Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Mykotoksiner

Skimmelsvampe forekommer udbredt på landbrugsafgrøder. De mykotoksiner, som oftest påvises i foder og fødevarer, dannes af slægterne Aspergillus, Penicillium og Fusarium.

​​​​​​​​​Der er mulighed for toksinproduktion, allerede mens afgrøden står på marken, ligesom toksinerne også kan dannes under lagring. Skimmelvækst og toksinproduktion kan også foregå på forarbejdede madvarer, bl.a. afhængig af omgivelsernes fugtighed og temperatur.

De mykotoksiner, der herhjemme hovedsagelig fokuseres på i forbindelse med fødevarer, er aflatoksiner, ochratoksin A og forskellige fusariumtoksiner som fx deoxynivalenol, HT2-toksin og T​​2-toksin.

Indenfor de sidste år har der internationalt været fokuseret en del på forekomst af fumonisiner i majsprodukter. Det har næppe betydning i relation til danske klimatiske forhold, men kan være et problem for importerede produkter.

 

Forurening

Forurening af fødevarer med mykotoksiner er et velkendt problem, og det vurderes, at omkring 25 % af afgrøderne på verdensplan årligt forurenes med mykotoksiner. I visse tilfælde fører det til, at de bliver uspiselige, og mykotoksinforurening af foderstoffer og fødevarer bliver så ikke blot et sundhedsmæssigt, men også et stort økonomisk problem.

Der er særlige kostråd om, hvordan du selv kan sikre dig mod højt indtag af mykotoksiner.

​​
Hvor findes mykotoksiner?
Skimmelsvampe findes vidt udbredt i landbrugsafgrøder, foder og fødevarer. Under danske forhold er det hovedsageligt mykotoksiner dannet af skimmelsvampe inden for slægterne Aspergillus, Penicillium og Fusarium, der har betydning.
 
De enkelte svampe optræder med forskellig styrke fra år til år, ofte afhængig af vejret. Det er især temperatur og fugtighed, der har betydning for svampenes udvikling og produktion af mykotoksiner.
 
Andre faktorer kan også spille en vigtig rolle for indholdet af mykotoksiner, fx jordbearbejdning, sædskifte, valg af plantesort og pesticidanvendelse.
 
Hvordan undgås mykotoksiner?
For at undgå svampevækst og produktion af mykotoksiner er det vigtigt, at afgrøden tørres effektivt efter høst, og at den opbevares ved den rette temperatur og luftfugtighed. Der er flere eksempler på, at korn har haft et højt indhold af forskellige mykotoksiner, fordi kornet blev høstet med højt vandindhold og efterfølgende tørret for dårligt, eller fordi det blev opbevaret under fugtige forhold.
 
For mange afgrøders vedkommende er mykotoksiner meget uensartet fordelt i råvaren. Indholdet af mykotoksiner i råvarer kan i mange tilfælde mindskes ved at sortere synligt angrebne dele af partiet fra.
 
Symptomer på mykotoksinforgiftning
Sammenhængen mellem indtagelse af mykotoksiner og sygdom hos mennesker og dyr er velkendt, idet der gennem tiden har været flere tilfælde af dødsfald efter indtagelse af brød med højt indhold af meldrøje.
 
For mykotoksiner gælder det generelt, at de typisk ikke har nogen akut skadelig virkning, men at eventuelle skadelige effekter, fx kræft, først opstår efter længere tid.
 
For at reducere skadelige effekter fra mykotoksiner er det således ikke indtaget den enkelte dag, der er af så stor betydning, men mere det samlede indtag over længere tid.​ 

 
Pjecer og rapporter

Kontrolresultater om naturlige toksiner

Slutrapport fra kontrolkampagne 2011 om aflatoksiner

Vejledning om kontrol af aflatoksin og overensstemmelse med lovgivning (engelsk)

Prøveudtagning/ko​rn og store partier (engelsk)​

 
Lovstof og regler
Reglerne for mykotoksiner er harmoniseret i EU og samlet i en EU-forordning.
 
Der arbejdes løbende med regelopbygning i EU, og EU-Kommissionens hjemmeside har en del oplysninger om området.
 
 ​
Kommissionen har desuden udarbejdet dokumenter om prøveudtagning og analyser

Samtidigt er der en del arbejde i gang i Codex Alimentarius, Komitéen for Forureninger i fødevarer (Codex Committee on Contaminants in Food), hvor der arbejdes med udbygning af Codex-standarder. Disse standarder har en betydning for den internationale handel.
 

DTU Fødevareinstitut​tet

EU-henstilling til, hvilke meldrøje-alkaloider der skal analyseres for i kontrollen

Bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer (921/2014)

Kommissionens Forordning (EF) Nr​. 1881/2006 af 19. december 2006 om maksimumsgrænser for bestemte forurenende stoffer i fødevarer

Kommissionen​s Forordning (EF) Nr. 594/2012 af​ 5. juli 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdierne for ochratoksin A, ikke-dioxinlignende PCB'er og melamin i fødevarer

Kommissionens Foror​dning (EF) Nr​. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet a​​​f mykotoksiner i fødevarer​


 

 

 

Ændret 16. maj 2018