Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Mykotoksiner i foder

Mykotoksiner er giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, der vokser på landbrugsafgrøder. Mykotoksiner kan forårsage akutte og kroniske forgiftninger hos dyr og kan ligeledes udgøre en risiko for fødevaresikkerheden, fordi de kan overføres til fødevarer. Det er derfor vigtigt, at forekomsten af mykotoksiner i foder kontrolleres.

​Mykotoksiner er giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, der vokser på landbrugsafgrøder. Nogle mykotoksiner dannes i afgrøden, når denne står på marken, mens andre først dannes ved lagring. Dannelsen af mykotoksiner er afhængig af temperatur, fugtighed og klima og varierer over både tid og sted.

Mykotoksiner kan være skadelige, selv i små mængder, og kan forårsage akutte eller kroniske forgiftninger hos dyr, som indtager forurenet foder. Især svin er følsomme, og indtagelse af større mængder af mykotoksiner kan fx medføre lever- og nyreproblemer, nedsat produktivitet og fertilitet, lav tilvækst, nedsat immunforsvar og en øget dødelighed.

Nogle mykotoksiner (fx aflatoksin) kan ligeledes udgøre en risiko for fødevaresikkerheden, idet de kan overføres til fødevarer.

Forurening af foder med mykotoksiner er et velkendt problem, og det vurderes at omkring 25 pct. af afgrøderne på verdensplan årligt forurenes med mykotoksiner. I visse tilfælde fører det til, at afgrøden bliver uanvendelig som foder, og mykotoksinforurening af foderet bliver så ikke blot et sundhedsmæssigt, men også et stort økonomisk problem.

De mykotoksiner, der hovedsaligt fokuseres på herhjemme i forbindelse med foder, er aflatoksin, meldrøjer, ochratoksin A samt forskellige fusariumtoksiner som fx deoxynivalenol, HT-2 og T-2 toksin. Disse er nævnt i tabellen under afsnittet "Mykotoksiner i foder".​

Mykotoksiner i​ foder 

Tabel: Overblik over​ relevante mykotoksiner og eksempler på de foderprodukter, de kan forekomme i, samt tidspunkt/sted for deres dannelse i foderet.

​Mykotoksin

Eksempler på foderprodukter

Tidspunkt/sted for toksindannelse

​Aflatoksin
(B1)
​Produkter fra varme og fugtige egne, herunder importerede produkter, 
fx majsprodukter, nødder, solsikkekageskrå/mel, soja, kokosflager og bomuldsfrø/kager/skrå
​Dannes under lagring ved høj fugtighed og relativt høje temperaturer – typisk tropiske og subtropiske områder.
Effektiv og hurtig tørring af foder (indenfor en uge) er derfor vigtig.
​Ochratoksin A
​Hvede, rug, byg, havre, majs, sojabønner og solsikke
​Dannes ved lagring af fx korn med højt vandindhold
​Zearalenon
​Majs, forskellige kornprodukter, sojabønner, græs, hø og halm
​Dannes, mens planterne vokser på marken.
Især høj fugtighed og temperatur har indflydelse herpå.
​Fumonisiner
(B1 og B2)
 
 
Produkter fra varmere egne, herunder importerede produkter, fx:
Majs og majsbaserede produkter
​Dannes, mens planterne vokser på marken.
Især høj fugtighed og temperatur har indflydelse herpå.
​Deoxynivalenol
(vomitoksin)
​Kornprodukter og kerner, særligt hvede, byg og majs
​Dannes, mens planterne vokser på marken.
Især høj fugtighed og temperatur har indflydelse herpå.
​T-2 og HT-2
​Korn og kornprodukter, primært havre
​Dannes, mens planterne vokser på marken.
Især høj fugtighed og temperatur har indflydelse herpå.
 ​
Forhold af betydning for dannelsen af mykotok​siner
Temperatur og nedbør omkring blomstring og høst har stor betydning for, om toksinerne dannes. Fx er megen nedbør og kulde ideelle forhold for dannelse af mykotoksiner i marken, mens fugt og høj varme under lagring kan give en risiko for opformering af mykotoksiner i foderet. Mykotoksiner er stabile, og mængden formindskes derfor ikke ved varmebehandling eller lagring.

Andre faktorer kan ligeledes spille en rolle for indholdet af mykotoksiner i foderet, fx jordbearbejdning, sædskifte, valg af plantesort og pesticidanvendelse.

Indenfor de sidste år har der internationalt været et forøget antal af fumonisiner i majsprodukter. Det har næppe betydning i relation til danske klimatiske forhold, men kan være et problem for importerede produkter og produkter fra varmere egne end Danmark.
 
Grænseværdier for mykotoksiner i foder
For mykotoksinerne deoxynivalenol, zearalenon, ochratoksin A, og fumonisiner er der fastlagt vejledende grænseværdier for at give medle​msstaterne ensartede retningslinjer for, hvornår foder med indhold af disse mykotoksiner kan accepteres i foder til fødevareproduceren​de dyr. For T-2 toksin og HT-2 toksin er der tilsvarende fastsat vejledende grænseværdier i korn og kornprodukter og vejledende niveauer for disse toksiner i foder til katte.

Lovgivning om mykotoksiner findes under afsnittet ”EU: Uønskede stoffer” på følgende side:
Sådan undgår du opformering af mykotoksiner i foderet
For at undgå svampevækst og produktion af mykotoksiner er det vigtigt, at afgrøden tørres effektivt efter høst, og at den opbevares ved den rette temperatur og luftfugtighed. For mange afgrøders vedkommende er mykotoksiner meget uensartet fordelt i råvaren og kan fx optræde i fugtige ”lommer” i foderet.

Indholdet af mykotoksiner i råvarer kan i mange tilfælde mindskes ved at sortere synligt angrebne dele af partiet fra. Dog er det vigtigt at huske, at det under alle omstændigheder er anbefalelsesværdigt at få analyseret sit foder for indhold af mykotoksiner for at sikre, at koncentrationen heraf er under grænseværdien.
 
Ændret 19. juli 2021