Sygdommen blev konstateret for første gang i 1956 hos en bestemt minktype ("aleutian") og sygdommen kaldtes derfor tidligere for Aleutian Disease, fordi man troede, sygdommen havde noget med aleutian-genet at gøre.
Sygdommen forekommer hos alle mink og findes spredt i hele landet, men med størst koncentration i Nordjylland.
På verdensplan er plasmacytose den mest tabsvoldende infektionssygdom for pelsdyrerhvervet.
Sygdomstegn
Plasmacytose har en lang inkubationstid. Fra dyret smittes, til det udviser kliniske symptomer, går flere måneder. Dette gælder dog ikke for helt små hvalpe, der hurtigt kan dø efter smitte. Mange ældre dyr bliver kun subklinisk inficeret, dvs. de får ingen symptomer, selvom de er smittede.
Parvovirus er et meget modstandsdygtigt virus, både i og uden for dyret. Det kan overleve i jorden i flere år.
De kliniske symptomer vil være nedsat frugtbarhed og forøget dødelighed blandt hvalpene. Hos kronisk smittede dyr vil dødeligheden stige med tiden pga. svigt af indre organer, hyppigst nyrerne. Desuden går sygdommen ud over pelskvaliteten. Dyrene får "stikkelhår", dvs. enkelte hvide hår i pelsen på mink af mørk type.
Mikroskopisk ses en stærk forøget dannelse af plasmaceller hos smittede dyr – deraf navnet plasmacytose.
Alle smittede dyr udvikler antistoffer mod sygdommen, og disse kan påvises i blodet, 2-3 uger efter at dyret er blevet smittet. Dette danner grundlag for bekæmpelsen af sygdommen.
Smittespredning
Virus udskilles gennem spyt, urin og gødning. Direkte kontakt mellem smittede dyr er den hyppigste smittemåde, ligesom smitte fra mor til afkom er på næsten 100 %.
Også kontakt med tilsmudset materialer spiller en vigtig rolle. Noget tyder desuden på, at virus kan spredes med vinden, dog ikke over 1 km. Ligeledes kan fugle være passive smittebærere fra en farm til en anden.
Overvågning
Al overvågning for plasmacytose foregår ved blodprøveundersøgelser, og alle resultater skal indberettes til registrering hos Kopenhagen Fur.
Pelsdyrhold med mink og ilder skal årligt undersøges for at fastsætte pelsdyrholdets plasmacytosestatus. Kontrolblodprøver i farmene foregår efter regler, der er opsat i bilag bagerst i bekendtgørelsen.
Bekæmpelse af plasmacytose startede på frivilligt basis i 1976, hvor alle minkfarme i Danmark var smittet med sygdommen.
I midten af 1990'erne stabiliseredes antallet af plasmacytosefri besætninger til ca. 90 %, og for at kunne få de sidste besætninger med, anmodede Dansk Pelsdyravlerforening om offentlig hjælp. Denne kom i 1999 i form af en bekendtgørelse om plasmacytose hos mink, ilder og finnracoon, der gjorde sygdommen anmeldepligtig.
Det blev samtidig forlangt, at alle pelsdyravlere skal registreres i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).
Enhver flytning af dyr skal ledsages af en erklæring om, hvor dyrene kommer fra, at de ikke mistænkes for at være smittet med plasmacytose, og at de er undersøgt for sygdommen med negativt resultat.
I 2009 blev det vurderet, at problemer med plasmacytose var stort set ikke-eksisterende, bortset fra i enkelte kommuner i Nordjylland. Der kom derfor en ny bekendtgørelse, hvori disse kommuner regelmæssigt blev skilt fra resten af Danmark. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2010. Området, der inkluderede de 5 nordjyske kommuner, blev kaldt en bekæmpelseszone. Zonen blev senest reguleret ved en ændringsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 15. august 2010 .
En ny bekendtgørelse trådte i kraft 1. januar 2017 (se link nedenfor under ”Lovstof”), hvor de væsentligste ændringer er, at bekæmpelseszonen igen er fjernet, at der ikke længere overvågningsmæssigt arbejdes med mistænkte besætninger men kun frie og smittede besætninger, at den praktiserende dyrlæge skal medvirke til udarbejdelse af handlingsplaner i smittede besætninger, at der ikke pålægges offentligt tilsyn ved smitte men kun foretages statusskift i CHR.
Branchens eventuelle supplerende tiltag fremgår af en branchekode udarbejdet af Kopenhagen Fur.
Forekomst
Samtlige farme i Danmark var i 1976 smittet med plasmacytose. Dette er siden faldet til omkring 5% i 2017. De fleste problemer med sygdommen forekommer i Nordjylland, mens resten af landet stort set er fri for sygdommen.
Lovstof og regler
Ændret 16. maj 2018
