Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Oksebremselarveinvasion

Oksebremselarveinvasion giver hos kvæg et smertefuldt udslæt på huden med senere knudedannelse over hele ryggen.

​Der er to arter af oksebremser, der har betydning: Hypoderma bovis og Hypoderma lineatum. De findes mellem 25. og 60. breddegrad i den nordlige hemisfære. Larver af Hypoderma spp. er rapporteret hos heste, får, geder og mennesker, men hovedværten er kreaturer og hjorte. Forekomsten af begge arter af Hypoderma er faldet drastisk i Danmark – især forekomsten af H. bovis. 

Voksne oksebremser er 15 mm lange, behårede bi-lignende insekter. I det sene forår og tidlige sommer hæfter de æggene fast på håret af kreaturerne – især på benene og i den nederste del af kroppen. Æggene klækker efter 3-7 dage, og førstestadielarverne bevæger sig ned langs håret og gennemborer huden. Derefter vandrer de langs med bindevævshinder, mellem muskler eller langs med nervebaner. De udskiller proteolytiske enzymer, der muliggør denne vandring. I løbet af efteråret og vinteren vandrer Hypoderma lineatum frem til bindevævet i spiserøret, hvor de bliver i 2-4 måneder. Hypoderma bovis vandrer op til rygmarvskanalen, hvor de sidder i 2-4 måneder.

I den tidlige vinter kommer larverne op til ryggens underhud, hvor de laver et lille åndehul i huden. Cyster eller "verner" dannes rundt om larven, der undergår forvandling til anden- og trediestadielarver. Opholdet i vernerne varer i 4-8 uger, hvorefter de bryder ud gennem åndehullet og falder til jorden og forpupper sig. Der udvikles bremser 1-3 måneder efter, afhængigt af vejret. De voksne oksebremser indtager ikke føde og lever mindre end 1 uge. Hele cyklus er afsluttet i løbet af et år.

Livscyklus er ens for de to typer, med undtagelse af, at H. lineatum ses 6-8 uger før H. bovis.

Der er ikke registreret fund af oksebremselarver i Danmark i flere år.

 
Sygdomstegn og smittespredning
På varme sommerdage kan kreaturerne ses galopperende rundt i indhegningen med halen lige i vejret (de bisser), når de jagtes af oksebremsen – især H. bovis. Kreaturerne kan dog bisse af andre årsager end oksebremser.
 
Hos raske kreaturer ses der betændelse i fedtvævet og infektion i området omkring rygmarven som følge af angreb af H. bovis. Infektionen kan lokalt gribe over på knoglehinden og de underliggende knogler.
 
Ved svære angreb af H. lineatum kan der ses ødem og hævelse i og omkring spiserøret, der kan forårsage synkebesvær eller problemer med drøvtygning. Det er dog sjældent, at larvevandringer giver anledning til kliniske symptomer.
 
Opbrud af de nyklækkede larver kan forårsage udslet i huden – især hos ældre, tidligere angrebne kreaturer. Opbruddet er smertefuldt, og der ses infektion i området og udskillelse af gullig klar væske. Vernerne kan ses fra haleroden frem til skuldrene og ca. 1/3 ned ad siderne. Knuderne er normalt faste og synligt hævet over den omkringliggende hud. I hver knude kan åndehullet ses, varierende fra en lille åbning til et hul på 3-4 mm i diameter ved den fuldt udviklede larve. Efter opbruddet af larven eller dennes død i vernen sker der en afheling af huden, sædvanligvis uden komplikationer.
 
Slagtekroppe og huder fra samme med massive angreb af oksebremselarver har reduceret afregningsværdien.
 
Angrebne dyr kan have fra 1 til 300 bremselarver, men normalt ses omkring 100 verner. I besætningerne vil der være dyr, der ikke er angrebet, og man vil typisk se, at unge dyr er hårdere angrebet end ældre dyr.
 
Ved vandring af larverne kan der ses voldsomme reaktioner (kan være dødeligt) ved henfald af døde larver i regionen omkring rygmarven. Ved behandling mod H. bovis med systemiske insekticider kan der ses stivhed, slingerhed, muskelsvaghed og lammelser af bagparten. Symptomerne er som regel forbigående. Ved H. lineatum ses der ødem og hævelse i spiserøret med deraf følgende risiko for udvikling af trommesyge, der kan være dødelig. Dyrene kommer sig dog oftest indenfor 48-72 timer.
 
Tredjestadielarver er let genkendelige. H. bovis er generelt større og har ingen pigge på det 10. led, og åndehullet er tragtformet​. H. lineatum er mindre og har pigge på det 10. led, og åndehullet er fladt. De kliniske symptomer hos angrebne kreaturer kan være med til, at man kan skelne de to Hypoderma spp. fra hinanden.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Insekticider (pour-on) kan anvendes til behandling af oksebremselarver. Behandling med pour-on-produkter må kun foretages, når hu​​den er tør, og der ikke er udsigt til regn i de næste 6 timer efter behandlingen. Applikationsstedet skal være frit for mudder og gødning. Nykastrerede, varmestressede, nyvaccinerede eller nytransporterede dyr bør ikke behandles. På grund af risiko for restkoncentrationer i mælken skal tilbageholdelsestiden overholdes ved anvendelsen i malkekvægsbesætninger.
 
I områder, hvor antallet af oksebremser er stort, skal især kalve behandles med systemiske insekticider ved afslutningen af oksebremse-sæsonen. De må ikke behandles senere end 8-12 uger før den forventede optræden af verner på ryggen på grund af risiko for bivirkninger som følge af drab af vandrende larver.
 
Ved få dyr, angrebet af et begrænset antal larver, kan man forsigtigt presse larverne ud gennem huden (som en bums). I sjældne tilfælde kan der dog ses anafylaktiske reaktioner, hvis larven bliver mast i vernen.
 
Forekomst
Der har ikke været registreret fund af oksebremselarveinvasion i de seneste år i Danmark.

 

 

Fakta om afrikansk svinepestFakta om afrikansk svinepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta_om_afrikansk_svinepest.aspx019285aspx0htmlEmneside
Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx018839aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx02658aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx02216aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx02472aspx0htmlEmneside
TBE (Tick Borne Encephalitis)TBE (Tick Borne Encephalitis)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/TBE-(Tick-Borne-Encephalitis).aspx02646aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx09603aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx019246aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx019248aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx02437aspx0htmlEmneside
ParatuberkuloseParatuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paratuberkulose.aspx019276aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx02193aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx019228aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx02568aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx02698aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx02660aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx02300aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx02550aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx02424aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx015347aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx02282aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx02505aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx02539aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx02235aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx011780aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx02427aspx0htmlEmneside
KokopperKokopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kokopper.aspx02449aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx02514aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx02703aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx02221aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx013902aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx02232aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx02354aspx0htmlEmneside
Influenza A hos minkInfluenza A hos minkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Influenza-A-hos-mink.aspx02428aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx02610aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx02366aspx0htmlEmneside
HvalpesygeHvalpesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvalpesyge.aspx02369aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx02224aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx02593aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx02236aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx02237aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx02248aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx02281aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx02426aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx02536aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx02314aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx02559aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx02697aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx02303aspx0htmlEmneside
Kaseøs lymphadenitis (CLA)Kaseøs lymphadenitis (CLA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaseøs-lymphadenitis-(CLA).aspx02438aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018