Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

FAQ om restriktioner i forbindelse med fiskesygdommen IHN

Ørreder i seks dambrug og tre put and take søer i Jylland er ramt af fiskesygdommen IHN. Det er første gang, sygdommen er konstateret i Danmark. Her kan du læse om de restriktioner, der gælder for virksomheder, dambrug og lystfiskere.

IHN smitter ikke til mennesker og er ikke farlig for mennesker.

Se øvrige sider om fiskesygdommen IHN

Gå til Aktuel situation for fiskesygdommen IHN

Gå til FAQ om smitte med IHN i fisk

 

 

Læs mere om IHN 


Dambrugene er sat under offentligt tilsyn. Det betyder, at fisk, produkter eller udstyr ikke må flyttes til eller fra dambrugene. Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner, og der gælder særlige regler for lystfiskere.

Herunder kan du læse spørgsmål/svar om restriktioner, zoner og offentligt tilsyn

Tryk på spørgsmålene og se svaret

Hvem bliver omfattet af zonerestriktionerne?

Fødevarestyrelsen har oprettet fem restriktionszoner, der omfatter afvandingsområderne for

  • Sneum Å omkring to smittede dambrug ved Holsted og et ved Brørup i Vejen Kommune, samt en smittet put and take sø ved Holsted i Vejen Kommune,
  • Vidå-systemet omkring et smittet dambrug ved Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune,
  • Rohden Å omkring et smittet dambrug ved Stouby i Hedensted Kommune,
  • Lindenborg Å omkring et smittet dambrug ved Støvring i Rebild Kommune, og
  • Aarhus Å omkring en smittet put and take sø ved Hørning i Skanderborg Kommune. 

Restriktionszonerne omfatter alle vandløb og åer, der er direkte forbundet til dambrugene (se kortene i link til bekendtgørelserne om restriktioner). 

Desuden er der oprettet en zone på 1 km omkring en smittet put & take-sø ved Herringløse i Roskilde Kommune.



Se kort over restriktionszonerne
Restriktionszonerne omfatter afvandingsområderne for Sneum Å, Vidå-systemet, Rohden Å, Lindenborg Å og Århus Å omkring de berørte dambrug og den berørte put and take sø, altså de vandløb og åer, der er direkte forbundet til de smittede dambrug og put and take søen.



Kort med restriktioner omkring virksomheden ved Herringløse i Roskilde Kommune



Kort med restriktionszone omkring  virksomheden ved Århus Å i Skanderborg Kommune



Kort med restriktionszone omkring virksomheden ved Lindenborg Å i Rebild Kommune



Kort med restriktionszone omkring de tre virksomheder ved Holsted og en virksomhed ved Brørup i Vejen Kommune 


Kort med restriktionszone omkring virksomheden ved Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune

Kort med restriktionszone omkring virksomheden ved Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune

Kort med restriktionszone omkring virksomheden ved Stouby i Hedensted Kommune.Kort der viser restriktionszone omkring virksomheden ved Stouby i Hedensted Kommune



Se kort med aktuel status for lystfiskersøer i Danmark

Kortet viser lystfskersøer, der har status af enten at være smittet med IHN, være under mistanke eller være fri for smitte. 

IHN smittet og mistanke lystfiskersø i Danmark 20210721.png
Klik på billedet for at forstørre det

Er der særlige regler for lystfiskere i zonen?
Det er som udgangspunkt ikke forbudt at fiske i zonen, men lystfiskere må ikke flytte fisk, de eventuelt fanger, med sig ud af zonen. Lystfiskere skal rengøre og desinficere deres udstyr med et godkendt desinfektionsmiddel, før de bruger det andre steder. Det skyldes, at fiskestænger, både, støvler m.m., der er brugt i zonen, formodes at have været i kontakt med fisk eller vand, hvor der er smitte.

Fødevarestyrelsen har den 2. juni 2021 suspenderet Danmarks status som værende fri for IHN. Det har ingen betydning for opretholdelsen af zoner og dermed er kravene om flytning af fisk og desinfektion af udstyr anvendt i zonen stadig gældende.


Hvordan desinficerer man sit fiskeudstyr? 

Du skal rengøre og desinficere alt grej, der kan have været i kontakt med fisk eller fiskevand. Det gælder for eksempel stænger, hjul, liner, kroge, spinnere, blink, fluer, vaders og vadestøvler. Du kan desinficere dit grej med et desinfektionsmiddel eller ved opvarmning. Læs her hvordan du gør: 

Desinficering med desinfektionsmiddel

Til desinficeringen skal du bruge et desinfektionsmiddel, og du skal følge brugsanvisningen på desinfektionsmidlet, herunder korrekt dosering af produktet. Der findes forskellige desinfektionsmidler på markedet, og disse forhandles bl.a. i dyrehandler med akvariefisk, i nogle havecentre og byggemarkeder og hos materialister. Man skal huske at vælge et desinfektionsmiddel, der virker på virus.

Sådan desinficerer du dit grej:

  1. Skyl og vask dit grej i vandhanevand. 
  2. Bland vandhanevand og desinfektionsmiddel som beskrevet i brugsanvisningen på desinfektionsmidlet. 
  3. Hæld blandingen med vand og desinfektionsmidlet i en egnet beholder. Til fiskestænger kan du fx bruge en tagrende, der er lukket i begge ender. Læg grejet til desinfektion i væsken og lad den virke i den tid, som er angivet i brugsanvisningen.
  4. Afslut desinfektionen ved at skylle efter med vandhanevand.

Desinficering ved opvarmning

IHN kan inaktiveres ved opvarmning. Derfor kan fiskegrej og andet udstyr desinficeres ved opvarmning til følgende temperaturer: 

  • 55 °C i 30 sekunder
  • 45 °C i 10 minutter
  • 40 °C i 20 minutter
  • 32 °C i 90 minutter 

Opvarmningen kan foregå ved at nedsænke sit fiskeudstyr i vand opvarmet til en af de angivne temperaturer eller ved at bruge et varmeskab/ovn, hvor der er plads til fiskeudstyret og som kan indstilles til en af de angivne temperaturer. 

Vær opmærksom på, at fiskeudstyret, der skal desinficeres, skal have opnået den angivne temperatur, inden tiden startes (f.eks. skal udstyret være opvarmet til 55 °C, inden man starter de 30 sekunder). 


Hvordan skal jeg rengøre maskiner og andet entreprenørmateriel anvendt i en restriktionszone?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at udstyr, maskiner, transportmidler mv., som har været anvendt til oprensning af å-grøde, rengøres og desinficeres efter brug i en restriktionszone. Derudover gør Fødevarestyrelsen opmærksom på, at man ikke bør sprede å-grøde i et område, der tilhører et andet afvandingsområde end det vandløb, hvorfra å-grøden er opsamlet. Anbefalingen skyldes, Fødevarestyrelsens ønske om at minimere smittespredningen.


Må jeg anvende kano, kajak eller andet udstyr i restriktionszonerne?
Du må gerne færdes i vandområderne i restriktionszonerne. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at alt udstyr, der er i kontakt med fisk og fiskevand i restriktionszonerne, efterfølgende rengøres og desinficeres. Det kan være udstyr som for eksempel kano, kajak, paddleboards og gummistøvler.

Til desinficeringen skal du bruge et desinfektionsmiddel, som virker mod virus, og du skal følge brugsanvisningen på desinfektionsmidlet, herunder korrekt dosering af produktet.

Sådan desinficerer du dit udstyr:

  1. Skyl og vask dit udstyr i vandhanevand. 
  2. Bland vandhanevand og desinfektionsmiddel som beskrevet i brugsanvisningen på desinfektionsmidlet. 
  3. Hæld blandingen med vand og desinfektionsmidlet i en egnet beholder. Læg udstyret til desinfektion i væsken og lad den virke i den tid, som er angivet i brugsanvisningen.
  4. Afslut desinfektionen ved at skylle efter med vandhanevand.

Hvordan kommunikerer Fødevarestyrelsen med lystfiskersøer?

Fødevarestyrelsen har en god kontakt til Danske Ørredsøer, som er brancheorganisationen for lystfiskersøerne, og vi har haft møder med repræsentanter for både sportsfiskerne, lystfiskersøerne og dambrugerne.

Fødevarestyrelsens kommunikation foregår via CHR-registeret, der er Fødevarestyrelsens register over alle husdyrbrug i Danmark – hvor alle lystfiskersøer også skal være registeret. Dog oplever vi, at mange lystfiskersøer enten ikke er registreret, eller ikke har opdaterede oplysninger i CHR-registret.


Sådan registrerer du din virksomhed i CHR 

Du kan registrere dig i CHR via Fødevarestyrelsens app "CHR" eller på www.landbrugsindberetning.dk  

Du skal som operatør/ejer af akvakulturvirksomheden bl.a. registrere disse oplysninger i CHR-registreret: 

  • Operatørens (ejers) navn og adresse.
  • Akvakulturvirksomhedens adresse og en beskrivelse af dens faciliteter.
  • Arterne, kategorierne og mængden (antal, volumen eller vægt) af akvakulturdyr, som er relevante for godkendelse, og som holdes på virksomheden.
  • Akvakulturvirksomhedstypen.
  • Vandforsyning til og udledning af vand fra virksomheden

En gang årligt skal du sikre dig, at dine oplysninger i CHR er opdaterede. Det hjælper Fødevarestyrelsen meget, når en sygdomssituation skal under kontrol.


Hvornår tager I prøver i lystfiskersøer, der er under offentligt tilsyn?
Fødevarestyrelsen er i gang med prøvetagningen og har besøgt langt de fleste lystfiskersøer. Over halvdelen af lystfiskersøerne har fået udtaget prøver, der er fundet negative, og det offentlige tilsyn er ophævet. Nogle søer er endnu ikke afklaret, fordi det ikke har været muligt at udtage den nødvendige prøve. Vi forventer at kunne afklare de sidste af søerne i løbet af efteråret, da prøveudtagningen er afhængig af vandtemperaturen.

Opdateret 28. juli 2021


Min lystfiskersø er sat under offentligt tilsyn - hvad betyder det?
Det offentlige tilsyn betyder at:

  • Det er forbudt at indsætte fisk eller animalske produkter i fiskesøen.
  • Virksomheden skal isolere de mistænkte fisk fra virksomhedens øvrige dyr i det omfang, det er teknisk muligt.
  • Det er forbudt at fjerne fisk eller animalske produkter fra virksomheden uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Det er forbudt at fjerne udstyr herunder køretøjer, foder og animalske biprodukter fra virksomheden uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Virksomheden skal informere alle personer og virksomheder, som kommer i kontakt med virksomhedens fisk.
Punkter fra brev til virksomheder om offentligt tilsyn.

Det er dit ansvar som ejer af en fiskesø at ovenstående overholdes.

Det betyder, at du skal sikre, at der ikke tages levende eller døde fisk med ud fra din sø. 
Det er også dit ansvar, at dine brugere ikke tager fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr med ind eller ud fra søen.

Fødevarestyrelsens anbefaling

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du holder din sø lukket, da det er det sikreste på nuværende tidspunkt.  

Ønsker du alligevel at holde din fiskesø åben, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man stiller udstyr som fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr til rådighed. 

Fisk, der er fanget i søen kan aflives, renses og spises på stedet. 

Finner, skæl, indvolde mv. (animalske biprodukter) samles i plastikposer og kasseres på stedet som restaffald til forbrænding. 


Hvordan kan Fødevarestyrelsen sætte en sø under offentligt tilsyn
uden bevis på, at der er IHN?
Når der er mistanke om eller smitte med IHN, skal Fødevarestyrelsen sætte søen under offentligt tilsyn. En sø kan komme under offentligt tilsyn, hvis:

  • den har forbindelse til et afvandingsområde, der er forbundet med en eller flere mistænkte eller smittede søer.
  • den har handlet fisk med et dambrug eller en sø, der er mistænkt eller smittet med IHN.
Fødevarestyrelsen sætter en sø under offentligt tilsyn for at inddæmme smitten. Næste opgave er at få overblik over, hvor udbredt sygdommen er. Det sker bl.a. ved, at Fødevarestyrelsen kommer og udtager prøver. Den opgave er i gang. På den måde beskyttes fiskene, erhvervet og eksporten. 

Se også fold ud-punktet om "Min sø er under offentligt tilsyn – hvad betyder det?" om restriktioner. 


Hvorfor må man ikke tage fiskene med hjem fra en mistænkt sø?
Man må ikke flytte fisk, fiskeudstyr eller andet, der har været i kontakt med vandet i en sø, der er under offentligt tilsyn på grund af mistanke eller smitte med IHN. Det er for at begrænse spredningen af smitte. 

Se også fold ud-punktet om "Min sø er under offentligt tilsyn – hvad betyder det?" om restriktioner.


Kan man fiske i havet uden at skulle desinficere sit fiskegrej? 

Der er ingen restriktionszoner i havet, og derfor kan du frit fiske i havet uden at skulle desinficere dit fiskegrej. 


Kan akvakulturvirksomheder og foreninger få erstatning?
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at de restriktioner, som er gældende på nuværende tidspunkt, ikke udløser erstatning.

Virksomhederne og branchen har et ansvar for at vurdere og afdække den risiko, der er for at få sygdomme. Et sygdomsudbrud som IHN er en erhvervsrisiko, man som virksomhed må sikre sig passende imod, eksempelvis med forsikring. 


Hvilke restriktioner bliver virksomheder og dambrug omfattet af?
Inden for restriktionszonerne er det forbudt at foretage flytning af dyr eller animalske produkter af de dyrearter, som fremgår af listen* ud af virksomheden/virksomhederne, medmindre Fødevarestyrelsen har givet tilladelse til det med henblik på omgående slagtning eller forarbejdning på en sygdomsbekæmpelsesvirksomhed for akvatiske fødevarer eller til direkte konsum, hvis der er tale om bløddyr eller krebsdyr, der sælges levende til dette formål.

Det er forbudt at indsætte dyr fra listen nedenfor* på virksomheden/virksomhederne, medmindre den kompetente myndighed i behørigt begrundede tilfælde har givet tilladelse hertil.

Det er forbudt at flytte udstyr, foder og animalske biprodukter fra virksomheden/virksomhederne, medmindre den kompetente myndighed har givet tilladelse hertil.
____________________________________________________________________________

*Liste over dyrearter

Ketalaks (Oncorhynchus keta), sølvlaks (Oncorhynchus kisutch), kirsebærlaks (Oncorhynchus masou), regnbueørred (Oncorhynchus mykiss), sockeyelaks (Oncorhynchus nerka), pukkellaks (Oncorhynchus rhodurus), kongelaks (Oncorhynchus tshawytscha), laks (Salmo salar), canadarødding (Salvelinus namaycush), marmorørred (Salmo marmoratus), kildeørred (Salvelinus fontinalis), fjeldørred (Salvelinus alpinus), japansk fjeldørred (Salvelinus leucomaenis)


Vektorart

Hus (Huso huso), waxdick (Acipenser gueldenstaedtii), sterlet (Acipenser ruthenus), stjernehus (Acipenser stellatus), almindelig stør (Acipenser sturio), sibirisk stør (Acipenser Baerii), marmorkarpe (Aristichthys nobilis), guldfisk (Carassius auratus), karusse (Carassius carassius), almindelig karpe og koikarpe (Cyprinus carpio), sølvkarpe (Hypophthalmichthys molitrix), Leuciscus-arter (Leuciscus spp.), skalle (Rutilus rutilus), rudskalle (Scardinius erythrophthalmus), suder (Tinca tinca), afrikansk malle (Clarias gariepinus), nordamerikansk malleslægt (Ictalurus spp.), sort dværgmalle (Ameiurus melas), plettet dværgmalle (Ictalurus punctatus), gulhalet hajmalle (Pangasius pangasius), sandart (Sander lucioperca), europæisk malle (Silurus glanis), helleflynder (Hippoglossus hippoglossus), skrubbe (Platichthys flesus), atlantisk torsk (Gadus morhua), kuller (Melanogrammus aeglefinus), flodkrebs (Astacus astacus), signalkrebs (Pacifastacus leniusculus), rød sumpkrebs (Procambarus clarkii)


Hvornår gælder restriktionerne fra?

Restriktionerne gælder fra:

Kl. 13 torsdag den 20. maj 2021, hvor bekendtgørelsen om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Stouby i Hedensted Kommune trådte i kraft, og
Kl. 20 den 25. maj 2021, hvor bekendtgørelse om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune trådte i kraft, og
Kl. 15 den 29. maj 2021, hvor bekendtgørelse om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Holsted i Vejen Kommune trådte i kraft, og

Kl. 15 den 4. juni 2021, hvor bekendtgørelse om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Støvring i Rebild Kommune trådte i kraft, og
Kl. 16 den 4. juni 2021, hvor bekendtgørelse om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Hørning i Skanderborg Kommune trådte i kraft, samt
Kl. 20 den 23. juli 2021, hvor bekendtgørelse om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Herringløse i Roskilde Kommune trådte i kraft.



Hvor længe gælder restriktionerne?
Det er ikke endelig klarlagt. Men de forventes at gælde i hvert fald til udgangen af 2023 og muligvis længere.


Hvorfor ikke aflive fiskene hurtigst muligt?
Lider de ikke under sygdommen? Og hvad med smitterisikoen?
Vi er ved at undersøge, hvad der er den bedste løsning, og det gør vi hurtigst muligt, så fiskene ikke kommer til at lide unødigt under sygdommen.

Vi vurderer, at smitterisikoen fra fiskene i dambrug og fiskesøer er tilstede, men begrænset. 

Dambruget beliggende i Rohden Å er det eneste dambrug i dets afvandingsområde.

Afvandingssystemet for dambruget beliggende i Vidå-systemet omfatter yderligere ét dambrug og nogle lystfiskersøer. 

Der er ikke flere dambrug end de tre smittede dambrug i Sneum Å. 

Der er yderligere fire dambrug i afvandingsområdet for Lindenborg Å og et dambrug udover den smittede put and take sø i afvandingssystemet for Århus Å. 

Der er ikke andre dambrug eller lystfiskersøer i restriktionszonen om den smittede put and take sø ved Herringløse. Søen har ikke kontakt med en å eller andre søer.

Vi gør det nødvendige for at hindre smittespredning. Dambrugene er under offentligt tilsyn. Vi har oprettet zoner omkring områderne, hvor blandt andet lystfiskere skal være opmærksomme på, at der gælder særlige krav til rengøring og desinfektion af udstyr mv., hvis de har fisket eller vælger at fiske inden for en zone.

Er der særlige forholdsregler for brandvæsenet ved brug af vand fra damme mv. ved slukningsarbejde?

Risikoen for, at vand indeholder IHN-virus, er størst tættest på et smittet dambrug eller lystfiskersø. Vand bør derfor ikke tages inden for den første 1 km nedstrøms for et dambrug eller sø, som er smittet med IHN, hvis det kan undgås.

Risikoen for øget smittespredning ved at bruge vand fra andre steder i restriktionszonerne til brandslukning vil være ubetydelig. Virus tåler ikke de høje temperaturer.

Vand, der løber ud i kloaken, på jorden eller i nærliggende vandløb under slukningsarbejdet og efterfølgende ved sammenrulning af slanger mv., vil derfor ikke udgøre en risiko.

Ubrugt vand i tanke på vognene bør dog tømmes ud i restriktionszonen igen inden køretøjet forlader stedet. Mængden af vand i en tank kan udgøre en øget smitterisiko, hvis det tømmes ud uden for restriktionszonen.

Læs mere om, hvordan du desinficerer dit udstyr under FAQ'en "Hvordan desinficerer man sit fiskeudstyr?" her på siden.

Se også kravene i bekendtgørelserne for de enkelte restriktionszoner i FAQ'en "Hvem bliver omfattet af zonerestriktionerne?" her på siden. 


Ændret 29. juli 2021