Typer og symptomer
Der skelnes mellem stoffer, som dannes naturligt i planten, og stoffer, som dannes af skimmelsvampe, som vokser på planten, også kaldet mykotoksiner. Fx findes der:
Naturlige giftstoffer
-
cyanogene glykosider i maniok (cassava)
-
lektiner i bønner
-
glykoalkaloider i kartofler, auberginer og tomater
-
nitrat i grøntsager
-
glycyrrhizinsyre i lakrids
-
cucurbitacin i squash
-
alkaloider i lupinfrø
-
furokumariner i selleri, pastinak og citrusfrugter
-
koffein i kaffe, te, kakao/chokolade, guarana og colanød
-
phenylhydraziner i champignon
Mykotoksiner
-
aflatoksiner i nødder og tørrede figner
-
ochratoksin A i rosiner, kornprodukter, kaffe, krydderier
-
patulin i æbleprodukter
Mange naturlige giftstoffer forekommer normalt i så små mængder, at de ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Andre stoffer kan give anledning til akutte forgiftninger, der kan undgås, hvis fødevarerne behandles rigtigt. Fx indeholder tørrede bønner fra naturens hånd lektiner, som kan give opkastning og diarré.
Der er stor forskel på, hvordan de naturlige giftstoffer virker. Nogle af stofferne har langtidsvirkninger og kan være kræftfremkaldende, mens andre giver akutte forgiftninger. Nogle stoffer kan desuden have sundhedsfremmende effekter i nogle doser og være giftige i andre doser.
Tilberedning af fødevarer med naturlige giftstoffer
Gennem tiderne har mennesker forsøgt sig frem og udvalgt det, de kunne spise uden at komme galt af sted. I nogle tilfælde er der tilberedningsmetoder, der reducerer indholdet af giftstoffer. Lektiner nedbrydes fx, hvis bønner sættes i blød og koges rigtigt, inden man spiser dem. I andre tilfælde er det et spørgsmål om, hvor store mængder man indtager af den pågældende fødevare.
For nogle stoffer har myndighederne fastsat grænseværdier for indholdet i fødevarer, fx for nitrat i salat og spinat og for nogle mykotoksiner.
I foldud menuen herunder findes der yderligere forklaringer på toksinerne men der henvises også til
Plantelisten - guide til vilde spiselige planter.
Cyanogene glykosider
Cyanogene glykosider kan findes i stenfrugter (fx ferskner, abrikoser, blommer og kirsebær), maniok (cassava) samt hørfrø og limabønner.
Effekter/Symptomer
Kan give akutte forgiftninger ved fraspaltning af blåsyre.
Risikogruppe
Alle.
Råd og sundhedsmæssig vurdering
Det frarådes at spise maniok (cassava), kerner fra stenfrugter og findelte hørfrø i store mængder. Der ikke er den samme risiko ved at indtage hele hørfrø/frugter.
Pjecer og rapporter
EFSA's risikovurdering af hydrogencyanid (2004)
Solanin (glykoalkaloider)
Solanin og chaconin er giftstoffer af typen glykoalkaloider. Solanin og chaconin dannes især i kartofler, som udsættes for sollys (kartoflerne bliver grønne), mekaniske skader eller skimmelangreb. Sådanne kartofler kan have et højt indhold af glykoalkaloider og bør kasseres.
Glykoalkaloider findes også i grønne tomater og auberginer.
Effekter/Symptomer
Kan give hovedpine, mavesmerter og diarré.
Risikogruppe
Alle.
Råd og sundhedsmæssig vurdering
Hvis kartofler har grønne pletter, kan de have et højt indhold af solanin, og skal derfor kasseres. Spis kun kartoflens knold, da alle de øvrige plantedele er giftige. Opbevar ikke kartofler i lys.
Der er ingen sikker nedre grænse for indtaget af glykoalkaloider, men normalt regner man ikke med, at kartofler med indhold under 200 mg glykoalkaloider pr. kg. giver forgiftning (NMR, Vår Föda 1990).
Glycyrrhizinsyre
Glycyrrhizinsyre findes naturligt i lakrids
Effekter/Symptomer
Det kan hæmme omdannelsen af hormonet kortisol til kortison. Dette kan resultere i væskeansamlinger i kroppen og forhøjet blodtryk.
Risikogruppe
Personer med for højt blodtryk og børn.
Råd og sundhedsmæssig vurdering
Voksne - særligt gravide - bør ikke spise mere end 50 gram lakrids om dagen. Børn bør ikke spise mere end 25 gram. Hvis du også spiser andre produkter med indhold af lakrids - eksempelvis te, is, chokolade, bolsjer, tyggegummi, gourmetkrydderi, lakridsrødder og kosttilskud med lakrids - så bør du spise endnu mindre lakrids.
Ren lakrids (engelsk lakrids eller rålakrids) har et meget højt indhold af glycyrrhizinsyre, og du bør kun spise det i meget små mængder (op til 2 gram dagligt).
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at et indtag af glycyrrhizinsyre på op til 0,5 mg/kg kropsvægt/dag er sikkert for de fleste. For personer med for højt blodtryk er et indtag på op til 0,2 mg/kg kropsvægt/dag sikkert.
Cucurbitaciner
Cucurbitaciner findes i squash, agurk og andre grøntsager fra agurkefamilien.
Effekter/Symptomer
I Danmark har der været flere tilfælde af kvalme, mavesmerter, efterfulgt af opkastninger og diarré hos folk, der har indtaget rå eller tilberedt squash, som havde en bitter og ofte metalagtig smag. Både hjemmedyrkede og købte squash (også kaldet courgetter eller zucchini) gav anledning til forgiftning. Den bitre smag skyldes cucurbitaciner.
Risikogruppe
Alle.
Råd og sundhedsmæssig vurdering
Spis ikke squash eller agurker, der smager bittert. En mundfuld bittert smagende squash eller agurk er nok til, at man kan udvikle forgiftning. Hvis ikke så lille en dosis gav effekt, ville der næppe optræde forgiftninger, fordi cucurbitaciner er nogle af de mest bittert smagende stoffer, man kender (Nordisk Ministerråd, 2005.)
Læs mere
Cucurbitaciner i fødevareplanter (publikation fra Nordisk Ministerråd)
Lupin-alkaloider
Lupin-alkaloider findes i lupinfrø-produkter.
Effekter/Symptomer
Lupin-alkaloider er akut giftige, og visse alkaloider fra vilde lupinarter kan i store mængder give fosterskader.
Risikogruppe
Børn, cøliakipatienter.
Råd og sundhedsmæssig vurdering
Som eksempel kan nævnes, at man i England accepterer max. 200 mg totalalkaloid pr. kg frø fra smalbladet lupin (Lupinus angustifolius) (1996).
Pjecer og rapporter
Alkaloider i lupinfrø (publikation fra Nordisk Ministerråd)
Furokumariner
Furokumariner (også kaldet furanokumariner) kan findes i skærmplanter (f.eks. pastinak, selleri, persille og kvan) og i citrusfrugter (fx grapefrugt, lime og citron).
I pastinak og selleri er indholdet af furokumariner højere i skrællen end inde i rodfrugten. Indholdet af furokumariner stiger betydeligt, hvis rodfrugten skades mekanisk eller angribes af svampe. Dette gælder ikke kun de beskadigede dele, men også i tilsyneladende sundt udseende dele af rodfrugten.
I citrusfrugter er indholdet af furokumariner højere i skrællen end i frugtkødet. Æteriske olier udvundet fra skrællen af citrusfrugter kan også indeholde furokumariner.
Kvan tilhører skærmplantefamilien og inkluderer de to underarter fjeldkvan og strandkvan. Kvanens rødder og især frø indeholder meget høje mængder af furokumariner som giver anledning til sundhedsmæssig bekymring.
Effekter og symptomer
Hvis du har et meget højt indtag af furokumariner med kosten og udsættes for sollys eller ultraviolet lys fra solarier, kan du udvikle fototoksiske effekter. Huden bliver varm, rød og øm som ved solskoldning, og du kan få kløe og hovedpine. Fototoksiske effekter af furokumariner forekommer dog formodentligt kun sjældent.
Nogle furokumariner er kræftfremkaldende, men ikke, hvis du spiser mindre end de doser, der kan give en fototoksisk effekt.
Furokumariner i grapefrugtjuice kan påvirke omsætningen af visse lægemidler.
Risikogruppe
Dele af befolkningen, særligt småbørn, der har et særligt højt indtag af furokumarinholdige planter.
Råd og sundhedsmæssig vurdering
For at nedsætte dit indtag af furokumariner kan du skrælle rodfrugter som fx selleri og pastinak og kassere dem, der er angrebet af svamp eller er mekanisk skadede.
Spis varieret, og følg i øvrigt de officielle kostråd.
Phenylhydrazin-deriviater
Phenylhydrazin-derivater kan findes i svampe fra champignonslægten. Af størst relevans for forbrugerne er indholdet i den dyrkede champignon.
Effekter/Symptomer
Phenylhydrazin-derivater er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Risikogruppe
Alle.
Råd og sundhedsmæssig vurdering
Man bør ikke spise rå champignon i store mængder, men stegte/kogte champignon indeholder mindre mængder phenylhydraziner end rå.
Danskernes gennemsnitsindtag af champignon var i 2004 ca. 2 kg/år, et væsentlig større indtag end dette kan anses som "et stort forbrug".
Pjecer og rapporter
Phenylhydraziner i dyrkede champignoner (publikation fra Nordisk Ministerråd)
Undgå forgiftning fra vilde urter, bær og svampe
Der er spiselige urter overalt i naturen. Men jagten på at selvforsyne sig i naturen med "ny nordisk mad" kræver, at man kender planterne 100 %. Det kan være vanskeligt at kende forskel på spiselige og giftige vilde planter, bær og svampe.
Læs mere i guiden "Vær opmærksom, når du plukker vilde planter og svampe", som du finder link til under "Guides: Sådan gør du" længere nede på siden.
Se, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude, og du har spist en giftig plante eller svamp
Råd til virksomheder og restauranter om risikoanalyse ved indsamling af blomster og urter
Pjece om spiselige og giftige svampe
Kontrolresultater
Kontrolresultater fra fødevareundersøgelser af naturlige giftstoffer i fødevarer
Lovstof og regler
Bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer
Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer
Ændret 28. oktober 2022