Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Rift Valley fever

Rift Valley Fever (RVF) er en lidelse hos drøvtyggere i Afrika.

​Sygdommen forårsages af et Bunya-virus og spredes ved hjælp fra myg. Sygdommen er almindeligt forekommende i de tropiske regioner i Afrika, hvor epidemier af sygdommen forekommer hver 5.-20. år. Epidemierne er normalt sammenfaldende med perioder, hvor der falder unaturlig store regnmængder. Rift Valley Fever kan smitte mennesker.

Rift Valley Fever har aldrig været konstateret udenfor Afrika.

 

Sygdomstegn
Symptomerne er uspecifikke, men under epidemier optræder talrige aborter og dødsfald af unge dyr, sammen med influenza-lignende symptomer.
 
Mistanke om RVF bør opstå, når der, umiddelbart efter voldsomme regnskyl, optræder en abortstorm og høj dødelighed af nyfødte dyr med leverskader. Endvidere bør man få mistanke om RVF, såfremt der optræder blødninger eller influenza-lignende symptomer hos personer, der passer dyr eller håndterer produkter af modtagelige dyrarter.
 
Inkubationstiden er 12-36 timer. Feber op til 41°C kan optræde, de smittede dyr bliver sløve og vil kun modvilligt flytte sig eller æde, og mange viser tegn på smerte i bughulen. Unge dyr dør oftest inden for 2 dage. Ældre dyr kan dø akut eller udvikle en stinkende diarré og gulsot. Abort kan være det eneste symptom på RVF. Jo ældre dyrene er, jo mere modstandsdygtige er de.
 
Hos drægtige får kan dødeligheden og abort-raten variere fra 5-100% mellem forskellige farme. Hos kvæg er de tilsvarende tal under 10%.
 
Ved obduktion ses forandringer i leveren, der vil være moderat til meget forstørret, blød, sprød med fokale blødninger på overfladen. Der vil være blødning og ødem i galdeblærevæggen og slimhinden i løben. Tarmindholdet er mørk chokoladebrunt. Milt og de yderligt liggende lymfeknuder er forstørrede og ødematøse - eventuelt med blødninger.
 
Ved humane tilfælde af RVF ses feber, muskelsmerter og hovedpine af en uges varighed (influenza-lignende symptomer). I få tilfælde optræder der alvorlige komplikationer, som f.eks. hjernehindebetændelse og blindhed.
 
Diagnosen kan stilles ved isolation af virus fra væv eller blod.
 
Smittespredning
I perioderne mellem epidemierne antages det, at virus er hvilende i myggeæg i tørre områder. Ved tilstrækkelige store regnmængder vil myggene udvikle sig og inficere drøvtyggerne. Virus spredes med mange forskellige myggearter, varierende mellem regioner. Antallet af RVF-udbrud er størst i sensommeren. Ved den første frost forsvinder såvel myg, som RVF. I varmere områder, hvor myggene er til stede hele året, er RVF ikke årstidsbestemt.
 
RVF er en zoonose og mennesker kan bliver inficeret gennem små vanddråber i luften eller væv fra smittede dyr, fra aborterede fostre, eller via laboratoriemateriale. Disse personer kan derefter overføre sygdomme - via myg - til dyr i ikke-inficerede områder.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
RFV er anmeldepligtig. Såfremt der opstår mistanke om RFV, der ikke kan afvises af den regionale Veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse hos Veterinærinstituttet.
 
Veterinærafdelingen i Fødevarestyrelsen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage, disse besætninger sættes også under offentlig tilsyn.
 
Ved positiv diagnose skal inficerede dyr identificeres, slås ned og destrueres. I en radius af 20 km fra den smittede bedrift foretages der registrering af forekomsten samt bekæmpelse af insekter, der kan være vektorer for sygdommen.
 
Endvidere oprettes der en beskyttelseszone omkring den smittede besætning, hvor der er flytteforbud, der kan gennemføres kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser. Fødevarestyrelsen kan tillade vaccination af dyr i beskyttelseszonen.
 
Omkring beskyttelseszonen oprettes der en overvågningszone.
 
Kontrol med myggene, flytning af dyrene til højereliggende områder, eller opstaldning i mygge-sikrede stalde er sædvanligvis ikke muligt, da disse forholdsregler ofte vil blive taget for sent i et udbrud.

Vaccination kan komme på tale og der findes en vaccine, der hurtigt og billigt kan produceres, og som yder beskyttelse efter 6-7 dage kan anvendes. Vaccinen bør dog ikke bruges til drægtige får, da den kan forårsage abort, men i tilfælde hvor alternativet er en massiv abort-storm som følge af en naturlig infektion, bør vaccination overvejes.

Udbrud af RVF kan ikke forudsiges og har ofte en pludselig optræden. Det er derfor tilrådeligt, at vaccinere lam ved 6 måneders alderen - der skulle give livslang beskyttelse. Afkom af modtagelige moderdyr kan vaccineres tidligere.

Drægtige får og kreaturer bør vaccineres med inaktiveret vaccine. Revaccination efter 3 måneder vil give immunitet i mere end 1 år og vil overføre antistoffer via mælken til afkommet.

Personer, der arbejder i besætninger med drøvtyggere, skal være opmærksom på den potentielle fare ved at håndtere RVF-smittede dyr eller væv heraf.
 
 
Lovstof og regler
 

 

 

 

 

Fakta om afrikansk svinepestFakta om afrikansk svinepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta_om_afrikansk_svinepest.aspx019032aspx0htmlEmneside
Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx018839aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx02437aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx02658aspx0htmlEmneside
TBE (Tick Borne Encephalitis)TBE (Tick Borne Encephalitis)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/TBE-(Tick-Borne-Encephalitis).aspx02646aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx02216aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx02472aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx02252aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx018675aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx018862aspx0htmlEmneside
ParatuberkuloseParatuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paratuberkulose.aspx018263aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx02230aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx02698aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx02657aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx02193aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx02568aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx02354aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx02660aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx02300aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx02550aspx0htmlEmneside
HvalpesygeHvalpesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvalpesyge.aspx02369aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx02424aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx02235aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx02693aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx02282aspx0htmlEmneside
KokopperKokopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kokopper.aspx02449aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx02505aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx02539aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx02559aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx02697aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx018674aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx02277aspx0htmlEmneside
Infektiøs lakseanæmiInfektiøs lakseanæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-lakse-anæmi.aspx02425aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx02427aspx0htmlEmneside
Influenza A hos minkInfluenza A hos minkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Influenza-A-hos-mink.aspx02428aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx02514aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx02703aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx02221aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx02280aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx02232aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx02610aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx02366aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx02557aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx02426aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx02224aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx02593aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx02236aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx02237aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx02248aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx02281aspx0htmlEmneside

Ændret 2. august 2017