Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Restriktioner i forbindelse med fiskesygdommen IHN

Ørreder i seks dambrug og en put and take sø i Jylland er ramt af fiskesygdommen IHN. Det er første gang, sygdommen er konstateret i Danmark. Her kan du læse om de restriktioner, der gælder for virksomheder, dambrug og lystfiskere.

Dambrugene er sat under offentligt tilsyn. Det betyder, at fisk, produkter eller udstyr ikke må flyttes til eller fra dambrugene. Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner, og der gælder særlige regler for lystfiskere.

Herunder kan du læse spørgsmål/svar om restriktionerne, og hvilke regler der gælder for lystfiskere i området.

Læs om den aktuelle situation for udbrud af IHN

Tryk på spørgsmålene og se svaret.

Hvem bliver omfattet af zonerestriktionerne?

Fødevarestyrelsen har oprettet fem restriktionszoner, der omfatter afvandingsområderne for

  • Sneum Å omkring to smittede dambrug ved Holsted og et ved Brørup i Vejen Kommune,
  • Vidå-systemet omkring et smittet dambrug ved Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune,
  • Rohden Å omkring et smittet dambrug ved Stouby i Hedensted Kommune,
  • Lindenborg Å omkring et smittet dambrug ved Støvring i Rebild Kommune, og
  • Aarhus Å omkring en smittet put and take sø ved Hørning i Skanderborg Kommune. 
Restriktionszonerne omfatter alle vandløb og åer, der er direkte forbundet til dambrugene (se kortene i link til bekendtgørelserne om restriktioner). 


Læs bekendtgørelse om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Hørning i Skanderborg Kommune.

Fiskevirksomheder, fodervirksomheder og dambrug i zonen er som udgangspunkt omfattet af restriktionerne. Derudover er evt. lystfiskere i zonen omfattet. Der ligger et dambrug mere inden for zonen omkring de to smittede dambrug ved Holsted.

Se kort over restriktionszonerne
Restriktionszonerne omfatter afvandingsområderne for Sneum Å, Vidå-systemet, Rohden Å, Lindenborg Å og Århus Å omkring de berørte dambrug og den berørte put and take sø, altså de vandløb og åer, der er direkte forbundet til de smittede dambrug og put and take søen.


Kort med restriktionszone omkring  virksomheden ved Århus Å i Skanderborg Kommune



Kort med restriktionszone omkring virksomheden ved Lindenborg Å i Rebild Kommune



Kort med restriktionszone omkring de to virksomheder ved Holsted og en virksomhed ved Brørup i Vejen Kommune


Kort med restriktionszone omkring virksomheden ved Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune

Kort med restriktionszone omkring virksomheden ved Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune

Kort med restriktionszone omkring virksomheden ved Stouby i Hedensted Kommune.Kort der viser restriktionszone omkring virksomheden ved Stouby i Hedensted Kommune

 
Er der særlige regler for lystfiskere i zonen?
Det er som udgangspunkt ikke forbudt at fiske i zonen, men lystfiskere må ikke flytte fisk, de eventuelt fanger, med sig ud af zonen. Lystfiskere skal rengøre og desinficere deres udstyr med et godkendt desinfektionsmiddel, før de bruger det andre steder. Det skyldes, at fiskestænger, både, støvler m.m., der er brugt i zonen, formodes at have været i kontakt med fisk eller vand, hvor der er smitte.

Fødevarestyrelsen har den 2. juni 2021 suspenderet Danmarks status som værende fri for IHN. Det har ingen betydning for opretholdelsen af zoner og dermed er kravene om flytning af fisk og desinfektion af udstyr anvendt i zonen stadig gældende.

Hvordan desinficerer man sit fiskeudstyr? 
Du skal rengøre og desinficere alt grej, der kan have været i kontakt med fisk eller fiskevand. Det gælder for eksempel stænger, hjul, liner, kroge, spinnere, blink, fluer, vaders og vadestøvler.

Til desinficeringen skal du bruge et godkendt desinfektionsmiddel, og du skal følge brugsanvisningen på desinfektionsmidlet, herunder korrekt dosering af produktet. 


Sådan desinficerer du dit grej:

  1. Skyl og vask dit grej i vandhanevand. 
  2. Bland vandhanevand og desinfektionsmiddel som beskrevet i brugsanvisningen på desinfektionsmidlet. 
  3. Hæld blandingen med vand og desinfektionsmidlet i en egnet beholder. Til fiskestænger kan du fx bruge en tagrende, der er lukket i begge ender. Læg grejet til desinfektion i væsken og lad den virke i den tid, som er angivet i brugsanvisningen.
  4. Afslut desinfektionen ved at skylle efter med vandhanevand.
Når du skal købe desinfektionsmiddel, skal du vælge en type, der virker mod virus. 

Må jeg anvende kano, kajak eller andet udstyr i restriktionszonerne?
Du må gerne færdes i vandområderne i restriktionszonerne. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at alt udstyr, der er i kontakt med fisk og fiskevand i restriktionszonerne, efterfølgende rengøres og desinficeres. Det kan være udstyr som for eksempel kano, kajak, paddleboards, fiskenet og gummistøvler.

Til desinficeringen skal du bruge et godkendt desinfektionsmiddel, som virker mod virus, og du skal følge brugsanvisningen på desinfektionsmidlet, herunder korrekt dosering af produktet.

Sådan desinficerer du dit udstyr:

  1. Skyl og vask dit udstyr i vandhanevand. 
  2. Bland vandhanevand og desinfektionsmiddel som beskrevet i brugsanvisningen på desinfektionsmidlet. 
  3. Hæld blandingen med vand og desinfektionsmidlet i en egnet beholder. Læg udstyret til desinfektion i væsken og lad den virke i den tid, som er angivet i brugsanvisningen.
  4. Afslut desinfektionen ved at skylle efter med vandhanevand.

Hvad betyder det, at min fiskesø er sat under offentligt tilsyn?

Fiskesøer der er under offentligt tilsyn skal i praksis lukke for fiskeri for at undgå yderligere smittespredning. 

Det offentlige tilsyn betyder, at:

  • Det er forbudt at indsætte fisk eller animalske produkter i fiskesøen.
  • Virksomheden skal isolere de mistænkte fisk fra virksomhedens øvrige dyr i det omfang, det er teknisk muligt.
  • Det er forbudt at flytte fisk eller animalske produkter fra virksomheden uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Det er forbudt at flytte udstyr herunder køretøjer, foder og animalske biprodukter fra virksomheden uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Virksomheden skal informere alle personer og virksomheder, som kommer i kontakt med virksomhedens fisk.


Bliver almindelige borgere påvirket?
IHN smitter ikke til mennesker. Udbruddet påvirker ikke almindelige borgere i lokalområdet eller beboere i zonen. For at hindre smittespredning er der restriktioner for lystfiskere, der ønsker at fiske i zonen.

Kan akvakulturvirksomheder og foreninger få erstatning?
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at de restriktioner, som er gældende på nuværende tidspunkt, ikke udløser erstatning.

Hvilke restriktioner bliver virksomheder og dambrug omfattet af?
Inden for restriktionszonerne er det forbudt at foretage flytning af dyr eller animalske produkter af de dyrearter, som fremgår af listen* ud af virksomheden/virksomhederne, medmindre Fødevarestyrelsen har givet tilladelse til det med henblik på omgående slagtning eller forarbejdning på en sygdomsbekæmpelsesvirksomhed for akvatiske fødevarer eller til direkte konsum, hvis der er tale om bløddyr eller krebsdyr, der sælges levende til dette formål.

Det er forbudt at indsætte dyr fra listen* på virksomheden/virksomhederne, medmindre den kompetente myndighed i behørigt begrundede tilfælde har givet tilladelse hertil.

Det er forbudt at flytte udstyr, foder og animalske biprodukter fra virksomheden/virksomhederne, medmindre den kompetente myndighed har givet tilladelse hertil.
____________________________________________________________________________

*Listen over dyrearter, som er modtagelige for IHN og omfattet forbuddene:
Ketalaks (Oncorhynchus keta), sølvlaks (Oncorhynchus kisutch), kirsebærlaks (Oncorhynchus masou), regnbueørred (Oncorhynchus mykiss), sockeyelaks (Oncorhynchus nerka), pukkellaks (Oncorhynchus rhodurus), kongelaks (Oncorhynchus tshawytscha), laks (Salmo salar), canadarødding (Salvelinus namaycush), marmorørred (Salmo marmoratus), kildeørred (Salvelinus fontinalis), fjeldørred (Salvelinus alpinus), japansk fjeldørred (Salvelinus leucomaenis)

Hus (Huso huso), waxdick (Acipenser gueldenstaedtii), sterlet (Acipenser ruthenus), stjernehus (Acipenser stellatus), almindelig stør (Acipenser sturio), sibirisk stør (Acipenser Baerii), marmorkarpe (Aristichthys nobilis), guldfisk (Carassius auratus), karusse (Carassius carassius), almindelig karpe og koikarpe (Cyprinus carpio), sølvkarpe (Hypophthalmichthys molitrix), Leuciscus-arter (Leuciscus spp.), skalle (Rutilus rutilus), rudskalle (Scardinius erythrophthalmus), suder (Tinca tinca), afrikansk malle (Clarias gariepinus), nordamerikansk malleslægt (Ictalurus spp.), sort dværgmalle (Ameiurus melas), plettet dværgmalle (Ictalurus punctatus), gulhalet hajmalle (Pangasius pangasius), sandart (Sander lucioperca), europæisk malle (Silurus glanis), helleflynder (Hippoglossus hippoglossus), skrubbe (Platichthys flesus), atlantisk torsk (Gadus morhua), kuller (Melanogrammus aeglefinus), flodkrebs (Astacus astacus), signalkrebs (Pacifastacus leniusculus), rød sumpkrebs (Procambarus clarkii)

Hvornår gælder restriktionerne fra?
Restriktionerne gælder fra:
  • Kl. 13 torsdag den 20. maj 2021, hvor bekendtgørelsen om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Stouby i Hedensted Kommune trådte i kraft, og
  • Kl. 20 den 25. maj 2021, hvor bekendtgørelse om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune trådte i kraft, og
  • Kl. 15 den 29. maj 2021, hvor bekendtgørelse om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Holsted i Vejen Kommune trådte i kraft .

Hvor længe gælder restriktionerne?
Det er ikke endelig klarlagt. Men de forventes at gælde i hvert fald til udgangen af 2023 og muligvis længere.
 
Hvor meget smitter sygdommen?
Sygdommen er smitsom for fisk. IHN-virus spredes gennem vand, ved flytning af inficerede æg og fisk eller ved kontakt med kontaminerede redskaber, eksempelvis fiskestænger.

Med de rette forholdsregler er risikoen for infektion med fiskesygdomme i dambrug meget lille. Vi er ved at undersøge, hvordan smitten er opstået i de konkrete dambrug.

Kan andre dyr end fisk blive smittet med IHN?
IHN virus smitter først og fremmest fisk af laksefamilien. Men også andre fiskearter kan være modtagelige for IHN virus*. Smitte sker enten ved direkte kontakt mellem fisk eller ved indirekte kontakt via vand eller redskaber, fx fiskestænger, net mv.

Mennesker bliver ikke smittet eller syge ved indtagelse af fisk fra dambrug. Hunde, kreaturer eller andre dyr bliver heller ikke smittede med IHN virus, hvis de fx drikker vand fra et dambrug eller en å, der har forbindelse til et dambrug.

*Liste over dyrearter, som er modtagelige for IHN. Se under fold ud punktet "hvilke restriktioner bliver virksomheder og dambrug omfattet af".

Hvad sker der med de smittede fisk?
Sygdommen er dødelig for fisk, men ældre fisk kan overleve. For unge fisk er dødeligheden tæt på 100 procent.

Er sygdommen farlig for mennesker?
IHN smitter ikke til mennesker og er ikke farlig for mennesker.

Kan jeg overføre smitte til mine karper hjemme i haven efter at jeg har tilberedt fisk på min arbejdsplads?
IHN virus spredes både af klinisk syge fisk og af fisk, der ikke har symptomer (raske smittebærere). Smitte sker enten ved direkte kontakt mellem fisk eller indirekte via vand eller fiskeredskaber.

God køkkenhygiejne med grundig og hyppig håndvask minimerer risikoen for at bringe eventuel smitte videre. Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere, at redskaber og andet, der kommer i direkte kontakt med fisk eller indirekte via vandet, rengøres og desinficeres grundigt før og efter brug. Fødevarestyrelsen anbefaler rengøring med vand og sæbe samt efterfølgende desinfektion med et godkendt desinfektionsmiddel.

Hvordan er ørrederne i dambrugene blevet smittet?
Det ved vi endnu ikke, og vi er i gang med at undersøge det.

Hvad skal der ske med fiskene?
Dambrugene, put and take søen og fiskene er under offentligt tilsyn, så fisk, produkter eller udstyr ikke må flyttes til eller fra dambruget. Vi er i øjeblikket sammen med erhvervet ved at finde ud af, hvad der skal ske med fiskene.

Hvorfor ikke aflive fiskene hurtigst muligt? Lider de ikke under sygdommen? Og hvad med smitterisikoen?
Vi er ved at undersøge, hvad der er den bedste løsning, og det gør vi hurtigst muligt, så fiskene ikke kommer til at lide unødigt under sygdommen.

Vi vurderer, at smitterisikoen fra fiskene i dambrugene er tilstede, men begrænset.

Dambruget beliggende i Rohden Å er det eneste dambrug i dets afvandingsområde.

Afvandingssystemet for dambruget beliggende i Vidå-systemet omfatter yderligere ét dambrug og nogle lystfiskersøer. 

Der er ikke flere dambrug end de tre smittede dambrug i Sneum Å. 

Der er yderligere fire dambrug i afvandingsområdet for Lindenborg Å og et dambrug udover den smittede put and take sø i afvandingssystemet for Århus Å. 

Vi gør det nødvendige for at hindre smittespredning. Dambrugene er under offentligt tilsyn. Vi har oprettet zoner omkring områderne, hvor blandt andet lystfiskere skal være opmærksomme på, at der gælder særlige krav til rengøring og desinfektion af udstyr mv., hvis de har fisket eller vælger at fiske inden for en zone.

Hvad med eksporten og certifikater. Betyder dette, at Danmark ikke længere kan eksportere fisk?
Fødevarestyrelsen har den 2. juni 2021 suspenderet Danmarks status som værende fri for IHN. Suspensionen er en overgangsforanstaltning, som Fødevarestyrelsen finder nødvendig indtil sygdommen er inddæmmet. IHN-fri status suspenderes midlertidigt i foreløbig tre uger til den 23. juni 2021.

Det betyder, at Fødevarestyrelsen for indeværende i certifikaterne ved samhandel af levende fisk, øjenæg og produkter (avlsmateriale) ikke kan skrive under på, at varerne kommer fra et IHN frit land (Danmark) eller en IHN fri zone inden for Danmarks grænser. Det begrænser erhvervets muligheder for samhandel, da varerne i suspensionsperioden kun kan sendes til modtagere i lande, zoner eller områder, der ikke er fri for IHN eller som ikke aktivt bekæmper denne sygdom. Eksport af disse varer til modtagere i 3.-lande vil ligeledes være begrænset af, om og evt. på hvilket niveau, der skal certificeres for frihed for IHN.

Suspensionen vil have betydning for samhandel og eksport af fødevarer (fisk og rogn) og deraf afledte produkter, hvis der skal certificeres for, at fiskene m.v. stammer fra et land, en zone eller et dambrug, der er fri for IHN. Grønlandske fiskevarer kan ligeledes blive omfattet af suspensionen, hvis disse varer eksporteres på de pågældende danske certifikater.

Når smitten er udryddet, vil der være en karantæneperiode på mindst 2 år, før Danmark igen kan få status som IHN-frit land.

Hvilken del af eksporten af fisk bliver hårdest ramt?
Det er svært at sige. Det kommer an på eksportmarkedernes reaktion.


Ændret 11. juni 2021