Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Nitrit

Danmark har fortsat lavere grænseværdier for nitrit i kødprodukter end resten af EU.

​​Danmark har siden 1995, hvor reglerne for anvendelse af tilsætningsstoffer blev EU-harmoniseret, haft særregler for anvendelsen af nitrit (E 249 og E 250) i kødprodukter ud fra hensynet til beskyttelse af folkesundheden.

Grænseværdierne for anvendelsen af nitrit i kødprodukter på det danske marked fremgår af Bekendtgørelse om tilsætninger mv. til fødevarer (BEK nr. 1044 af 4/9/2015). Kødprodukter, der er fremstillet uden for Danmark, skal også overholde de nationale danske grænseværdier.

 
Miljøgarantisagen
Danmark vandt en domstolssag i EU i 2003 og har siden haft nationale regler for anvendelsen af nitrit i fødevarer. Senest i maj 2015 fik Danmark forlænget de nationale regler i yderligere 3 år (Kommissionens beslutning 2015/3526). 
 
EU-Kommissionen har dermed givet Danmark medhold i, at Danmark har vist sig at være i stand til at undgå pølseforgiftning på trods af de lavere grænseværdier af nitrit i kødprodukter, samtidig med at samhandelen ikke er skadet på traktatstridig måde.
 
Danmark vil fortsat arbejde for, at grænseværdierne i hele EU bliver sat ned i overensstemmelse med de danske regler. 
 
Nitrits funktion i fødevarer
Nitrit er tilladt at bruge som teknologisk tilsætningsstof i visse fødevarer, da stofferne hæmmer udvikling af bakterien Clostridium botulinum, som kan give pølseforgiftning (botulisme). Samtidig er der dog den bivirkning ved stofferne, at de kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødprodukter.
 
Derfor anbefaler eksperter fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet, at man stræber efter at fastsætte den tilladte mængde af nitrit i fødevarer så lavt som muligt, samtidig med at stoffets teknologiske funktion opretholdes.
 
Læs forbrugerspørgsmål og -​svar om nitrit og pølseforgiftning
Nitrit er et tilsætningsstof, der beskytter dig mod pølseforgiftning
Madvarer som fx hamburgerryg og pølse er typisk tilsat nitrit. Nitrit er et vigtigt konserveringsmiddel, fordi det hæmmer væksten af den farlige bakterie Clostridium botulinum, som kan give dig pølseforgiftning (også kaldet for botulisme). Nitrit beskytter dig altså mod at få pølseforgiftning af den mad, du spiser. Samtidig har nitrit den egenskab, at den skjuler den grå tone i kød og giver det en lyserød farve i stedet. 

Konserveringsmiddel
Nitrit er et godkendt konserveringsmiddel (E 249 og E 250), som bliver anvendt til at konservere industrielt producerede kødprodukter (produkter fremstillet af pattedyr og fugle).
 
Kun tilladt i små mængder
Problemet med nitrit er, at nitrit danner de såkaldte nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Derfor er det yderst vigtigt, at der kun tilsættes den lille mængde nitrit til dine fødevarer, som er præcis nok til at forhindre, at den farlige bakterie udvikler sig.
 
Danmark har skrappe regler for, hvor meget nitrit der må være i din mad. Dansk mad produceret økologisk er produceret uden nitrit og nitrat.  

Er der mere nitrit i fødevarer lavet i udlandet end i fødevarer lavet i Danmark?
Ja, men udenlandske fødevarer, der sælges i Danmark, skal leve op til de danske skrappe regler.
 
Har jeg højere risiko for at udvikle kræft, hvis jeg spiser mad med nitrit?
Nej, ikke når du kun får de små mængder, der er tilladt i fødevarer i Danmark. Men der findes ikke undersøgelser, der udelukker en mulig risiko. 
 
Vi ved, at nitrit danner ganske små mængder af de såkaldte nitrosaminer, som i dyreforsøg har vist sig at være kræftfremkaldende. Derfor holder Fødevarestyrelsen skarp kontrol med, at der ikke bliver tilsat mere nitrit i fødevarer i Danmark, end det er tilladt.
 
Kan jeg gemme rester af mad med spinat, genopvarme den senere og spise den?
Ja, du kan godt genopvarme retter med spinat og andre grønsager, hvis retten efter tilberedning køles hurtigt ned, og du gennemvarmer retten til mindst 75°C, før den serveres igen.

Nogle grønsager, fx spinat, grønkål, persille, rødbeder og selleri, har et naturligt højt indhold af nitrat, som​ kan omdannes til nitrit, der i høje doser kan være sundhedsskadeligt.

Nitrat kan omdannes til nitrit, dels af kroppen selv, dels af bakterier på råvarerne. Dræbes bakterierne ikke ved tilberedningen, eller får de mulighed for vækst som følge af for langsom nedkøling, kan det medføre et højt indhold af nitrit i maden.

Grundig skylning af råvarer, tilstrækkelig varmebehandling ved tilberedning samt hurtig nedkøling af det færdige måltid reducerer risikoen for tilstedeværelsen af bakterier, der kan omdanne nitrat til nitrit. Samtidig reduceres risikoen for at blive syg af nogle af de jordbakterier, der kan være til stede på bl.a. grønsager.

Hvis du laver større portioner mad med indhold af grønsager som fx spinat, grønkål eller persille, foreslår vi derfor, at du tager den portion, der skal gemmes, fra og sætter den i køleskabet med det samme. 

Kan tilsætningsstoffer i maden forhøje risikoen for kræft?
Enkelte tilsætningsstoffer har været diskuteret indgående i forhold til risikoen for kræft hos mennesker. Der har været særlig fokus på konserveringsmidlerne nitrat og nitrit, antioxidanterne BHA og BHT, samt sødestofferne aspartam og saccharin.

Anvendelse af konserveringsstofferne nitrat og nitrit i maden har været genstand for en særlig vurdering. Det er vurderet, at anvendelsen af disse stoffer er acceptabel i de lave mængder, der var tilladt i Danmark før 1997, uanset at nitrat og nitrit kan medvirke til dannelse af ganske små mængder nitrosaminer, som er stoffer, der har vist sig at være kræftfremkaldende i dyreforsøg.

Antioxidanterne BHA og BHT har i dyreforsøg i høje doser vist sig at kunne fremkalde kræft. I andre dyreforsøg har de vist sig at være kræfthæmmende. De mængder, der er tilladt i forbindelse med tilsætningsstofanvendelse, er uden virkning på mennesker.

Dyreforsøg har vist en sammenhæng mellem blærekræft og brugen af sødemidlet saccharin i høje doser. Samtidig er der fundet doser, der ikke har nogen kræftfremmende virkning. Undersøgelser viser også, at saccharin ikke kan starte en kræftudvikling, men stoffet kan i store mængder skade blæreslimhinden, sådan​ at udviklingen af kræft af andre årsager bliver lettere. Ved befolkningsundersøgelser har man ikke kunnet vise nogen sammenhæng mellem brugen af saccharin og blærekræft. Aspartam i de tilladte mængder har heller ikke vist sig at indebære nogen risiko for mennesker.

Hvorfor bruges nitrit i fødevarer?
Nitrit er tilladt i bestemte kødprodukter, fordi stoffet hæmmer væksten af bakterien Clostridium botulinum, som forårsager pølseforgiftning.
 
Lovgivningen omkring anve​ndelsen af tilsætningsstoffer i fødevarer er EU-harmoniseret, men da danske eksperter mener, at man bør stræbe efter at fastsætte de tilladte mængder så lavt som muligt i forhold til det teknologiske behov, har Danmark gennem mange år haft lavere grænseværdier for nitrit end resten af EU, uden at det har betydet flere tilfælde af pølseforgiftning forårsaget af kødprodukter.

Reglerne for anvendelsen af nitrit (E249 og E250) i kødprodukter i Danmark fremgår af Bekendtgørelse om tilsætninger mv. til fødevarer (BEK nr. 1044 af 4/9/2015). Her kan du se, i hvilke produkttyper og i hvilke mængder det er tilladt at anvende nitrit.

 
Lovstof og regler 
​ 

 

 

Ammoniumklorid i lakridsAmmoniumklorid i lakridshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ammoniumklorid.aspx03124aspx0htmlEmneside
Antioxidanter E 300-399Antioxidanter E 300-399https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antioxidanter---E-300---399-.aspx03134aspx0htmlEmneside
Aroma til fødevarerAroma til fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aroma.aspx03139aspx0htmlEmneside
AspartamAspartamhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aspartam.aspx03141aspx0htmlEmneside
AzofarvestofferAzofarvestofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Azofarvestoffer.aspx03145aspx0htmlEmneside
EnzymerEnzymerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzymer.aspx03217aspx0htmlEmneside
Fakta om thrombin og sammensat kødFakta om thrombin og sammensat kødhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-thrombin-og-sammensat-kød.aspx03233aspx0htmlEmneside
Tilsætningsstoffer til fødevarer (E-numre)Tilsætningsstoffer til fødevarer (E-numre)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-tilsætningsstoffer.aspx03234aspx0htmlEmneside
Farvestoffer E 100-199Farvestoffer E 100-199https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Farvestoffer---E-100---199.aspx03237aspx0htmlEmneside
Godkendelse af tilsætningsstofferGodkendelse af tilsætningsstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Godkendelsesprocedure.aspx03276aspx0htmlEmneside
KoffeinKoffeinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koffein.aspx03369aspx0htmlEmneside
Konserveringsstoffer E 200-299Konserveringsstoffer E 200-299https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Konserveringsstoffer---E-200---299.aspx03376aspx0htmlEmneside
Konsistensmidler E 400-499Konsistensmidler E 400-499https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Konsistensmidler---E-400---499.aspx03377aspx0htmlEmneside
Mærkning af aromaMærkning af aromahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Maerkning-af-aroma.aspx03407aspx0htmlEmneside
Mikrobielle kulturerMikrobielle kulturerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mikrobielle-kulturer.aspx03419aspx0htmlEmneside
Naturlige aromaerNaturlige aromaerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturlige-aromaer.aspx03431aspx0htmlEmneside
Øvrige tilsætningsstofferØvrige tilsætningsstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Øvrige-tilsætningsstoffer.aspx03464aspx0htmlEmneside
Parabener i fødevarerParabener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Parabener-i-fødevarer.aspx03468aspx0htmlEmneside
EU-listenEU-listenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Positivilisten.aspx03480aspx0htmlEmneside
Regler om aromaRegler om aromahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Regler-om-aroma.aspx03496aspx0htmlEmneside
RøgaromaRøgaromahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Røgaroma.aspx03506aspx0htmlEmneside
Smagsforstærkere E 620-640Smagsforstærkere E 620-640https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smagsforstaerkere_E620-640.aspx03526aspx0htmlEmneside
Sødestoffer E 950-967Sødestoffer E 950-967https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Soedestoffer-E-950-967.aspx03533aspx0htmlEmneside
Specifikationer for tilsætningsstofferSpecifikationer for tilsætningsstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Specifikationer-for-tilsaetningsstoffer.aspx03535aspx0htmlEmneside
Steviolglycosider fra planten SteviaSteviolglycosider fra planten Steviahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stevia.aspx03547aspx0htmlEmneside
Tekniske hjælpestoffer - fødevarerTekniske hjælpestoffer - fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tekniske-hjaelpestoffer-foedevarer.aspx03564aspx0htmlEmneside
Tilsætninger til fødevarerTilsætninger til fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tilsætningsstoffer-og-teknologi.aspx03567aspx0htmlEmneside

Ændret 8. februar 2016