Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Norovirus (Roskildesyge)

Norovirus er en hårdfør virus, som giver akut maveinfektion med diarré og opkastning. I Danmark kaldes sygdom med norovirus for “Roskildesyge”, fordi det første danske sygdomsudbrud var i Roskilde i 1936.

Hvor findes norovirus, og i hvilke fødevarer?
Fødevarer som grøn salat, frosne udenlandske hindbær, rå østers, smørrebrød, skiveskåret laks, tilberedte måltider og snacks, som mange har haft fingrene i, er eksempler på produkter, der har givet store udbrud af Roskildesyge. Man kan dog i realiteten blive smittet med norovirus fra alle fødevarer, der har været i kontakt med spildevand, eller som har været håndteret af smittede personer.  
 
Hvorfor er norovirus et problem i fødevarer?
Virus kan forurene fødevarerne i alle led fra produktion til servering. Det sker oftest, fordi der er brugt forurenet vand, eller en syg medarbejder har overført smitte. Ud over smitte fra fødevarer, som er forurenet hos producenten eller under transport, er der også eksempler på sygdomsudbrud med norovirus, hvor syge køkkenmedarbejdere har forurenet maden under tilberedning.
 
Buffeter og andre steder, hvor mange mennesker har kontakt til maden, kan også udgøre en risiko, hvis en eller flere af gæsterne er smittet med Roskildesyge. 
 
Norovirus smitter nemt
Norovirus er meget smitsomt. Få viruspartikler (1-10) kan være nok til, at man får Roskildesyge. Smittede personer udskiller mange virus via afføring og opkast (1 million til 1 milliard partikler pr. gram). Man kan smitte med Roskildesyge op til 48 timer, efter at man er blevet rask.
 
Normalt bliver mellem 30 og 80 % af dem, der udsættes for smitte, syge. Norovirus smitter ved direkte eller indirekte kontakt med afføring eller opkast fra en smittet person. Man kan fx blive smittet ved direkte kontakt med andre personer, fx ved håndtryk, eller hvis man rører ved fx bleer eller beskidt undertøj fra smittede personer.
 
En anden meget vigtig smittevej er den indirekte, hvor smittede personer med mangelfuld håndvask forurener fødevarer, køkkenudstyr, dørhåndtag m.m. Fødevarerne kan også være forurenet, hvis producenten af frugt og grønt fx har vandet med forurenet vand eller spildevand.
 
I Danmark er der krav om, at man skal bruge vand af drikkevandskvalitet til både vanding, rensning og overrisling af afgrøder som salat og bær. Norovirus er meget modstandsdygtige og kan tåle fx frysning og de fleste kemiske behandlingsprocesser. Norovirus overlever dog ikke kogning eller klor i høje koncentrationer.
 
Hvor mange bliver syge af norovirus fra fødevarer?
Op mod halvdelen af sygdomsudbruddene fra fødevarer i Danmark skyldes norovirus. Se de seneste opgørelser over antal syge på Statens Serum Instituts hjemmeside:
 
Hvad er symptomerne på sygdom med norovirus (Roskildesyge)?
Hvis man er syg af norovirus, er symptomerne kvalme, pludselig og voldsom opkastning, vandig diarré, mavepine og mavekramper. Nogle får også let feber, kuldegysninger, hovedpine og smerter i led og muskler.
Der går gerne fra 24 til 48 timer, typisk omkring 33 til 36 timer, fra man er smittet med norovirus, og til sygdommen bryder ud. Man er typisk syg i 24 til 60 timer.
 
Man kan få stort væsketab ved Roskildesyge. Specielt ældre kan være følsomme for væsketab, og hospitalsindlæggelse og væsketilførsel kan blive nødvendig. I sjældne tilfælde har der været dødsfald som følge af væskemangel hos ældre og svækkede eller syge personer.

Selv om man føler sig rask, og symptomerne er stoppet, kan man stadig udskille virus og dermed smitte andre i op til 48 timer.
 
Hvordan undgår du at blive syg af norovirus (Roskildesyge) i hjemmet?
Heldigvis kan man selv gøre noget for at undgå at blive syg af Roskildesyge og undgå at smitte andre med Roskildesyge via madvarer.
 
 
Hvordan undgår man norovirus (Roskildesyge) i fødevarevirksomheder?
 
Læs mere om norovirus
 

 

 

Antibiotikaresistente bakterierAntibiotikaresistente bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antibiotikaresistens.aspx03133aspx0htmlEmneside
Clostridium botulinum - BotulismeClostridium botulinum - Botulismehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Botulisme.aspx03161aspx0htmlEmneside
CampylobacterCampylobacterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Campylobacter.aspx03169aspx0htmlEmneside
E. coli og VTECE. coli og VTEChttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/E.-coli.aspx03203aspx0htmlEmneside
ESBL-bakterierESBL-bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/ESBL-bakterier.aspx03222aspx0htmlEmneside
Fakta om nye tilfælde af listeria – april 2015Fakta om nye tilfælde af listeria – april 2015https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-nye-tilfælde-af-listeria-–-april-2015.aspx03232aspx0htmlEmneside
Fordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampeFordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fordærvende-microorganismer.aspx03254aspx0htmlEmneside
Forurenet drikkevandForurenet drikkevandhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forurenet-drikkevand.aspx03258aspx0htmlEmneside
Hepatitis A - leverbetændelseHepatitis A - leverbetændelsehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hepatitis_A_leverbetændelse.aspx03287aspx0htmlEmneside
Listeria-sagen med Jørn A. Rullepølser A/SListeria-sagen med Jørn A. Rullepølser A/Shttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listeria_sagen_med_Joern_A_Rullepoelse.aspx03399aspx0htmlEmneside
Personlig hygiejnePersonlig hygiejnehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Personlig-hygiejne.aspx03472aspx0htmlEmneside
Salmonella Salmonella https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonella.aspx03510aspx0htmlEmneside
Staphylococcus aureusStaphylococcus aureushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Staphylococcus-aureus.aspx03544aspx0htmlEmneside
ListeriaListeriahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listeria.aspx011972aspx0htmlEmneside

Ændret 9. marts 2016