Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Nanoteknologi

Nanoteknologiske produkter er blandt andet reguleret i EU’s fødevareforordning.

​Nanoteknologi er en fællesbetegnelse for en bred vifte af teknologier, der måler, ændrer på eller inkorporerer materialer og/eller enheder, hvor mindst den ene dimension er mindre end ca. 100 nm (såkaldte nanomaterialer), og hvor teknologien udnytter de særlige egenskaber, som de meget små enheder har i sammenligning med traditionelle – makroskopiske – enheder. 

Nanovidenskaben arbejder i et tværgående grænseområde mellem de mere traditionelle discipliner som fysik, kemi og biokemi. Den nanoteknologiske udvikling sker ikke kun indenfor nye områder, men derimod typisk indenfor de eksisterende teknologiske områder. Det nye og særlige ved nanoteknologien består da i, at der opstår helt nye egenskaber, når man arbejder med processer og fænomener i nanostørrelse.

På fødevareområdet kunne nanoteknologiske produkter og processer for eksempel komme til at spille en rolle indenfor områderne tilsætningsstoffer, aromaer, næringsstoffer, novel food samt materialer og genstande til fødevarekontakt og for restindhold af pesticider og veterinære lægemidler.

Regler
Nanoteknologiske produkter indenfor fødevareområdet er helt overordnet reguleret i de generelle regler i EU’s Fødevareforordning.

Foruden de generelle bestemmelser i Fødevareforordningen findes der på følgende kategorier af produkter til fødevarebrug specifikke regelsæt, som har relevans for nanoteknologiske produkter:
  • Tilsætningsstoffer
  • Aroma
  • Næringsstoffer
  • Nye fødevarer og nye fødevareingredienser (novel food)
  • Pesticidrester
  • Rester af veterinære lægemidler
  • Materialer og genstande
Brugen af nanoteknologi
Afhængigt af, hvilket produkt/ingrediens der er tale om, kan forskellige regelsæt, som beskrevet ovenfor, finde anvendelse i forbindelse med godkendelse.
 
Fødevareingredienser, herunder næringsstoffer, der er fremstillet ved hjælp af nanoteknologi, skal godkendes ifølge reglerne for nye fødevarer. Tilsætningsstoffer på nanoform skal godkendes som nye tilsætningsstoffer ifølge tilsætningsstofreglerne. Dette gælder også ved ændringer af eksisterende ingredienser, tilsætningsstoffer m.v., hvorved materialernes partikelstørrelse ændres således, at de er mindre end 100 nm i mindst én dimension. Disse godkendelser indebærer en sikkerhedsvurdering.

Aromaer på nanoform skal godkendes i henhold til aromareglerne.
Materialer og genstande osv., som er fremstillet ved hjælp af nanoteknologi, kræver en sikkerhedsmæssig godkendelse, inden de må tages i anvendelse eller markedsføres i fødevarer. Virksomheder, der ønsker at markedsføre nanoteknologiske produkter til fødevarebrug, henvises derfor til Fødevarestyrelsen for yderligere oplysninger.

Du kan skrive til Fødevarestyrelsen eller ringe til Kunderådgivningen på tlf. 7227 6900.

 

 

 

UV-behandlingUV-behandlinghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/UV-behandling.aspx02680aspx0htmlEmneside
BestrålingBestrålinghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bestråling.aspx02206aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018