Flagermusrabies forårsages i Danmark af European Bat Lyssavirus (EBLV). Som navnet antyder, ses infektionen hyppigst hos flagermus, der fungerer som hovedværter for denne virustype.
Flagermusrabies kan smitte til alle pattedyr – herunder mennesker. Seneste fund af flagermusrabies i en flagermus i Danmark blev gjort i 2009.
Bemærk, at flagermus er fredet i Danmark.
Læs mere om rabies hos andre dyr end flagermus
Sygdomstegn
Flagermus smittet med rabies vil opføre sig anderledes end forventet. De kan flyve mod ting eller være ude af stand til at flyve, og man kan således finde flagermus liggende på jorden. Her kan de komme i kontakt med andre dyr og mennesker, som risikerer at blive bidt.
Smittespredning
Flagermus smittes ved ophold i små rum eller huler, hvor luften kan være stærkt virusholdig, da virus udskilles med flagermusenes urin. Flagermus kan føre smitten videre til andre pattedyr gennem virusholdigt spyt og smitter typisk andre dyr ved bid.
Midt på sommeren kan man i Danmark finde flagermus liggende døde eller omtumlede på jorden. Mange af de omtumlede flagermus er flyvefærdige unger, der er nødlandet under flyveøvelse, men det kan også være syge flagermus.
Mennesker – specielt børn – kan have lyst til at samle nødstedte flagermus op og risikerer derved at blive bidt. Hvis man finder en flagermus på jorden, så lad den ligge, eller tag et par arbejdshandsker på og "hæng" den op i et skyggefuldt træ, så letter den selv, når den kommer til kræfter.
Er der mistanke om rabies i flagermusen, se nedenstående afsnit "Behandling, bekæmpelse og kontrol".
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Rabies er altid dødelig, hvis der er opstået symptomer på hjernepåvirkning. Handles der hurtigt, kan sygdom undgås ved flere på hinanden følgende vaccinationer mod rabies.
Hud, der har været i kontakt med en rabiesmistænkt flagermus, bør vaskes grundigt med vand og sæbe og efterbehandles med et desinficerende middel.
Er et menneske blevet bidt, tages straks kontakt til en læge.
Ved mistanke om rabies hos en flagermus, der har bidt et menneske, skal anmeldelse ske til Fødevarestyrelsens lokale veterinærenhed, som sørger for aflivning og indsendelse af dyret til DTU Veterinærinstituttet, Lindholm.
Er der mistanke om, at husdyr eller kæledyr (herunder hunde og katte) er blevet bidt af en flagermus, eller har dyret i øvrigt været i kontakt med flagermus, tages straks kontakt til Fødevarestyrelsen evt. igennem en praktiserende dyrlæge. Kan mistanken ikke afvises foranlediger Fødevarestyrelsen indsendelse af det mistænkte dyr til DTU Veterinærinstituttet, Lindholm.
Syge eller døde flagermus kan efter aftale med en af Fødevarestyrelsens tre lokale veterinærenheder undersøges for rabies som et led i overvågningen af udbredelsen af sygdommen. Er der mistanke om, at andre vildtlevende dyr kan være smittet med rabies, kontaktes Fødevarestyrelsen ligeledes. Ring på tlf. 7227 6900, eller skriv til Fødevarestyrelsen.
For at kunne stille diagnosen kræver det aflivning af det mistænkte dyr. Diagnosen stilles ved viruspåvisning i hjerne eller rygmarv.
Bor man i et område med flagermuskolonier, kan det være en god ide at få sin hund eller kat forebyggende vaccineret mod rabies.
Forekomst
Flagermusrabies er udbredt over det meste af verden, hvor det spredes med flagermuspopulationen.
I Danmark undersøges hvert år flagermus for rabies i relation til nærkontakt med selskabsdyr – typisk katte. Smitte til selskabsdyr og mennesker i Danmark er aldrig observeret.
Seneste fund i Danmark blev gjort i en flagermus i 2009.
Lovstof og regler
Ændret 21. oktober 2022
