Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Newcastle Disease

Newcastle Disease er en meget smitsom virussygdom hos fugle. Sygdommen kan medføre stor dødelighed.

​​​​​​​Newcastle Disease (ND) kan ramme alle fuglearter, og alle fuglearter kan derfor videreføre smitten. Der er dog store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Høns er mest følsomme, medens svømmefugle generelt er langt mere modstandsdygtige. Svømmefugle kan derfor bære og videreføre infektionen uden selv at blive syge.

Af naturlige grunde kendes ikke alle fuglearters følsomhed, men overvågningsprogrammer har demonstreret forekomst af virusset i mange forskellig vilde fuglearter, også i Europa.

Sygdommen skyldes infektion med aviær paramyxovirus type 1 (PMV-1). Der er flere stammer af PMV-1, og de forskellige stammer udviser varierende virulens, med det er kun infektion med de mere virulente stammer, der diagnosticeres som Newcastle Disease.

 
Sygdomstegn
Symptomerne kan variere meget, og der ka​n blandt andet ses høj dødelighed uden forudgående sygdom. Dødeligheden kan være op til 100 pct.
 
Typiske sygdomstegn vil desuden være:
  • nedstemthed
  • generel svækkelse
  • diarré
  • ødemer, specielt i hovedet
  • åndedrætsbesvær
  • bevægelsesforstyrrelser som fx lammelser eller skæv hovedholdning
  • produktion af skalløse eller tyndskallede æg, efterfulgt af  nedsat eller ophørt ægproduktion.
Smittespredning
Fugle med respirationsvejssymptomer udskiller virus via aerosoler i udåndingsluften og via sekreter fra næse, svælg og luftrør. Smitten kan overføres via fæces, infi­ceret foder og drikke­vand, ligesom luftbåren smitte er påvist. Ikke-desin­ficerede rugeæg udgør en høj smitterisiko. Passiv smitteover­førsel via mennesker, foder og fodersække, redskaber og maskiner m.v. er også vigtige smitteveje. Smitten kan spredes meget hurtigt, spe­cielt i den intensive fjerkræ­produktion.​​
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. ​Hvis der opstår en mistanke om Newcastle Disease, der ikke kan afvises af beredskabscentret, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet.

Beredskabscentret foretager smitteopsporing til andre​​ besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de seneste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentligt tilsyn.

Ved positiv diagnose skal den smittede besætning​ samt dyr i kontaktbesætninger aflives. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevarestyrelsen.

Der oprettes 3-kilometers beskyttelseszoner og​ 10-kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.
 
 
Vaccination mod Newcastle D​isease
I efteråret 2004 begyndte man i Danmark at vaccinere mod N​ewcastle Disease.
 
Der er i Danmark krav om vaccination af fjer​​kræ mod den meget alvorlige og smitsomme fjerkræsygdom Newcastle Disease.

Kravet omfatter nedenstående kategorier:
  • centralopdrætnings- og opdrætningsvirksomheder
  • formerings- og konsumægsvirksomheder
  • avlsvirksomheder med erhvervsmæssig produktion, herunder opdrættet fjervildt i virksomheder med erhvervs​mæssig avl og opdræt, og hvor fjervildt forbliver under hegn til efterfølgende sæson. Dette gælder også fjervildt indført fra udlandet og som ikke udsættes, men som indsættes i en besætning  og  forbliver under hegn til følgende sæson.
  • slagtekyllingeproduktion, hvor dyrene går ude eller opnår en alder på over 10 uger
  • slagtekalkunproduktion
  • fjerkræ, der samles til skuer, udstillinger o.lign.
  • fjerkræ, der omsættes via markeder, samlinger o.lign.
  • Duer, der deltager i kapflyvninger, konkurrencer, udstillinger eller lignende.

Und​tagelser fra vaccinationskravet:

  • Fjerkræ, der samles til skuer, udstillinger o. lign, der altid holdes i voliere med fast tag og udstilles ved separate udstillinger udelukkende med deltagelse af uvaccineret fjerkræ, der er holdt under samme forhold.
  • Fjerkræ, der samles til skuer, udstillinger o. lign, der er for ungt til at blive vaccineret. Disse skal i så fald holdes adskilt fra udstillingens øvrige fjerkræ og må ikke omsættes.
  • Duer, der ikke har mulighed for at flyve frit og holdes indelukket i voliere med fast tag og udstilles ved separate udstillinger udelukkende med deltagelse af uvaccineret fjerkræ, der er holdt under samme forhold.
 

Kontrol af vaccination mod Newcast​le Disease

Fra 1. juli 2017 bortfalder myndighedernes krav om kontrolprøvning efter vaccination. Det vil dog fortsat være muligt at sende prøver ind til DTU Veterinærinstituttet på frivilligt basis.
 

Generelle retningslinier for vaccination af fjerkræ mod Newcastle Disease

  • Kun sunde dyr må vaccineres.
  • Indfangning før injektion skal foretages så roligt som muligt og af rutineret personale.
  • Vaccination skal foretages af rutineret personale.
  • Vaccinen skal anvendes, opbevares og i øvrigt håndteres i henhold til vaccineproducentens vejledning.
  • Kanyler og sprøjter skal være rene.
  • Kanyler skal have den korrekte størrelse til formålet og skal skiftes ofte.
  • Vaccination skal foretages med en af Lægemiddelstyrelsen godkendt vaccine. Hvis der ikke findes egnede vacciner registreret af Lægemiddelstyrelsen, sælges disse på dispensation fra Veterinærinstituttet. 

"Levende" eller "inaktiveret" vaccine?

Det er vigtigt at benytte den korrekte vaccine. Det er kun erhvervsbesætninger med høns og kalkuner, der må benytte sig af levende vacciner. Fjervildt og hobbyfjerkræ, herunder duer og andre fugle skal vaccineres med en inaktiveret vaccine. Dette er af hensyn til smittefaren ved levende vacciner. Spørg din praktiserende dyrlæge til råds om dette.

 

Flytning og omsætning

Det er ikke tilladt at flytte og omsætte fjerkræ eller andre fugle fra besætninger, hvor der vaccineres mod Newcastle disease til besætninger, hvor der ikke vaccineres mod Newcastle disease. Forbuddet gælder dog ikke, hvis det pågældende fjerkræ udelukkende er vaccineret med en inaktiveret vaccine mod Newcastle disease.

Ved flytning eller omsætning af vaccineret fjerkræ fra en erhvervsmæssig produktion til en ikke erhvervsmæssig produktion skal  sælger udfylde og underskrive informationsskrivelsen omkring Newcastle disease vaccinationsstatus i bekendtgørelsens bilag 5: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=191449 

Ved flytning eller omsætning af vaccinerede fjerkræ eller fugle mellem to besætninger uden erhvervsmæssig produktion skal sælger skriftligt give køber oplysning om Newcastle disease vaccinationsstatus. Informationsskrivelsen i bekendtgørelsens bilag 5 kan benyttes til dette.

 

Deltagelse i udstillinger, skuer og lignende

Ved deltagelse i udstillinger og lignende, hvor der vaccineres mod Newcastle disease skal vaccination være foretaget i god tid inden arrangementet, således at fuglen har nået at danne antistoffer. Hvor længe før afhænger af den anvendte vaccine, men det vil ofte dreje sig om 3-4 uger. Dette kan den praktiserende dyrlæge, der foretager vaccinationen, være behjælpelig med at vejlede omkring. Evt. revaccinationen skal være foretaget senest 8 dage før samlingen. Der skal medbringes vaccinationsattest, som skal kontrolleres af arrangørerne af samlingen. Såfremt dokumentation for vaccination ikke forefindes, skal det pågældende fjerkræ udelukkes fra udstillingen.

 

Husk registrering i Ve​​tStat

Hver gang en dyrlæge anvender eller udleverer receptpligtige lægemidler, herunder foderlægemidler, vacciner og sera til husdyr og pelsdyr, skal dyrlægen foretage registrering i VetStat.
 
Forekomst i Danmark
Der er ikke konstatere​t Newcas​tle Disease i Danmark siden oktober 2005.
 
Danmark oplevede et større udbrud af N​ewcastle Disease i 2002, hvor 135 besætninger blev konstateret smittet. Derudover har der i nyere tid været udbrud i 1995, 1996 og 1998.
 

Situationen i 2005

Sikkerhedszonen, som blev oprettet omkring ejendommen, blev o​phævet den 4. december 2005.

Det blev den 28. oktober 2005 endeligt be​kræftet, at en sønderjysk rugeægsbesætning med ca 41.000 æglæggende høns havde fjerkræsygdommen Newcastle Disease.

Fødevarestyrelsen valgte at aflive og destruere besætnin​gen, allerede da der var bestyrket mistanke om, at besætningen var smittet. Samtidig blev der oprettet sikkerhedszoner omkring ejendommen.

Selve aflivningen af de 41.000 høns blev afsluttet d. 24. o​ktober 2005. Herefter blev besætningen rengjort og desinficeret.

6 andre besætninger i region​erne Århus, Esbjerg, Herning og Sønderjylland blev undersøgt for Newcastle Disease, da de indenfor den forudgående måned havde modtaget kyllinger stammende fra den sønderjyske rugeægsbesætning. Der blev ikke fundet tegn på, at sygdommen havde spredt sig til disse 6 besætninger, hvorfor restriktioner pålagt disse besætninger blev ophævet 24. oktober 2005.

Siden 30. oktober 2​​004 har der været krav om vaccination mod Newcastle Disease af fjerkræ i den kommercielle produktion. Hønsene i den sønderjyske rugeægsbesætning var ikke vaccineret, fordi de blev indsat i besætningen, før det blev tilladt at vaccinere. 
 
Det har siden april 2005 været tilladt at vaccinere alle fugle og fjerkræ, og siden den 1. september 2005 har der desuden været krav om vaccination af fjerkræ, der samles til skuer, udstillinger o. lign., samt fjerkræ, der omsættes på markeder o. lign.

Newcastle Disease er ikke farlig for mennesker, og der er ingen​ risiko ved at spise æg og kød fra fjerkræ.


Situati​onen i 2002

Her ramte sygdommen 135 besætninger. Den sidste smittede besætning blev aflivet d. 29. august 2002 og d. 1. januar 2003 blev de sidste restriktioner i forbindelse med udførsel af fjerkræ og rugeæg ophævet.
 
Newcastle Disease i Europa
Kilden til de fleste af ​​​de udbrud, der ses i Europa, bliver sjældent fundet, men det formodes, at det er vilde fugle, der spreder smitten til tamfuglebestanden.​


Vaccina​tion

De fleste eur​opæiske lande vaccinerer mod ND i den kommercielle fjerkræproduktion. I nogle lande er vaccinationen tvungen, mens den er frivillig i andre; men på trods af, at der vaccineres, ses der udbrud af sygdommen.
 

 
Lovstof og regler
 

 

 

Fakta om afrikansk svinepestFakta om afrikansk svinepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta_om_afrikansk_svinepest.aspx019285aspx0htmlEmneside
Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx018839aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx02437aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx02658aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx02216aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx02472aspx0htmlEmneside
TBE (Tick Borne Encephalitis)TBE (Tick Borne Encephalitis)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/TBE-(Tick-Borne-Encephalitis).aspx02646aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx09603aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx019246aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx019248aspx0htmlEmneside
ParatuberkuloseParatuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paratuberkulose.aspx019276aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx02193aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx019228aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx02698aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx02568aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx013902aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx02354aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx02660aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx02300aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx02550aspx0htmlEmneside
HvalpesygeHvalpesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvalpesyge.aspx02369aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx02424aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx015347aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx02282aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx02505aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx02539aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx02559aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx02697aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx02235aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx011780aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx02277aspx0htmlEmneside
Infektiøs lakseanæmiInfektiøs lakseanæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-lakse-anæmi.aspx02425aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx02427aspx0htmlEmneside
KokopperKokopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kokopper.aspx02449aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx02514aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx02703aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx02221aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx02280aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx02232aspx0htmlEmneside
Influenza A hos minkInfluenza A hos minkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Influenza-A-hos-mink.aspx02428aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx02610aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx02366aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx02557aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx02224aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx02593aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx02236aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx02237aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx02248aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx02281aspx0htmlEmneside
Fåre- og gedekopperFåre- og gedekopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fåre--og-gedekopper.aspx02297aspx0htmlEmneside

Ændret 30. maj 2018