Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Fødevarekontaktmaterialer af papir og pap

Papir og pap anvendes til en lang række fødevarer.

​​Papir og pap fremstilles af cellulosefibre fra fibermateriale (træ) og kan være bleget eller ubleget. Papir og pap kan ud over fibermaterialet indeholde funktionelle additiver og syntetiske fibre. Endvidere kan det indeholde rester af andre additiver som polymere bindemidler for organiske og uorganiske pigmenter.

Papir og pap kan også være overfladebehandlet, og endelig indgår papir og pap i flerlagsmaterialer sammen med fx plast.

Papir og pap beregnet til fødevarekontakt skal overholde bestemmelserne i forordning nr. 1935/2004, herunder forordningens artikel 3, ligesom andre fødevarekontaktmaterialer.

Eksempler på materialer af pap og papir, som Fødevarestyrelsen anser som fødevarekontaktmaterialer:

  • Fødevareemballage af pap og papir (fx pizzabakker, sandwich papir, papkrus, æsker til kager, morgenmadsprodukter og andre fødevarer)
  • Servietter, da det med rimelighed kan antages, at servietter kommer i kontakt med fødevarer
  • Køkkenrulle, hvis producenten angiver (fx med glas og gaffelsymbol), at køkkenrullen er egnet til fødevarekontakt
Fluorerede stoffer i fødevarekontaktmaterialer af papir og pap
I Danmark er det fra den 1. juli 2020 forbudt at markedsføre fødevarekontaktmaterialer (FKM) af papir og pap, hvori der har været anvendt per- og polyfluorerede alkylerede stoffer (PFAS).


Anvendelse af PFAS kan både være direkte og indirekte. Den direkte anvendelse er tilsætning af stofferne for at gøre materialet fedt- og vandafvisende. Dette kan gøres ved at tilsætte stofferne til pulpen, inden denne bliver til papir, eller ved at overfladebehandle papiret med stofferne. Den indirekte anvendelse er fx tilsætning af stofferne til papir og pap fra trykfarver eller fra anvendelse af genbrugspapir og -pap i materialet.

Forbuddet omfatter FKM af papir og pap (altså den tomme emballage) og færdigemballerede fødevarer med PFAS i papir- og papemballagen.

PFAS er en stor gruppe af organiske fluorerede stoffer. De er alle svære at nedbryde i miljøet, og nogle af dem ophobes i mennesker og dyr. Derudover mistænkes flere af stofferne for at være kræftfremkaldende, skadelige for immunforsvaret og hormonforstyrrende.

Indikatorværdi for fluorerede stoffer i pap og papir

Fødevarestyrelsen har indført en indikatorværdi, der kan hjælpe erhvervet med at vurdere, om der har været anvendt PFAS i papir og pap. Indikatorværdien er 20 mikrogram organisk fluor per gram papir. Dette svarer til 10 mikrogram organisk fluor per kvadratdecimeter papir, når papiret har en vægt på 0,5 gram per kvadratdecimeter papir. Indhold under indikatorværdien betragtes som utilsigtet baggrundsforurening, og virksomheden kan dermed bruge værdien til at sikre, at der ikke er anvendt PFAS i papiret.

Analyser af totalt organisk fluor i pap og papir

Analysemetoderne for totalt organisk fluor (TOF) eller en alternativ analysemetode for ekstraherbart organisk fluor (EOF) kan begge anvendes til målingen af organisk fluor i papir og pap emballager.

Høje indhold kan tyde på, at organiske fluorerede stoffer er anvendt i materialet for at gøre det fedt- og vandafvisende. Men indhold over indikatorværdien kan også stamme fra fx trykfarver eller genbrugspapir og  -pap. Den ansvarlige virksomhed skal altid sikre sig og kunne dokumentere, at der ikke har været anvendt PFAS i fødevarekontaktmaterialer af papir og pap. Dette gælder også for anvendelse af stofferne i trykfarver eller i genbrugspapir og -pap. Hvis det ikke er muligt at undgå PFAS i mængder over indikatorværdien, fx i trykfarver eller i genbrugspapir og -pap, så skal der anvendes en funktionel barriere, der sikrer, at der ikke sker migration til fødevaren.

På grund af den forøgede risiko for afsmitning af mange typer kemiske stoffer, anbefaler Fødevarestyrelsen generelt, at genbrugspap og -papir ikke anvendes i kontakt med fede fødevarer.
 



Genvundet papir i fødevarekontaktmaterialer
Ikke alt genvundet papir kan anvendes i kontakt med fødevarer, og nogle papirtyper bør slet ikke anvendes. Det gælder fx papir fra hospitaler og papir, som har været blandet med husholdningsaffald.
 
Genvundet papir kan indeholde mange forskellige ukendte stoffer. Så ved anvendelse af genvundet papir skal man specielt sikre sig, at man kender kildematerialet og ved, at det er egnet til fødevarekontakt.
 
Kildematerialer eller råvarer kan være af meget forskelligartet sammensætning. Det kan være papirråvarer beregnet til fødevarekontakt over til papir, der stammer fra aviser og ugeblade. Ved vurdering af, om det færdige materiale er lovligt at anvende ifølge bestemmelserne i Forordning 1935/2004, specielt artikel 3, skal man kende sammensætningen af den råvare, der er anvendt til det genvundne papir. 
 
Generelt er risikoen for overførsel af uønskede stoffer fra emballage til fødevarer størst ved kontakt med fede fødevarer. Derfor bør genvundet papir ikke anvendes i direkte kontakt med denne type fødevarer, med mindre kildematerialet tidligere har været beregnet til dette formål.

Risikoen for afsmitning til fødevarer, der skrælles eller pilles (fx kartofler og æg) er derimod langt mindre, hvorfor også udgangsmaterialer som aviser og ugeblade kan anvendes til dette formål.
 
Når genvundet papir anvendes til kontakt med fødevarer, bør der altid være passende rensning/proceskontrol samt kontrol af det færdige papir for at sikre, at der ikke afgives sundhedsmæssigt betænkelige stoffer til de fødevarer, papiret kommer i kontakt med.

Køkkenruller af genbrugspapir bør ikke anvendes til kontakt med fede fødevarer (fx til brug ved stegning af bacon), da risikoen for migration til fødevaren forøges med fedtindhold og temperatur.
 

Bakterier i genvundet pap og papir

Genvundet pap og papir kan fremstilles af forskellige papirkvaliteter (se Fødevarestyrelsens råd om genvundet papir til fødevarekontakt ovenfor). I genvundet pap og papir påvises ofte såkaldte sporedannere, hvoraf Bacillus-arter udgør en stor andel af den aerobe flora. Flere Bacillus-arter vil være potentielt sygdomsfremkaldende eller kunne give anledning til organoleptiske forandringer i den emballerede fødevare under opbevaring. Anaerobe sporer kan stamme fra bl.a. clostridier, hvoraf nogle arter også er sygdomsfremkaldende.

Der findes en ISO-metode til undersøgelse af papir og pap:

 

Fødevarestyrelsens undersøgelse af fødevarekontaktmaterialer af papir (2000)

Fødevarestyrelsen har gennemført to sammenlignende undersøgelser af papir og pap fremstillet af henholdsvis nye og genvundne fibre.

Undersøgelse af køkkenruller med kemisk analyse og en in vitro screeningstest for østrogen-lignende stoffer.

Undersøgelse af forskellige papkvaliteter med kemisk analyse og fire forskellige in vitro tests til screening for muta​gene, cytotoksiske, østrogenlignende og stoffer med Ah-receptor lignende effekt. Desuden blev den mikrobiologiske kvalitet undersøgt.
 
Rapporter om fødevarekontaktmaterialer af pap og papir
 
I den analytiske kontrol af afsmitning fra pap og papir kan man bl.a. støtte sig til arbejdet lavet i den europæiske standardiseringsorganisation CEN.

 
​Lovstof og regler om fødevarekontaktmaterialer
Ændret 28. maj 2020