Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Radioaktive stoffer i fødevarer og foder

Radioaktive stoffer i fødevarer og foder kommer for størstedelens vedkommende fra naturlige kilder.

Radioaktive stoffer i fødevarer og foder kommer for størstedelens vedkommende fra naturlige kilder. Planter og dyr kan optage nogle af de naturligt radioaktive stoffer, som findes i jorden, og dermed kan fødevarer og foder blive svagt radioaktive. 

Belastningen fra naturligt forekommende radioaktive isotoper i kosten og foderet udgør kun en lille del af baggrundsbelastningen.

En meget lille del af den menneskeskabte radioaktive stråling, som man er udsat for, skyldes radioaktiv stråling fra tidligere tiders kernevåbenforsøg samt fra atomenergiindustrien, herunder fra ulykker og udslip.

 
Udslip i Japan
Den 11. marts 2011 blev Japan ramt af et jordskælv (styrke 9,0 på Richterskalaen), efterfulgt af en kraftig tsunami, der forårsagede store skader på landet – herunder kernekraftværker i det nordøstlige Japan.
 
Særligt gik det ud over atomkraftværket Daiichi i Fukushima, der ikke kunne modstå trykket fra tsunamien, hvilket betød, at der skete alvorlige udslip af radioaktive stoffer fra værket.
 
I august 2013 blev der konstateret lækager af radioaktivt vand fra opsamlingstanke ved Fukushimaværket. Fødevarestyrelsen er løbende blevet orienteret om situationen. Lækagen i august 2013 har ikke ændret ved risikoen i japanske produkter markedsført i EU. Situationen har ligeledes ikke nødvendiggjort ændringer i reglerne vedr. indførsel af produkter fra Japan.
 

Importrestriktioner

Kort efter ulykken indførte EU Kommissionen særlige importrestriktioner for foder og fødevarer med oprindelse i eller afsendt fra Japan. Alle EU´s medlemslande har fra den 28. marts 2011 kontrolleret japanske fødevarer og japansk foder for radioaktivitet.

Restriktionerne betyder, at danske importører er pålagt at orientere Fødevarestyrelsen, hver gang de importerer et parti fødevarer eller foder fra Japan. 
 
Fødevarer og foder fra de belastede områder af Japan skal med den nye EU-forordning være ledsaget af en erklæring om, at produktet overholder de gældende grænseværdier. Samtidig udtager EU-landene en vis procentdel af partierne til analyse.

De importerede partier bliver tilbageholdt af Fødevarestyrelsen, indtil dokumenterne er godkendt, og eventuelle resultater af analyserne for cæsium foreligger, dog maksimum fem arbejdsdage. Udgifterne i forbindelse med foranstaltningerne skal afholdes af importøren. 
 

Opdatering 17. oktober 2013

Der har i den senere tid været en del omtale af det ødelagte atomkraftværk Fukushima Daiichi på grund af lækager i de beholdere, der benyttes til opbevaring af radioaktivt forurenet vand fra anlægget. Fødevarestyrelsen har konstateret, at det har kunnet give anledning til bekymring i forhold til forurening af fisk.
 

Fiskeforbudszoner

Der har siden ulykken i marts 2011 været oprettet fiskeriforbudszoner omkring Fukushima. Der prøvefiskes i zonerne for at kortlægge de niveauer af forurening, der kan være i fiskene nær værket. Der er fundet få fisk, hvor grænseværdien på 100 Bq/kg er overskredet, og det samlede billede viser, at indholdet i fiskene falder, og de fleste fisk fra området er under grænseværdien på nuværende tidspunkt. Der forhandles ikke fisk fra disse zoner, hverken i Japan eller i resten af verden.
 

Andre fangstområder

For visse andre områder omkring Japan gælder, at hvis fiskene er fanget i disse områder, skal de analyseres inden eksporten til EU. Medlemslandene skal foretage 100 % dokumentkontrol og foretager stikprøver af fisk importeret fra Japan.
 

Særlige EU krav

Der er særlige betingelser, når det gælder import af foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan. For at produkterne kan tillades importeret til EU, skal de hver gang forhåndsanmeldes til myndighederne ved første indgangssted til EU, hvor der, som beskrevet ovenfor, bl.a. foretages 100 % dokumentkontrol, og hvor der udtages stikprøver for radioaktivitet. Alle partier afsendt fra eller med oprindelse i Japan skal ledsages af en erklæring fra de japanske myndigheder. For visse partier skal der også være foretaget analyser inden eksporten til EU. Der er i kontrollen ikke fundet problemer med varerne.

Udover ovennævnte kontrol er fisk omfattet af EU’s regler om illegalt fiskeri (IUU). IUU-kontrollen skal forebygge, afværge og standse ulovligt, ikke-rapporteret og ureguleret fiskeri. Kontrollen er bl.a. en kontrol af fiskens oprindelse og er dermed med til at sikre, at der ikke indføres fisk fra Japans forbudszoner via andre lande.
 

Hvad gør de danske myndigheder?

Fødevarestyrelsen følger sammen med Beredskabsstyrelsens Nukleare Beredskab udviklingen i og omkring Fukushima. Det er Fødevarestyrelsen, der udfører kontrollen med import af fødevarer og foderprodukter fra Japan til Danmark, og vi er indtil nu ikke bekendt med import af fisk fra Japan til Danmark.
 
Læs forbrugerspørgsmål og svar om Japan

Ingen risiko for radioaktive varer i Danmark

Fødevarestyrelsen tillader ikke, at radioaktive fødevarer eller radioaktivt foder kommer ind i Danmark.

Kontrollen har vist, at hverken Danmark eller andre lande i EU har modtaget fødevarer eller foder fra Japan, som er forurenede med radioaktiv stråling. Det er derfor ikke farligt at spise fødevarer eller fodre med foder fra Japan. 
 
Fødevarestyrelsen følger løbende situationen i Japan, blandt andet via de officielle kanaler som Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen og det fælleseuropæiske overvågningssamarbejde for fødevarer og foder, det såkaldte Rapid Alert-system.
 

Kun få varer fra Japan i Danmark

Danmark importerer ikke særlig mange fødevarer eller foderstoffer fra Japan.
 

Hvis du er i Japan

Hvis du er i Japan, skal du lytte til myndighedernes anbefalinger i forhold til at spise og drikke. Efter hvad Fødevarestyrelsen erfarer, er der ingen grund til at frygte de fødevarer, man kan spise og drikke i Japan.
 
Udslip i Tjernobyl
Den 26. april 1986 skete der en alvorlig ulykke på kernekraftværket i Tjernobyl i Ukraine.
 
Efter ulykken blev der konstateret radioaktiv forurening af fødevarer, der var produceret i de dele af Europa, hvor der var sket radioaktivt nedfald. Nedfaldet bestod især af de radioaktive partikler jod (131I) og cæsium (134Cs og 137Cs). Omfanget af forureningen i Europa varierede meget, afhængigt af, om der var nedbør, når skyer med radioaktivt materiale passerede et område.
 
Danmark blev ikke ramt i nær så høj grad som fx dele af Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien.
 
Den forøgede radioaktive belastning, som den danske befolkning blev udsat for efter Tjernobyl-ulykken, var minimal. Allerede det første år bidrog radioaktiviteten fra Tjernobyl kun meget begrænset til baggrundsstrålingen og aftog derefter kraftigt. Danmarks biologiske og geologiske natur er gunstig i den sammenhæng, idet planter vokser hurtigt i vort klima, og jordbunden er egnet til at binde de radioaktive cæsium-isotoper, som var karakteristiske for denne ulykke.
 

Restriktioner

Som følge af Tjernobyl-ulykken i 1986 er visse lande, særligt Rusland, Hviderusland og Ukraine stadig meget forurenede. Derfor har EU's Ministerråd udstedt regler for indførsel af landbrugsprodukter fra disse lande, og heri er der fastsat en grænseværdi for den kumulerede cæsium 134 og cæsium 137-radioaktivitet.
 
Derudover er der 100 % kontrol af svampe (alle forsendelser over 10 kg), undtagen champignon, fra landene listet i forordningens bilag II (dog ikke Bulgarien og Rumænien, som nu er EU-lande). Desuden fastsættes det, at alle partier af svampe skal ledsages af eksportcertifikater, og disse dokumenter skal kontrolleres.
 
Sundhedsstyrelsens strålingsguide
 
Lovstof og regler
 
 
 
 

 

 

Lupin-alkaloiderLupin-alkaloiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lupinalkaloider.aspx040288aspx0htmlEmneside
GlycyrrhizinsyreGlycyrrhizinsyrehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glycyrrizinsyre.aspx040128aspx0htmlEmneside
CucurbitacinerCucurbitacinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cucurbitaciner.aspx040005aspx0htmlEmneside
Solanin (glykoalkaloider)Solanin (glykoalkaloider)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Solanin-(glykoalkaloider).aspx040442aspx0htmlEmneside
AlkenylbenzenerAlkenylbenzenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Alkenylbenzener.aspx039930aspx0htmlEmneside
Cyanogene glykosiderCyanogene glykosiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cyanogene-glykosider.aspx040006aspx0htmlEmneside
Phenylhydrazin-derivaterPhenylhydrazin-derivaterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Phenylhydrazin-derivater.aspx040375aspx0htmlEmneside
AflatoksinerAflatoksinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aflatoksiner.aspx039919aspx0htmlEmneside
Biogene aminer, fx histaminBiogene aminer, fx histaminhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Biogene-aminer-fx-histamin.aspx039983aspx0htmlEmneside
Ochratoksin A i rosiner, kaffe, korn, paprika og lakridsOchratoksin A i rosiner, kaffe, korn, paprika og lakridshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ochratoksin_A_i_rosiner_kaffe_korn_paprika_og_lakrids.aspx040330aspx0htmlEmneside
Ægge-sagenÆgge-sagenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aegge-sagen.aspx039916aspx0htmlEmneside
Pyrrolizidin-alkaloider i tePyrrolizidin-alkaloider i tehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Pyrrolizidin_alkaloider_i_te.aspx040386aspx0htmlEmneside
FurokumarinerFurokumarinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Furocumariner.aspx040117aspx0htmlEmneside
Procesforureninger i fødevarerProcesforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Procesforureninger-i-fødevarer.aspx040383aspx0htmlEmneside
Histamin og andre biogene aminerHistamin og andre biogene aminerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Histamin-og-andre-biogene-aminer.aspx040149aspx0htmlEmneside
Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hormonforstyrrende-stoffer-i-fødevarer-.aspx040154aspx0htmlEmneside
DDT i fødevarer DDT i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/DDT-i-fødevarer-.aspx040010aspx0htmlEmneside
Parabener i fødevarerParabener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Parabener-i-fødevarer.aspx040369aspx0htmlEmneside
Organiske miljøforureninger i fødevarerOrganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Organiske-miljøforureninger-i-fødevarer--.aspx040348aspx0htmlEmneside
Uorganiske miljøforureninger i fødevarerUorganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Uorganiske-miljøforureninger-i-fødevarer.aspx040511aspx0htmlEmneside
Bly i fødevarerBly i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bly-i-fødevarer.aspx039987aspx0htmlEmneside
Kviksølv i fødevarerKviksølv i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kviksølv-i-fødevarer.aspx040268aspx0htmlEmneside
Cadmium i fødevarerCadmium i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cadmium-i-fødevarer.aspx039995aspx0htmlEmneside
Stegemutagener i fødevarerStegemutagener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stegemutagener-i-fødevarer.aspx040454aspx0htmlEmneside
GenbrugsflaskerGenbrugsflaskerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Genbrug.aspx040120aspx0htmlEmneside
Toksiske stoffer i spisesvampeToksiske stoffer i spisesvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Toksiske-stoffer-i-spisesvampe.aspx040478aspx0htmlEmneside
MykotoksinerMykotoksinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mykotoksiner.aspx040316aspx0htmlEmneside
Akrylamid i fødevarerAkrylamid i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Akrylamid-i-fødevarer.aspx039925aspx0htmlEmneside
Metaller i fødevarerMetaller i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Metaller-i-fødevarer.aspx040306aspx0htmlEmneside
Kumarin i kanelKumarin i kanelhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kumarin-i-kanel.aspx040261aspx0htmlEmneside
3-MCPD og glycidol i fødevarer3-MCPD og glycidol i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/3_MCPD_og_glycidol_i_fodevarer.aspx039909aspx0htmlEmneside
PAH i fødevarerPAH i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/PAH-i-fødevarer.aspx040366aspx0htmlEmneside
GlasGlashttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glas.aspx040126aspx0htmlEmneside
Dioxin og PCBDioxin og PCBhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dioxin-og-PCB-i-fødevarer-.aspx040020aspx0htmlEmneside
Medicinrester i fiskMedicinrester i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Medicinrester-i-fisk.aspx040305aspx0htmlEmneside
Arsen i fødevarerArsen i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Arsen-i-fødevarer.aspx039958aspx0htmlEmneside
Veterinære lægemiddelrester i fødevarer Veterinære lægemiddelrester i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-lægemiddelrester-i-fødevarer--.aspx040522aspx0htmlEmneside
Laksefiskeri med begrænsninger i ØstersøenLaksefiskeri med begrænsninger i Østersøenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Laksefiskeri-med-begrænsninger-i-Østersøen.aspx040272aspx0htmlEmneside
Kemiske forureninger og grænseværdierKemiske forureninger og grænseværdierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kemiske-forureninger-og-graensevaerdier.aspx040235aspx0htmlEmneside
Dioxin i fiskDioxin i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dioxin-i-fisk.aspx040019aspx0htmlEmneside
Naturlige giftstofferNaturlige giftstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturlige-giftstoffer.aspx040322aspx0htmlEmneside
Kemiske forureningerKemiske forureningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kemiske-forureninger.aspx040234aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2019