Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Parasitter i fødevarer

Mennesker kan få parasitter via fødevarer, der er forurenet med parasitter, fx fra dyrs ekskrementer eller forurenet vand. Man kan undgå at blive syg af parasitter ved at følge nogle få råd.

​​Smi​​tteveje for parasitter

Mennesker kan få parasitter via rå eller forarbejdede fødevarer, der er forurenet med parasittens sporer, cyster, oocyster, æg eller larver fra omgivelserne, fra dyrs ekskrementer eller fra personer m​​ed dårlig personlig hygiejne. Man kan også få parasitter ved at spise rå eller skånsomt tilberedte fødevarer​, eller fra kød, inklusive vildtkød og fisk, der ikke er varmebehandlet tilstrækkeligt, og som indeholder parasitter.​

Sådan undgår du​ smitte med parasitter

  • Undgå at spise råt kød eller kød, der ikke er gennemstegt
  • Undgå at smage på rå fars
  • Undgå rå/upasteuriseret mælk
  • Skyl frugt og grønt

Hvad er e​n parasit?

En parasit eller sn​​ylter er en organisme, der lever afhængigt af og på bekostning af en anden organisme ved at suge næring fra denne. Parasitterne har en kompliceret biologi og livscyklus og skal igennem flere værter og stadier af udvikling for at gøre mennesker syge. Det gør det svært at forstå og håndtere infektion og smitte med parasitter.

Parasitter, der bliver overført via fødevarer, kan inddeles i helminter (orme) og protozoer (encellede organismer). Parasitter formerer sig ikke uden for dyr eller mennesker og kan derfor ikke opformere sig i fødevarer.​

De mest almindelige para​sitter i fødevarer

Parasitter k​​an give forskellige sygdomme afhængigt af, hvilken parasit der er tale om. Læs mere om de enkelte parasitter her: 

Se også dette Skema over parasitter i fødevarer


Forskning​​ i parasitter

I 2020 udarbejdede Fødevarestyrelsen med bidrag fra Dansk Veterinær Konsortium (Statens Serum Instit​ut og Københavns Universitet) en risikoprofil for parasitter i fødevarer.

Læs risikoprofil for fødevarebårne parasitter her

Ændret 16. februar 2023