Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Plasmacytose hos pelsdyr

Plasmacytose hos pelsdyr skyldes et parvovirus.

​​Sygdommen blev konstateret for første gang i 1956 hos en bestemt minktype ("aleutian") og sygdommen kaldtes derfor tidligere for Aleutian Disease, fordi man troede, sygdommen havde noget med aleutian-​genet at gøre.

Sygdommen forekommer hos alle mink og findes spredt i hele landet, men med størst koncentration i Nordjylland.

På verdensplan er plasmacytose den mest tabsvoldende infektionssygdom for pelsdyrerhvervet.

 
Sygdomstegn
Plasmacytose har en lang inkubationstid. Fra dyret smittes, til det udviser kliniske symptomer, går flere måneder. Dette gælder dog ikke for helt små hvalpe, der hurtigt kan dø efter smitte. Mange ældre dyr bliver kun subklinisk inficeret, dvs. de får ingen symptomer, selvom de er smittede.
 
Parvovirus er et meget modstandsdygtigt virus, både i og uden for dyret. Det kan overleve i jorden i flere år.
 
De kliniske symptomer vil være nedsat frugtbarhed og forøget dødelighed blandt​ hvalpene. Hos kronisk smittede dyr vil dødeligheden stige med tiden pga. svigt af indre organer, hyppigst nyrerne. Desuden går sygdommen ud over pelskvaliteten. Dyrene får "stikkelhår", dvs. enkelte hvide hår i pelsen på mink af mørk type.
 
Mikroskopisk ses en stærk forøget dannelse af plasmaceller hos smittede dyr – deraf navnet plasmacytose.
 
Alle smittede dyr udvikler antistoffer mod sygdommen, og disse kan påvises i blodet, 2-3 uger efter at dyret er blevet smittet. Dette danner grundlag for bekæmpelsen af sygdommen.
 
Smittespredning
Virus udskilles gennem spyt, urin og gødning. Direkte kontakt mellem smittede dyr er den hyppigste smittemåde, ligesom smitte fra mor til afkom er på næsten 100 %.
 
Også kontakt med tilsmudset materialer spiller en vigtig rolle. Noget tyder desuden på,​ at virus kan spredes med vinden, dog ikke over 1 km. Ligeledes kan fugle være passive smittebærere fra en farm til en anden.
 
Overvågning
Al overvågning for plasmacytose foregår ved blodprøveundersøgelser, og alle resultater skal indberettes til registrering hos Kopenhagen Fur.
 
Pelsdyrhold med mink og ilder skal årligt undersøges for at fastsætte pelsdyrholdets plasmacytosestatus. Kontrolblodprøver i farmene foregår efter regler, der er opsat i bilag bagerst i bekendtgørelsen.
 
Bekæmpelse af plasmacytose startede på frivilligt basis i 1976, hvor alle minkfarme i Danmark var smittet med sygdommen.
 
I midten af 1990'erne stabiliseredes antallet af plasmacytosefri besætninger til ca. 90 %, og for at kunne få de sidste besætninger med, anmodede Dansk Pelsdyravlerforening om offentlig hjælp. Denne kom i 1999 i form af en bekendtgørelse om plasmacytose hos mink, ilder og finnracoon, der gjorde sygdommen anmeldepligtig.
 
Det blev samtidig forlangt, at alle pelsdyravlere skal registreres i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).
 
Enhver flytning af dyr skal ledsages af en erklæring om, hvor dyrene kommer fra, at de ikke mistænkes for at være smittet med plasmacytose, og at de er undersøgt for sygdommen med negativt resultat.
 
I 2009 blev det vurderet, at problemer med plasmacytose var stort set ikke-eksisterende, bortset fra i enkelte kommuner i Nordjylland. Der kom derfor en ny bekendtgørelse, hvori disse kommuner regelmæssigt blev skilt fra resten af Danmark. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2010. Området, der inkluderede de 5 nordjyske kommuner, blev kaldt en bekæmpelseszone. Zonen blev senest reguleret ved en ændringsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 15. august 2010 .
 
En ny bekendtgørelse trådte i kraft 1. januar 2017 (se link nedenfor under ”Lovstof”), hvor de væsentligste ændringer er, at bekæmpelseszonen igen er fjernet, at der ikke længere overvågningsmæssigt arbejdes med mistænkte besætninger men kun frie og smittede besætninger, at den praktiserende dyrlæge skal medvirke til udarbejdelse af handlingsplaner i smittede besætninger, at der ikke pålægges offentligt tilsyn ved smitte men kun foretages statusskift i CHR.
Branchens eventuelle supplerende tiltag fremgår af en branchekode udarbejdet af Kopenhagen Fur.
 
Forekomst
Samtlige farme i Danmark var i 1976 smittet med plasmacytose. Dette er siden faldet til omkring 5% i 2017. De fleste problemer med sygdommen forekommer i Nordjylland, mens resten af landet stort set er fri for sygdommen.
 
Lovstof og regler
 
 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx039960aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx040487aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx040153aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside
Anmeldepligtige dyresygdommeAnmeldepligtige dyresygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Anmeldepligtige-sygdomme.aspx039943aspx0htmlEmneside

 

 

Ændret 16. maj 2018