Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Ochratoksin A i rosiner, kaffe, korn, paprika og lakrids

Mykotoksinet ochratoksin A dannes af skimmelsvampe under lagring. Ochratoksin A kan være et problem i rosiner, kaffe, korn og lakrids og forekommer typisk i afgrøder, som er tørret for dårligt eller opbevaret fugtigt.

​Ochratoksin A er et mykotoksin, der kan forekomme i fødevarer, herunder også i dansk producerede fødevarer som fx kornprodukter. Det dannes af skimmelsvampen P. verrucosum ved relativt lav temperatur og relati​​vt højt fugtighed. Ochratoksin A findes primært i korn, kaffebønner, kakao, øl, rødvin, rosiner og visse krydderier.
 
Der er ingen forskel i indhold i økologiske produkter i forhold til konventionelt dyrkede produkter. Forekom​sten af ochratoksin A afhænger af klima, da en våd høst giver større risiko for dannelse af ochratoksin A, da tørringen af afgrøderne bliver vanskeligere.  

 

I hvilke fødevarer finder man typisk ochratoksin A?

Ochratoksin A findes i korn og kornprodukter, men også i tørrede druer, vin, druesaft, lakrids, visse krydderier, kakao og kaffe. Der er EU-grænseværdier for ochrato​ksin A i hovedparten af disse produkter. 

 

Hvordan undgås ochratoksin A?

For at undgå svampevækst og produktion af ochratoksin A er det vigtigt, at afgrøden tørres effektivt efter høst, og at den opbevares ved den rette temperatur og luftfugtighed. 

For mange afgrøders vedkommende er mykotoksiner meget uensartet fordelt i råvaren. Indholdet af mykotoksiner i råvarer kan i mange tilfælde mindskes ved at sortere synligt angrebne dele af partiet fra. 

 

Sundhedsskadelige effekter

Ochratoksin A  er kendt for at kunne give nyreskader, herunder kræft. Svin er særligt følsomme overfor indtag af ochratoksin A. Hos svin kan der forekomme synlige forandringer i nyrerne (mugnyrer/mugnefrose), hvis foderet har højt indhold af ochratoksin A.
For mykotoksiner gælder det generelt, at de typisk ikke har nogen akut skadelig virkning, men at eventuelle skadelige effekter, fx kræft, først opstår efter længere tid. 

For at reducere skadelige effekter fra mykotoksiner er det således ikke indtaget den enkelte dag, der er af så stor betydning, men mere det samlede indtag over længere tid. ​

Spar på rosinerne til småbørn
Børn må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder, da de kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe og er kræftfremkaldende.

Hvis et barn på 10 kg spiser 20 gram rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mg pr. kg, vil knap 1/3 af det tolerable daglige indtag af ochratoksin A blive fyldt op udelukkende fra rosinerne og ikke give så meget plads til indtag af ochratoksin A fra kornprodukter.

Børn bør derfor kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner.

 

Det totale indtag er afgørende

Da der er tale om langtidseffekter, betyder det ikke noget, hvis børnene spiser mange rosiner én dag og ingen de næste. Det er det totale indtag over en længere periode, som skal begrænses.

Der er ingen forskel på økologisk og konventionelt dyrkede rosiner.

 
Er der lige så meget ochratoksin A i økologiske som i ​konventionelle fødevarer?
Ja. Ochratoksin A er en svampegift dannet af skimmelsvampe. 

Indholdet i fx kornprodukter afhænger af klimaet under høst, samt at kornet skal tørres hurtigt. Tidligere sås et højere indhold af ochratoksin A i økologisk rug, men denne forskel blev udlignet for mere end ti år siden. 

 
Kan svampegiften ochratoksin A forsvinde ved tilberedning?
Nej. Ochratoksin A er varmestabil og nedbrydes ikke ved tilberedning.
 
Få mere information på Altomkost.dk
På Altomkost.dk kan du bl.a. læse om rosiner til små børn og mugne fødevarer. 

 
 
Læs mere
EU-grænseværdier for ochratoksin A i fødevarer

Prøvetagning til kontrol af ochratoksin A skal ske i henhold til Forordning 401/2006 som ændret ved Forordning 178/2010
 
Ændret 15. august 2018