Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Rabies hos andre dyr end flagermus

Rabies forårsages af et virus, der forekommer enten som klassisk rabiesvirus eller som flagermusvirus. Rabies er en dødelig sygdom for både dyr og mennesker.

​​​Klassisk rabies har været kendt siden oldtiden​​ og forekommer over det meste af verden. Sygdommen kan smitte til alle pattedyr – herunder mennesker.

Klassisk rabies kaldes også for hundegalskab, hvilket antyder, at hunde har været – og stadig er – en vigtig smittespreder mange steder i verden.

Sidste tilfælde af klassisk rabies blev fundet i Da​nmark i 1982.

Læs mere om rabies hos flager​​​mus

Læs mere​ på DTU Veterinærinsti​tuttets hjem​​meside

 
Sygdomstegn
Inkubationstiden (dvs. den tid, der går, fra dyret bliver smittet, til det udviser symptomer) kan variere en del. For kvægs vedkommende vil der typisk gå få dage, mens der kan gå flere måneder, før der ses symptomer hos hunde. Dette afhænger også af placering og dybde af biddet. 
 
Mistanke om klassisk rabies bør rettes mod dyr (typisk ræve, hunde, katte, kvæg, får og gnavere), der udviser ændret adfærd, som fx savlen, synkebesvær, stemmeforandring, urenlighed, uro, forvirret opførsel, raserianfald/angrebslyst, afløst af perioder med sløvhed og tiltagende lammelser af især underkæbe og bagparti.
 

Rabies hos vilde dyr

Det er karakteristisk f​or rabies hos vilde dyr, at disse mister deres naturlige skyhed og ikke flygter, når man nærmer sig.
 

Rabies hos kvæg

Symptomer som uro og r​astløshed er dominerende. Dyr, der normalt er tillidsfulde, kan pludselig blive sky. De kan blive aggressive og stange mod ting, rode jorden op eller stå med hovedet presset mod vægge og lignende. Der høres ofte en hæs brølen, der skyldes lammelse af stemmebåndene.

 

Rabies hos heste

Heste kan ligeledes blive aggressive overfor men​nesker, have øget savlen og svedudbrud, hyppig urinering, forstoppelse og kolik. I løbet af få dage vil dyret blive lammet og dø.
Smittespredning
Virus er ikke særlig stabilt, og smitte kræver direkte kontakt med smittede dyr i form af bid, da spyt er meget virusholdigt, eller overførsel af spyt til sår og slimhinder.
Fra indgangsstedet – det kan være bidstedet – vandrer virus via nervebanerne op til hjernen. Herefter spredes virus i hjernen og ud til nerverne i kroppen. Herfra sker en spredning til kroppens organer, især spytkirtler, men også i øjenvæske kan virus påvises.
 
For at kunne stille diagnosen kræver det aflivning af det mistænkte dyr. Diagnosen stilles ved viruspåvisning i hjerne eller rygmarv.
 
Om rabies overført fra dyr til mennesker, læs mere hos Statens Serums Institut.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Rabies er altid dødelig, hvis der er opst​ået symptomer på hjernepåvirkning. Handles der hurtigt, kan sygdom undgås ved flere på hinanden følgende vaccinationer mod rabies.
Hud, der har været i kontakt med mistænkte dyr, bør vaskes grundigt med vand og sæbe og efterbehandles med et desinficerende middel.
 
Er et menneske blevet bidt, tages straks kontakt til en læge.
 
Er der mistanke om, at husdyr eller selskabsdyr (herunder hunde og katte) kan være smittet med rabies, tages straks kontakt til en dyrlæge. Kan mistanken ikke afvises, foretager dyrlægen anmeldelse til Fødevarestyrelsen, der anviser det videre forløb.
 
Der kan vaccineres forebyggende mod rabies, og ved rejse med kæledyr til udlandet er dette altid påkrævet.
 
Som følge af illegal import af selskabsdyr fra lande med rabies er der konstant risiko for introduktion af rabies. Læs om regler for rabiesvaccination her.
 
I Danmark var der en kampagne om kontrol med og udryddelse af rabies fra 1964 - 82. Her blev hunde tvunget til vaccination i truede områder, f.eks. Sønderjylland. Det blev i disse områder forbudt at gå på rævegravjagt med hunde. Alle syge eller dødfundne dyr blev undersøgt, og der blev ført kontrol med rævebestanden.​
Forekomst
Klassisk rabies er ud​​bredt i det meste af verden, med undtagelse af Australien og New Zealand.
 
Det anslås, at der hvert år dør 70.​000 mennesker som følge af rabies. Størstedelen er børn i Asien og Afrika, der smittes gennem bid fra hunde. 
 
Mange lande i EU er fri for klassisk​​ rabies i henhold til OIE's retningslinier, herunder Danmark. Rabies forekommer dog stadig i dele af EU specielt i de østlige medlemslande, hvor smitten  findes i bestanden af vilde dyr med lejlighedsvis smitte til husdyr og selskabsdyr.
 
Sidste tilfælde af klassisk rabies blev fundet i Dan​mark i 1982. I Grønland finder man jævnligt rabies i bestand​​en af polarræve.
Lovstof og regler

Lovgivning om dyresygdo​​​​mme

 

 

 

Fakta om afrikansk svinepestFakta om afrikansk svinepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta_om_afrikansk_svinepest.aspx019285aspx0htmlEmneside
Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx018839aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx02437aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx02658aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx02216aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx02472aspx0htmlEmneside
TBE (Tick Borne Encephalitis)TBE (Tick Borne Encephalitis)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/TBE-(Tick-Borne-Encephalitis).aspx02646aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx09603aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx019246aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx019248aspx0htmlEmneside
ParatuberkuloseParatuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paratuberkulose.aspx019276aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx02193aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx019228aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx02698aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx02568aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx013902aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx02354aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx02660aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx02300aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx02550aspx0htmlEmneside
HvalpesygeHvalpesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvalpesyge.aspx02369aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx02424aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx015347aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx02282aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx02505aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx02539aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx02559aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx02697aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx02235aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx011780aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx02277aspx0htmlEmneside
Infektiøs lakseanæmiInfektiøs lakseanæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-lakse-anæmi.aspx02425aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx02427aspx0htmlEmneside
KokopperKokopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kokopper.aspx02449aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx02514aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx02703aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx02221aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx02280aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx02232aspx0htmlEmneside
Influenza A hos minkInfluenza A hos minkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Influenza-A-hos-mink.aspx02428aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx02610aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx02366aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx02557aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx02224aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx02593aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx02236aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx02237aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx02248aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx02281aspx0htmlEmneside
Fåre- og gedekopperFåre- og gedekopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fåre--og-gedekopper.aspx02297aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018