsmæssige problemer ved chiafrø.
 
Må gojibær sælges i Danmark?
Ja, men kun i varianten Lycium barbarum. Gojibær, som er tørrede frugter fra planten bukketorn, findes i to varianter. Den ene, Lycium barbarum, har tidligere været mistænkt for at være giftig. Der er dog ikke fremkommet oplysninger, der​ kan fastholde, at gojibær er sundhedsskadelige, ligesom der ikke er rapporteret forgiftninger fra gojibær, hverken i Danmark eller i udlandet. Det er derfor tilladt at markedsføre gojibær fra Lycium barbarum i Danmark.

​​Den anden variant, som er frugter fra arten Lycium chinenses, betragtes som novel food og kræver derfor en tilladelse i henhold til Novel food-forordningen, før den kan markedsføres. De to typer gojibær kan ikke skelnes fra hinanden, og virksomhederne skal derfor have dokumentation for, hvilken art der er tale om.
 
Er gojibær farlige?
Nej. Fødevarestyrelsen har for nylig i forbindelse med kontrol af markedsføringen af gojibær arbejdet med at få et overblik over sundhedsrisikoen ved gojibær. Der er ikke fremkommet oplysninger, der kan fastholde, at goji​bær er sundhedsskadelige, ligesom der ikke er rapporteret forgiftninger fra gojibær, hverken i Danmark eller i udlandet.
 
Brug af ginseng i fødevarer
Roden af P​anax ginseng C. A. Meyer er ikke novel food. Det er dog en forudsætning for markedsføring, at virksomheden kan dokumentere, at produktet er sikkert at indtage.

Fødevarestyrelsen har på baggrund af risikovurderinger foretaget af DTU Fødevareinstituttet konkluderet, at følgende produkter med Panax ginseng C.A. Meyer kan anvendes sikkert:
  • Te og urtete med op til 1,0​ g ginsengrod pr. 100 g te.
  • Læskedrik med op til 40 µg ginsengrod pr. liter.
  • Kosttilskud med op til 3,0 g ginsengrod pr. daglig dosis.
Alle øvrige anvendelser af ginsengrod vil forudsætte, at virksomheden kan dokumentere, at produktet er sikkert at indtage.

Læs mere om reglerne for brug af ginse​​​ng
 
Brug af insekter som fødevarer
I dokumentet indsat nedenfor beskrives reglerne for opdræt af insekter og anvendelse heraf til fødevare- og foderbrug i EU. Ved insekter forstås i denne sammenhæng også andre leddyr (arthropoder), såsom edderkopper og skorpioner, der biologisk set ikke er insekter. 
 
 
Vejledning
 

 

 

Godkendelse af tilsætningsstofferGodkendelse af tilsætningsstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Godkendelsesprocedure.aspx02344aspx0htmlEmneside
Risikovurdering og godkendelse af GMORisikovurdering og godkendelse af GMOhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Risikovurdering-og-godkendelse-af-GMO.aspx02582aspx0htmlEmneside
Mikrobielle kulturerMikrobielle kulturerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mikrobielle-kulturer.aspx02498aspx0htmlEmneside
EnzymerEnzymerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzymer.aspx02279aspx0htmlEmneside
Nye fødevarer og fødevareingredienser (novel food)Nye fødevarer og fødevareingredienser (novel food)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nye-fødevarer-og-fødevareingredienser.aspx014100aspx0htmlEmneside
Naturlige giftstofferNaturlige giftstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturlige-giftstoffer.aspx02512aspx0htmlEmneside

Ændret 10. juli 2018