PFAS kan findes i fødevarer, særligt hvis de er produceret i et forurenet område. PFAS bindes til protein og findes i højeste koncentrationer i animalske produkter som fx oksekød og fisk. For kød kan kilden være fra enten foder eller vand til dyrene. I vegetabilske fødevarer ophobes PFAS primært i stængler og vegetative dele af planter.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA har vurderet, at europæernes indtag af PFAS primært stammer fra fisk (ca. 60 %) efterfulgt af frugt (ca. 13 %), æg (ca. 11 %) og kød (ca. 8 %), hvorimod grøntsager, mejeriprodukter og drikkevand bidrager med mindre. Bidraget er en kombination af indhold i fødevarerne samt kostmønstre.
Spørgsmål og svar om PFAS i fødevarer
PFAS i æg og høns
Hvorfor er der PFAS i økologiske æg?
PFAS er eksempel på en stofgruppe, der kan vandre og ophobe sig gennem fødekæden - fra fisk til fiskemel, der indgår i hønsefoder, over hønen til ægget, hvor det binder sig til proteinet i æggeblommen og på den måde kan blive spist af mennesker.
Nogle foderproducenter har tilsat små mængder fiskemel til økologisk hønsefoder, for at sikre hønsene god tilførsel af proteiner. Fiskemel bliver fremstillet ved en tørring, der opkoncentrerer PFAS.
Konventionelle høns får disse proteiner via syntetisk producerede aminosyrer eller proteiner i foderet.
Hvilke mærker æg er der fundet PFAS i?
Der er fundet PFAS i økologiske æg fra flere forskellige producenter. Undersøgelsen har vist, at det forhøjede PFAS-indhold kommer fra fiskemel, som bliver tilsat i små mængder for at sikre økologiske høns det nødvendige proteinindhold i foderet. Da forureningskilden er kendt, har producenterne nu også mulighed for at fjerne den.
Halveringstiden for PFAS i høns er kort (4-7 dage). Fødevarestyrelsen forventer derfor, at indholdet af PFAS i økologiske æg vil falde i løbet af kort tid.
Rapport fra DTU om fund af PFAS i økologiske æg
Hvilke producenter er der tale om og hvor bliver de solgt?
Der er tale om producenter af økologiske æg fra hønsefarme i hele Danmark. Æggene er blevet solgt i hele Danmark.
Bliver æggene tilbagekaldt?
Fødevarestyrelsen tilbagekalder varer, hvis grænseværdierne er overskredet. Fødevarestyrelsen har i december 2022 tilbagekaldt æg fra en enkelt økologisk producent på grund af PFAS-indhold over de nye grænseværdier. DTU Fødevareinstituttets undersøgelse giver ikke anledning til yderligere tilbagekaldelser af æg.
Kan du spise de æg, du har derhjemme?
Ja, du kan fortsat spise økologiske æg, også selvom der kan være forhøjet indhold af PFAS, fordi æg kun udgør en mindre del af vores kost. DTU Fødevareinstituttet anbefaler dog, at børn mellem 4 og 9 år højst spiser to et halvt økologiske æg om ugen. Mindre børn bør spise lidt mindre, da de har en lavere kropsvægt.
På baggrund af DTU Fødevareinstituttets undersøgelse forventer vi, at branchen får mere viden om kilderne til det forhøjede PFAS-indhold i nogle leverancer af fiskemel, og sikrer, at økologisk hønsefoder ikke fremover kommer til at indeholde for høje mængder PFAS.
Hvad er proceduren for at tjekke æggene for PFAS?
Fødevarestyrelsen tester løbende fødevarer, herunder æg, for PFAS og andre sundhedsskadelige stoffer og skrider ind, når vi finder overskridelser af grænseværdierne.
PFAS i fødevarer fra foder
Er der PFAS i økologisk kyllingekød?
Det vurderes heldigvis at PFAS ophobes i væsentlig mindre omfang i kyllingekød end i æg. PFAS i økologiske æg er kommet fra fiskemel, og anvendelsen af fiskemel til høns vil nu ophøre. Det frarådes derfor ikke at spise hverken kyllingekød eller æg, men Fødevarestyrelsens vigtigste kostråd er, at man skal spise varieret. Fødevarestyrelsen indleder nu arbejdet med et koncept for en bredere screening af fødevarer for PFAS.
Er der også PFAS i fisk?
Fødevarestyrelsens tidligere analyser af fisk viser generelt ikke høje indhold af PFAS, og fisk vurderes fortsat at være en sund fødevare. Dette gælder også opdrættede fisk.
Er der risiko for PFAS-forurening af vildt?
Fødevarestyrelsen indhenter løbende viden om PFAS i vildt. Nogle prøver der er analyseret af vildt, fx ænder fra Harboøre Tange, har vist indhold af PFAS, og andre prøver havde ikke indhold. Hvorvidt vildt er forurenet med PFAS afhænger af deres ophold i forurenede områder, og den måde de søger føde på. Vildt afgræsser typisk større arealer og søger vand flere steder. Derfor vurderer Fødevarestyrelsen, at risikoen for, at vildt ophober PFAS, typisk er mindre end for kvæg, der græsser på et afgrænset område. Risikoen for kvæget forudsætter dog, at de opholder sig på et område med PFAS-forurening, enten i græs eller vand fra vandløb.
Hvis du som jæger vil have vildt undersøgt for PFAS, kan du fx kontakte et kommercielt/privat laboratorium. Laboratoriet kan fortælle dig om prisen på en undersøgelse, svartider og krav til udtagning, forsendelse og emballering. Analyserne skal du selv betale for.
Læs mere om fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted
Er der PFAS i kyllingekød?
Fiskemel kan i små mængder anvendes i produktionen af økologisk kyllingekød.
Det vurderes, at PFAS ophobes i væsentligt mindre omfang i kyllingekød end i æg.
Da fiskemel ikke anvendes i produktionen af konventionelt kyllingekød, forventes der stort set ikke at være PFAS i denne type kød.
Når PFAS optages i menneskekroppen, kan der gå op til 3-7 år før stofkoncentrationen er halveret.
Til sammenligning tager 4-7 dage, før indholdet af PFAS i æg fra høns, der har indtaget foder med PFAS, er halveret. Det vurderes, at PFAS ophobes i væsentligt mindre omfang i kyllingekød end i æg.
Der er altså stor forskel på, hvor længe mennesker er om at udskille PFAS fra kroppen sammenlignet med dyr såsom høns, køer og grise.
Er der PFAS i grisekød?
Hvis fiskemel overhovedet anvendes, er det kun til smågrise og diegivende søer, og kun i en begrænset periode. Fødevarestyrelsens tidligere analyser af grisekød viser ikke indhold af PFAS over grænseværdierne.
Er der PFAS i opdrættede fisk?
Der anvendes i gennemsnit 15-25 % fiskemel i foder til fisk, som opdrættes i dambrug eller havbrug. Fødevarestyrelsens tidligere analyser af opdrættede fisk viser generelt ikke indhold af PFAS over grænseværdierne.
PFAS fra brandskum - Korsørsagen
Kød fra Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening indeholdt i 2021 stoffet PFOS i store mængder, da kalvene havde græsset ved Korsør Brandskole, hvor forureningen med PFOS stammer fra. Fødevarestyrelsen indsamlede i 2021 kalvekød, grøntsager, fisk og græs fra området omkring Korsør Nor, hvor brandskolen ligger.
Forureningen stammer fra brandslukningsskum, som er blevet brugt på brandskolen i Korsør i flere år og har spredt sig via regnvand og spildevandsdræn til nærliggende kolonihaver og en eng, hvor der har gået køer og græsset.
Der blev fundet høje koncentrationer af PFOS i kød og græs, hvilket tyder på, at kalvene både har indtaget stofferne via græsset og fra vandløbet. Vandmiljøet ved Korsør Nor er også påvirket. I fisk og rejer er der dog kun fundet lave indhold af PFOS. Fiskeri frarådes dog i nærheden af udløbet.
Læs mere på Slagelse Kommunes hjemmeside om forureningen med PFOS i Korsør 2021
Skal jeg være bekymret for at drikke mælk og spise kød og fisk, fordi PFAS fra brandskum kan være endt i åer, på marker og enge?
Det er sjældent, at Fødevarestyrelsen finder sundhedsskadelige rester af uønskede stoffer i danske fødevarer. Men efter fund af PFAS i flere kommuner, tester Fødevarestyrelsen, om de sundhedsskadelige stoffer fra flere brandøvelsespladser kan være endt i kød, fisk, mælk, foder og afgrøder dyrket i umiddelbar nærhed af brandøvelsespladserne. På nuværende tidspunkt er det kun i få tilfælde, fx i kvæg fra en kogræsserforening ved Korsør og i kvæg der har græsset på Harboøre og Agger Tange, at Fødevarestyrelsen har fundet problematisk indhold af PFAS.
PFAS i fødevareemballage
PFAS er blevet brugt i muffinforme, fastfoodemballage og madpapir. Betyder det, at mine børn og jeg kan være PFAS-forgiftede?
Materialer, herunder pap og papir, der kommer i kontakt med fødevarer, skal have dokumentation for, at de ikke afsmitter stoffer i sundhedsskadelige mængder til maden. I Danmark har det siden juli 2020 været forbudt, at markedsføre pap og papir til kontakt med fødevarer, hvori der er anvendt PFAS.
PFAS i frugt og grønt
Kan jeg plukke svampe eller bær i et forurenet område?
Det er aldrig en god idé at høste afgrøder fra forurenede områder eller områder, der mistænkes for at være forurenede. I de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen har konstateret et sundhedsmæssigt problematisk indhold i lokale fødevarer, vil Fødevarestyrelsen bede ejeren af området (fx kommunen) om at advare mod, at der eksempelvis indsamles bær.
Jeg har haft en ildebrand på min grund for ti år siden – er det et problem?
Som udgangspunkt er bekymringen for PFAS-forurening fokuseret på områder, hvor der har været fx brandøvelsespladser, hvor der ad flere omgange er blevet brugt skum til slukning. Brandslukning efter en enkelt brand vil udgøre en væsentlig lavere risiko end de områder, hvor der har været mange gentagne brandøvelser.
Jeg bor kun to kilometer fra en nedlagt brandskole. Kan jeg spise afgrøderne fra min køkkenhave?
Risikoen for forurening afhænger blandt andet af landskabsforholdene og deraf følgende afvandingsforhold – altså hvilken retning regnvand løber væk fra det forurenede område. Hvis du bor højere end brandskolen, vil regnvand ikke løbe fra brandskolen til din køkkenhave. Hvis du bor direkte nedstrøms fra brandskolen, vil risikoen være størst jo tættere på brandskolen, du bor.
Optages PFAS i grøntsager fra jord og vandingsvand?
Planter kan optage PFAS med vand fra jorden. Vi har ikke megen viden om, hvordan forskellige grøntsager optager PFAS fra jord eller vandingsvand, men vi ved, at indholdet er størst i de dele af planten, der vokser, dvs. stængler, blade og rødder som fx gulerødder. Data viser også, at gulerødder kan optage mere PFAS end kartofler.
I gulerødder vil PFAS-indhold været spredt i hele roden, mens det i kartofler ser ud til mest at findes i skrællen. Hvis du har vandet dine afgrøder med forurenet vand, så er det en god idé at kassere dem eller undersøge, om de har optaget PFAS fra vandet.
PFAS i vand
Vand i fødevarevirksomheder - hvad gør jeg, hvis mit vand er forurenet med PFAS?
Som udgangspunkt skal vand i din fødevarevirksomhed leve op til kravene til drikkevand. Hvis det ikke er tilfældet, skal du lave en konkret risikovurdering af dine produkter og fremadrettet sørge for, at dit vand lever op til kravene til drikkevand eller søge om dispensation fra kravene hos Fødevarestyrelsen.
Du kan læse mere om krav til vand i fødevarevirksomheder og i primærproduktion her:
Krav til vand i fødevarevirksomheder
Krav til vand i primærproduktion
Tilbagetrækning af kød
Hvem er ansvarlig for tilbagetrækning af en fødevare (kød), hvis det er ulovligt?
Fødevarevirksomheden skal have mulighed for frivilligt at trække fødevaren tilbage. Hvis han ikke vil det, så giver FVST påbud om tilbagetrækning.
Er fødevaren farlig eller ulovlig?
Overskridelse af EU-grænseværdier for PFAS i fødevarer betyder, at fødevaren er ulovlig. PFAS-indhold i fødevarer (kød), som er højere end grænseværdierne vurderes samtidig farligt. Disse produkter skal tilbagetrækkes.
Analyser
Kan jeg få analyseret prøver fra min køkkenhave eller æg fra mine egne høns?
Der er kommercielle laboratorier, som analyserer fødevarer mod betaling. Det er en god ide at lave en aftale med laboratoriet på forhånd, så prøven ikke bliver forurenet af fx forkert emballage til forsendelse. Du kan også kontakte Fødevarestyrelsens laboratorium på 81@fvst.dk. Laboratoriet kan fortælle dig om prisen på en analyse, svartider og krav til udtagning, forsendelse og emballering. Analyserne skal du selv betale for.
Læs mere om Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted
Hvis der ikke er mistanke om, at fødevarerne stammer fra et forurenet område, fx en tidligere brandøvelsesplads, eller fra dyr der har fået forurenet foder eller vand, så er der typisk ikke grund til at få lavet analyser af PFAS.
EU-regler for PFAS
Vejledende værdier i mælk og vegetabilske fødevarer
Der er fastsat vejledende værdier for PFAS i mælk og vegetabilske fødevarer i EU-henstilling 2022/1431. Den vejledende værdi for mælk er fx 0,020 mikrogram/kg for PFOS i mælk. Ved fund af højere indhold end en vejledende værdi skal årsagerne til forureningen undersøges yderligere.
Prøvetagningsregler
Der er EU regler for prøvetagning til PFAS i forordning 2022/1428. Reglerne er implementeret i Fødevarestyrelsens prøvetagning IPW system i Pr-9.
Hvor finder jeg EU-grænseværdier for PFAS i kød?
Grænseværdierne findes i forordning 2022/2388. I Forordning 2022/1428 fremgår reglerne for prøvetagning.
Ændret 24. februar 2023