Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Mund- og klovesyge

Mund- og klovesyge hedder på engelsk Foot-and-Mouth Disease (FMD), hvilket er den betegnelse, der anvendes i internationale sammenhænge.

​​Mund- og klovesyge er en virussygdom forår​​saget af et picor­navirus. Der er syv serologisk og immunologisk forskellige typer, nemlig A, O, C, SAT‑1, SAT‑2, SAT‑3 (Southern African Territories) og Asia‑1. Indenfor disse hovedtyper findes adskillige undertyper.

Alle arter af kvæg, svin, vilde drøvtyggere samt får o​g geder er modtagelige for mund- og klovesyge. Dyr af kamelfamilien har dog kun en lav modtagelighed.

På SEGES Svineproduktions hjemmeside kan du læse mere om mund- og
klovesyge

Sygdomstegn
Symptomerne på mund- og klovesyge er forskellige afhængig af dyrearten:
  • Kvæg: Smasken, savlen, sår eller blærer på tungen, sår ell​​er blærer i mundhulen, sår eller blærer i klovspalten, sår eller blærer på patterne, reduceret mælkeydelse.
  • Får og geder: Symptomerne kan være meget svage. Når de optræder, kan der være savlen, pludselig svær halthed, dyrene ligger meget ned og er uvillige til at rejse sig, oprejst står de i krummet position med bagbenene understillede og er uvillige til at bevæge sig. På overgangen mellem klov og hud kan der forekomme blærer. Når de brister, bliver hornet adskilt fra underliggende væv, og pelsen omkring hoven forekommer fugtig. Der ses ikke altid blærer i munden, men hvis de er der, er det på tandkødet og eventuelt på tungen.
  • Svin: Pludselig lammelse. Foretrækker at ligge ned. Når de skal bevæge sig, skriger de højt og halter smertefuldt. Blærer forekommer på klovranden, kløft og hæl. Blærerne kan strække sig hele vejen rundt om kloven, så hornet adskilles. Blærer kan udvikles på trynen, tungen eller på læberanden.
  • Hjorte: Milde kliniske symptomer. Blærer i munden. Ingen læsioner på overgang mellem horn og hud.
Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer på sygdom) er normalt mellem 2 og 8 dage. Smittede dyr kan udskille virus, op til 4 dage før symptomerne viser sig. Virus kan findes i svin i op til en måned, efter at de er blevet smittet. Hos kvæg kan halvdelen af de smittede dyr fortsat bære smitten efte​r 9 måneder, og enkelte bærer smitten i op til 2 år. For får og geders vedkommende er halvdelen af de smittede dyr fortsat smittebærere efter 9 uger og enkelte i op til 9-11 måneder.
 
På trods af, at mund- og klovesyge normalt ikke er dødelig for de smittede dyr, er den en af de mest alvorlige husdyrsygdomme, der findes. Det skyldes, at sygdommen er meget smitsom, at den ikke kan behandles, og selvom syge dyr kommer sig, vil de have varige mén. Mund- og klovesyge medfører store økonomiske tab pga. tabt mælkeproduktion, misvækst, øgede antal aborter og øget dødelighed blandt kalve, lam og kid.
 
Den, der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om mund- og klovesyge straks tilkalde en dyrlæge.
 
Smittespredning
Mund- og klovesyge er meget smitsom. Smittede dyr udskiller virus i deres ånde og i alle ekskreter og sekreter, herunder spyt, savl, mælk, sæd, gødning og urin. Derfor kan sygdommen smitte ved direkte kontakt fra dyr til dyr, men også via produkter fra smittede dyr.
 
Sæd er smitsomt, før der udvises kliniske symptomer, og derfor kan kunstig befrugtning også sprede sygdommen. Virus findes i store mængder i mælk, hvorfor sygdommen kan overføres til afkommet med mælk, og med mælketank​bil mellem besætninger. Smittede dyr kan udskille virus, op til flere dage før symptomer med blæredannelse viser sig.
 
Svin synes at være det husdyr, som udskiller mest virus til omgivelserne med udåndingsluften. Et svin kan således udskille lige så meget virus med udåndingsluften som 2000 voksne kreaturer til sammen.
 
Da smittede dyr udskiller store mængder virus i deres udånding og luftbåren virus kan overleve i mange timer, kan sygdommen smitte med vinden. Smitten kan spredes over meget store afstande. Muligheden for luftbåren spred­ning er især til stede i tåget og fugtigt vejr, da mund- og klovesygevirus hurtigt inaktiveres, når den relative luft­fugtig­hed er under 60%.
 
Mennesker, der har været i kontakt med smittede dyr, kan overføre virus via tøj, på huden eller i luftvejene. Ligesom mennesker kan ikke-modtagelige husdyr, vilde dyr og fugle overfører virus. Endvidere kan transportmidler, der har fragtet smittede dyr, udsætte dyr, der efterfølgende fragtes i samme transportmiddel, for en betydelig risiko for smitte.
 
Bekæmpelse af mund- og klovesyge
Sygdommen er anmeldepligtig. Såfremt der opstår en mistanke om mund- og klovesyge, der ikke kan afvises, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet.
 
Fødevarestyrelsen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn.
 
Ved positiv diagnose skal den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger aflives.
 
Der oprettes 3-kilometer beskyttelseszoner og 10-kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger. I Danmark er det forbudt at vaccinere mod mund- og klovesyge.
 
 
Forekomst
Danmark har status som værende fri for mund- og klovesyge uden vaccination.
 
Udbrud af mund- og klovesyge forekom hyppigt i Danmark i 1960'erne, men siden har antallet af udbrud været begrænset. Det sidste udbrud af mund- og klovesyge i Danmark var i 1983 i en besætning på Fyn.
 
Mund- og klovesyge er udbredt i de fle​ste afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande. Udbrud forekommer sporadisk i en del europæiske lande. I EU var der et stort udbrud i 2001, hvor Det forenede Kongerige (UK) blev meget hårdt angrebet med 2030 udbrud. Udløbere af udbruddet ramte også Irland, Frankrig og Nederlandene. Igen i 2007 blev der konstateret mund- og klovesyge i UK. Det seneste udbrud i EU var i Bulgarien i 2011.
 
Mund- og klovesyge og mennesker
Mund- og klovesyge er ikke farligt for mennesker, men mennesker kan bringe smitten videre til andre dyr, både ved direkte og indirekte kontakt med dyr.
 
Du kan ikke få mund- og klovesyge af at spise kød eller drikke mælk fra et dyr, der har mund- og klovesyge.
 
Lovstof og regler

​ 

 

 

Fakta om afrikansk svinepestFakta om afrikansk svinepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta_om_afrikansk_svinepest.aspx019032aspx0htmlEmneside
Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx018839aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx02437aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx02658aspx0htmlEmneside
TBE (Tick Borne Encephalitis)TBE (Tick Borne Encephalitis)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/TBE-(Tick-Borne-Encephalitis).aspx02646aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx02216aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx02472aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx02252aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx018675aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx018862aspx0htmlEmneside
ParatuberkuloseParatuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paratuberkulose.aspx018263aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx02230aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx02698aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx02657aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx02193aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx02568aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx02354aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx02660aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx02300aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx02550aspx0htmlEmneside
HvalpesygeHvalpesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvalpesyge.aspx02369aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx02424aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx02235aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx02693aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx02282aspx0htmlEmneside
KokopperKokopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kokopper.aspx02449aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx02505aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx02539aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx02559aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx02697aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx018674aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx02277aspx0htmlEmneside
Infektiøs lakseanæmiInfektiøs lakseanæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-lakse-anæmi.aspx02425aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx02427aspx0htmlEmneside
Influenza A hos minkInfluenza A hos minkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Influenza-A-hos-mink.aspx02428aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx02514aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx02703aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx02221aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx02280aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx02232aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx02610aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx02366aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx02557aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx02426aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx02224aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx02593aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx02236aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx02237aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx02248aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx02281aspx0htmlEmneside

Ændret 8. december 2017