Parafilaria bovicola forekommer i en lang række lande verden over – specielt Sydafrika og Sverige. Den forekommer ikke på det amerikanske kontinent.
Parafilaria-angreb forårsager økonomiske tab i oksekødssektoren, men der er ikke registreret fund i Danmark i flere år. I Sverige er parafilaria bovicola et problem og ses lige efter udbinding i foråret.
Sygdomstegn og smittespredning
Det eneste kliniske symptom på infektion hos kvæg er punktformede blødninger i huden , der siver i timer, før blodet størkner og tørrer ind i en sammenfiltret masse af hår. De blødende sår skyldes hun-ormen, der laver en lille knude i huden, gennemborer overfladen og lægge sine æg i blodet, der siver fra såret. De små æg indeholder det første larvestadie (microfilaria) af parasitten.
De blødende sår er udpræget sæsonbetinget i såvel den nordlige som den sydlige hemisfære og forekommer hyppigst om foråret og den tidlige sommerperiode. Blødningerne ses primært på ryggen og især på forparten af dyret.
Værten er kvægfluen (Musca autumnalis), der optager æggene, når den suger i de blødende sår. Udviklingen til tredjestadie-larver sker i fluerne og tager 10-12 dage. Overførsel til kreaturer sker ved fluernes optagelse af føde i sår, Parafilaria-sår eller tåreflåd.
Den store økonomiske betydning af sygdommen skyldes skader på huden og de underliggende væv.
Slagtekroppe, der er smittet med Parafilaria bovicola, har uregelmæssige, ødematøse, grønlig-gule sår, der ligner ældre sår under afheling. Det er normalt overfladisk, men underliggende muskler kan være angrebet. Læsionerne er mest alvorlige i forårs- og sommerperioden.
Afhudede slagtekroppe er ofte alvorligt misfarvede og bliver nedklassificeret. Kun alvorlige angreb medfører totalkassation af kroppen.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Blødningerne i huden forveksles ofte med skader som følge af torne, flåter eller andre bidende insekter.
Diagnosen kan stilles ved at opslemme frisk eller tørret blod i vand og centrifugere dette. Karakteristiske æg kan ses i bundfald under et mikroskop. Skaderne på slagtekroppen kan differentieres fra andre sår ved tilstedeværelsen af tallige eosinifile leukocytter, samt en karakteristisk metallisk lugt.
Normalt er der kun et begrænset antal voksne orm i dyret, og de kan være svære at finde.
Der er udviklet en laboratorietest til detektion af antistoffer mod Parafilaria bovicola.
Parafilaria bovicola kan behandles med Ivermektin eller Nitroxynil, der reducerer antallet af parafilaria-læsioner.
Behandlingen skal foretages 70-90 dage før slagtning, for at processerne kan hele op, men ikke tidligere end 120 dage, da der så er fare for udvikling af nye parasitter.
I Sverige er der gennemført forsøg med flue-repellanter i øremærker med god effekt, idet antallet af læsioner blev reduceret med 75 pct. Anvendelsen af disse øremærker i et område førte til kontrol med sygdommen.
Det er muligt at screene importerede dyr med en laboratorietest (ELISA-test), således at sygdommen ikke spredes til områder, der ikke er afficeret.
Forekomst
Parafilaria bovicola forekommer i en lang række lande verden over – specielt Sydafrika og Sverige. Den forekommer ikke på det amerikanske kontinent.
Der er ikke registreret fund af Parafilaria bovicola i Danmark i flere år.
Ændret 25. juli 2017
