Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Papir og pap

Papir og pap anvendes til en lang række fødevarer.

​​Papir og pap fremstilles af cellulosefibre fra fibermateriale (træ) og kan være bleget eller ubleget. Papir og pap kan ud over fibermaterialet indeholde funktionelle additiver og syntetiske fibre. Endvidere kan det indeholde rester af andre additiver som polymere bindemidler for organiske og uorganiske pigmenter.

Papir og pap kan også være overfladebehandlet, og endelig indgår papir og pap i flerlagsmaterialer sammen med fx plast.

Papir og pap beregnet til fødevarekontakt skal overholde bestemmelserne i forordning nr. 1935/2004, herunder forordningens artikel 3, ligesom andre fødevarekontaktmaterialer.

Eksempler på materialer af pap og papir, som Fødevarestyrelsen anser som fødevarekontaktmaterialer:

  • Fødevareemballage af pap og papir (fx pizzabakker, sandwich papir, papkrus, æsker til kager, morgenmadsprodukter og andre fødevarer)
  • Servietter, da det med rimelighed kan antages, at servietter kommer i kontakt med fødevarer
  • Køkkenrulle, hvis producenten angiver (fx med glas og gaffelsymbol), at køkkenrullen er egnet til fødevarekontakt
Fluorerede stoffer
Fødevarestyrelsen fraråder brugen af fluorerede stoffer i pap og papir, der er bestemt til fødevarer.

Fluorerede stoffer kan anvendes til at gøre pap- og papiremballage, fx bagepapir, madpapir og fastfood emballage, fedt- og vandafvisende. Fællesnævneren for de organiske fluorerede stoffer, der er en stor gruppe kemiske stoffer, er, at de er svært nedbrydelige og nogle af dem ophobes i mennesker og dyr. Derudover mistænkes flere af stofferne for at være kræftfremkaldende, skadelige for immunforsvaret og hormonforstyrrende, men kun få af dem er videnskabeligt evalueret.

Fødevarestyrelsen har i april 2018 indført en ny indikatorværdi, der kan hjælpe erhvervet med at vurdere, om pap og papir er tilsat organiske fluorerede stoffer. Indikatorværdien er 10 mikrogram organisk fluor per kvadratdecimeter papir. Indhold under den nye indikatorværdi betragtes som baggrundsforurening, og virksomheden kan dermed bruge værdien til at sikre sig, at papiret ikke er behandlet med organiske fluorerede stoffer.

Det er vigtigt at understrege, at indikatorværdien ikke er det samme som en grænseværdi. Det er fortsat tilladt at anvende eller fremstille pap og papir med indhold af organisk fluor over indikatorværdien. Men som for alle andre stoffer i fødevarekontaktmaterialer, må indholdet ikke give anledning til afsmitning til fødevarerne i sundhedsskadelige mængder.

Analysemetoderne for totalt organisk fluor (TOF) eller en ny alternativ analysemetode for ekstraherbart organisk fluor (EOF) kan begge anvendes til målingen af organisk fluor i pap og papir emballager.

Høje indhold kan tyde på, at der har været anvendt organiske fluorerede stoffer til at imprægnere materialet. Men indhold over den nye indikatorværdi kan også stamme fra fx de anvendte trykfarver på materialet eller indhold af genbrugspap- og  papir. Den ansvarlige virksomhed skal altid vurdere og dokumentere, at fødevarekontaktmaterialer af pap og papir overholder rammeforordningens (1935/2004) artikel 3. Dette gælder også for indhold af stoffer, der skyldes trykfarver, imprægnering af papiret eller indhold af genbrugspap og -papir. På grund af den forøgede risiko for afsmitning af mange typer kemiske stoffer, anbefaler Fødevarestyrelsen generelt, at genbrugspap og -papir ikke anvendes i kontakt med fede fødevarer.

DTU Fødevareinstituttets vurdering
Fødevarestyrelsens faktaark om den vejledende grænseværdi

Genvundet papir
Ikke alt genvundet papir kan anvendes i kontakt med fødevarer, og nogle papirtyper bør slet ikke anvendes. Det gælder fx papir fra hospitaler og papir, som har været blandet med husholdningsaffald.
 
Genvundet papir kan indeholde mange forskellige ukendte stoffer. Så ved anvendelse af genvundet papir skal man specielt sikre sig, at man kender kildematerialet og ved, at det er egnet til fødevarekontakt.
 
Kildematerialer eller råvarer kan være af meget forskelligartet sammensætning. Det kan være papirråvarer beregnet til fødevarekontakt over til papir, der stammer fra aviser og ugeblade. Ved vurdering af, om det færdige materiale er lovligt at anvende ifølge bestemmelserne i Forordning 1935/2004, specielt artikel 3, skal man kende sammensætningen af den råvare, der er anvendt til det genvundne papir. 
 
Generelt er risikoen for overførsel af uønskede stoffer fra emballage til fødevarer størst ved kontakt med fede fødevarer. Derfor bør genvundet papir ikke anvendes i direkte kontakt med denne type fødevarer, med mindre kildematerialet tidligere har været beregnet til dette formål.

Risikoen for afsmitning til fødevarer, der skrælles eller pilles (fx kartofler og æg) er derimod langt mindre, hvorfor også udgangsmaterialer som aviser og ugeblade kan anvendes til dette formål.
 
Når genvundet papir anvendes til kontakt med fødevarer, bør der altid være passende rensning/proceskontrol samt kontrol af det færdige papir for at sikre, at der ikke afgives sundhedsmæssigt betænkelige stoffer til de fødevarer, papiret kommer i kontakt med.

Køkkenruller af genbrugspapir bør ikke anvendes til kontakt med fede fødevarer (fx til brug ved stegning af bacon), da risikoen for migration til fødevaren forøges med fedtindhold og temperatur.
 

Bakterier i genvundet pap og papir

Genvundet pap og papir kan fremstilles af forskellige papirkvaliteter (se Fødevarestyrelsens råd om genvundet papir til fødevarekontakt ovenfor). I genvundet pap og papir påvises ofte såkaldte sporedannere, hvoraf Bacillus-arter udgør en stor andel af den aerobe flora. Flere Bacillus-arter vil være potentielt sygdomsfremkaldende eller kunne give anledning til organoleptiske forandringer i den emballerede fødevare under opbevaring. Anaerobe sporer kan stamme fra bl.a. clostridier, hvoraf nogle arter også er sygdomsfremkaldende.

Der findes en ISO-metode til undersøgelse af papir og pap:

 

Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen har gennemført to sammenlignende undersøgelser af papir og pap fremstillet af henholdsvis nye og genvundne fibre.

Undersøgelse af køkkenruller med kemisk analyse og en in vitro screeningstest for østrogen-lignende stoffer.

Undersøgelse af forskellige papkvaliteter med kemisk analyse og fire forskellige in vitro tests til screening for muta​gene, cytotoksiske, østrogenlignende og stoffer med Ah-receptor lignende effekt. Desuden blev den mikrobiologiske kvalitet undersøgt.
 
Rapporter
 
I den analytiske kontrol af afsmitning fra pap og papir kan man bl.a. støtte sig til arbejdet lavet i den europæiske standardiseringsorganisation CEN.

 
​Lovstof og regler

 

 

Porcelæn og fajancePorcelæn og fajancehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fajance.aspx02290aspx0htmlEmneside
IonbyttereIonbytterehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ionbyttere.aspx02432aspx0htmlEmneside
StenmaterialerStenmaterialerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stenmaterialer.aspx02629aspx0htmlEmneside
GummiGummihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Gummi.aspx02350aspx0htmlEmneside
TræTræhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Træ.aspx02653aspx0htmlEmneside
SilikonerSilikonerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Silikoner.aspx02602aspx0htmlEmneside
KorkKorkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kork.aspx02458aspx0htmlEmneside
MaterialetyperMaterialetyperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Materialetyper.aspx02494aspx0htmlEmneside
TekstilerTekstilerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tekstiler.aspx02649aspx0htmlEmneside
TrykfarveTrykfarvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trykfarve.aspx02659aspx0htmlEmneside
Sundhedsmæssige vurderinger af fødevarekontaktmaterialerSundhedsmæssige vurderinger af fødevarekontaktmaterialerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Sundhedsmæssig-vurdering-af-fødevarekontaktmaterialer.aspx02632aspx0htmlEmneside
FlerlagsmaterialerFlerlagsmaterialerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Flerlagsmaterialer.aspx02305aspx0htmlEmneside
LimLimhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lim.aspx02474aspx0htmlEmneside
Etiketter og afsmitningEtiketter og afsmitninghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Etiketter-og-afsmitning.aspx02286aspx0htmlEmneside
KeramikKeramikhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Keramik.aspx02442aspx0htmlEmneside
Aktiv og intelligent emballageAktiv og intelligent emballagehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aktiv-og-intelligent-paking.aspx02170aspx0htmlEmneside
Additiver og dual-use additiverAdditiver og dual-use additiverhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Additiver-og-dual-use-additiver.aspx02160aspx0htmlEmneside
Analyser af fødevarekontaktmaterialerAnalyser af fødevarekontaktmaterialerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Analyser-af-fødevarekontaktmaterialer.aspx018603aspx0htmlEmneside
Overfladebehandling og lakOverfladebehandling og lakhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overfladebehandlinger-og-lakker.aspx013428aspx0htmlEmneside
GenbrugsflaskerGenbrugsflaskerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Genbrug.aspx02336aspx0htmlEmneside
PlastPlasthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plast.aspx02558aspx0htmlEmneside
Brugt procesudstyrBrugt procesudstyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Brugt-procesudstyr.aspx02219aspx0htmlEmneside
GlasGlashttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glas.aspx02340aspx0htmlEmneside
Metaller og legeringerMetaller og legeringerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Metaller-og-legeringer.aspx013427aspx0htmlEmneside
Kontrol af plastredskaber fra Kina og HongkongKontrol af plastredskaber fra Kina og Hongkonghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kontrol-af-plastredskaber-fra-Kina-og-Hong-Kong.aspx017678aspx0htmlEmneside
​Mærkning af fødevarekontaktmaterialer​Mærkning af fødevarekontaktmaterialerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mærkning.aspx02484aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018