Sygdommen forløber normalt symptomløst, men kan forårsage aborter hos får, geder og kvæg samt give influenza-lignende symptomer hos mennesker med – i sjældne tilfælde –
kronisk infektion i hjertet som følgesygdom.
Coxiella burnetii findes i hele verden. De er isoleret fra forskellige vilde og tamme pattedyr, insekter og fugle. Husdyr som kvæg, geder, får, hunde og katte er modtagelige for smitte, og sygdommen optræder steder, hvor disse husdyrarter holdes. Flåter (ixoder) og mider (argasider) kan fungere som vært for bakterien.
Q-feber er en zoonose, dvs. mennesker kan også blive smittet. Der er dog ingen vaccine der har markedsføringstilladelse i Danmark.
Sygdom og smittespredning
Normalt er infektioner med C. burnetii subkliniske, men kan forårsage anoreksi og abort hos får og geder. Der kan ses pludselig optrædende feber og lungeproblemer. Det menes ligeledes, at C. burnetii har forårsaget ufrugtbarhed og aborter hos kvæg.
Når først et dyr er smittet, kan C. burnetii findes i yveret, i yverets lymfeknuder, moderkagen og livmoderen, hvorfra den kan udskilles i forbindelse med de efterfølgende kælvninger og malkninger. C. burnetii udskilles tillige i mælk, urin og gødning fra smittede dyr.
Der er 2 måder at overføre infektionen på:
ved, at organismen cirkulerer mellem vilde pattedyr og parasitter på disse (især flåter), eller
direkte mellem drøvtyggere, der holdes som husdyr – en cyklus, der er uafhængig af cyklus i de vilde pattedyr
C. burnetii er særdeles modstandsdygtig over for fysiske og kemiske påvirkninger og kan overleve i op til 2 år i miljøet. Organismen kan spredes til andre dyr og mennesker gennem mikroskopiske dråber, ved direkte kontakt eller ved indtagelse af moderkage, flåd fra livmoderen, gødning, urin eller rå mælk.
Flåter synes at kunne overføre smitten mellem tamme drøvtyggere og måske også til mennesker, men hovedsagligt overføres smitten gennem indånding af støvpartikler fra indtørret væske fra en fødsel/abort, men også fødselshjælp (gennem hudlæsioner) og rå mælk kan være årsag til smittespredning. Pasteurisering ved høje temperaturer inaktiverer organismen.
Risiko for infektion af mennesker øges betragteligt for grupper af personer, der arbejder med dyr. Adskillige tilfælde af Q-feber er set hos landmænd, dyrlæger, slagteriarbejdere, inseminører og lignende. Personerne fik tilsyneladende sygdommen overført ved inhalation af den luftbårne, smitsomme organisme. Smitte mellem mennesker er ikke set.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig i henhold til Lov om hold af dyr. Man kan behandle Q-feber med antibiotika.
Det anbefales, at:
drægtige dyr fra besætninger, hvor Q-feber er fundet, adskilles fra resten af flokken
man benytter rengjorte kælve-/læmmebokse, der gøres grundigt rent efter brug,
efterbyrd/aborter bortskaffes korrekt (læs mere
om bortskaffelse af efterbyrd),
man vasker og desinficerer anvendte hjælpemidler, tøj, støvler osv. Husk også grundig håndvask, selv om der er anvendt handsker.
For at beskytte sig mod smitte kan man benytte tætsiddende støvmaske (klasse P3) ved fødselshjælp eller anden behandling af fødselsvejene, samt ved rengøring i stalden.
I EU er der markedsført en dræbt vaccine mod Q-feber.
Vejledning om smittebeskyttelse ved besøg i husdyrbrug, zoologiske haver m.fl.
Med nogle ganske enkle forholdsregler kan evt. risiko for smitte mellem dyr og mennesker minimeres, både hvad angår Q-feber og andre zoonotiske infektioner. Dette gælder generelt for besøg på gårde, der holder husdyr. Men de samme forholdsregler kan også anvendes ved besøg i zoologiske haver eller andre dyrehold, der modtager besøg.
Forekomst
Q-feber påvises lejlighedsvis i Danmark. Sygdommen blev første gang iagttaget i 1933 i Brisbane (Australien), og senere er den iagttaget i de fleste landbrugsegne i hele verden, undtagen New Zealand.
Holland 2009/2010
I Holland blev der i 2009 set en stor stigning af Q-feber i befolkningen. På denne baggrund besluttede de hollandske myndigheder at forsøge at bekæmpe sygdommen, og dette er blevet forsøgt ved vaccination af alle små drøvtyggere. Samtidig aflivedes alle drægtige hundyr samt bukke og væddere i de smittede besætninger. Der blev iværksat tankmælksovervågning i alle besætninger med over 50 malkefår eller -geder. Der blev samtidig givet en række restriktioner på omsætning, avl, udbringning af gødning osv.
Lovstof og regler
Gå til Fødevarestyrelsens samling af lovgivning om dyresygdomme på linket
Ændret 8. september 2022
