Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Mund- og klovesyge

Mund- og klovesyge hedder på engelsk Foot-and-Mouth Disease (FMD), hvilket er den betegnelse, der anvendes i internationale sammenhænge.

​​Mund- og klovesyge er en virussygdom forår​​saget af et picor­navirus. Der er syv serologisk og immunologisk forskellige typer, nemlig A, O, C, SAT‑1, SAT‑2, SAT‑3 (Southern African Territories) og Asia‑1. Indenfor disse hovedtyper findes adskillige undertyper.

Alle arter af kvæg, svin, vilde drøvtyggere samt får o​g geder er modtagelige for mund- og klovesyge. Dyr af kamelfamilien har dog kun en lav modtagelighed.

Sygdomstegn
Symptomerne på mund- og klovesyge er forskellige afhængig af dyrearten:
  • Kvæg: Smasken, savlen, sår eller blærer på tungen, sår ell​​er blærer i mundhulen, sår eller blærer i klovspalten, sår eller blærer på patterne, reduceret mælkeydelse.
  • Får og geder: Symptomerne kan være meget svage. Når de optræder, kan der være savlen, pludselig svær halthed, dyrene ligger meget ned og er uvillige til at rejse sig, oprejst står de i krummet position med bagbenene understillede og er uvillige til at bevæge sig. På overgangen mellem klov og hud kan der forekomme blærer. Når de brister, bliver hornet adskilt fra underliggende væv, og pelsen omkring hoven forekommer fugtig. Der ses ikke altid blærer i munden, men hvis de er der, er det på tandkødet og eventuelt på tungen.
  • Svin: Pludselig lammelse. Foretrækker at ligge ned. Når de skal bevæge sig, skriger de højt og halter smertefuldt. Blærer forekommer på klovranden, kløft og hæl. Blærerne kan strække sig hele vejen rundt om kloven, så hornet adskilles. Blærer kan udvikles på trynen, tungen eller på læberanden.
  • Hjorte: Milde kliniske symptomer. Blærer i munden. Ingen læsioner på overgang mellem horn og hud.
Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer på sygdom) er normalt mellem 2 og 8 dage. Smittede dyr kan udskille virus, op til 4 dage før symptomerne viser sig. Virus kan findes i svin i op til en måned, efter at de er blevet smittet. Hos kvæg kan halvdelen af de smittede dyr fortsat bære smitten efte​r 9 måneder, og enkelte bærer smitten i op til 2 år. For får og geders vedkommende er halvdelen af de smittede dyr fortsat smittebærere efter 9 uger og enkelte i op til 9-11 måneder.
 
På trods af, at mund- og klovesyge normalt ikke er dødelig for de smittede dyr, er den en af de mest alvorlige husdyrsygdomme, der findes. Det skyldes, at sygdommen er meget smitsom, at den ikke kan behandles, og selvom syge dyr kommer sig, vil de have varige mén. Mund- og klovesyge medfører store økonomiske tab pga. tabt mælkeproduktion, misvækst, øgede antal aborter og øget dødelighed blandt kalve, lam og kid.
 
Den, der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om mund- og klovesyge straks tilkalde en dyrlæge.
 
Smittespredning
Mund- og klovesyge er meget smitsom. Smittede dyr udskiller virus i deres ånde og i alle ekskreter og sekreter, herunder spyt, savl, mælk, sæd, gødning og urin. Derfor kan sygdommen smitte ved direkte kontakt fra dyr til dyr, men også via produkter fra smittede dyr.
 
Sæd er smitsomt, før der udvises kliniske symptomer, og derfor kan kunstig befrugtning også sprede sygdommen. Virus findes i store mængder i mælk, hvorfor sygdommen kan overføres til afkommet med mælk, og med mælketank​bil mellem besætninger. Smittede dyr kan udskille virus, op til flere dage før symptomer med blæredannelse viser sig.
 
Svin synes at være det husdyr, som udskiller mest virus til omgivelserne med udåndingsluften. Et svin kan således udskille lige så meget virus med udåndingsluften som 2000 voksne kreaturer til sammen.
 
Da smittede dyr udskiller store mængder virus i deres udånding og luftbåren virus kan overleve i mange timer, kan sygdommen smitte med vinden. Smitten kan spredes over meget store afstande. Muligheden for luftbåren spred­ning er især til stede i tåget og fugtigt vejr, da mund- og klovesygevirus hurtigt inaktiveres, når den relative luft­fugtig­hed er under 60%.
 
Mennesker, der har været i kontakt med smittede dyr, kan overføre virus via tøj, på huden eller i luftvejene. Ligesom mennesker kan ikke-modtagelige husdyr, vilde dyr og fugle overfører virus. Endvidere kan transportmidler, der har fragtet smittede dyr, udsætte dyr, der efterfølgende fragtes i samme transportmiddel, for en betydelig risiko for smitte.
 
Bekæmpelse af mund- og klovesyge
Sygdommen er anmeldepligtig. Såfremt der opstår en mistanke om mund- og klovesyge, der ikke kan afvises, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet.
 
Fødevarestyrelsen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn.
 
Ved positiv diagnose skal den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger aflives.
 
Der oprettes 3-kilometer beskyttelseszoner og 10-kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger. I Danmark er det forbudt at vaccinere mod mund- og klovesyge.
 
 
Forekomst
Danmark har status som værende fri for mund- og klovesyge uden vaccination.
 
Udbrud af mund- og klovesyge forekom hyppigt i Danmark i 1960'erne, men siden har antallet af udbrud været begrænset. Det sidste udbrud af mund- og klovesyge i Danmark var i 1983 i en besætning på Fyn.
 
Mund- og klovesyge er udbredt i de fle​ste afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande. Udbrud forekommer sporadisk i en del europæiske lande. I EU var der et stort udbrud i 2001, hvor Det forenede Kongerige (UK) blev meget hårdt angrebet med 2030 udbrud. Udløbere af udbruddet ramte også Irland, Frankrig og Nederlandene. Igen i 2007 blev der konstateret mund- og klovesyge i UK. Det seneste udbrud i EU var i Bulgarien i 2011.
 
Mund- og klovesyge og mennesker
Mund- og klovesyge er ikke farligt for mennesker, men mennesker kan bringe smitten videre til andre dyr, både ved direkte og indirekte kontakt med dyr.
 
Du kan ikke få mund- og klovesyge af at spise kød eller drikke mælk fra et dyr, der har mund- og klovesyge.
 
Lovstof og regler

​ 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx039960aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx040487aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx040153aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx040377aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside

Ændret 23. oktober 2018