Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Fødevarekontaktmaterialer af plast

Plast er et af de mest anvendte fødevarekontaktmaterialer. Det anvendes både til redskaber og som emballage.

Plast er fremstillet af ens byggesten, såkaldte monomerer, og en række andre kemiske stoffer som for eksempel blødgørere, stabilisatorer og farvestoffer.

Der er fastsat EU regler for plast til kontakt med fødevarer i forordning 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer. I disse regler er der bl.a. en positivliste over de monomerer, additiver og andre udgangsstoffer der som udgangspunkt må benyttes til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer af plast. 

For stofferne på denne liste kan der være fastsat grænser for afsmitning fra plasten til fødevarer eller for indhold i plasten. Derudover er der fastsat en samlet migrationsgrænse for alle fødevarekontaktmaterialer af plast på 60 mg/kg fødevare, uanset stoffernes sundhedsmæssige egenskaber. Grænsen er fastsat på baggrund af det generelle krav i forordning 1935/2004 om, at fødevarekontaktmaterialer ikke må forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning.

EU Kommissionen har lavet to vejledninger om reglerne for fødevarekontaktmaterialer af plast.

EU retningslinjer vedrørende forordning 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer

EU vejledning om forordning 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer, for så vidt angår oplysninger i forsyningskæden

Bilag til EU vejledning om forordning 10/2011


Definition af plast i reglerne for fødevarekontaktmaterialer
Plast er i forordning 10/2011 defineret som en polymer, der kan være tilsat additiver eller andre stoffer, og som kan fungere som en strukturel hovedbestanddel i færdige materialer og genstande. En polymer er ethvert makromolekylært stof fremstillet ved
  • en polymerisationsproces såsom polyaddition, polykondensation eller ved enhver anden lignende proces med monomerer og andre udgangsstoffer eller
  • kemisk modifikation af naturlige eller syntetiske makromolykyler eller
  • mikrobiel fermentering.
Plastforordningen finder anvendelse på plastmaterialer, flerlagsplastmaterialer og plasten i flerlagsmultimaterialer.
 
Plastflerlagsmaterialer kan være klæbet sammen eller være sammensat på en hvilken som helst anden måde, men alle lag skal bestå af plast.
 
Sammensætningen af plasten i et flerlagsmultimateriale, for eksempel et plast- og papirmateriale eller metalfolie overtrukket med plast, er omfattet af forordningens krav, men skal ikke overholde specifikke restriktioner på indhold i eller afsmitning fra plasten til fødevarer. Grænseværdierne for migration i plastforordningen kan dog anvendes som rettesnor til at sikre, at de generelle bestemmelser i forordning 1935/2004 er overholdt. Et andet eksempel på et flerlagsmultimateriale er en stegepande med et overfladelag af plast, fx polytetrafluorethylen (PTFE).

Bambus i fødevarekontaktmaterialer af plast
Produkter, der er fremstillet af polymerer eller resiner og tilsat findelte naturmaterialer som fyldstof betragtes som plast. Det kan eksempelvis være melaminplast tilsat bambusfibre. Produktet betegnes som plast, så længe det er plasten, der udgør den strukturelle bestanddel af materialet, altså er den del der holder materialet sammen. Andelen af fyldstof i produktet betyder ikke noget.

Da disse produkter er plast må de ikke markedsføres som eksempelvis ’bambus’, ’naturmateriale’ eller ’økologisk’. Dette betragtes som vildledende markedsføring.
Produkterne skal overholde reglerne for plast i forordning 10/2011, fx med hensyn til relevante grænseværdier for migration til fødevarer. Dette er eksempelvis grænseværdier for migration af formaldehyd og melamin fra produkter, hvor melaminplast er den strukturelle bestanddel.

EU Kommissionen har desuden bedt den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om at vurdere, hvorvidt bambus (som er en græs) kan falde under den eksisterende godkendelse for træ som additiv til plast.

Produkter af plast med tilsat bambus eller andet fyldstof falder under importrestriktionen for køkkengrej af melamin og polyamid fra Kina og Hong Kong, når der er tale om produkter, hvor den strukturelle bestanddel består af disse to plasttyper. 


Ftalater i fødevarekontaktmaterialer af plast
Ftalater kan tilsættes som blødgørere i plast af typen PVC (polyvinylchlorid). 
 
Fødevarestyrelsen og DTU har udarbejdet en oversigt over grænseværdier for ftalater i fødevarekontaktmaterialer og forståelsen af dem. Oversigten er drøftet med de øvrige EU-lande, således at der er enighed om, hvordan reglerne skal forstås. 
 
Fødevarekontaktmaterialer af genvundet plast
Plast kan fremstilles ved genvinding. Anvendelse af genvundet plast til kontakt med fødevarer er omfattet af forordning 282/2008 om materialer og genstande af genvundet plast bestemt til kontakt med fødevarer. Denne forordning kræver bl.a., at de råvarer, der anvendes til genvinding, skal overholde kravene i forordning 10/2011, og at processen til fremstilling af genvundet plast skal godkendes.
 
EU Kommissionen godkender processer til fremstilling af genvundet plast efter en vurdering af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. EU Kommissionen vil udarbejde et register over processer, der er vurderet og fundet acceptable i et bilag til forordning 282/2008. 
Materialer, der ikke betragtes som plast, i reglerne for fødevarekontaktmaterialer
Visse polymere materialer er ikke omfattet af kravene i forordning 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Det drejer sig om ionbytterharpikser, gummi, silikone, tryksværte, klæbe- og overfladebehandlingsmidler. Disse materialer er omfattet af de generelle regler i forordning 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

Termoplastiske elastomerer er omfattet af forordning 10/2011. 
 
Biocider i fødevarekontaktmaterialer af plast
Bakteriehæmmende stoffer, biocider, bruges i mindre udstrækning for at få en desinficerende virkning på plastoverflader (fx på skærebrætter).
 
Anvendelsen af additiver, der udelukkende fungerer som overfladebiocider og er bestemte til at forblive i det færdige plastmat​eriale eller den ​færdige plastgenstand, er specifikt reguleret i Danmark. Det er kun de biocider, der er listet på en positivliste, der må anvendes, og kun når de anførte restriktioner overholdes. De biocider, der er tilladte ifølge de danske regler,​ findes i bekendtgørelse 1248/2018 om fødevarekontaktmaterialer, og de er alle vurderet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. Når EUs forordning 528/2012
om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter er fuldt ud implementeret, så vil den afløse de danske regler.

Lovstof og regler om fødevarekontaktmaterialer
 
Ændret 27. november 2019