Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Rævens dværgbændelorm

Echinococcus multilocularis er rævens dværgbændelorm.

​Rævens dværgbændelorm er en bændelorm, der er 1-3 mm lang.

Rævens dværgbændelorm behøver to værter for at gennemføre​ sin livscyklus: En hovedvært og en mellemvært. Det voksne stadium af bændelormen findes i tarmen hos hovedværter (primært ræve og mårhunde), hvor der kan findes tusinder af disse bændelorme, uden at værtsdyret påvirkes af dem. Bændelormens æg udskilles via hovedværtens afføring, og når disse æg optages af mellemværten (normalt en gnaver), klækker de i tarmen, hvorefter larven trænger igennem tarmvæggen og føres med blodet til leveren. Her etablerer larven sig, modnes og vokser til cyster, der deler sig ved knopskydning, invaderer levervævet og kan spredes til andre væv. Nye hovedværter smittes, når de æder inficerede mellemværter.

Det voksne stadium af bændelormen kan også findes i tarmen hos hunde, der æder gnavere, og de kan spille en rolle i forbindelse med smittespredning til mennesker.

Selvom rævens dværgbændelorm er fundet i katte, og overførsel af smitte fra katte til mennesker ikke kan udelukkes, så anses deres rolle i forbindelse med smittespredning for at være ubetydelig. 

Smitte af mennesker
Mennesker kan smittes gennem kontakt med afføring fra smittede hovedværter, fx ræve og hunde. Du kan læse mere om infektion hos mennesker med rævens dværgbændelorm på Statens Serum Instituts hjemmeside: EPI-NYT uge 19 - 2012
 
E. multilocularis er påvist i ræve i Danmark
Du kan læse mere om påvisningerne af rævens dværgbændelorm på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside: 
 
Dødfundne vilde dyr undersøges ved DTU Veterinærinstituttets afdeling i København som led i overvågningen af sygdomme hos vilde dyr i Danmark. Du kan læse mere indsendelse af dødfundne vilde dyr på hjemmesiden:
Vejledning ved indsendelse af faldvildt
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Fund af E. multilocularis er anmeldepligtige i henhold til lov om hold af dyr.

Bændelormene og deres æg kan diagnostiseres ved undersøgelse af afføring fra mistænkte dyr. Angreb af bændelorm hos rovdyr kan behandles med ormemidler. 

Kontakt din dyrlæge, hvis du mener, at din hund skal ormebehandles.

Anbefaling om forebyggelse af rævens dværgbændelorm 
Fødevarestyrelsen anbefaler følgende for at mindske smitterisikoen:
  • at hunde, der færdes frit i naturen (herunder jagthunde) og som mistænkes for at æde mus eller andre gnavere, ormebehandles regelmæssigt hver 4. uge
  • at jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt
Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere:
  • At alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder og som kan have ædt mus eller andre gnavere, ormebehandles en til to dage inden hjemrejsen.
Du skal kontakte din dyrlæge, hvis du mener, at din hund skal ormebehandles.
 
Generelle råd, der mindsker smitterisikoen:
  • Undgå så vidt muligt, at din hund æder mus og andre gnavere, som kan være mellemværter for parasitten.
  • Vask din hund, når den har været i kontakt med ræve eller rævens ekskrementer.
  • Overhold Fødevarestyrelsens køkkenhygiejneanbefalinger om skylning af frugt og grønt.

Forekomst
Parasitten findes udbredt i tempererede områder og er konstateret i Nordamerika, Japan og Europa.
 
I januar 2000 blev E. multilocularis påvist for første gang i Danmark i en trafikdræbt ræv ved Tåstrup nær København. På daværende tidspunkt overvågedes udbredelsen af sygdommen ikke, men i forbindelse med et forskningsprojekt i perioden 1997-2002 blev sygdommen konstateret i 3 ud af i alt 1.040 undersøgte ræve.
 
I efteråret 2011 begyndte DTU Veterinærinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen en undersøgelse af ræve og mårhunde i Danmark, som den 17. april 2012 førte til påvisningen af E. multilocularis i en ræv fra Margrethe Kog. Den 18. januar 2013 blev rævens dværgbændelorm påvist i yderligere 3 ræve fra det samme område, som er beliggende nær Højer i Sønderjylland. Den 8. juli 2013 blev rævens dværgbændelorm påvist i yderligere 2 ræve fra området omkring Højer. Den 10. juli blev rævens dværgbændelorm påvist i yderligere 1 ræv fra området. Den 7. februar 2014 blev rævens dværgbændelorm påvist i en ræv fra Utoft ved Grindsted, hvilket er cirka 100 km nord for området ved Højer, hvor sygdommen er blevet påvist i 7 ræve, siden overvågningsprogrammet begyndte i efteråret 2011.
 
Du kan læse mere om påvisningerne af rævens dværgbændelorm på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside:
 
Lovstof og regler
​ 

 

 

Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx06352aspx0htmlEmneside
Afrikansk svinepestAfrikansk svinepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-svinepest.aspx06367aspx0htmlEmneside
Afrikansk svinepest – den aktuelle situationAfrikansk svinepest – den aktuelle situationhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-svinepest-i-Litauen-og-Polen.aspx06368aspx0htmlEmneside
Akvakultur – smittespredningAkvakultur – smittespredninghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Akvakultur---smittespredning.aspx06373aspx0htmlEmneside
Anmeldepligtige dyresygdommeAnmeldepligtige dyresygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Anmeldepligtige-sygdomme.aspx06380aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx06394aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx06399aspx0htmlEmneside
Infektion med Bonamia exitiosaInfektion med Bonamia exitiosahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektion-med-Bonamia-exitiosa.aspx06427aspx0htmlEmneside
Infektion med Bonamia ostreaeInfektion med Bonamia ostreaehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektion-med-Bonamia-ostreae.aspx06428aspx0htmlEmneside
Infektion med bovin herpesvirus 1Infektion med bovin herpesvirus 1https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektion-med-bovin-herpesvirus-1.aspx06429aspx0htmlEmneside
Infektion med Marteilia refringensInfektion med Marteilia refringenshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektion-med-Marteilia-refringens.aspx06430aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx06431aspx0htmlEmneside
Infektiøs lakseanæmiInfektiøs lakseanæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-lakse-anæmi.aspx06432aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx06433aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx06434aspx0htmlEmneside
Influenza A hos minkInfluenza A hos minkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Influenza-A-hos-mink.aspx06435aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx06443aspx0htmlEmneside
Kaseøs lymphadenitis (CLA)Kaseøs lymphadenitis (CLA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaseøs-lymphadenitis-(CLA).aspx06444aspx0htmlEmneside
Klassisk svinepestKlassisk svinepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Klassisk-svinepest.aspx06449aspx0htmlEmneside
Kogalskab og kød- og benmelKogalskab og kød- og benmelhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kogalskab-og-kød--og-benmel.aspx06451aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx06452aspx0htmlEmneside
KokopperKokopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kokopper.aspx06455aspx0htmlEmneside
Besøg i besætningerBesøg i besætningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Besøg-i-besætninger.aspx06462aspx0htmlEmneside
BluetongueBluetonguehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bluetongue.aspx06470aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx06473aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx06474aspx0htmlEmneside
BrucelloseBrucellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Brucellose.aspx06475aspx0htmlEmneside
BSEBSEhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/BSE.aspx06477aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx06478aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx06481aspx0htmlEmneside
Chronic Wasting Disease (CWD)Chronic Wasting Disease (CWD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Chronic-Wasting-Disease.aspx06485aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx06488aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx06491aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx06492aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx06493aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx06504aspx0htmlEmneside
DyresygdommeDyresygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme.aspx06507aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx06508aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx06535aspx0htmlEmneside
Enzootisk kvægleukoseEnzootisk kvægleukosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-kvægleukose.aspx06536aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx06538aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx06539aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx06540aspx0htmlEmneside
Værd at vide om MRSAVærd at vide om MRSAhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-MRSA.aspx06550aspx0htmlEmneside
Fåre- og gedekopperFåre- og gedekopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fåre--og-gedekopper.aspx06554aspx0htmlEmneside
Fåre- og gedepestFåre- og gedepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fåre--og-gedepest.aspx06555aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx06557aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx06560aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx06571aspx0htmlEmneside
FugleinfluenzaFugleinfluenzahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza.aspx06584aspx0htmlEmneside

Ændret 29. juli 2016