Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Paramyxovirus 1-infektion hos duer

Paramyxovirus serotype 1 (PMV-1) er en gruppe nært beslægtede virus, der kan give sygdom hos mere end 250 fuglearter. Sygdommen hører under Newcastle disease.

​PMV-1 infektion hos duer - "dueparamyxo" blev første gang konstateret i Danmark i 1983.

En langt mere aggressiv PMV-1 infektion kendes hos høns og kyllinger og kaldes for Newcastle disease. 

OBS. Pr. 21. april 2021 er definitionen for Newcastle disease ændret i EU reglerne, således at den også omfatter PMV-1 hos duer.  

Læs mere om Newcastle disease

Ved smitte ses hos duerne ophørt ædelyst, nedstemthed, vandig diarré, balanceforstyrrelser og halsvridninger.

PMV-1 er siden slutningen af 1970-erne spredt til store dele af verden.  

Smittespredning

Dueparamyxo spredes med sekreter fra næse, svælg og luftrør. Smitten kan overføres via afføring, forurenet foder og drikkevand.
 
Der kan også ske en passiv smitteoverførsel via mennesker, foder og fodersække, redskaber m.v.
 
PMV-1 findes jævnligt hos vilde duer, der således kan være et smittereservoir for tamduerne.
 

Behandling, bekæmpelse og kontrol

Sygdommen kan ikke behandles.
 
Alle duer, som skal deltage i kapflyvninger, konkurrencer, udstillinger eller lignende skal vaccineres. Duer kan vaccineres fra de er 5 uger gamle, og vaccinen giver immunitet i op til et år. Det anbefales, at duer, som ikke tidligere er vaccinerede, vaccineres 2 gange med 1 måneds mellemrum første gang.
 

Lovstof og regler

 
Ændret 3. juni 2022