Sygdommen forårsages af et Bunya-virus og spredes ved hjælp fra myg. Sygdommen er almindeligt forekommende i de tropiske regioner i Afrika, hvor epidemier af sygdommen forekommer hver 5.-20. år. Epidemierne er normalt sammenfaldende med perioder, hvor der falder unaturlig store regnmængder. Rift Valley Fever kan smitte mennesker.
Rift Valley Fever har aldrig været konstateret udenfor Afrika.
Sygdomstegn
Symptomerne er uspecifikke, men under epidemier optræder talrige aborter og dødsfald af unge dyr, sammen med influenza-lignende symptomer.
Mistanke om RVF bør opstå, når der, umiddelbart efter voldsomme regnskyl, optræder en abortstorm og høj dødelighed af nyfødte dyr med leverskader. Endvidere bør man få mistanke om RVF, såfremt der optræder blødninger eller influenza-lignende symptomer hos personer, der passer dyr eller håndterer produkter af modtagelige dyrarter.
Inkubationstiden er 12-36 timer. Feber op til 41°C kan optræde, de smittede dyr bliver sløve og vil kun modvilligt flytte sig eller æde, og mange viser tegn på smerte i bughulen. Unge dyr dør oftest inden for 2 dage. Ældre dyr kan dø akut eller udvikle en stinkende diarré og gulsot. Abort kan være det eneste symptom på RVF. Jo ældre dyrene er, jo mere modstandsdygtige er de.
Hos drægtige får kan dødeligheden og abort-raten variere fra 5-100% mellem forskellige farme. Hos kvæg er de tilsvarende tal under 10%.
Ved obduktion ses forandringer i leveren, der vil være moderat til meget forstørret, blød, sprød med fokale blødninger på overfladen. Der vil være blødning og ødem i galdeblærevæggen og slimhinden i løben. Tarmindholdet er mørk chokoladebrunt. Milt og de yderligt liggende lymfeknuder er forstørrede og ødematøse - eventuelt med blødninger.
Ved humane tilfælde af RVF ses feber, muskelsmerter og hovedpine af en uges varighed (influenza-lignende symptomer). I få tilfælde optræder der alvorlige komplikationer, som f.eks. hjernehindebetændelse og blindhed.
Diagnosen kan stilles ved isolation af virus fra væv eller blod.
Smittespredning
I perioderne mellem epidemierne antages det, at virus er hvilende i myggeæg i tørre områder. Ved tilstrækkelige store regnmængder vil myggene udvikle sig og inficere drøvtyggerne. Virus spredes med mange forskellige myggearter, varierende mellem regioner. Antallet af RVF-udbrud er størst i sensommeren. Ved den første frost forsvinder såvel myg, som RVF. I varmere områder, hvor myggene er til stede hele året, er RVF ikke årstidsbestemt.
RVF er en zoonose og mennesker kan bliver inficeret gennem små vanddråber i luften eller væv fra smittede dyr, fra aborterede fostre, eller via laboratoriemateriale. Disse personer kan derefter overføre sygdomme - via myg - til dyr i ikke-inficerede områder.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
RFV er anmeldepligtig. Såfremt der opstår mistanke om RFV, der ikke kan afvises af den regionale Veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse hos Veterinærinstituttet.
Veterinærafdelingen i Fødevarestyrelsen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage, disse besætninger sættes også under offentlig tilsyn.
Ved positiv diagnose skal inficerede dyr identificeres, slås ned og destrueres. I en radius af 20 km fra den smittede bedrift foretages der registrering af forekomsten samt bekæmpelse af insekter, der kan være vektorer for sygdommen.
Endvidere oprettes der en beskyttelseszone omkring den smittede besætning, hvor der er flytteforbud, der kan gennemføres kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser. Fødevarestyrelsen kan tillade vaccination af dyr i beskyttelseszonen.
Omkring beskyttelseszonen oprettes der en overvågningszone.
Kontrol med myggene, flytning af dyrene til højereliggende områder, eller opstaldning i mygge-sikrede stalde er sædvanligvis ikke muligt, da disse forholdsregler ofte vil blive taget for sent i et udbrud.
Vaccination kan komme på tale og der findes en vaccine, der hurtigt og billigt kan produceres, og som yder beskyttelse efter 6-7 dage kan anvendes. Vaccinen bør dog ikke bruges til drægtige får, da den kan forårsage abort, men i tilfælde hvor alternativet er en massiv abort-storm som følge af en naturlig infektion, bør vaccination overvejes.
Udbrud af RVF kan ikke forudsiges og har ofte en pludselig optræden. Det er derfor tilrådeligt, at vaccinere lam ved 6 måneders alderen - der skulle give livslang beskyttelse. Afkom af modtagelige moderdyr kan vaccineres tidligere.
Drægtige får og kreaturer bør vaccineres med inaktiveret vaccine. Revaccination efter 3 måneder vil give immunitet i mere end 1 år og vil overføre antistoffer via mælken til afkommet.
Personer, der arbejder i besætninger med drøvtyggere, skal være opmærksom på den potentielle fare ved at håndtere RVF-smittede dyr eller væv heraf.
Lovstof og regler
Ændret 16. maj 2018
