Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Q-feber

Q-feber (Q-fever) er en bakterieinfektion, der skyldes bakterien Coxiella burnetii.

​Sygdommen forløber normalt symptomløst, men kan forårsage aborter hos får, geder og kvæg samt give influenza-lignende symptomer hos mennesker med – i sjældne tilfælde – 
kronisk infektion i hjertet som følgesygdom.
 
Coxiella burnetii findes i hele verden. De er isoleret fra forskellige vilde og tamme pattedyr, insekter og fugle. Husdyr som kvæg, geder, får, hunde og katte er modtagelige for smitte, og sygdommen optræder steder, hvor disse husdyrarter holdes. Flåter (ixoder) og mider (argasider) kan fungere som vært for bakterien.

Q-feber er en zoonose, dvs. mennesker kan også blive smittet.

Sygdom og smittespredning
Normalt er infektioner med C. burnetii subkliniske, men kan forårsage anoreksi og abort hos får og geder. Der kan ses pludselig optrædende feber og lungeproblemer. Det menes ligeledes, at C. burnetii har forårsaget ufrugtbarhed og aborter hos kvæg. 
 
Når først et dyr er smittet, kan C. burnetii findes i yveret, i yverets lymfeknuder, moderkagen og livmoderen, hvorfra den kan udskilles i forbindelse med de efterfølgende kælvninger og malkninger. C. burnetii udskilles tillige i mælk, urin og gødning fra smittede dyr.
 
Der er 2 måder at overføre infektionen på:
  • ved, at organismen cirkulerer mellem vilde pattedyr og parasitter på disse (især flåter), eller
  • direkte mellem drøvtyggere, der holdes som husdyr – en cyklus, der er uafhængig af cyklus i de vilde pattedyr
C. burnetii er særdeles modstandsdygtig over for fysiske og kemiske påvirkninger og kan overleve i op til 2 år i miljøet. Organismen kan spredes til andre dyr og mennesker gennem mikroskopiske dråber, ved direkte kontakt eller ved indtagelse af moderkage, flåd fra livmoderen, gødning, urin eller rå mælk.
 
Flåter synes at kunne overføre smitten mellem tamme drøvtyggere og måske også til mennesker, men hovedsagligt overføres smitten gennem indånding af støvpartikler fra indtørret væske fra en fødsel/abort, men også fødselshjælp (gennem hudlæsioner) og rå mælk kan være årsag til smittespredning. Pasteurisering ved høje temperaturer inaktiverer organismen.
 
Risiko for infektion af mennesker øges betragteligt for grupper af personer, der arbejder med dyr. Adskillige tilfælde af Q-feber er set hos landmænd, dyrlæger, slagteriarbejdere, inseminører og lignende. Personerne fik tilsyneladende sygdommen overført ved inhalation af den luftbårne, smitsomme organisme.  Smitte mellem mennesker er ikke set.
​​ 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig i henhold til Lov om hold af dyr. Man kan behandle Q-feber med antibiotika.

Det anbefales, at:
  • drægtige dyr fra besætninger, hvor Q-feber er fundet, adskilles fra resten af flokken
  • man benytter rengjorte kælve-/læmmebokse, der gøres grundigt rent efter brug,
  • efterbyrd/aborter bortskaffes korrekt,
  • man vasker og desinficerer anvendte hjælpemidler, tøj, støvler osv.
I EU er der markedsført en dræbt vaccine mod Q-feber.
 
 
Vejledning om smittebeskyttelse ved besøg i husdyrbrug, zoologiske haver m.fl.
Med nogle ganske enkle forholdsregler kan evt. risiko for smitte mellem dyr og mennesker minimeres, både hvad angår Q-feber og andre zoonotiske infektioner. Dette gælder generelt for besøg på gårde, der holder husdyr. Men de samme forholdsregler kan også anvendes ved besøg i zoologiske haver eller andre dyrehold, der modtager besøg.
 
Forekomst
Q-feber påvises lejlighedsvis i Danmark. Sygdommen blev første gang iagttaget i 1933 i Brisbane (Australien), og senere er den iagttaget i de fleste landbrugsegne i hele verden, undtagen New Zealand.
 

Holland 2009/2010

I Holland er der i 2009 set en stor stigning af Q-feber i befolkningen. På denne baggrund besluttede de hollandske myndigheder at forsøge at bekæmpe sygdommen, og dette bliver forsøgt ved vaccination af alle små drøvtyggere. Samtidig aflives alle drægtige hundyr samt bukke og væddere i de smittede besætninger. Der er iværksat tankmælksovervågning i alle besætninger med over 50 malkefår eller -geder. Der er samtidig givet en række restriktioner på omsætning, avl, udbringning af gødning osv.
 
Lovstof og regler
​ 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx039960aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx040487aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx040153aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx040377aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside

Ændret 4. april 2019